juni 2018
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘overlevelse’

Carriers

CarriersForleden så jeg et klip på YouTube med en ung mand, der havde planlagt, hvordan han ville klare sig, når zombierne kommer. Jeg har ikke på samme måde lagt en plan, men jeg er ikke desto mindre vældig fascineret af tanken om, hvordan man egentlig ville klare sig, hvis jorden blev udsat for f.eks. zombier eller en dødelig pandemi. Derfor sluger jeg katastrofefilm, og en sådan er Carriers.

Brødrene Brian og Danny er på vej til havet sammen med de to piger, Bobby og Kate. Verden er blevet ramt af en dødelig influenza-pandemi, og ingen steder er der sikkert, så hvorfor ikke taget til strandhotellet, som for brødrene er fyldt med gode barndomsminder.

Men vejen dertil er fyldt med farer. Dels er der risikoen for at møde smittede – og selv blive smittet. Dels er der behovet for mad, vand og benzin til bilen, og det er ikke altid let – eller ufarligt – at få fat i.

Samtidig er der også det menneskelige spørgsmål. Godt nok har de fire lavet en pagt, hvor aftalen er, at bliver nogen smittet, må de anses for døde og efterlades. Men hvordan fungerer den strategi, når de stilles overfor den i praksis?

Jeg købte Carriers på en ferie i Thailand, og bagsiden stod kun på thai, så jeg anede intet om indholdet udover de stills, der var på coveret. Men jeg blev kun positivt overrasket. Carriers er filmet i New Mexico, og stemningen emmer af undergang. Jeg tror ikke, at brødrene Pastor har haft et overvældende budget, men med beskedne midler har de alligevel skabt et troværdigt efter-katastrofen scenarie.

Samtidig synes jeg egentligt også, at de unge skuespillere gør det udmærket, og så er der lige en birolle til Christopher Meloni (Special Victims Unit), som er overraskende god i rollen som Frank Holloway, faren til en lille syg pige, som de fire møder på deres vej.

Filmen skildrer både gruen over sygdommen, og de moralske spørgsmål som de overlevende stilles overfor. Og så er der nogle umanerlig ubehagelige makeup-effekter af de ramte. Alt i alt en rigtig vellykket pandemi-film, om hvilken min yndlings forfatter Mr. King skriver i Entertainment Weekly: “Is Carriers a great movie? No. But it’s a good movie. Piper Perabo is sensitive and believable as the survivalist older brother’s girlfriend, and Christopher Meloni turns in a bravura performance as the desperate father. When he’s on the screen, you can’t take your eyes off him; the simplicity of his rage and grief compels belief … The real pleasures of Carriers though are its bleak, believable script and the gorgeous daylight-nightmare cinematography of Benoit Debie. Downbeat or not, Carriers is a beautiful thing to look at.”

Om filmen:

Instruktør: David Pastor og Àlex Pastor
Udgivelsesår: 2009
Tagline: The rules are simple. You break them, you die…

Contagion

ContagionDet myldrer med stjerner i Steven Soderbergs skræmmende Contagion, hvor en dødelig virus pludselig skaber panik overalt i verden.

Filmen er kronologisk bygget op, og vi starter dag 2, hvor Beth (Gwyneth Paltrow) flyver hjem efter en forretningsrejse til Hong Kong. Hun har kun været hjemme i kort tid, da hun bliver alvorlig syg og kort efter dør på hospitalet. Det bliver starten på et skræmmende kapløb, hvor forskere over hele verden forsøger at finde frem til virussen – og ikke mindst en vaccine mod den – som dræber i millionvis.

Vi følger forskellige personer undervejs i filmen. Beths mand Mitch (Matt Damon), som viser sig at være immun og nu kæmper for at datteren skal overleve. Det er nemlig ikke kun sygdommen, der er farlig. Også menneskene omkring dem bliver farlige efterhånden som samfundets normer bryder sammen under virussens angreb.

Laurence Fishburne spiller dr. Ellis Cheever, som står i spidsen for CDC (Center for Disease Control) i Atlanta. Her kæmper man for at finde en vaccine, men må også hele tiden forholde sig til rygter om hemmeligholdelse af en kur og forfordeling af visse befolkningsgrupper fremfor andre.

Marion Cottilard spiller dr. Leonora Orantes fra WHO (World Health Organization), som bliver kidnappet under sit ophold i Kina og ført til en lille landsby, hvor halvdelen af byens indbyggere er døde af sygdommen. Indbyggerne holder Orantes som sikkerhed for at få fingre i vaccinen, når den engang kommer.

Kate Winslet spiller dr. Erin Mears, som i virusudbruddets indledende faser forsøger at få styr på hvem, hvor og hvordan.

Jude Law spiller bloggeren Alan Krumwiede, som hurtigt spotter virusudbruddet og siden får millioner af læsere på sin blog, hvor han skriver om rygter, sandheder og for egen vindings skyld.

Og rækken af dygtige skuespillere fortsætter helt ud i bittesmå roller, som viceværten på CDC der spilles af John Hawkes som kun er med i et par scener.

Til slut i filmen får vi dag 1, hvor vi ser starten på udbruddet, og dermed bindes hele forløbet sammen, og det tydeliggøres hvor lidt der skal til for at tingene går galt.

Steven Soderbergh har ikke så stort fokus på de fysiske konsekvenser af virussen i Contagion, men mere på den psykologiske effekt. Hvordan reagerer mennesker når alle pludselig er en potentiel dødsfare? Hvor længe fungerer samfundet normalt, når verden bliver unormal? Ændrer vores moral sig når vi eller vore kære er i fare? Og så videre.

Det udvikler sig til en efter min mening yderst sober og seværdig film, der trods sit lille fokus på virussens fysiske effekter, leverer en af de mest uhyggelige dødsscener jeg kan mindes, da Beth dør.

Læs også hvad Roger Ebert skriver om Contagionrogerebert.com: “The virus in Contagion is a baffling one, defying isolation, rejecting cure. This film by Steven Soderbergh is skillful at telling the story through the lives of several key characters and the casual interactions of many others. It makes it clear that people do not “give” one another a virus; a virus is a life form evolved to seek out new hosts — as it must to survive, because its carriers die, and it must always stay one jump ahead of death. In a sense, it is an alien species, and this is a movie about an invasion from inner space.”

Om filmen:

Instruktør: Steven Soderbergh
Udgivelsesår: 2011

Fatal contact: Bird flu in America

Fatal_ContactI Guandong provinsen i Kina opdager myndighederne et udbrud af den frygtede fugleinfluenza H5N1. Over en million fugle destrueres, men for sent. Der er allerede smittet mennesker, og nu muterer H5N1 så den kan overføres mellem mennesker.

Det første offer er en kinesisk arbejder, som smitter en amerikansk forretningsmand. På sin rejse hjem i flyet smitter han en række andre mennesker, og instruktør Richard Peace viser ved at opdele skærmen hver gang smitten overføres, hvor hurtigt det kan gå. Flot lavet – og jeg mistede lynhurtigt overblikket.

For det går stærkt. I løbet af få uger er der over tyve millioner døde på verdensplan, og det værste er, at lederen af Epidemic Intelligence Service, dr. Iris Varnack (Joely Richardson) kun kan love, at det bliver langt langt værre. Smitten er nemlig stærkere end den spanske syge (også en fugleinfluenza overført til mennesker) som i 1918 slog op mod 40 millioner mennesker ihjel …

Det er ikke fordi “Fatal contact: Bird flu in America”, som sådan er en fantastisk film, men jeg synes, den er ret så skræmmende, fordi den er lavet meget realistisk. Der er ikke som i “Outbreak” fra 1995 lagt stor vægt på at vise forfærdelige sygdomstegn med slim og blod osv. I stedet for vises hvor hurtigt vores moderne samfund kan inficeres af en pandemi, og hvor hurtigt vores samfundsstruktur bryder sammen.

For hvad hvis der ikke er lastbilschauffører til at køre mad og medicin ind i storbyerne? Og hvad hvis sundhedspersonalet bliver hjemme af angst for selv at blive smittet? Og er det en fordel at lave karantæneområder eller skaber det bare flere syge?

Richard Pearce har lavet en i mine øjne stærk film, fordi den behandler emnet som den gør. Det er måske ikke en rigtig gyser, men det er i hvert fald uhyggeligt!

Læs mere om den spanske syge

Instruktør: Richard Pearce
Udgivelsesår: 2006