Skrækfest 2020

Søndag morgen lukkede og slukkede Skrækfest 2020 efter en uges fantastiske foredrag, film, prisoverrækkelse og musik m.m. Desværre kunne jeg ikke deltage alle dagene, og måtte også smide håndklædet i ringen lørdag aften så jeg gik glip af metalkoncerter og vampyr-natfilm-marathon. Heldigvis var andre mere hårdføre end jeg 🙂

Selvom COVID-19 forsøgte at stikke en kæp i hjulet på årets vigtigste arrangement, lykkedes det alligevel arrangørerne at give os en fed festival. Herunder har jeg samlet lidt indtryk fra dagene, og jeg beklager på forhånd billedernes dårlige kvalitet.

For mig begyndte Skrækfest 2020 onsdag aften, hvor Henrik S. Harksen holdt et spændende foredrag om H.P. Lovecraft. Udover en kort intro til Lovecrafts liv fik vi en indføring i filosofien bag hans forfatterskab eksemplificeret ved novellerne Call of Cthulhu og Color Out of Space.

Efterfølgende stod der Lovecraft-film på programmet. Her var valget faldet på Color Out of Space fra 2019 med bl.a. Nicolas Cage på rollelisten. Filmen er et moderne take på novellen fra 1927, og den fungerede rigtig godt. Billedsiden var fantastisk, og Cage er altid god i roller som galning. Da filmen var slut nævnte én af de øvrige i publikum, at den mindede lidt om Annihilation-filmatiseringen, og det må jeg give ham ret i.

Henrik S. Harksen kom i øvrigt også med en varm anbefaling af filmen The Call of Cthulhu fra 2005, der er indspillet fuldstændig som en stumfilm fra 1920’erne. Den må jeg se, om jeg ikke kan få fingre i.

Der var vampyrer ud over det hele om torsdagen, som startede med Kathrine Nielsen, der gav en indføring i vampyrens plads i populærkulturen. Hun startede med de østeuropæiske myter om vampyren og fortsatte herfra til vampyrens indtog i litteraturen frem til i dag. Også her fik jeg et godt tip, nemlig til Joe Hills roman NOS4A2 fra 2013, som fuldstændig var fløjet under min radar. Læg i øvrigt mærke til Kathrines nederdel der vakte velfortjent opmærksomhed.

Herefter indtog Nicolas Barbano scenen for at fortælle om alle tiders vampyr-musik fra opera til disco, og det blev en underholdende oplevelse. Det viser sig, at stort set alle musikgenrer har kastet sig over vampyr-temaet, så vi hørte både opera, disco og motown for blot at nævne lidt af udvalget.

Fredag fortsatte musik-temaet. Nicolas Barbano var atter på scenen, og denne gang fortalte han om musikken i gyserfilm.

Kronologisk gennemgik han horrorfilm-musik fra Max Steiners King Kong (1933) og frem til det 21. århundrede. Vi hørte om udviklingen i brugen af musikken, og hvordan filmens soundtrack har ændret sig. Det hele blev krydret med masser af anekdoter og spændende facts.

Efter Nicolas Barbanos oplæg blev scenen indtaget af filmkomponist Jesper Hansen, der bl.a. har været med til at lave soundtracket til den russiske gyser The Bride (2017).

Jesper Hansen fortalte om, hvordan man arbejder som filmkomponist, og det lød ikke umiddelbart som en let opgave. Dels fordi instruktøren ikke altid er let at danse med, og dels fordi musik og lyde er så subjektive. For at bevise det lavede han et lille eksperiment. Vi så et kort klip fra The Shining, hvor en lydeffekt blev afspillet tre forskellige steder i klippet. Herefter spurgte han publikum, hvornår det virkede bedst. En tredjedel mente at første klip var mest uhyggelig, en tredjedel mente at andet klip var mest uhyggelig, og jeg stemte med den sidste tredjedel på klip tre. Så er det jo ikke nemt at ramme alles præference.

Efter de to foredrag der blev holdt på Odense bibliotek, gik turen over til biografen, hvor en særforestilling af Stanley Kubrick’s The Shining fra 1980 blev vist. Billedet herover viser den søde velkomst-pige, der tog imod os, og jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt nervøs ved at tage billedet. For hvad hvis hun pludselig kravler ud af min telefon!

Jeg havde kun set The Shining én gang tidligere, og må indrømme at jeg ikke var vild med den dengang. Men gensynet var langt mere positivt. Dels fordi Jesper Hansen gav en kort introduktion, hvor han fortalte lidt om Kubricks brug af musik i filmen. Dels fordi jeg denne gang IKKE havde travlt i mit hoved med at sammenligne filmen med Stephen Kings roman. Og så er der også bare noget særligt over at se film i biografen fremfor hjemme i sofaen.

Lørdagens program var tætpakket med spændende oplevelser. Dagen startede med Nils Anker Tønner-Oldefar fra Forlaget Ildanach, der er aktuel med horrorantologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Blandt bidragsyderne er A. Silvestri med novellen ‘Havet sneen himlen’. Jeg var selvfølgelig nødt til at købe bogen, og glæder mig til at læse den.

Den store italienske filmkomponist Ennio Morricone døde d. 6. juli i år. I den anledning var næste punkt på programmet en hyldest til ham. Morricone skrev musik til op mod 500 film og tv-afsnit, heraf tilhørte godt en snes horrorgenren. Nicolas Barbano gav os et indblik i Morricones fantastiske musik, som blandt andet bød på ‘sexliderlig baronesse spøgelses-musik’ samt ‘piratø-musik’. Jeg er bare vild med Barbanos bramfri beskrivelser 🙂

Barbano kunne i øvrigt også afsløre at det er ham, der har skrevet teksten om Morricone i Gads Musikleksikon fra 2000. Og at der var en fejl i teksten (men den afslører jeg ikke her).

Jeg har tidligere omtalt Martin Wangsgaard Jürgensens fremragende Skrækvisioner her på Gyseren. I en samtale med Jacob Holm Krogsøe fortalte MWJ om arbejdet med bogen, og det var ret spændende at komme ind i ‘maskinrummet’ på processen. Han kunne også afsløre, at han i øjeblikket arbejder på en bog om fantasy-genren ud fra samme koncept.

Teddy Vork er en af Danmarks bedste horrorforfattere, og han var på scenen sammen med A. Silvestri for at tale om sit forfatterskab og særligt hans seneste roman Mulm. Det blev til en spændende snak mellem de to herrer, hvor det kom frem, at mange af Vorks historier handler om institutioner og omsorgspersoner. Og at mange af hans idéer udspringer af specifikke steder. F.eks. udspiller handlingen i Mulm sig i et hus, Vork tidligere har boet i, som blot er blevet flyttet til en anden by.

Endelig kunne Vork også afsløre, at han har en ungdomsbog på vej med titlen Pigen med det regnvåde hår, som delvist er blevet til i samarbejde med hans søn.

Fra en god forfatter til en anden. På scene 2 uddelte Dansk Horror Selskab nemlig prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2019, som i år gik til Patrick Leis for Pax Immortalis – Opgøret.

Normalt bliver prisen uddelt til Krimimessen i Horsens, men pga. COVID-19 blev messen aflyst, så i stedet modtog Leis prisen til Skrækfest 2020. Jeg havde den store fornøjelse at overrække prisen til Patrick, som bagefter blev interviewet af selskabets formand, A. Silvestri.

Femte og sidste bind af Patricks episke zombie-saga hedder Regnum Mortis – Slutspil og udkommer på forlaget Valeta d. 1 oktober. Jeg glæder mig i den grad til at få slutningen med.

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig videre, så jeg kunne høre Nicolas Barbano fortælle om Dracula i Danmark. Her blev vi ført igennem ‘danske’ Dracula-produktioner, fra udenlandske Dracula-film med danske instruktører som f.eks. Vampyr af Carl Th. Dreyer over rene danske produktioner til Dracula-film med danske skuespillere osv.

Det er ikke, fordi der findes tusindvis af film, men jeg blev alligevel positivt overrasket over, hvor mange der egentlig er. Ovenstående slides er kun et lille udvalg af Barbanos foredrag, og der var flere gode titler, som jeg hellere må få set. Og så må jeg bare tage hatten af for det kæmpe-arbejde Nicolas Barbano har lagt i at finde frem til dem.

Skrækfest 2020 sluttede for mit vedkommende med filmen Cannibal Holocaust, der blev introduceret af Davide Rota. Jeg var meget i tvivl, om jeg ville se filmen igen, men jeg holdt ud.

Efter filmen kunne Nicolas Barbano, der også var blandt publikum, fortælle en ret interessant anekdote. Da filmen kom til Danmark, var der et stort postyr over den. Flere ønskede at forbyde den, så der blev indkaldt til et møde. Her var Barbano med, og som den eneste talte han imod censureringen af filmen. Heldigvis lyttede man, så i Danmark er vi sluppet for censurens indgriben i den kunstneriske frihed.

Ting jeg gik glip af

Jeg oplevede desværre ikke pre-eventen lørdag d. 19. september med visning af stumfilmen Heksen fra 1922, der er instrueret af Benjamin Christensen, som blev ledsaget af et moderne lydspor komponeret og udført af den danske producer og elektroniske musiker AKELA, og den svensk-britiske percussionist – Greta Eacott.

Jeg gik også glip af forsker Mathias Clasens foredrag om videnskaben bag skræk og rædsel tirsdag d. 22. september. Samme dag viste Odense Filmværksted seks forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Det gik jeg desværre også glip af. Dog mødte jeg Gilbert Hedegaard bag MagicalMovies.dk senere på festivallen og fik en lille snak om kortfilm der.

Endelig missede jeg koncerterne med Manticora og Awake The Lights lørdag d. 26. september samt marathonen med vampyrfilm frem til søndag morgen.

Farvel til Skrækfest 2020

Nu skulle man nok tro, at jeg ikke fik købt en masse bøger, når Dark Market desværre var lukket pga. COVID-19 restriktionerne. Men så tager man fejl 🙂

Jeg var nemlig en tur omkring Fyns Antikvariat samt Genbrugshallerne, så lidt bøger blev det til. På billedet ses også en cd med soundtracket til The Bride, som Jesper Hansen var så venlig at forære mig efter hans foredrag, samt naturligvis Frygtelige Fynske Fortællinger som jeg købte af forlæggeren. Derudover opdagede jeg undervejs, at forlaget Tellerup i øjeblikket giver massive rabatter på flere af deres udgivelser, så der er flere bøger på vej …

Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke ildsjælen Niels Mark og hans kollega Kathrine Nielsen fra Odense Bibliotek for deres kæmpe indsats. Skrækfest 2020 var virkelig en fest. Jeg er så imponeret …