Den døde zone af Stephen King

Den døde zone af Stephen KingJohnny Smith lever et godt liv. Han er kæreste med Sarah, er glad for sit job som lærer og alt er fint. Men en aften efter en hyggelig tur i tivoli kommer han ud for et grimt uheld, som sender ham i coma i mange år. Da han vågner op er alt anderledes. Sarah er blevet gift, Johnnys mor er død – og Johnny har fået en underlig evne. Når han rører ved folk, kan han nogen gange se glimt af deres fremtid!

I starten giver det Johnny en uvelkommen berømmelse, men det lykkes ham at finde ro, da han flytter ud på landet til sin far. Men en dag møder han er kendt politiker, som går efter at vinde præsidentvalget, og da Johnny rører ved ham, får han et glimt af en meget ubehagelig fremtid. For Greg Stillson er en mand med hemmeligheder, ingen kender til.

Nu må Johnny så overveje dilemmaet: hvis du kunne rejse tilbage i tiden og slå Hitler ihjel, før han kom til magten – ville du så gøre det?

Den døde zone er en fremragende roman. Stephen King beskriver skræmmende, hvordan det må være at vågne op efter mange år og opdage, hvor meget verden har forandret sig. Johnny befinder sig næsten i et helt andet univers, og hans ny evne hjælper ikke det mindste på at få ham til at føle sig tilpas. Og tankeeksperimenet om man kan redde verden ved at slå en anden ihjel, er rigtig interessant stillet op.

Bogen er filmatiseret af David Cronenberg i 1983. Det er ikke verdens bedste Stephen King filmatisering (og slet ikke når man tænker på, hvad David Cronenberg ellers har præsteret), men Martin Sheen og Christopher Walken er dog ok som henholdsvis Greg Stillson og Johnny Smith.

Om inspirationen til historien fortæller King:

The Dead Zone arose from the question of whether a political assassin could not only be “right,” but also become “the good guy” in a story. To achieve this, he needed to tip the scales in Johnny’s favor by making sure his readers knew from the start that Stillson was a bad man. Here’s how he explained it: “These ideas called for a dangerously unstable politician, it seemed to me — a fellow who could climb the political ladder by showing the world a jolly, jes’-folks face and charming the voters by refusing to play the game in the usual way.” (læs mere)

Om Den døde Zone:

Originaltitel: The Dead Zone
Udgivelsesår: 1979

6 tanker om “Den døde zone af Stephen King

  1. Pingback: Gyseren » David Cronenberg

  2. Martin Nielsen siger:

    hej, jep det en superfed historie, og filmen er okay, men der er osse kommet en serie over bogen der hedder” den Døde Zone” over 6 sæsoner2 jeg kan godt anbefale at man ser den, men jeg må indrømme, at den nu og da køre i tomgang, men ellers er den okay. Venlig hilsen Martin.

  3. Pingback: 22.11.63 af Stephen King

  4. Pingback: Under kuplen af Stephen King

  5. Pingback: Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau

  6. Pingback: Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.