The Washingtonians

Hvis du troede, at George Washington var en flink fyr og en helt – så tager du helt fejl! I hvert fald i følge Peter Medaks bidrag til serien Masters of Horror: “The Washingtonians”.

Mikes bedstemor i Virginia er død, og han har arvet huset. Sammen med sin hustru og datter tager han derned og bliver yderst venligt modtaget af den lokale sagfører, som har sørget for testamente, begravelse osv. Venligheden ændrer sig dog, da Mike finder et dokument gemt i et stort maleri af George Washington. I følge det var G. W. nemlig kannibal med hang til at spise børn!

Pludselig har Mike og familien en flok Washingtonians på nakken – dvs. tilhængere af George Washington, som følger hans kannibalske livsførelse, men ikke ønsker at verden skal få kendskab til sandheden. Heldigvis kender Mike en historieprofessor, der har mere end et citat i ærmet.

“The Washingtonians” er en underholdende, satirisk og ind i mellem fuldstændig splattet film, som jeg morede mig meget over. Peter Medak laver nogle vilde og bizarre scener undervejs, bl.a. scenen hvor Mike og familien er blevet taget til fange af the Washingtonians og overværer et måltid – før de selv skal være det. Der veksles mellem uhygge og over-the-top så det i stedet bliver morsomt, og så slutter filmen af med at George Washington bliver udskiftet på dollar-sedlerne. Med hvem vil jeg ikke afsløre …

Filmen bygger på en novelle af Bentley Little, og den kunne jeg også godt tænke mig at få fingre i.

Instruktør: Peter Medak
Udgivelsesår: 2007

En tanke om “The Washingtonians

  1. SD siger:

    Det er måske det DUMMESTE afsnit af nogen serie der nogensinde er blevet sendt på TV.. og her tæller jeg ALLE regionalstaionerne med.. men for sævren for var det dumt.. så dumt det faktisk blev sjovt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.