Arne Dahl (eller Jan Arnald som han i virkeligheden hedder) er en af Sveriges bedst sælgende krimi-forfattere. Med “Ghost House 2.0” har han dog begået en tæt lille haunted house roman, som er ganske underholdende, men alt for kort.
Mikaela har en fortid i en religiøs sekt, hvor det dog er lykkes hende at bryde ud fra. Nu har hun taget en uddannelse som producer og er blevet kaldt til samtale til jobbet som vært og producer af programmet Ghost House, der besøger hjemsøgte huse i Sverige for at finde ud af, om de er virkelige eller snyd.
Det går hurtigt op for Mikaela, at den tidligere producer forlod jobbet under mærkelige omstændigheder, og i de efterladte materialer finder hun nogle klip fra et hus ved Bisselskog, som aldrig blev vist i programmet. Klippene virker meget autentiske, og Mikaela sætter sig for at undersøge, hvad der egentlig skete i huset …
“Ghost House 2.0” er en tæt lille historie på kun 75 sider. Sproget flyder, plottet er troværdigt, og flere scener er ganske uhyggelige, men jeg kan godt ærge mig over, at Arne Dahl ikke har brugt lidt mere tid på at udfolde historien mere. Jeg ville ønske, at han havde gjort mere ud af at beskrive personen Mikaela, hvis figur ærlig talt er nogenlunde så tynd som et stykke madpapir, og ligeledes kunne husets historie også sagtens have udfoldet sig langt mere. Slutningen er dog ok med et lille twist.
Bogen følger en trend med at skrive korte historier i mini-format som bl.a. også Liza Marklund har gjort. På den måde får man jo en bog til små penge, men som læser synes jeg i dette tilfælde alligevel, at jeg føler mig lidt snydt. Selvom “Ghost House 2.0” er udmærket, så ender den alligevel som en lidt bagatelagtig sag. Jeg håber, at Arne Dahl vil give gysergenren et seriøst forsøg i fremtiden, for det virker til at takterne er der – han skal bare give historien rum.
Om “Ghost House 2.0”:
Udgivelsesår: 2010
Omslag: Henrik Koitzsch
