september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘humor’

Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen

Turen-gennem-Midnatsskoven_John_Kenn_MortensenMåske kender du John Kenn Mortensen? Han har bl.a. lavet bøgerne ‘Post-it monstre’ og ‘Flere post-it monstre’ med tegninger af monstre udført på de små, gule post-it blokke. Det er imponerende lavet, og John Kenn Mortensen er en fremragende tegner.

I sin nyeste udgivelse, børnebogen ‘Turen gennem Midnatsskoven’, viser han også masser af humor. Her begiver troldungen Dennis sig på en livsfarlig færd gennem den forbandede Midnatsskov i sin søgen efter skovens fineste pind for at blive bedstevenner med Petro.

På turen møder han både en vampyr-agtig flagermusepige, en enhjørninge-gris, en edderkoppemand og skræmmende væsner som baglænsmænd, kannibalklovne og tusmørketjenere.

Shit, det er vildt. Vildt sjovt. Og vildt godt tegnet. Siderne indeholder et hav af finurlige detaljer, og John Kenn Mortensen leger med formatet, så enkelte sider skal foldes ud for at se hele billedet, mens andre tegninger blot fylder lidt af en side. Han bruger ingen farver udover den røde i titlen, og så en diskret beige som baggrund.

Jeg er sikker på, at min nevø vil elske ‘Turen gennem Midnatsskoven’, og det samme gør jeg.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: John Kenn Mortensen
ISBN-13: 9788711444580
Sideantal: 32
Forlag: Carlsen

I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen

ihelvedeflyderenflodHvad nu hvis indgangen til helvede lå under det lokale indkøbscenter? Underholdende og eftertænksom roman om livet og helvede og alt det der.

Tore har været centerchef for Skejby Centret, siden det blev indviet i 1988. Dengang troede han på en fremtid med udvikling og masser af liv i centret. Det var før, han fandt ud af, at entreprenørselskabet havde afdækket nedgangen til Helvede, da de byggede centret. Selvfølgelig blev indgangen straks lukket til med en solid port, som kun Tore har nøglen til, samt skjult i en ekstra kælder der ikke kan ses på nogen tegninger.

Men det er ikke nok. Kort efter åbningen begynder problemerne. Skræmte ansatte, uforklarlig sort slim på væggene, kunder der forsvinder, og ikke mindst papfiguren af Søren Pilmark som dukker op uden en skramme igen og igen, uanset hvad Tore gør ved den.

Nu er der gået 27 år, og begivenhederne er for alvor begyndt at accelerere. Faktisk er centret ved at falde sammen. Tore gruer for, hvad der vil ske, hvis reparationerne afdækker kælderens hemmelighed. Men hvad kan han gøre?

Jeg læste ”I helvede flyder en flod” ud i et stræk. På forhånd vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af en roman, hvis præmis er, at indgangen til helvede findes under Skejby Centret. Jeg blev dog yderst positivt overrasket. Selvom historien om Tore er fuld af humor – og horror – er her også plads til eftertænksomhed. Ikke kun overvejelser over hvad helvede er, men også Tores tilbageblik på sit liv. For centret har krævet meget, og hvad har det egentlig givet igen? Og den tanke er nem at overføre til ens eget liv.

”I helvede flyder en flod” er Morten Leth Jacobsens femte roman. Tidligere har hans romaner bevæget sig indenfor krimi og spænding, men også med elementer af science fiction og socialrealisme. Denne gang blander han humor og horror i en fabel om en midaldrende mand, som ser tilbage på et liv, der slet ikke gik som planlagt. Heri rører han tanker om helvedes eksistens, form og baggrund, og resultatet er en velskrevet, underholdende og til tider eftertænksom roman, som klart kan anbefales. Også selvom jeg ikke er helt sikker på, hvad romanens budskab egentlig er.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: EC Edition, 219 sider
Omslag: Line Thornberg
ISBN: 978-87-93046-42-9

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Ghoul : Graveyard Herd 2 af Bjarne Nordberg Pedersen

GhoulI 2014 udkom første bind i serien Graveyard Herd af Bjarne Nordberg Pedersen. Det var romanen “Lich”, om drengen Rasmus der roder sig ud i noget sort magi og vækkelse af de døde.

Her i bind to er hovedpersonen pigen Annika. Hun er lige flyttet til en ny by og skal starte i sin nye klasse. Men første skoledag bliver et sandt mareridt. Hun bliver mobbet fra første sekund og bliver både involveret i et indbrud på skolen og vandalisering af pigetoilettet. I panik stikker hun af fra skolen, men hjemme er der ingen trøst at hente. Og hvorfor er det lige, at hun er så vild med faderens specielle kød-krydderi?

Gravyard Herd bøgerne er skrevet til unge fra ca. 12 år, og stilen er en blanding af humor og hæsblæsende action. Der er masser af splat og ikke så meget eftertænksomhed, og selvom det er en ungdomsbog, så synes jeg måske alligevel, at handlingen til tider bliver for meget kliché, f.eks. forløbet af Annikas første skoledag.

Til gengæld kan jeg godt lide idéen bag serien, hvor hvert bind introducerer et nyt væsen, og hvor den traditionelle skelen mellem de gode og de onde delvist nedbrydes, fordi hovedpersonerne – i Annikas tilfælde uforskyldt – forvandles til væsener, som normalt betragtes som skurke i genren.

Letbenet underholdning der passer fint til målgruppen.

Udgivelsesår: 2015
Illustrationer: Morten Sjøgreen

Læs mere på forlaget Mellemgaards hjemmeside

Dead World af Bo Sejer

Dead World af Bo Sejer

Dead World er et spændende bidrag til den danske horror-scene med sin blanding af gakket humor og horrible og uforklarlige begivenheder

Dansk horror er i en opblomstringsperiode i disse år. Blandt de bedste nye forfattere findes f.eks. Jonas Wilmann, hvis unikke stil af humor og splat med eksistentielle undertoner indbragte ham Årets Danske Horrorudgivelse 2012 for Frygt-filerne. En anden fremragende nyere dansk forfatter er Teddy Vork, der vandt samme pris i 2014 for Sprækker. Vork er fabelagtig til at bruge sin hjemby Esbjerg som kulisse for sine ofte afdæmpede men samtidig modbydeligt skræmmende fortællinger.

Og hvorfor starter jeg så denne anmeldelse af Bo Sejers Dead World med en omtale af to helt andre forfattere? Fordi Bo Sejers romaner bringer mindelser om de to herrer. Ikke i en direkte sammenligning for her er Wilmann og Vork begge mere raffinerede skribenter. Hvor Wilmanns humor er sort som synden, er Bo Sejers mere gakket, og hvor Vorks Esbjerg er det mest skræmmende sted på jorden, er Bo Sejers mere todimensional. Men alligevel 🙂

Tilsæt derudover et drys H. P. Lovecraft, et skvæt af The Matrix og en lille rundtur i tegneren Claus Deleurans skæve univers, så har du en fornemmelse af Dead World.

I Esbjerg (som ifølge Ask har tolv gange så mange psykotiske tilfælde som landsgennemsnittet, hvilket er fuldt forståeligt, hvis resten af historien er sand) hænger de tre kammerater Ask, Syd og Easley ud. En aften går en fest helt amok, da en pige deler rundhåndet ud af nogle små sorte piller. Pillerne ligner lakrids, men er i virkeligheden et slags ”Lovecraftiansk”-LSD, der åbner ens sind for den faktiske verden.

Det viser sig nemlig, at vores verden er fuld af dæmoner, som lever imellem og i menneskene, og ønsker at overtage det hele. Men de tre kammerater har ikke tænkt sig at læne sig tilbage og lade det ske. Det kan godt være, at de ikke fatter en pind af, hvad der foregår, da de hvirvles ind i de syretrips-agtige begivenheder, men det afholder dem ikke fra at at forsøge at redde verden efter bedste evne.

Bo Sejer skriver herligt uhøjtideligt og med en gakket humor, der fik mig til at trække på smilebåndet, selvom der sker de mest horrible og uforklarlige ting undervejs i romanen. Vi møder Moustache-monstre og skyggemænd; venter i forkontoret til venteværelset til Helvede; springer frem og tilbage i tid og sted; og præsenteres for den ene massakre efter den anden begået af de mest modbydelige væsner. Som læser prøver man forvirret (men vildt underholdt) at følge med, men må ligesom Ask opgive at få det forkromede overblik før til sidst. Og så er jeg alligevel ikke engang helt sikker på, at jeg har forstået det hele, men det gør nu ikke noget.

Forfatteren skriver selv om Dead World: ”Bogen kan læses som den giver sig ud for at være: en morsom og uhyggelig historie, i en genre som der ikke ses meget af i Danmark (horror-komedien), eller den kan læses som en fortælling om skizofreni, sindsforvirring og hallucinationer.” Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg morede mig vældigt undervejs – og at grinet blev revet af mit ansigt i en ond og vellykket slutning.

Jeg læste Dead World som e-bog, og Bo Sejer har selv stået for udgivelsen, der klart hører til i toppen af selvudgivelser, når det kommer til korrektur og redigering. Der er også en papirudgave på vej af romanen, hvis trykke-omkostninger dækkes ved hjælp af det crowfunding-initiativ, jeg tidligere har omtalt her på siden. Den glæder jeg mig til at få fingrene i, for selvom det er fint at læse en e-bog, så synes jeg nu stadigt, at det er lækkert at bladre i en rigtig bog.

”Der var et skrig af ren panik og rædsel, der truede med at punktere mine trommehinder, men det var lyden af insekter, der fik en hånd til at knuge om mine indvolde og pumpe adrenalin så hårdt gennem min krop, at jeg var bange for, at det ville fosse ud gennem næsen på mig. Ikke at jeg var bange for insekter som sådan, men jeg indrømmer at have en ren og rå angst for dem, når de begynder at bore sig vej ud gennem en teenagepige, der står få meter fra mig. Den stille pige havde tårer i øjnene og rystede ukontrollabelt, men det var hendes veninde, der tog opmærksomheden i øjeblikket. Hun havde vendt det hvide ud af øjnene og rev sig selv i stykker fra ansigtet og ned, som sider ud af en bog. Der var ord skrevet på det blæksorte hul, hun gravede ud af kraniet. Hun skreg ikke, eller gav på anden vis udtryk for, at det gjorde ondt på hende. Som om hun ikke rigtig var der længere og blot var et udhulet hylster for det, der begyndte at vælte ud af hende…” (s. 199)

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Jan Warborg Hansen

Forbandelsesbryder af Gail Carriger

Forbandelsesbryder af Gail CarrigerEndeligt udkom andet bind af Gail Carrigers serie ”Soulless”, og som første bind læste jeg den som ebog og nærmest i et stræk.

Den sjælløse Alexia er blevet gift med lord Maccon, lederen af BRU som også er varulv. Hun har selv fået status af Muhjah, hvilket betyder, at hun er en del af dronning Victorias skyggeparlament. Her skal hun sammen med storvesiren (varulv) og potentaten (vampyr) for at sørge for daglysfolkets interesser samt ligevægt i vampyrernes og varulvenes styrkeforhold.

Igennem skyggeparlamentet får hun kendskab til en mystisk lidelse, der har ramt både spøgelser, varulve og vampyrer, og efterladt dem dødelige. I første omgang er hun selv mistænkt af de øvrige medlemmer af skyggeparlamentet, da hun som sjælløs, gør fornaturlige dødelige ved sin berøring. Men det lykkes hende at overbevise dem om, at hun ikke har evnerne til at gøre dette på så mange på en gang.

Samtidig er lord Maccon på vej til Skotland, hvor også denne mærkelige lidelse bevæger sig mod. Alexia beslutter sig for at følge sin ægtemand for at finde ud af sagens sammenhæng. Sammen med veninden Ivy, søsteren Felicity, opfinderen madame Lefoux og ægtemandens lakaj Tunstell tager hun et luftskib til Skotland. Desværre forløber rejsen ikke uden problemer, og det gør ankomsten til Skotland heller ikke.

Som i første bind leverer Gail Carriger humor og underholdning på et højt plan. Stilen minder om Kim Harrisons The Hollows og Jim Butchers Dresden-filerne, men er alligevel helt sin egen, ikke mindst pga. settet i victoriatidens London.

Alexia er en uimodståelig og rapkæftet heltinde, der sætter stor pris på god mad og aldrig kan have en pæn frisure ret lang tid ad gangen. Desuden er hun interesseret i videnskabelige opfindelser, er aldrig bleg for at kaste sig ud i det ukendte, og glemmer ofte at følge de vedtagne sociale etiketter.

”Hvem fanden er De?” spurgte Alexia. Mandens nonchalante indblanding irriterede hende så meget at hun kom til at bruge et rigtigt bandeord. ”Major Channing Channing fra Channingslægten i Chesterfield.” Alexia stirrede åbenmundet på ham. Ikke underligt at han var så selvglad. Det var man nødt til at være med sådan et navn. ”Nå, major Channing, jeg må bede dem om ikke at blande dem i hvordan jeg styrer husholdningen. Det er mit domæne.” ”Ah, så De er den nye husholderske? Jeg var ikke blevet informeret om at lady Maccon havde lavet så drastiske ændringer.” Alexia blev ikke overrasket over hans antagelse. Hun var udmærket klar over at hun ikke levede op til folks åbenlyse forventninger om hvordan en lady Maccon skulle se ud, idet hun var alt for italiensk, alt for gammel og, for at sige det ligeud, alt for yppig.”

”Forbandelsesbryder” slutter med noget af en cliffhanger, så der er kun at håbe, at Tellerup også snart får oversat de efterfølgende bind 🙂

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Changeless
Omslag: Lauren Panepinto

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Blameless
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

ByMorsomme, ækle og sært fascinerende historier udklækket af Jonas Wilmann.

Hvordan anmelder man en bog, som på den ene side er underlig og ulækker, og på den anden side sprudler af humor og fortælleglæde? Den problemstilling står jeg i med Jonas Wilmanns seneste udgivelse ”By – et levende mareridt”, som består af en stribe uafhængige historier, der til sammen danner et skræmmende portræt af byen i ørkenen, som hjemsøges af både spøgelser og dæmoner.

Her er historier om mad, der pludselig angriber menneskene. Om et korrekturjob som ender i vold og mord. Om smugrygeren der bliver opdaget med blodige konsekvenser. Om turisten der elsker at komme til den gamle bydel, men må sande at han aldrig bliver andet end en besøgende. Om manden der kalder sig gæstgiver og ender i historiens ældste gæstgiveri. Om en gammel hund, om en mand der stinker, om elselskaber og posemænd, og ikke mindst en række historier om forfatteren, der får chancen for at blive udgivet på Celestina.

For hver historie dykker man længere og længere ind i en mareridtsagtig verden, som på trods af dens ækelhed og blodige kaos alligevel er fascinerende på et dybere plan. Ikke mindst fordi Wilmann selv i de allermest modbydelige scener lader sin sorte humor boble frem, så man skiftevis væmmes og griner og tvinges til at tænke over, hvad det egentlig er, man lige har læst.

Men sådan er det med Wilmann. Det eneste man kan være sikker på, når man dykker ned i hans foruroligende univers, er, at man ikke kan være sikker på noget – udover en interessant og ofte anderledes læseoplevelse. Det er også tilfældet her, så en klar anbefaling af ”By” herfra.

“Hvordan dette sted fik sit uskyldigt klingende navn, Udkigspunktet, vides ikke med sikkerhed, for udsigten deroppefra er ikke tilnærmelsesvis smuk, knap værd at bruge tid på, faktisk. Langs flodens betonforstærkede bredder ses ikke andet end fabrikkers baggårde overdænget med rustent og rådnende affald fra industrien. Gadesnakken vil dog, at udsigten, der refereres til, er den over til Den Anden Side, du ved, og det lyder rimeligt nok, da Udsigtspunktet er et populært selvmordssted.”

Besøg Jonas Wilmanns blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Hypermania37, Dreamstime.com
ISBN: 978-87-993310-8-6
Sider: 182
Forlag: Kaos

En ny Lex truer af Jonas Wilmann

en_ny_lex_truerActionfyldt, humoristisk og til tider ret bloddryppende spændingsroman for unge

Gennem de seneste fem år har Jonas Wilmann været en yderst produktiv forfatter af horror til voksne, men hans seneste udgivelse ”Velkommen til Kadaverkøbing” var rettet mod børn, og også det nyeste udspil ”En ny Lex truer” har unge læsere som målgruppe.

Daniel drømmer om at blive forfatter – horrorforfatter. I fritiden skriver han manuskript efter manuskript, som kun kollegaen Bjarne fra hospitalet får lov at se, eftersom alle andre tilsyneladende hader Daniels skriverier inderligt.

Men en aften beslutter Daniel, at det må være nok og sletter alle sine manuskripter fra computeren. Nu vil han være normal.

Dagen efter indlægges et offer fra et alvorligt trafikuheld, som viser sig at være den populære forfatter Lex Leander. Mens lægerne kæmper for at redde hans liv, dukker nogle PET-lignende mænd op i helikopter og tager både Leander, Daniel og Bjarne med, og pludselig bliver Daniels forfatter-evner alligevel bragt i spil, da han får til opgave at færdiggøre fjerde bind af Leanders bestseller-serie om Scott Walker.

Ovenstående referat lyder måske lidt rodet, og historien er også ganske usandsynlig, men det er faktisk ikke et problem, for det er lige præcis meningen, at plottet skal være vildt. Daniel væltes ud i fuldstændig forrykte situationer, hvor regeringsagenter, en litterær modstandsgruppe og robotter får Scott Walkers eventyr til at blegne i sammenligning med Daniels nye hverdag.

Ind i mellem de mange actionfyldte scener lufter Wilmann dog også sin mere samfundskritiske pen, når han gør sig tanker om bestsellerismens omsiggribende påvirkning og overvågningssamfundets trusler, så trods det umiddelbart kulørte ydre, er her ikke kun tale om tomme, blodige kalorier.

Wilmann skriver flydende og letlæst, selvom jeg ind i mellem studsede lidt over jargonen i forhold til målgruppen. Et par eksempler: Hovedpersonen er en 30-årig mand ”med mos på pikken”, som skriver ”kryptiske, systemkritiske eposser” og forestiller sig ”et orgie, hvor de alle sammen flåede tøjet af hinanden og horede med gudernes kraft – lige ind over det bloddrivende operationsbord.” Der er intet galt med det sproglige, tværtimod. Wilmanns billeder er kraftfulde og præcise. Men jeg har svært ved at forestille mig, at den unge teenager føler sig ligeså ramt, som jeg gør som voksenlæser.

Til gengæld tror jeg, at det skøre og underholdende plot er et perfekt match til målgruppen, og størstedelen af romanen er også skrevet i et mere lige-ud-ad-landevejen sprog.

Wilmann bevæger sig endnu en gang ad nye stier i sit forfatterskab med denne actionfyldte, humoristiske og til tider ret bloddryppende spændingsroman for unge, som denne 43-årige kvinde dog også læste med stor fornøjelse.

Også omtalt på Bogrummet.dk samt Litteratursiden.dk

Sjælesluger af Gail Carriger

SoullessAlexia Tarabotti er 26 år, halvt italiensk, intelligent, rapkæftet og lever i et Victoriatidens London, hvor vampyrer og varulve lever åbenlyst sammen med menneskene. Hun er registreret som værende sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige). En sjælløs er en person, der kan neutralisere vampyrer og varulves evner og gøre dem menneskelige, når hun rører dem. Bogens danske titel kommer fra vampyrernes betegnelse for den slags personer, nemlig sjælesluger.

Alexias familie kender ikke til hendes manglende sjæl og deraf følgende evner. De bekymrer sig til gengæld meget over, at hun endnu ikke er blevet gift, og at hun interesserer sig alt for meget for upassende emner for en ung dame fra 1800-tallets overklasse.

Under et visit bliver Alexia overfaldet af en udannet vampyr, hvilket ender med, at hun kommer til at slå ham ihjel. Det blander hende ind i en farlig ballade om uregistrede vampyrer, da dronning Victoria sender Lord Maccon fra BRU (som i øvrigt er en varulv) for at undersøge sagen.

Oveni alt dette finder Alexia sig pludselig også som genstand for en amerikansk forskers romantiske interesser, mens hun selv kæmper med uanstændige følelser for en helt anden.

”Sjælesluger” er Gail Carrigers første bog på dansk, og er en del af The Parasol Protectorate Series på fem bøger. Carriger beskriver selv serien således: ”Imagine Jane Austen dabbling in science and steam technology. Then imagine P.G. Wodehouse suddenly dropped vampires into the Drones Club. The Parasol Protectorate-books are the resulting progeny.”

Jeg læste ”Sjælesluger” som e-bog, og den gled ned som kold is en varm sommerdag. Der er fuld knald på historien fra første side. Alexia er en underholdende hovedperson, som man straks holder af med hendes selvironiske betragtninger, stærke vilje og rapkæftede facon. Hun mindede mig lidt om Sookie Stackhouse i de første bind af ”True Blood-serien”, før alt gik op i, hvem Sookie nu var kæreste med, frem for en god historie.

Jeg glæder mig allerede til, Tellerup udgiver de næste bind om den parasolbærende pebermø med ben i næsen og noget både til gården og gaden, efter denne underholdende danske debut som både kan læses af den unge og den voksne læser.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Originaltitel: Soulless

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Uskyldig (Blameless)
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

kadaverkoebingSjov, uhyggelig og velskrevet børnebogsdebut fra en af den danske horrorscenes største talenter

Forestil dig at du kunne rejse til en anden verden, hvor alting var præcis efter dit hoved. Det drømmer 12-årige Gordon om. Han er vild med horror, men ingen andre forstår ham. Hans forældre forbyder ham ikke at interessere sig for det, men de driller ham og er slet ikke engagerede i hans hobby. Hans bedste ven, Andreas, interesserer sig kun for fodbold og kunne ikke kende en vampyr fra en varulv, og i skolen får Gordon ene lave karakterer for sine stile, fordi de er alt for blodige.

Men en dag får Gordon en gave af ejeren af byens antikvariat, hvor han køber de fleste af sine bøger, og næste dag ser verden meget anderledes ud. Vømstrup er blevet forvandlet til Kadaverkøbing, og pludselig er horror det eneste, alle går op i. Først synes Gordon, at det er rigtig fedt, men efterhånden går det op for ham, at det ikke altid er lykken at få sine drømme opfyldt.

Jonas Wilmann er en yderst produktiv forfatter, som siden 2011 har udgivet 6 bøger, hvoraf den ene, ”Frygtfilerne”, modtog Dansk Horror Selskabs pris for Årets Bedste Horrorudgivelse i 2012. Nu debuterer han som børnebogsforfatter med ”Velkommen til Kadaverkøbing”, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes.

Sproget er klart og lettilgængeligt uden at give køb på handlingen, som i en støt stigende spændingskurve rummer både humor og uhygge. Også den grafiske del er vellykket med bloddryppende kapitel-angivelser og sort/hvide stregtegninger i bedste ”MAD”-stil, som Wilmann i øvrigt selv har tegnet.

Jeg synes måske, at slutningen bliver lidt brat, men det ændrer ikke ved et overordnet meget positivt indtryk af Wilmanns seneste udgivelse, hvor det er lykkes at transformere forfatterens store kærlighed og kendskab til horrorgenren om til en underholdende og letlæst gyserroman for børn. En klar anbefaling herfra.

Besøg Jonas Wilmanns blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Jonas Wilmann

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Alt andet end død af Kim Harrison

Alt andet end dødAlt andet end død er endnu et underholdende og actionfyldt bind i serien om den rødhårede hekse-detektiv, Rachel og hendes partnere, vampyren Ivy og alfen Jenks.

Jeg må indrømme, at jeg morer mig strålende, hver gang jeg får fat i et bind i The Hollows-serien. Kim Harrison har skabt et fantastisk univers, hvor hekse, vampyrer, varulve og andre overnaturlige skabninger lever side om side med menneskene. En verden hvor magi eksisterer, og hvor dæmoner lever i det store intet, altid parate til at lokke mennesker og inderlændere i deres net.

I bind 2 måtte Rachel bede om hjælp hos dæmonen Algaliarept. Prisen var, at hun blev hans tjenende ånd, men måtte beholde sin sjæl. Rachel har dog ikke tænkt sig frivilligt at følge med, da Algaliarept dukker op for at tage hende med til det store intet.

Men Algaliarept er ikke Rachels eneste bekymring. En ny spiller ved navn Saladan er kommet på banen i Cincinattis underverden, efter at Rachel fik sendt vampyrlederen Piscary bag tremmer i bind 2. Nu trækker det op til et opgør, og meget mod sin vilje må Rachel tage parti i den magtkamp der raser, hvilket tvinger hende til at påtage sig en opgave som livvagt for rigmanden Trenton Kalamack, der holdt hende fanget i en ilderkrop i bind 1.

Rachel har udover de arbejdsmæssige problemer også en del at se til på hjemmefronten. Kæresten Nick rejser pludselig væk, og i hans sted dukker vampyren Krister op. Det giver forviklinger i forhold til Ivy, og oven i det kommer hun på kant med Jenks, som i raseri forlader firmaet.

The Hollows-serien er fuld af sort humor og action med en hovedperson, der er tilpas fanden i voldsk til, at man lader de uundgåelige klichéer glide ned uden problemer. Det er ikke stor litteratur, men det er super underholdende, og hvert bind føjer noget nyt til historien, så man har lyst til at blive hængende og finde ud af, hvad Rachel næste gang roder sig ud i.

Kim Harrison skriver flydende i et levende sprog, og selvom bind 3 er på over 700 sider, så er det alligevel en pageturner, som ikke er en sætning for lang.

13 bind (”The Witch With No Name) udkommer ifølge Harrisons hjemmeside d. 9. september, og forhåbentlig følger Tellerup op og udgiver også resten af serien på dansk – og gerne hurtigt, tak 🙂

Serien på dansk:
Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om “Alt andet end død”:

Originaltitel: Every which way but dead
Forlag: Tellerup

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk