september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Stephen King’

Under kuplen af Stephen King

Under kuplen af Stephen KingDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpefan af Stephen King. Jeg har læst langt det meste, af det han har skrevet, og ser trofast selv de ringeste filmatiseringer af hans historier (og græmmes over hvordan instruktører og manuskriptforfattere har ødelagt dem), så hver gang der udkommer noget nyt fra hans hånd, glæder jeg mig som et lille barn. Det gjorde jeg også med Under kuplen, men desværre lever King her langt fra op til sit bedste.

Den lille by Chester’s Mill afskæres pludselig fra omverdenen af en usynlig kuppel, som hverken kan gennemtrænges af missiler eller andet, som militæret finder på at forsøge sig med. Udenfor kuplen undrer man sig over, hvad der foregår, og gætter på alt fra terrorister til aliens.

Inde i kuplen undrer man sig også, men her bliver situationen lynhurtigt meget mere jordnær, for pludselig er hver dag blevet et spørgsmål om liv og død. Byens rådmand, Big Jim Rennie, ser nemlig sig selv som den eneste, der kan styrer byen igennem situationen. Og skulle der ikke være optøjer og uroligheder, han kan redde byen fra, så skaber han dem selv med hjælp fra sit nydannede politikorps.

Overfor ham står bl.a. den tidligere soldat Dale Barbara, som før kuplen kom på kant med Rennies søn, og nu kan se frem til en yderst ubehagelig fremtid så længe Big Jim står ved roret. Og det på trods af, at selveste præsidenten gerne ser Barbara som lederen af Chester’s Mill under krisen. Også byens reservelæge, den ene præst, journalisten på byens eneste avis og andre er imod Big Jims regime. Men de er få og uden våben.

For så vidt er historien egentlig meget interessant, for King undersøger, hvad der sker med folk under pres. Når de sættes i situationer, de ikke kan flygte fra, og når hele deres verdensanskuelse går fløjten fra den ene dag til den anden. Desværre bliver det hele bare alt for meget – ikke mindst pga. længden (1197 sider!) Vores helte kommer i usandsynlig mange situationer i løbet af meget kort tid – romanen løber over en uge – og vores skurke er så skurkagtige, at det er meget svært at forestille sig, at normalt tænkende mennesker har valgt dem til de embeder, de besidder.

Derudover er det ligesom om, King har fortalt historien før. Han har lavet verdens bedste apokalypse-roman med Opgøret, og her når Under kuplen ikke tilnærmelsesvis samme højder. Han har også skrevet om ‘Magtfulde Mænd Der Går Amok’ både i Den døde zone og Som en ond drøm m.fl., ligesom han har behandlet emnet om en by, som bliver isoleret (omend noget mere gradvist) i The Tommyknockers. Der er med andre ord ikke meget nyt at komme efter.

Der er dog glimt, hvor Kings evne til at skildre almindelige mennesker i ualmindelige situationer kommer til sin ret, og særligt hen mod slutningen vokser historien til noget godt. Men alt i alt blev jeg desværre lidt skuffet over Under kuplen, som burde være skåret mindst 400 sider ned. Det ville have gjort plottet mere skarp, og ville med garanti have skabt et langt bedre pace i historien, der ind i mellem føles utrolig langsommelig pga. alle de kringlede sidehandlinger King tager med. I andre af hans romaner virker det fantastisk, men her bliver det alt for meget. Måske vil jeg få mere ud af historien, hvis jeg engang læser den igen, men indtil da er det langt fra min bedste Stephen King oplevelse.

I 2013 kom første sæson af tv-serien Under the Dome, som bygger på Kings roman. Jeg har ikke selv set serien, som kørte i 3 sæsoner, men Kulturkapellet anmeldte den første sæson med ordene: “.. men selvom der sikkert er mange, der opfatter serien som tomme kalorier, er der intriger og hemmeligheder nok til at gøre tilskueren interesseret hele vejen igennem. Når det oven i købet er Steven Spielberg, der sammen med Stephen King producerer serien, er man også garanteret en serie, der ser lækker ud, som til trods for indholdet ikke virker og føles som en B-film.”

Blandt instruktørerne ses i øvrigt danske Niels Arden Oplev, der har instrueret pilot-episoden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: Under the dome

Paranoid: A Chant

“Paranoid: En besværgelse” findes i novellesamlingen “Tågen og andre noveller” fra 1985.

Jeg kan ikke længere gå ud,
der står en mand ved døren
i regnfrakke
og ryger en cigaret.

Men

Jeg har indført ham i min dagbog
og brevene ligger på række
på sengen, blodigt røde
i lyset fra barens skilt ved siden af.

Hør resten i den fine lille kortfilm instrueret af Jay Holben.

Instruktør: Jay Holben
Udgivelsesår: 2000

Se mere om Stephen King baserede kortfilm her

Disciples of the Crow

“Disciples of the Crow” bygger på Stephen Kings novelle “Majsens børn” fra novellesamlingen “Natholdet“. Kortfilmen er instrueret af John Woodward, og er en stemningsfyldt lille film, som efter min mening er klasser over spillefilmen, der kom i 1984 med titlen “Children of the Corn“.

Instruktør: John Woodward
Udgivelsesår: 1983

Se mere om Stephen King baserede kortfilm her

Dolan’s Cadillac

Elizabeth (Emmanuelle Vaugier) og Robinson (Wes Bentley) er lykkelig gift og arbejder på at blive forældre, da Elizabeth under en ridetur opdager nogle menneskesmuglere. Hun ser gangsteren Dolan (Christian Slater) skyde en af pigerne, og på trods af at Robinson forsøger at overtale hende til at lade som ingenting af frygt for repressalier, går hun til politiet. De lover at beskytte hende, men Dolan er en magtfuld mand, og han får fat i Elizabeth. Nu lever Robinson kun for sin hævn. Men hvordan får man fat i en mand, der virker aldeles usårlig?

“Dolan’s Cadillac” er baseret på en novelle af Stephen King fra samlingen “Nightmares and Dreamscapes“, og det skal tit ses som et advarselstegn. Det er nemlig sjældent, at filmatiseringerne er særligt vellykkede efter min smag. “Dolan’s Cadillac” er dog endt rimeligt, og selvom jeg ikke synes, den er et mesterværk, så er den dog heller ikke decideret dårlig.

Christian Slater, som spiller Dolan, gør et godt og overbevisende job. Han er led og modbydelig, og mod slutningen kommer hans sande natur for alvor frem. På plussiden er også det visuelle udtryk, som efter min mening er lykkes rigtig godt. Flere af scenerne er nærmest surrealistiske i tonerne og klipningen, og der virker stærkt på mig.

Til gengæld synes jeg ikke, at det er lykkes at skabe helt samme mørke undertone, som løber i novellen. Bl.a. venter Robinson på sin hævn i flere år i novellen, mens det i filmen sker meget hurtigt. Det giver ikke publikum tid til at komme lige så langt ind under skindet på Robinson, og dermed føler man ikke, præcist HVOR desperat han er for at få ram på Dolan. Ligeledes bliver alle hans forberedelser nærmest negligeret på den bekostning, og det er bl.a. arbejdet med dem, der gør novellen så stærk og skaber meget af suspensen. Og heller ikke valget af Wes Bentley som Robinson er efter min mening helt vellykket. Han har et stærkt ansigt, men desværre bruger han ikke sin mimik særligt godt her i filmen. Allerede før hans hustru dør, ser han bare trist og vred ud, så der bliver ingen udvikling fra glæde til sorg.

Jeg kan forestille mig, at filmen bliver bedre, hvis man ikke har læst novellen først. Så har man nemlig ingen forventninger til noget, og kan se “Dolan’s Cadillac” som en gedigen thriller. Har man læst den, bliver filmen en lille smule skuffende, men den er dog langt fra den værste Stephen King filmatisering.

Instruktør: Jeff Beesley
Udgivelsesår: 2009

The Stand: Captain Trips og American Nightmares

“The Stand”The Stand: Captain Trips og American Nightmares er min absolutte yndlings Stephen King roman, så jeg var helt oppe at ringe, da jeg fandt ud af, at Marvel var i gang med at lave en tegneserie ud af historien.

Men måske fordi jeg er så glad for både bogen og tv-serien, var tegneserien lidt skuffende. Det virker mest, som om man har taget manuskriptet til tv-serien og tegnet ud fra det. Der er ikke mange nyskabelser eller spændende vinkler, og først i bind to “American Nightmares” dukker der noget op, som ellers kun findes i den udvidede bog, der udkom i 1994 (originalen udkom i 1978).

Tegneserien er skrevet af Roberto Aguirre-Sacasa og illustreret af Mike Perkins. Udgaven jeg har læst, er den samlede hardback udgave af 1-5 Captain Trips og 1-5 American Nightmares.

Efter solnedgang af Stephen King

Efter solnedgang af Stephen KingEfter solnedgang udkom i USA sidste år med titlen Just after sunset. Det er Kings 7. novellesamling, hvis man medregner titler som Hearts in Atlantis, Four past midnight og Different seasons Indholdet er hovedsageligt nye noveller, men enkelte har tidligere været trykt i blade eller antologier.

I forordet til Efter solnedgang skriver King hvordan noveller altid har været en glæde for ham. Før han kunne leve fuldtids af at skrive, skaffede de familien de ekstra penge, der var nødvendige, og han tænkte aldrig over, hvordan han skulle skrive dem. Men efterhånden som han blev mere etableret som forfatter, opdagede han en dag, at han ikke længere kunne skrive noveller. Så da han blev bedt om at være gæste-redaktør på serien Best American Short Stories, sagde han straks ja i håb om at genfinde evnen til at skrive noveller. Det lykkedes og kort efter skrev han “Willa”, som er første novelle her i samlingen.

“Willa” handler om det unge par, David og Willa, som sammen med en række andre passagerer venter på en togstation på en forbindelse videre frem. Pludselig opdager David, at Willa ikke er der, og han tager ind til byen for at lede efter hende. Men hun beder ham se, hvad der er lige for næsen af ham.

I “En to tre løb” har Emmy og Henry mistet deres lille datter. Sorgen får dem til at glide fra hinanden, og en dag løber Emmy bogstaveligt talt hjemmefra under et skænderi. Hun tager til sin fars hytte på Vermillon Key, og her bruger hun tiden på at løbe og læse billige kriminalromaner, mens hendes hjerte langsomt heler sig selv. En dag opdager hun en anden beboer på øen, og i hans bagagerum ser hun liget af en ung pige. Før hun kan reagere, er hun bundet i hans køkken, parat til at blive hans næste offer. Men Emmy nægter at give op.

“Harveys drøm” er en underspillet uhyggelig fortælling om ægteparret, som har været sammen i mange år. Kvinden føler, at de kender hinanden ud og ind. Men en morgen opdager hun, at der alligevel gemmer sig overraskelser i manden – og det af den slags man helst vil være fri for.

“Rastepladsen” fortæller om en engelsklærer, der skriver krimier under pseudonym. En dag hvor han er på vej hjem efter et forfatterforedrag, holder han ind på en rasteplads for at tisse. Men før han når derind, hører han en mand banke en kvinde. Hvad gør man så, når man i virkeligheden bare er en lærer.

I “Motionscyklen” får Sifkitz at vide af sin læge, at hvis han ikke ændrer livsstil, vil han om få år have alvorlige problemer med helbredet. Sifkitz tager beskeden alvorligt og køber en motionscykel. Men turene på den fører helt andre steder hen.

“De ting de efterlod” er inspireret af terrorangrebet d. 11. september, og handler om en mand, som overlevede, mens alle de andre på hans kontor døde. Nu knap et år efter begynder der at dukke ting op i hans lejlighed. Ting som alle stammer fra hans kollegaer, men som ikke burde eksisterer mere.

Samlingens svageste novelle efter min mening er “Efter translokationen”. Janice er kæreste med rigmandsdrengen Bruce, og efter deres translokation skal de feste. Mens Janice går og tænker over, hvordan fremtiden vil se ud, ændrer himlen sig pludselig. King skriver i noterne, at idéen til novellen kom, da han oplevede nogle bivirkninger efter den smertestillende medicin han fik i forbindelse med sin ulykke i 1999. Men jeg synes nok, at historien er lidt for tynd.

“N” er stærkt inspireret af Arthur Machens “The great god Pan”, men jeg kom nu også til at tænke på H. P. Lovecraft. N er patient hos psykiateren Johnny Bonsaint. Historien fortælles som Bonsaints noter efter konsulationerne, noter der formentlig skulle være endt i bogform. Det er en grum og nådesløs fortælling, hvor virkligheden bliver tynd, og “det” fra en parallelverden kun venter på at bryde igennem.

Da jeg læste “Helvedeskatten”, tænkte jeg: Hov, den har været trykt i en anden samling. Men det viste sig, at det er historien bag en af filmene fra Tales from the darkside. Historien handler om den gamle mand Drogan, der hyrer en lejemorder til at slå sin kat ihjel. Det er dog ikke en helt almindelig kat.

“Særtilbud på The New York Times” tager også udgangspunkt i 11. september. Annes mand er blandt de omkomne i flyet, der styrtede ned, og hun er ved at gøre klar til begravelsen, da telefonen ringer, og det bogstaveligt talt er en stemme fra graven.

I “Stum” hører vi Monette fortælle sin historie i skriftestolen. Hans kone har været ham utro – og har bedraget sin arbejdsplads – men Monette har brug for tilgivelse i en helt anden retning.

“Ayana” handler om døden. Fortællerens far er dødssyg af kræft, men mens han ligger på sit yderste, dukker en lille pige op. I novellen arbejder King med tankegangen, at når nogen pludselig bliver helbredt kalder lægerne det for fejldiagnose frem for mirakel. Men hvilket er mest sandt?

“I klemme” handler om Curtis Johnson, som har en alvorlig nabostrid med Grunwald. En dag ringer Grunwald ham op for at afgøre sagen i mindelighed. Men sådan går det ikke.

Jeg læste Efter solnedgang hurtigt og med glæde, men det er en anden slags historier, end King tidligere har skrevet. Flere af emnerne kredser om problemer, som dukker op, når man er midaldrende og derover, og så er King også meget tydeligt inspireret af d. 11. september terrorhandlingen. Det er der ikke noget at sige til, men som dansker er begivenhed ikke helt så skelsættende som for en amerikaner, og dermed rammer King ikke lige ned i frygtens hule, som han så ofte gør.

Generelt er novellerne måske mere “voksne” og går ikke efter at skræmme på samme måde som tidligere. De er mere lavmælte og underspillede, men stadig velskrevne og stadig fascinerende. Det er dog ikke denne novellesamling, jeg vil anbefale til Kings yngre læsere.

Om Efter solnedgang:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Just after sunset
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 398 sider

Nightmares and Dreamscapes af Stephen King

Nightmares and DreamscapesNightmares and Dreamscapes er en novellesamling af Stephen King, som udkom i 1993. Samlingen er ikke udgivet på dansk.

Indeholder novellerne:

Dolan’s Cadillac (filmatiseret i 2009. Instrueret af Jeff Beesley)
The End of the Whole Mess (TV miniserie, 2006)
Suffer the Little Children
The Night Flier (filmatiseret i 1997. Instrueret af Mark Pavia)
Popsy
It Grows on You
Chattery Teeth (filmatiseret i 1997 til “Quicksilver Highway)
Dedication
The Moving Finger
Sneakers
You Know They Got a Hell of a Band (TV miniserie, 2006)
Home Delivery
Rainy Season
My Pretty Pony
Sorry, Right Number
The Ten O’Clock People
Crouch End (TV miniserie, 2006)
The House on Maple Street
The Fifth Quarter (TV miniserie, 2006)
The Doctor’s Case
Umney’s Last Case (TV miniserie, 2006)
Head Down
Brooklyn August

Flere af novellerne er desuden blevet til kortfilm. Se en oversigt over Stephen King filmatiseringer her eller på IMDB.

Det mørke tårn 2 – Den lange vej hjem

“Den lange vej hjem” er andet bind i tegneserieudgaven af “Det mørke tårn”. Historien er skrevet af Peter David og tegnet af Jae Lee. Hvor første bind meget trofast fulgte plottet fra bog 4 i Stephen Kings serie, så har Peter David i dette bind selv stået for plotudviklingen.

Susan Delgado er død, og Rolands sjæl er fanget i den pink glaskugle, som de tre drenge skal bringe hjem til Gilead og Rolands far. Mens Roland inde i kuglen kæmper med The Grimeson King og hans håndlangere, har Alain og Cubert nok at se til med at slippe væk fra forfølgerne fra Hambry og derefter overleve en lang række andre prøvelser. Også stakkels Shemie dukker op i dette bind, og der venter ham grusomme oplevelser forude.

Tegningerne er fantastiske. Når vi følger Alain og Cuberts prøvelser, er farverne dystre og mørke, og når det er Rolands historie inde i kuglen, er siderne gennemsyret af pink og røde farver. Tonen i historien er overbevisende, og jeg er sikker på , at Stephen King er godt tilfreds med denne udvidelse af hans univers.

Også omtalt på den elektriske kanin

Duma Key af Stephen King

Duma Key af Stephen KingFor en gang skyld udkommer der en Stephen King roman på dansk med en fed forside! Jeg faldt fuldstændigt for palmerne, som svejer i vinden under en uvejrstung himmel, hvor solen lige kan titte igennem forneden. Smudsbindet har derudover et porcelænsansigt svævende – det var jeg ikke så vild med.

Hvad indholdet angår, så er Duma Key en helt igennem god læseoplevelse. Ja, den er lang, og ja, King har en tilbøjelighed til at fortælle mange kringelkroge med, men det hele bygger op til slutningen, og når man når dertil, synes jeg ikke, at noget har været overflødigt.

Edgar Freemantle er en succesfuld bygningsentreprenør med eget firma, hustruen Pam og døtrene Melinda og Ilse. Så kommer Edgar voldsomt til skade i en ulykke på en byggeplads, mister højre arm, knuser næsten sit kranie og får talrige andre skader. Nærmest mirakuløst overlever han, men ægteskabet overlever ikke genoptræningsperioden, hvor Edgar lider af voldsomt raseri og manglende hukommelse.

For at komme videre anbefaler Edgars psykolog ham at rejse bort og lave noget som gør ham glad, og det ender med at Edgar tager til Florida og begynder at tegne og male, noget han var glad for som ung.

Smudsbindet til Duma Key af Stephen KingDet viser sig, at Edgar er en meget talentfuld maler, og han falder godt til på Duma Key, hvor han bliver gode venner med de nærmeste – og eneste – naboer Wireman og Elizabeth Eastlake. Wireman passer Elizabeth, som er på vej ind i demensens tåger, men i sine klare øjeblikke har hun og Edgar gode snakke.

Og det er Elizabeth, som advarer Edgar om, at Duma Key ikke er et sted før døtre, og det viser sig efterhånden, at Duma Key gemmer på nogle uhyggelige hemmeligheder bag den smukke strand.

Duma Key indeholder en snigende uhygge, som jeg slet ikke kunne slippe. Man sidder og tænker: Bare han nu når at holde sin udstilling og være glad, før det slemme sker ; Bare der nu ikke sker noget med Wireman ; Bare de nu klarer den. Og det er ikke så tit, at jeg sidder med den følelse, når jeg læser. Men Stephen King får virkeligt sine figurer til at leve, så man bliver grebet af deres skæbner.

Noget af det mest velskrevne i romanen er nok Edgars ulykke og genoptræning. Jeg tænker, at King har brugt sin egen ulykke som inspiration, men det er fantastisk, hvor virkelig han gør smerterne og raseriet. Det står i særklasse.

Duma Key minder på nogen måder om Kings roman Knogler fra 1998, som også har denne spøgelsesagtige uheldsvangre stemning. På andre måder tænker jeg lidt på Lisey’s story, fordi der også i Duma Key findes denne parallelverden, hvor stor skønhed og stor ondskab bor.

Jeg tror ikke, at det vil være den roman, de yngste Stephen King læsere sætter højest, men det er bestemt en af dem, som jeg vil læse igen og igen, og hver gang få mere ud af den.

Hør Stephen King fortælle om “Duma Key”

Også omtalt på horrorsiden.dk

Om bogen:

Originaludgave: 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 636 sider
Omslag: Peter Stoltze

Firestarter

FirestarterAndrew og Vicky McGee møder hinanden, da de begge deltager som forsøgspersoner i et eksperiment med euforiserende stoffer, mens de går på college. Eksperimentet blev afbrudt og indhyllet i mystik, da der undervejs sker nogle frygtelige uheld.

Men Andrew og Vicky bliver gift og får en datter, Charlie, som – viser det sig – er født med evnen til at starte brande ved tankens kraft. Denne evne går tilbage til eksperimenterne som forældrene deltog i, og også disse har fået en mindre psykisk evne hver. Men regeringen finder naturligvis ud af, at Charlies evner kan bruges af dem, og så går jagten ind på familien McGee.

Om Firestarter siger Stephen King: “Firestarter is one of the worst of the bunch of movies that have been made of my works…It¨s like flavourless, it’s like cafeteria mashed potatoes.”

Der er flere dårlige ting, man kan sige omkring filmatiseringen af Firestarter. Én af dem er, at Drew Barrymore ikke er særlig overbevisende som pigen Charlie. Hun kan dog ikke gøre for, at man for effektens skyld sætter en kæmpe føntørre til at blæse hendes hår vildt omkring, når hun tænder ild. En blæst, som er unødvendig og blot virker tåbelig. Generelt endnu en dårlig filmatisering af en Stephen King roman, så læs hellere bogen.

Om filmen:

Instruktør: Mark L. Lester
Udgivelsesår: 1984