Indlæg tagget med ‘computerspil’

Resident Evil: Extinction

Resident Evil: ExtinctionResident Evil: Extinction er den 3. film i serien, som bygger på spillet Resident Evil. Den foregår i en verden, hvor de levende døde stort set har overtaget alt, og hvor de overlevende klarer sig på må og få.

Alice holder sig for sig selv, men da hendes motorcykel “går i stykker” midt i en ørken, opsøger hun en bilkaravane, som er i nærheden. Hun dukker op lige i rette tid til at redde gruppen fra en kæmpeflok zombiefugle og får lov til at slå følge med dem. Men hvor skal man tage hen, når verden er gået under? Og hvorfor er dr. Isaacs og hans mænd stadig efter Alice.

Resident Evil: Extinction er en underholdende film, men ikke voldsomt nyskabende eller overraskende. Denne gang har instruktøren valgt at flytte filmen ud i dagslyset i en ørken, og det giver mulighed for nogle fede scener, som fx zombie-fuglene der dog alligevel ikke kommer til at fungere 100% fordi skuespillet omkring dem ikke er så godt.

Det er også meget sjovt, hvordan de har mixet the road warrior universet med zombierne, og så er der klart nogle gode scener, hvor Alice sparker zombieass, så de forstår det. På minus-siden er, at vi endnu en gang skal se zombie-dobbermænd (kan de ikke finde på noget nyt, hun skal kæmpe imod), og så synes jeg, at dr. Isaacs forvandling til et nærmest udødeligt monster er ret overflødig. Men det har vist noget med spillet at gøre.

Om Resident Evil: Extinction

Instruktør: Russell Mulcahy
Udgivelsesår: 2007

Resident Evil-serien:

Resident Evil, 2002 – D: Paul W. S. Anderson
Resident Evil – Apocalypse, 2005 – D: Alexander Witt
Resident Evil – Extinction, 2007 – D: Russell Mulcahy
Resident Evil – Afterlife, 2010 – D: Paul W. S. Anderson

Hellraiser – Hellworld

Så fik jeg også set den (indtil videre) sidste film i Hellraiser-serien “Hellworld”. Instruktøren er igen Rick Bota, som også stod for film 6 og 7.

“Hellworld” starter under en begravelse. Teenageren Adam er død, og hans venner sidder under begravelsen og har dårlig samvittighed. De spiller alle internetspillet Hellworld, og tilsyneladende var det en total opslugthed af spillet, som slog Adam ihjel.

To år efter begravelsen opstår muligheden for at komme til en gigantisk Hellworld-fest, og det kan de unge ikke modstå. I starten er det da også en fantastisk fest med sprut og kvinder og spændende rum at undersøge. Men så begynder rædslerne. For tilsyneladende er de fantastiske rum IKKE bare rekvisitter, som gruppen troede. Og tilsyneladende er det ikke nødvendigt at åbne for puzzleboxen for at hidkalde Pinhead…

“Hellworld” var en helt okay film, men slet ikke så skræmmende, som den første. Formentlig fordi at vi nu kender præmisserne, og det uhyggelige er jo netop ikke, hvor lemlæstede personerne bliver, men at Pinhead og hans univers dukker op i vores.

Idéen med at man har lavet et computerspil ud af Pinhead, synes jeg er rigtig god. Der findes jo allerede spil om Vietnamkrigen, så mon ikke også de kan finde på at lave et spil om fx Josef Fritz, hvor klamt det end er. Men som sagt er spil-idéen rigtig god, og det er også Lance Henriksens figur (værten for festen). Han har nemlig en bagtanke med at invitere netop hovedpersonerne, og selvom den ikke kommer som en stor overraskelse, så er udførelsen af den rigtig god.

Jeg tror, at “Hellworld” må være den film, som har mindst besøg af Pinhead. Det betyder, at vi ikke høre en masse bibelreferencer, og det var egentlig ganske befriende, for nu skal han bare hente sjæle, og det er det, han gør bedst.

Instruktør: Rick Bota
Udgivelsesår: 2005

Hellraiser-serien:

Hellraiser, 1987 – D: Clive Barker
Hellbound – Hellraiser II, 1988 – D: Tony Randel
Hellraiser III – Hell on earth, 1992 – D: Anthony Hickox
Hellraiser IV – Blodline, 1996 – D: Kevin Yagher, Alan Smithee
Hellraiser V – Inferno, 2000 – D: Scott Derrickson
Hellraiser VI – Hellseeker, 2002 – D: Rick Bota
Hellraiser VII – Deader, 2005 – D: Rick Bota
Hellraiser VIII – Hellworld, 2005 – D: Rick Bota

Også omtalt på horrorsiden.dk

Silent Hill

Silent HillOfte er film, der bygger på spil, ikke ligefrem i topklasse. Jeg blev dog behageligt overrasket over Silent Hill, som helt bestemt er et kig værd.

Pigen Sharon lider af tilbagevendende mareridt om den forladte by, Silent Hill. Mod sin mands vilje tager Rose Sharon med dertil i håb om at finde ud af, hvad det er, der hjemsøger datteren. Men undervejs kører Rose galt, og da hun kommer til sig selv, er Sharon borte. Rose forsøger at finde hende og får hjælp af en motorcykelbetjent, som fulgte efter bilen, da ulykken skete. Men der er noget helt galt i Silent Hill…

Historien er lidt kringlet at finde rundt i, og det havde måske været en fordel at kende spillet først. Men ikke desto mindre var jeg fanget ind fra første minut. Det univers, Christophe Gans skaber i sin film, er så fascinerende og så mystisk og skummelt, at jeg simpelthen flød med og lod mig skræmme. Da jeg efterfølgende så ekstramaterialerne om filmens tilblivelse, fik jeg bare endnu mere ud af filmen. Men det er næsten synd at se dem først.

Sean Bean spiller en mindre rolle som Rose’s mand, og han er jo også altid lidt lækker at se på.

Om Silent Hill:

Instruktør: Christophe Gans
Udgivelsesår: 2006
Tagline: Welcome to Hell

Resident evil: Apocalypse

Alice vågner op på hospitalet og opdager, at hun er helt alene. Ude på gaden finder hun dog ud af, at det ikke er helt sandt, for virussen fra etteren er sluppet ud, og nu er Raccoon City fyldt med zombier, og der er ingen mulighed for at slippe ud. Som om det ikke var galt nok, har The Umbrella Corporation også udviklet et nærmest ustoppelig væsen, kaldet Nemesis, som har fået besked på at eliminere Alice.

Her er virkelig tale om en dårlig toer. Hvor etteren trods alt var underholdende og indeholdt visse overraskelser og gys, så er “Resident evil: Apocalypse” helt uden overraskelser. Man har tilsyneladende ikke kunne finde på nok nyt til at udfylde en hel film, så i stedet har man taget nogle af de gode idéer og effekter fra etteren og genbrugt dem. Bl.a. de levende-døde dobermanns som virkede rigtig godt i første film, men som i en gentagelse ikke kan bruges til noget. Historien er mere end tynd, og dialogen er ualmindelig dårlig. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke spildte penge på en biografbillet, men nøjedes med at se den på dvd.

Instruktør: Alexander Witt
Udgivelsesår: 2004

Resident Evil-serien:

Resident Evil, 2002 – D: Paul W. S. Anderson
Resident Evil – Apocalypse, 2005 – D: Alexander Witt
Resident Evil – Extinction, 2007 – D: Russell Mulcahy
Resident Evil – Afterlife, 2010 – D: Paul W. S. Anderson

Resident evil

Alice (Milla Jovovich) vågner op i et tomt luksuriøst hus uden hukommelse. Hun ser billeder og andre tegn på, at hun er gift, men husker intet. Pludselig brager dørene op, og ind stormer en gruppe soldater. De skal ind i “The hive” – et underjordisk kompleks af laboratorier og kontorer, hvor The Umbrella Corporation holder til. Her udvikler de bl.a. biologiske våben. Og det er et af dem, der er kommet ud af kontrol. Alice følger med soldaterne, og under forsøget på at nå ind til hovedcomputeren støder de på døde, som ikke kan finde ud af at forblive døde!

“Resident evil” bygger på et computerspil, og har ikke de store overraskelser at byde på. Skuespillet er heller ikke i verdensklasse, og special effects er nogle gange mere specielle end gode. Ikke desto mindre er filmen underholdende, og der er flere gode scener med “hop ud af stolen-gys”. Slutningen er heller ikke så forudsigelig, som de ofte kan være i scifi-gysere med tidligere modeller og ex-rappere i hovedrollerne.

Milla Jovovich har været med i flere actionfilm efterhånden, og har efter min mening i ligeså høj grad fortjent prædikatet kvindelig action-stjerne, som Angelina Jolie (Tomb Raider) har. Milla flyver gennem luften og sparker zombi-r.. med stil – selvom hun nok ikke vil gøre sig så godt i film med mere dybde.

Instruktør: Paul W. S. Anderson
Udgivelsesår: 2002

Resident Evil-serien:

Resident Evil, 2002 – D: Paul W. S. Anderson
Resident Evil – Apocalypse, 2005 – D: Alexander Witt
Resident Evil – Extinction, 2007 – D: Russell Mulcahy
Resident Evil – Afterlife, 2010 – D: Paul W. S. Anderson

Doom

DoomDoom er en af den slags gysere, jeg bare holder af, selvom jeg godt ved, at det ikke er god smag. Doom er bygget på en computerspil, og det viser sig naturligvis i endimensionelle figurer og et ikke helt holdbart plot. Men der er masser af action, og effekterne er i top. Og så er det jo altid sjovt at se The Rock uddele øretæver.

Noget går galt på en forskningsstation på Mars, og The Rock sendes op sammen med sine soldater for at rydde op. Nogle væmmelige uhyrer er tilsyneladende brudt ud og slår alle ihjel. Men sagen er alligevel ikke så simpel, og snart er The Rock på kollisionstur med en af sine bedste soldater, John Grimm (Karl Urban).

Om Doom:

Instruktør: Andrzej Bartkowiak
Udgivelsesår: 2005