Jeg så “Shaun of the dead” for nogle år siden, men en stille aften faldt mit blik på den igen, og det blev til et gensyn med en engelsk kærligheds komdie – med zombier …
Shaun og Liz er kærester. Han deler lejlighed med Peter, og så har vennen Ed overnattet på sofaen – de sidste par år! Dagene går med jobbet som fjernsynssælger, og om aftenen går han med Liz og vennerne på den lokale pub. Men en dag får Liz nok. Hun ønsker noget mere af livet, og da Shaun en gang for mange glemmer noget, han har lovet, slår hun op.
Shaun og Ed drukner sorgen, og da de vågner næste morgen er alt forandret. Pludselig er nabolaget fyldt med zombier, og efter at have ryddet baghaven, tager Shaun og Ed af sted. Planen er at hente Shauns mor samt Liz og gemme sig på den lokale pub, indtil det hele er overstået.
Men tingene forløber ikke helt som planlagt, og snart har Shaun en zombie-stedfar, ingen bil og hundredevis af zombier efter sig.
“Shaun of the dead” fik mig til at grine mere end en gang. Den starter ganske normalt med scener af livet i en engelsk forstad, hvor instruktøren tydeligt får frem, at vi i hverdagen ofte opfører os som zombier. Men som Shaun opdager sin utilfredshed med sit liv, begynder verden omkring ham at styrte sammen, og lige pludselig har han en zombie i baghaven.
Shaun lever op til situationen og begynder at tage ansvar, både for sit liv og for sin familie og vennerne. Det er ikke altid, det lykkes så godt, og man kan måske stille spørgsmålstegn ved, om en pub er det bedste sted at skjule sig, men Shaun gør sit bedste, og i ægte eventyrstil klarer han de mange forhindringer og ender med det halve kongerige og prinsessen. Og en enkelte zombie i baghaven at spille playstation med …
Zombierne i filmen er super godt lavet. Især to brødre synes jeg er både skræmmende og sjove på samme tid, og så har Edgar Wright lavet en masse gode overgange mellem personernes replikker og brugen af baggrundsmusik. Alt i alt er “Shaun of the dead” solid engelsk zombie-humor.
Instruktør: Edgar Wright
Udgivelsesår: 2004
