Nogen gange er det bare misvisende, når man på et bibliotek inddeler romanerne i børnebøger og voksenbøger. På mit bibliotek står Carina Evytts debutroman Let bytte i børnebiblioteket, men jeg synes bestemt ligeså godt, at den kunne placeres blandt voksenbøgerne.
Mathias på 6 år er en helt almindelig dreng – og så alligevel ikke. Han er nemlig det, man kalder et vidunderbarn, dvs. langt mere intelligent end de fleste. Samtidig har han også en evne til at fornemme ting. F.eks. vidste han, at hans mor var syg, længe før det gik op for de voksne. Nu er han sammen med sin far flyttet til en ny by, hvor de skal forsøge at få en hverdag til at hænge sammen.
Men samtidig med deres ankomst dukker også noget andet op. Noget med skarpe tænder og en glubende appetit. Noget som er lynende intelligent – og som hurtigt opdager, at mennesket er et let bytte.
Carina Evytt fortæller sin historie ud fra forskellige vinkler. Vi hører både gennem Mathias og andre børn, men fortællingen vinkles også til den voksne læser via betjenten Jesper og læreren Kirsten. Sproget er godt, og tempoet varierer, så man aldrig falder i staver. Her er tale om en klassisk monstergyser med et twist, for det viser sig, at monstret og Mathias har en forbindelse, og på den måde udbygges både Mathias og monstrets figurer. Her er det ikke bare sort og hvidt, ondt og godt. Virkeligheden er mere kompleks end som så, og ingen kan aldrig vide sig sikker.
Let bytte er en slags blanding af Predator og Når knoglerne fryser, og jeg læste den i et stræk. Måske er det ikke dybdepsykologi på højt plan, men det er glimrende underholdning for både unge og voksne, som holder af “hyggelig uhygge”.
Jeg har tidligere læst novellen Stevie af Carina Evytt, og hun er netop nu aktuel med endnu en roman Jack the Rippers lærling, som jeg vil glæde mig til at få fingre i.
Læs mere om Carina Evytt på Horrorsiden.dk
Find bøgerne på Tellerup.dk
Om Let bytte:
Udgivelsesår: 2006
Omslag: Stefan Rosenbech
Det er rigtigt, når du, Jette, skriver, at “Let Bytte” nærmest fejlagtigt er placeret blandt børne- og ungdomsbøgerne på biblioteket. Den hører så absolut til blandt voksen-litteraturen.
Bogen fangede mig hurtigt, og jeg tænkte, at her var jeg i gang med en oplevelse ud over det sædvanlige, men jeg mangler desværre, at der sker en udvikling i både sproget, spændingsniveauet og selve handlingsforløbet. Alle dele ender med at blive lidt for ensformige gennem bogens 232 sider.
Ligeledes savner jeg, at man kommer ind under huden på personerne – især Mathias – at man føler med ham,tænker med ham og forstår ham. Carina Evytt’s bedste detalje synes jeg er, at hun lader en del af handlingen udspille sig gennem den måde uhyret ser verden på – Det er her bogen bliver mest interessant.
Alt i alt havde jeg forventet noget andet end det jeg fik, men alligevel har jeg nu kastet mig over Carina’s nyeste roman, som jeg har store forventninger til.
Enig i at det er en fed detalje at se verden gennem uhyrets øjne!
Og til dels i at det kunne have været spændende at komme lidt dybere ind i personerne. Men alt i alt synes jeg nu, at “Let bytte” er ganske vellykket 🙂