januar 2020
M Ti O To F L S
« dec    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘angst’

Penny Dreadful

Fobier er langt mere almindelige, end de fleste af os tror, og for den unge kvinde Penny Deerborn er det et reelt problem. Efter at hendes forældre omkom i en bilulykke, da hun var lille pige, har hun udviklet en fobi for biler. Penny var selv med i bilen, og hun har stadig vågne mareridt, hvor ulykken udspiller sig igen og igen.

Frygten lægger en alvorlig dæmper på hendes sociale liv, så hun ikke engang kan gå på dates. For hvad skal hun sige, når fyren tilbyder at hente hende, og hun ikke kan køre med uden at kaste op? Derfor er Penny begyndt at gå hos den anerkendte terapeut, Orianna Volkes, hvis mantra er, at man skal konfrontere sin angst, så de to kvinder begiver sig på en biltur til stedet, hvor ulykken skete. Men undervejs tager de en blaffer op, og det skulle de nok ikke have gjort …

Bagsideteksten lover en “psykologisk gyser i stil med På stop Med En Dræber” og kalder den en “klaustrofobisk gyser“. Jeg vil nu mene, at Rutger Hauer var klasser over psykopaten i “Penny Dreadful”, og rigtig klaustofobisk er filmen ikke. Penny bliver aldrig rigtig en person, jeg kunne bekymre mig om. Hele filmen igennem gennemrystes hun af hysteriske anfald, så tårer og snot flyver over hele skærmen, og jeg blev bare mere og mere træt af hendes hysteri.

Idéen med at måtte gennemleve sin fobi for at overleve er for så vidt udmærket tænkt, men udførelsen blev bare ikke rigtig løftet op over klichéerne, og filmens blaffer som et nyt horror-ikon holder slet ikke. Han var langt fra uhyggelig nok. Jeg vil dog give Mimi Rogers, et stort cadeau for rollen som Orianna. Hun spiller overbevisende – ikke mindst som død.

Instruktør: Richard Brandes
Udgivelsesår: 2006

Også omtalt på Horrorsiden.dk

While she was out

While she was outWhile she was out lanceres som en film af Guillermo Del Toro (Pans Labyrint og Hellboy), men i virkeligheden er han blot executive producer, og instruktøren er Susan Montford, der debutere her.

Della er hjemmegående husmor med to børn, som hun elsker højt, og en mand med et lidt for voldsomt temperament, der dog sørger for, at familien kan opretholde en høj levestandard. Julen nærmer sig, og efter et skænderi med manden tager hun ud for at købe noget gavepapir. I centret er der nærmest kaos på parkeringspladsen, og Della kommer i skænderi med 5 unge mænd. Det ender rigtig grimt, og Della må flygte for sit liv.

Her skifter filmen så tempo og begynder at blive lidt interessant. For selvom Della meget ulogisk flygter bort fra centret og ud på en mørk byggeplads ved en skov, så er selve jagten mere intens og velopbygget end filmens første halvdel. Der er tilmed et par overraskelser gemt undervejs, og selvom man godt ved, at Della (som i øvrigt spilles af Kim Bassinger) nok skal klare sig hjem til familien, så er måden hun gør det på alligevel anderledes, end jeg troede i filmens start.

Jeg vil ikke gå så vidt at sige, at While she was out er en fantastisk god film, men den var ganske underholdende, og så varer den kun godt 80 minutter.

Om While she was out:

Instruktør: Susan Montford
Udgivelsesår: 2008
Tagline: Everyone has a breaking point. Tonight, she reaches hers

They

TheyEfter at have set den indiske gyser “Fear” trængte jeg til lidt god, gammeldags vestlig uhygge, så jeg hoppede på Robert Harmons film “They”, der tager ordet mørkeræd til helt nye højder.

Julia studerer psykologi og er kæreste med den jordbundne Paul. En aften bliver hun ringet op af barndomsvennen, Billy og mødes med ham på en café. Han er tydeligt bange og meget usammenhængende, og før Julia finder ud af, hvad han vil, skyder han sig for øjnene af hende.

Da Julia senere tager med til begravelsen, møder hun to af Billys venner. De er meget interesserede i, hvad Billy sagde den aften – og i om Julia er begyndt at lide af mareridt igen! Det gjorde nemlig både hun og Billy, da de var børn. Julia har svært ved at følge vennernes antydninger, men ikke desto mindre er hun begyndt at have onde drømme. Samtidig sker der også en masse underlige ting, og det elektriske lys har en tendens til at gå ud omkring hende.

Men er der virkelig noget i mørket, der lurer og venter på at hente Julia? Eller er det hele blot et produkt af hendes fantasi?

Der er lavet flere film om boogeymanden under sengen, bl.a. “Boogeyman“, “Boogeyman 2” og “Darkness falls“, men jeg må sige, at “They” er en meget effektiv og vellavet lille film. Den bliver måske en anelse for lang, men det meste af tiden holder den pulsen godt oppe hos seeren, og slutningen er rigtig grum.

Den amerikanske titel er “Wes Craven presents They”, men Craven har, så vidt jeg kan, se ikke haft noget med filmen at gøre andet end at sætte sit navn på forsiden.

Robert Harmon har også instrueret den oprindelige “The Hitcher” fra 1986 med Rutger Hauer.

Om “They”:

Instruktør: Robert Harmon
Udgivelsesår: 2002

The Strangers

The StrangersUlempen ved at se en del gyserfilm er, at man efterhånden bliver halvvejs immun, og nogen gange afskriver en måske udmærket film på den konto. Sådan har jeg det lidt med “The Strangers” af Bryan Bertino. Det er egentlig et sympatisk forsøg, men jeg blev bare ikke grebet. Måske fordi handlingen minder meget om “Them” af David Moreau og Xavier Palud, som jeg så for nogle år siden.

Kristen (Liv Tyler) og James (Scott Speedman) har været til bryllup, hvor James har friet – men Kristen har afslået. Meningen var, at de skulle have en mini-ferie efterfølgende i familiens sommerhus, og de tager også hertil for natten, men James ringer til en ven, at han skal hente ham tidligt næste morgen.

Midt om natten banker det pludselig på døren. Udenfor står en ung pige, som spørger efter Tamara. Det bliver starten på et mareridt, for mens James kører efter cigaretter, udsættes Kristen for psykisk terror af et ukendt antal personer, som også trænger ind i huset, uden at hun opdager det. Og da James kommer tilbage, skrues terroren en tak op…

Der er flere interessante detaljer i filmen, f.eks. ser vi aldrig ansigterne på de invaderende. De har alle masker på, og da de til sidst tager dem af, følger kameraet ikke op til deres hoved. Da Kristen desperat spørger dem, hvorfor de gør dette mod hende og James, er svaret: “Because you were home!” De indtrængende er med andre ord perfekte eksempler på den meningsløse tilfældige vold, der kan ramme alle.

Liv Tyler spiller rollen som Kristen godt, i hvert fald da terroren sætter ind. Op til da synes jeg, hun er lidt for anonym, men det er måske med vilje. Også Scott Speedman er okay som kæresten James, der beslutter sig for at stå op imod de indtrængende, men egentlig ikke har anlæg for vold.

Så alt i alt tror jeg, at filmen er udmærket. Jeg blev bare ikke grebet af den.

Om “The Strangers”:

Instruktør: Bryan Bertino
Udgivelsesår: 2008

The Signal

The SignalThe Signal er, hvad jeg kalder en god, anderledes gyser. Der gives ingen forklaringer – udover en af hovedpersonernes lidt forvirrede teorier, vi introduceres stort set ikke til personerne, og alligevel blev jeg fanget fuldstændigt ind. Dels af den anderledes opbygning af historien, og dels fordi at trods den manglende opbygning af personernes karakter, så griber deres “skæbne” mig alligevel. Eller jeg skulle måske hellere sige fascinerer deres “skæbne” mig.

Filmens hovedpersoner er Mya, Lewis og Ben. Mya er gift med den jaloux Lewis, men har en affære med Ben. Da hun kommer hjem en aften, går hele verden amok. Først ved at Lewis slår en af sine venner ihjel, som er ovre for at se en kamp på tv, men da Mya stikker af, opdager hun, at det er alle i opgangen, som er gået amok. Og, viser det sig senere, også dem udenfor. Så da morgenen kommer drager Mya af sted for at finde Ben. Ben er derimod kommet for at finde Mya, og han slipper ved et uheld Lewis fri.

Så klippes til næste afsnit, hvor vi er i en anden lejlighed, som er pyntet op til fest. Men også her er noget galt. Kvinden sidder og taler med sin døde mand, som har en cykelpumpe stikkende ud af halsen. Viceværten Clark kommer og forsøger at hjælpe kvinden, men så dukker Lewis op. Og så vil jeg ikke afsløre mere af handlingen.

Den spontane sindssyge, som personerne lider af, kommer af at se tv eller høre radio, så Clark har en formodning om, at nogen sender et hemmeligt signal. Det uhyggelige ved det er, at du ved ikke hvem, der er sindssyg – det ene øjeblik er de helt normale, og det næste øjeblik klipper de struben over på dig med en hæksaks. Og personerne, som bliver sindssyge, synes de gør de uhyrlige gerninger ud fra en god og fuldstændig rationel grund! Og det gør virkelighedens mordere måske også.

Under alle omstændigheder er The Signal en film, som absolut skal ses!

Om filmen:

Instruktør: David Bruckner, Dan Bush og Jacob Gentry
Udgivelsesår: 2007

Hør et interview med instruktørerne:

Se også Janus omtale af The Signalhorrorsiden.dk

Jacob’s ladder

Jacob's ladderJeg forsøgte at se Jacob’s ladder for mange år siden, men blev overhovedet ikke grebet af historien, som jeg fandt meget forvirrende, og derfor fik jeg aldrig set den færdig. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at give den en chance igen, og sikke et held for det var en yderst intens oplevelse!

Jacob Singer var i 1971 soldat under Vietnam krigen. Under et angreb bliver han hårdt såret, og nu følger man ham, efter han er vendt tilbage til USA. Han er blevet skilt fra sin hustru, Sarah, som han har drengene Eli og Jed samt den døde søn Gabriel med, og nu bor han sammen med Jezabel fra postkontoret.

Men noget er ikke rigtigt. Jacob begynder at se mærkelige ting, mennesker der ligner dæmoner, og han bliver forfulgt. Han bliver opsøgt af en gammel soldaterkammerat, som oplever det samme, og da denne kammerat bliver dræbt af en bilbombe, beslutter Jacob sig til at bringe sagen op for de øvrige kammerater fra delingen. De er sikre på, at hæren har udsat dem for et eksperiment, og at det er derfor, de bliver forfulgt. Men intet er, hvad det ser ud til at være…

Jacob’s ladder er en intens, forvirrende, ubehagelig og meget skræmmende film, hvor historien i de sidste 10 minutter falder helt på plads og forklarer alt. Og da jeg ikke vil ødelægge slutningen, er min beskrivelse af handlingen derfor langtfra fuldstændig.

Der er masser af symbolik i filmen, og alene navnevalget af de to kvinder i Jacobs liv, Sarah og Jezabel, siger en del. Derudover er den filmet fantastisk. I en scene bliver Jacob kørt rundt på en båre på hospitalet, og omgivelserne bare bliver mere og mere sindssyge, og til sidst er det bare for rædselsfuldt. Men Jacob er fanget i det.

Hovedrollen Jacob spilles af Tim Robbins, og jeg har aldrig set ham bedre.

Jacob’s ladder er en film, som man absolut ikke bør snyde sig selv for, og som sagt så er starten lidt kringlet, men hæng på – for det ender i en fantastisk oplevelse.

Om Jacob’s ladder:

Instruktør: Adrian Lyne
Udgivelsesår: 1990

Også omtalt på horrorsiden.dk

Huset – gyserhistorier af Steen Langstrup

Huset af Steen LangstrupTidligere var det gamle mennesker og blinde, som hørte lydbøger, men sådan er det ikke mere. Indenfor de seneste år er lydbøger blevet allemandseje. Folk hører dem, når de kører på arbejde, når de løber en tur, når de støvsuger eller når de ligger på stranden og slikker sol, og priserne er også kommet ned i et overkommeligt leje. Nu koster en lydbog ikke nødvendigvis mere end en paperback. Jeg var ikke rigtig røget med på bølgen, men så fik jeg fat i to lydbøger med noveller af Steen Langstrup.

Indtil videre har jeg fået hørt Huset, som indeholder novellerne “Huset”, “Under byen” og “Indbrud”. De har tidligere været udgivet i novellesamlingen 9 før døden fra 2001 og er bestemt et genhør værd.

“Huset” er en lille tæt fortælling, om pigen som er på vej ud i verden og tilbringer en uvejrsnat i et forladt hus. Men huset gemmer en hemmelighed. “Under byen” tager udgangspunkt i et bankrøveri, hvor røverne efterfølgende flygter via kloaknettet. Men kloaknettet bliver bare ved og ved, og huser noget stort og sultent. Sidste novelle “Indbrud” er en stemningsmættet fortælling om angst. Om at vågne op midt om natten til en mærkelig lyd. Om angsten for mørket. Om forsøget på at overbevise sig selv om, at der ikke er noget i lejligheden med dig. Men hvad nu hvis der alligevel er!

Jeg syntes, at alle tre noveller var superspændende i bogform, og heldigvis fungerer de også godt på lydbog med Signe Skov og Ole Boisens stemmer. Og hvor de to første noveller er gode, så er “Indbrud” simpelthen suveræn. Historiens allersidste linje står nærmest printet i min hukommelse, og det varer nok lige lidt, før jeg får vejret igen.

Lyt også til “Alene og et let offer

Læs mere på Steen Langstrups hjemmeside.

Mørkeræd af Andreas Roman

Mørkeræd af Andreas RomanFor lang tid siden fik jeg tilsendt et link til Andreas Romans hjemmeside af en kammerat, og det var bestemt en lovende oplevelse, så selvfølgelig skulle jeg da have bogen, da den langt om længe blev oversat til dansk.

David er 32 år og mørkeræd. Ikke bare mørkeræd som de fleste af os kan være, men rigtig rigtig bange for mørket. Så bange faktisk, at det til en vis grad har ødelagt hans liv. Nu har han imidlertid sat sig for at stoppe den angst. Han begynder i terapi, og som afslutning på den tager han ud i en hytte i Nordsverige langt borte fra storbyen. Meningen er, at han skal se frygten i øjnene og komme helt ned at ligge, før han kan bygge sig selv op igen. Men skoven omkring hytten er kulsort om natten – og noget lister omkring.

Mørkeræd er bestemt en vellykket roman. Jeg følte med David, når han kæmper med sin angst for mørket, og Andreas Roman skriver godt og sikkert. Hans skildring af det vanvid, ens angst kan drive en ud i, er veludført og overbevisende. Jeg kan også godt lide, at han overlader en del til læserens egen overbevisning. Er der et monster i mørket? Elller er det bare Davids eget sind? Det lader Roman være op til dig. Jeg ved godt, hvad jeg tror, men det siger jeg ikke …

Også omtalt på horrorsiden.dk

Om Mørkeræd:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 206 sider

Boogeyman

BoogeymanEn veninde anbefalede mig “Boogeyman” efter at have set den, og hun havde fuldstændig ret. Det er en underholdende og skræmmende gyser i b-genren, som bygger på alle børns mareridt om et monster i skabet!

Tim så som barn sin far forsvinde. Ingen troede på ham, og som voksen vender han nu tilbage for at konfrontere sin frygt og finde frem til sandheden. Naturligvis viser det sig, at Tim havde ret. Der bor et monster i skabet!

Om “Boogeyman”:

Instruktør: Stephen T. Kay
Udgivelsesår: 2005