oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘vampyrer’

Blodrus af Sebastià Alzamora

Blodrus af Sebastià AlzamoraGotisk roman om umenneskelighed, krig og vampyrer

Da jeg læste pressemeddelelsen for Blodrus, var jeg slet ikke i tvivl om, at det lige var en bog for mig: ”Blodrus er en gotisk fortælling om det monstrøse i mennesket og om kampen mellem det gode og det onde; om fornuft og videnskab på den ene side og det okkulte og irrationelle på den anden – fortalt med en detektivromans fremdrift.”

Men jeg må erkende, at under de første hundrede sider havde jeg mest lyst til at lægge bogen fra mig, og det var kun, fordi jeg skulle anmelde den, at jeg holdt ud. Når det så er sagt, blev jeg til gengæld grebet af fortællingen i de sidste to tredjedele af romanen, så jeg var alligevel glad for, at jeg holdt ved.

Romanen foregår i Barcelona i 1936 i begyndelsen af Den Spanske Borgerkrig. En præst og en lille dreng findes myrdet med bidemærker i halsen, og politiinspektør Gregori Muñoz sættes på efterforskningen. Men det er ikke let i en tid, hvor kirker og klostre hærges af yderligtgående anarkister, og hvor præster og andre religiøse bliver slået ihjel, uden at nogen tør forsvare dem.

Samtidig hører vi om de 27 kapucinernonner, som har overlevet og gemmer sig i deres kloster beskyttet af anarkisten Manuel Escorza fra FAI, som ellers står bag både mord og tortur, men som har sine egne grunde til at beskytte klosteret samt om en dommer og en læge, som har et helt eget eksperiment i gang.

Alzamora indlejrer en vampyrfortælling i en reel historisk ramme, og romanen handler i høj grad om umenneskelighed. Men ikke kun vampyrens umenneskelighed, for i krig er det svært for alle at bevare menneskeligheden og troen. En filosofisk, men også bloddryppende roman, som kræver lidt af sin læser.

Sebastià Alzamora er fra Mallorca, og Blodrus er hans første bog på dansk.

(Anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Blodrus:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Turbine, 284 sider

Alt andet end død af Kim Harrison

Alt andet end dødAlt andet end død er endnu et underholdende og actionfyldt bind i serien om den rødhårede hekse-detektiv, Rachel og hendes partnere, vampyren Ivy og alfen Jenks.

Jeg må indrømme, at jeg morer mig strålende, hver gang jeg får fat i et bind i The Hollows-serien. Kim Harrison har skabt et fantastisk univers, hvor hekse, vampyrer, varulve og andre overnaturlige skabninger lever side om side med menneskene. En verden hvor magi eksisterer, og hvor dæmoner lever i det store intet, altid parate til at lokke mennesker og inderlændere i deres net.

I bind 2 måtte Rachel bede om hjælp hos dæmonen Algaliarept. Prisen var, at hun blev hans tjenende ånd, men måtte beholde sin sjæl. Rachel har dog ikke tænkt sig frivilligt at følge med, da Algaliarept dukker op for at tage hende med til det store intet.

Men Algaliarept er ikke Rachels eneste bekymring. En ny spiller ved navn Saladan er kommet på banen i Cincinattis underverden, efter at Rachel fik sendt vampyrlederen Piscary bag tremmer i bind 2. Nu trækker det op til et opgør, og meget mod sin vilje må Rachel tage parti i den magtkamp der raser, hvilket tvinger hende til at påtage sig en opgave som livvagt for rigmanden Trenton Kalamack, der holdt hende fanget i en ilderkrop i bind 1.

Rachel har udover de arbejdsmæssige problemer også en del at se til på hjemmefronten. Kæresten Nick rejser pludselig væk, og i hans sted dukker vampyren Krister op. Det giver forviklinger i forhold til Ivy, og oven i det kommer hun på kant med Jenks, som i raseri forlader firmaet.

The Hollows-serien er fuld af sort humor og action med en hovedperson, der er tilpas fanden i voldsk til, at man lader de uundgåelige klichéer glide ned uden problemer. Det er ikke stor litteratur, men det er super underholdende, og hvert bind føjer noget nyt til historien, så man har lyst til at blive hængende og finde ud af, hvad Rachel næste gang roder sig ud i.

Kim Harrison skriver flydende i et levende sprog, og selvom bind 3 er på over 700 sider, så er det alligevel en pageturner, som ikke er en sætning for lang.

13 bind (”The Witch With No Name) udkommer ifølge Harrisons hjemmeside d. 9. september, og forhåbentlig følger Tellerup op og udgiver også resten af serien på dansk – og gerne hurtigt, tak 🙂

Serien på dansk:
Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om “Alt andet end død”:

Originaltitel: Every which way but dead
Forlag: Tellerup

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk

Danser med dæmoner af Kim Harrison

Danser med dæmoner af Kim HarrisonRachel Morgan, heks og privatdetektiv, har sammen med vampyrveninden Ivy og alfen Jenks åbnet freelance bureauet Vampiric Charms. Efter successen med at afsløre en illegal snenælde forsendelse i bind et er Rachel blevet tilknyttet FIB som ekstern konsulent. I den forbindelse beder Edden hende om hjælp til at opklare en sag om en seriemorder, der går systematisk efter hekse og myrder dem på de mest bestialske måder.

Rachel er overbevist om, at rigmanden Trenton Kalamack står bag. Især da hun opdager, at han har haft kontakt med alle de døde hekse, kort før de blev dræbt. Men Edden og Glenn har en anden mistænkt, og Rachel kommer snart på kant med dem begge.

Samtidig kompliceres Ivys og Rachels forhold yderligere, da den ældgamle vampyr Piscary pludselig viser interesse for Rachel, som også bekymrer sig om kæresten Nicks fascination af dæmoner, for slet ikke at tale om at dæmonen Algaliarept, som Rachel meget mod sin vilje skylder en tjeneste, igen blander sig.

Danser med dæmoner er bind to i The Hollows-serien, og den lever helt op til Heksejagt ved at være mindst lige så underholdende og actionfyldt. Derudover finder vi ud af mere om Ivys og Rachels forhold, ligesom Rachels fortid også afdækkes lidt mere, og der åbnes op for flere hemmeligheder.

Den specielle verden hvor hekse, vampyrer m.m. lever side om side med menneskene fungerer overbevisende, og Kim Harrison samler ubesværet de mange tråde i historien.

På engelsk er der udkommet 12 bøger i The Hollows-serien. En lidt spøjs detalje er, at bortset fra det første bind henviser alle titlerne til en Clint Eastwood film. F.eks. hedder bind to The Good, the Bad, and the Undead (The Good, the Bad, and the Ugly). På dansk er bind tre netop udkommet med titlen Alt andet end død, og den ser jeg frem til at læse.

Serien på dansk:

Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Tellerup, 639 sider

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Heksejagt af Kim Harrison

Heksejagt af Kim Harrison

Humor, hekse og hæsblæsende action for voksne (og unge)

Hvis du var vild med Charlaine Harris True Blood-serie og Jim Butchers Dresden-filerne, så vil du også kunne lide Kim Harrisons serie “The Hollows”.

Første bind hedder Heksejagt. Her introduceres vi for Rachel, som er heks og arbejder for Inderland Security med at jage og anholde de inderlændere, som bryder loven. Rachel er dygtig til sit job, men hun er alligevel røget uklar med chefen, Denon, der straffer hende ved at sende hende på alle “skod-opgaverne”.

En dag får Rachel nok og siger op, trods rygterne om at alle der stopper hos Inderland Security kort efter findes død. Med hende følger vampyren Ivy og alfen Jenks, og pludselig har Rachel mod egne forventninger fået Inderland Security på nakken. Spørgsmålet er, hvor længe hun kan overleve med diverse snigmordere efter sig. Og hvorfor Denon så brændende ønsker hende død.

“The Hollows” udspiller sig i en verden, hvor ca. en fjerdedel af menneskeheden er blevet udryddet af en muteret virus, skabt under den kolde krig. Mens menneskene døde som fluer, var inderlænderne immune, og de sørgede for, at samfundsstrukturen blev holdt kørende.

Da det endelig lykkedes at få udryddet englevirussen, som den blev kaldt, gik det op for menneskene, at de siden tidernes morgen havde levet side om side med hekse, vampyrer, varulve, alfer, feer osv. Det udløste endnu et ramaskrig, men endte med at menneskene og inderlænderne nu lever sammen, dog med hvert sit politikorps.

Kim Harrison har skabt et troværdigt univers, hvor man køber præmissen om hekse og vampyrer som virkelige skabninger, og ligesom True Blood-serien og Dresden-filerne er Heksejagt fyldt med sort humor og action nærmest fra side et. Samtidig er plottet i første bind spændende, og der efterlades spørgsmål til bind to, som jeg i hvert fald glæder mig til at få svar på.

Kim Harrisons serie er dermed et godt bud på en dark fantasy serie for unge og voksne, som har lyst til noget andet end de mange paranormal romance serier, der pt. er så populære.

Serien på dansk:

Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om bogen:

Udgivelsesår:2012
Forlag: Tellerup, 681 sider

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Vampyr / red. Nikolaj Højberg

Vampyr_2013På trods af at jeg aldrig har læst en bog af Stephenie Meyer eller set filmatiseringerne af Twilight-serien, så har jeg en voldsom antipati mod begge dele. Jeg bryder mig overhovedet ikke om vampyren som en kærlighedshungrende narhat, der kun drømmer om en ligegyldig teenagetøs med et evigt mut udtryk i ansigtet. Så da jeg læste, at forlaget Kandor lavede en konkurrence med vampyrnoveller, som sparker vampyren ud af teenagepigens lyserøde værelse og tilbage til horroren, blev jeg yderst begejstret. Nu er “Vampyr” så endelig udkommet, og den indeholder 11 ret forskellige vampyrfortællinger.

Min favorit er også vindernovellen “De fattige blandt menneskene” af Martin Schjönning. Historien udspiller sig i narkomiljøet, hvor vi følger en lille gruppe narkomaner, der har holdt sammen gennem flere år. En dag finder de det nyeste medlem død – og ikke af en overdosis – og hvad gør man så. Martin Schjönning skriver overbevisende og virkeligt skræmmende om narkomanernes hverdag. Den realisme gør historien så meget desto stærkere, og så synes jeg, at sammenstillingen af narkomaner og vampyrer er på samme tid overraskende og indlysende. Slutningen er ligeså grum som fortællingen, og det er fuldt fortjent, at Schjönning vandt konkurrencen.

Også Teddy Vork indsendte en novelle “De rette omgivelser”, som blev nummer to, og som absolut også hører til blandt mine favoritter. En forfatter møder den anmelder, som jordede hans første udgivelse. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt. Og uden at røbe for meget kan jeg afsløre, at jeg i hvert fald blev skræmt undervejs. Teddy Vork kan noget med at binde sin historie til troværdige lokaliteter. Det lykkes også til fulde her i novellen, hvor lokaliteten er selve præmissen for historien. Det er jo også altid sjovt at læse om forfattere, som udlever deres morbide fantasier på anmelderne, og så er Vork bare en velskrivende mand. Han fortæller i øvrigt i et lille efterord, at inspirationen til historien kom fra Ambrose Bierces “The Suitable Surroundings”.

Konkurrencens nummer tre blev Christian Reslow med “Verdens krig”, der også er i min top tre. Historien udspiller sig i 1917. Under det blodige slag ved Verdun under 1. verdenskrig, føder det blodmættede land en ny race – vampyrerne. I stedet for at menneskene slås mod hinanden, har de nu en fælles fjende, og vi følger en lille gruppe franske soldater, mens de kæmper sig vej mod Danmark, hvor vampyrerne efter sigende ikke skulle stå så stærkt. Idéen med at lade vampyren opstå som et resultat af menneskets blodige dårskab er rigtig godt fundet på. Derudover er fortællingen om soldaterne velskrevet og med et godt (Richard Matheson inspireret?) twist mod slutningen. Reslow har ikke været at finde så tit i de horror-antologier, der er udkommet de senere år, men han fortjener sin plads, og jeg håber, at der kommer flere noveller fra ham fremover.

Udover disse tre er der masser af andre gode fortællinger i “Vampyr”. Jeg var også ret vild med “Venter på Misha” af Nina Holm-Jensen, som debuterer her. Vi er i en verden, hvor særlige familier er vampyrjægere og har været det gennem generationer. Fortælleren er på sporet af to vampyrer, der rejser sammen, og det lykkes ham at få fat i den kvindelige vampyr. Men hendes partner vender uventet tilbage. I efterordet skriver Holm-Jensen, at hun altid har været fascineret af Anne Rices vampyrer, og det er lykkes hende at bruge den fascination fornuftigt. Novellen er underholdende og velskrevet, med en blodig kant.

Ligeledes vil jeg også fremhæve den indledende novelle “Vampyren …” af Aske Munk-Jørgensen. Han skriver i efterordet, at idéen opstod, da han endnu en gang læste Bram Stokers “Dracula”, hvor van Helsing forsøger at få John Seward til at acceptere, at vampyrer eksisterer som væsener, man kan forholde sig til rationelt og videnskabeligt. Det fik Munk-Jørgensen til at tænke: Hvad nu hvis det overnaturlige er naturlige fænomener, vi bare ikke har forklaret endnu? Det førte til novellen her, som bygger på en doktorafhandling om vampyren – en gennemgang af historiske kilder og dokumentede forekomster i Europa, 1853 til 1947.

“Røde dæmoner” af Kristoffer J. Andersen er ligeledes en underholdende fortælling. Her følger vi lægen Frank, som har mistet sit job og konen er skredet. Den slags omvæltninger har det med at medføre depression og selvmordstanker, så da Frank bliver opsøgt af en medarbejder fra Selvmordslinjen, er det vel ikke så overraskende? Kristoffer J. Andersen har lavet en rigtig fin krølle på vampyr-rollen her i novellen, som jeg var vældig underholdt af. Slutningen var herlig, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde set den komme, og det er jo altid det sjoveste.

“Som vinden blæser” af A. Silvestri tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib; “Nordpå” af Jan K.  lader vampyren bo i udkants Danmark og undersøger ligheden mellem det dyriske i mennesket og vampyren; mens  Julie Johanne Kirkegaard lader sin vampyr få en usædvanlig cocktail, og Lars Ahn Pedersen vampyr godt nok føder af mennesket men ikke af dets blod.

Jeg sætter stor pris på, at de medvirkende forfattere får muligheden for at give deres bidrag et lille Post Scriptum med på vejen, og alt i alt er “Vampyr” en yderst vellykket antologi, både kvalitetsmæssigt og med hensyn til at få den skræmmende vampyr tilbage. Mit eneste lille men er, at det kunne have været interessant at få Nikolaj Højbergs overvejelser om udvælgelsen af novellerne med, samt baggrunden for udgivelsen idet det formentlig langt fra er alle læsere, som har fulgt med på forlagets hjemmeside.

Indhold:

Vampyren … af Aske Munk-Jørgensen
De rette omgivelser af Teddy Vork (2. pladsen)
Nordpå af Jan K
Sorgens museum af Jonas Wilmann
Som vinden blæser af A. Silvestri
Røde dæmoner af Kristoffer J. Andersen
Staven af Julie Johanne Kirkegaard
Donation af Lars Ahn Pedersen
Venter på Misha af Nina Holm-Jensen
De fattige blandt mennesker af Martin Schjönning (1. pladsen)
Verdens krig af Christian Reslow (3. pladsen)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Dusan Kostic | Dreamstime.com / Nikolaj Højberg

Se mere på forlaget Kandors hjemmeside

Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Abraham Lincoln: Vampire HunterSom dreng oplever Abraham Lincoln vennen, den sorte dreng Will få pisk mens hans far bliver solgt, på trods af at de er frie sorte. Med sin fars hjælp bremser han overgrebet, men det får alvorlige konsekvenser. Faderen bliver fyret, og samme nat dør moderen. Abe er overbevist om, at faderens chef, Jack Barts, er skyld i moderens død, men han lover ikke at gøre noget overilet.

Da faderen dør flere år senere, anser Abe sig dog for løst fra sit løfte, og han beslutter sig for at dræbe Jack Barts. Under forsøget møder han Henry, som har viet sit liv til at dræbe vampyrer – og det er Jack Barts! Henry oplærer Abe til vampyrjæger, og herefter bliver Abe sendt til den lille by Springfield for at udøve sit nye erhverv. Det går dog op for Abe, at det ikke er nok at slås med våben mod vampyrerne, og ved siden af sit nattearbejde går han også ind i politik, hvor han kæmper slavernes sag.

Jeg så Abraham Lincoln: Vampire Hunter med en veninde, og vi havde en fantastisk aften. Her er både grin og gys, og Benjamin Walker spiller rollen som Abraham Lincoln forrygendende. Han er umiddelbart charmerende, men samtidig troværdig når han giver den gas med sin sølvøkse og hugger vampyrhoveder af på stribe.

Filmen er fyldt med imponerende kampscener, flotte CGI-effekter, effektfuld klipning og faktisk også udmærket skuespil. Selve plottet er måske ikke vildt fantastisk, men det er godt i den forstand, at man køber præmissen om, at de rige plantageejere fra Sydstaterne er onde vampyrer, som drikker deres slavers blod, og ønsker at underlægge sig Amerika, og at det er baggrunden for borgerkrigen.

Man skal selvfølgelig ikke forvente en historielektion om Lincoln og borgerkrigen, men er man til flot og underholdende action, så kan jeg kun anbefale Abraham Lincoln: Vampire Hunter.

Historien bygger på en roman af Seth Grahame-Smith, som også har skrevet manuskriptet til filmen. Bogen er endnu ikke oversat til dansk, men kan lånes på originalsproget på flere biblioteker. Samme forfatter står iøvrigt også bag Pride and Prejudice and zombies : the graphic novel, som jeg netop har bestilt og glæder mig til at læse.

Om Abraham Lincoln: Vampire Hunter:

Instruktør: Timur Bekmambetov
Udgivelsesår: 2012

Thirst

ThirstThirst er noget så usædvanlig som en sydkoreansk vampyr-film med en katolsk præst i hovedrollen.

Præsten Sang-hyun arbejder på det lokale hospital, men han drømmer om at gøre en forskel. Derfor melder han sig som frivillig forsøgsperson til et eksperiment, hvor man forsøger at finde en kur mod en dødelig virus. Sang-hyun er tæt på at dø, men overlever da han får en blodtransfusion – som er inficeret med vampyrblod!

Sang-hyun vender tilbage til sit tidligere liv, men finder det svært at forene sin tro med sine nye morderiske drifter. Han kæmper for ikke at dræbe for at tilfredsstille sin sult, men da han møder den unge kvinde Tae-ju, der lever i et kærlighedsløst ægteskab med Sang-hyuns barndomsven, overvinder drifterne ham, og de indleder et kærlighedsforhold. Men forholdet får alvorlige konsekvenser, da det går op for Tae-ju, at hendes elsker er vampyr.

Thirst er en anderledes vampyrfilm, og fortælles generelt i et meget roligt tempo hvor der mere er fokus på historien og personernes udvikling end på den mere bloddryppende side af vampyrlivet. Der er et meget fint samspil mellem lydsporet og billedsiden, og trods den alvorlige fortælling er historien også gennemsyret af en skæv humor, som især er tydelig i filmens sidste halvdel.

Som Jeffery J. Timbrell skriver på Fatally-yours.com: “Park-Chan Wook’s “Thirst” is like a vampire movie written by Alejandro Jodorowsky and directed by Stanley Kubrick. It has a sense of madness and objective clarity; it is equally filthy and sterile, sweet and bitter, sexy and repulsive, all at once. “Thirst” is not the vampire movie for people who want their vampires castrated and cuddly and cliché. There is no kung fu here, no karate battles between the undead for the unrequited love of a willing victim. Indeed as one vampire states with a sense of biting, fiendish simplicity: “A willing victim?  What’s the point of that?” … “Thirst” is a movie about love. So yes it is funny, it is kooky, it is strange, it’s kinky as all hell, and it is very, very dark and brutal.”

Thirst er instrueret af Park Chan-wook, der bl.a. også har lavet filmene “Sympathy for Mr. Vengeance”, “Old Boy” og “Lady Vengeance”. Thirst blev belønnet med Juryens Specialpris på Cannes International Film Festival i 2009.

Om Thirst:

Instruktør: Park Chan-wook
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Bakjwi

Strigoi

Ifølge Wikipedia tilhører Strigoi den rumænske mytologi, og er: “… the troubled souls of the dead rising from the grave. Some strigoi can be living people with certain magical properties. Some of the properties of the strigoi include: the ability to transform into an animal, invisibility, and the propensity to drain the vitality of victims via blood loss. Strigoi are also known as immortal vampires…” I denne film er Strigoi meget meget sultne …

Vlad måtte forlade medicinstudiet uden at få beføjelse til at fungere som læge, da han ikke kunne tåle de mere blodige sider af faget. Herefter vendte han til Italien for at prøve lykken. Nu er han tilbage i Rumænien i sin farfars landsby, hvor en ældre, upopulær mand netop er død. Vlad er overbevist om, at der er noget unaturligt ved dødsfaldet, men landsbyboerne virker underligt ligeglade.

Så Vlad beslutter sig for selv at undersøge sagen nærmere. Han er sikker på, at den tidligere kommunist, Constantin Tirescu, har noget med sagen at gøre, men jo mere han finder ud af, jo underligere viser virkeligheden sig at være.

“Strigoi” er ikke dusinvaren blandt vampyr-film. Faye Jackson har instrueret en både intelligent og anderledes film, som er fyldt med kulsort humor. Jeg har læst forskellige anmeldelser af den, og det lader til, at de fleste føler, at “Strigoi” er flot filmet, godt castet men for lang. Sidstenævnte er jeg ikke enig i. Jeg synes, filmen holder hele vejen med sit skæve univers og flerstringede plot, som både fortæller om konspirationer, ejendomsspekulationer og strigoi-myten og dens ritualer.

På plus-siden tæller også det fantastisk underholdende soundtrack, som åbner med “Spirit in the sky” og blander rock med rumænsk folkemusik undervejs.

“Strigoi” vandt da også første-præmien for Best Independent Feature Film på Toronto After Dark Film Festival i 2009, hvilket jeg synes, er fuldt fortjent. Alt i alt kan jeg kun anbefale “Strigoi”, men man skal dog være klar over, at her ikke er vild og bloddryppende action at hente.

Besøg “Strigoi”s hjemmeside

Instruktør: Faye Jackson
Udgivelsesår: 2009

The Living Dead Girl

Under slottet Valmont findes en gravkrypt, hvor den smukke, unge Cathrine Valmont ligger begravet. En dag dukker nogle mænd op for at gemme kemisk affald i krypten, men der går hul på tønden, og pludselig vågner Cathrine op fra de døde, og drikker deres blod. Efterfølgende bevæger hun sig ud, hvor hun tilfældigt bliver fotograferet af den amerikanske turist Barbara Simon, som er på ferie i den nærliggende landsby sammen med kæresten Greg.

Barbara fascineres af Cathrine, og da hun finder ud af, at Cathrine anses for død, beslutter hun sig for at finde ud af, hvad der foregår.

I mellemtiden er Cathrines barndomsveninde Helene dukket op på slottet. Hun ved ikke, at Cathrine har været død, og tror blot at hun er syg. Da det går op for hende, at Cathrine behøver blod for at leve, hjælper hun straks veninden. Men Barbaras opdukken komplicerer tingene.

Jeg må nok indrømme, at “The Living Dead Girl” ikke lige er min stil. Her er godt nok nogle vældig underholdende splatterscener, bl.a. helt i starten hvor Cathrine spidder en af mændene i øjet med sin finger. Det er så tydeligt en maske, at man ikke kan lade være med at grine, når blodet vælter ud i lårtykke stråler.

Der er til gengæld ingen formildende omstændigheder vedrørende skuespillet, som er totalt ude i hampen. Jeg kunne ikke holde den emsige Barbara Simon ud, og mens Françoise Blanchard måske nok gør det rimeligt som Cathrine, så bliver Marina Pierro som Helene mere og mere skrækkelig, jo længere ind i filmen vi kommer.

Historien synes jeg heller ikke hænger særligt godt sammen. Her er nogle gigantiske forklaringsproblemer, som at Cathrine efter to år i sin kiste ikke er det mindste rådden; at krypten konstant er oplyst med fakler; at den unge pige Helene bortfører ud til slottet, først begynder at undre sig over, hvor de skal hen, da de holder udenfor lågen. Og find selv på flere.

Desuden finder jeg tråden om de to kvinders venskab/kærlighedsforhold både langsommelig og ligegyldig.

For mændene er her dog bonus-scener, når kvinderne smider tøjet og kæler for hinanden i blufærdig lesbisk kærlighed, men det tilføjer ikke filmen noget efter min smag. Så alt i alt må jeg nok erkende, at mit første besøg ind i den franske instruktør Jean Rollins univers ikke ligefrem gav mig lyst til at se mere. Men mon ikke jeg glemmer det og forsøger mig igen om nogen tid?

Læs også omtalen på HorrorUnrated.com

Instruktør: Jean Rollin
Udgivelsesår: 1982
Originaltitel: La morte vivante

Cirque du Freak: The Vampire’s Assistant

Darren Shan er en helt almindelig dreng, ja faktisk lidt af et dydsmønster. Men en dag sniger han sig sammen med sin bedste ven Steve til at besøge et omrejsende freakshow, og herfra ændres hans liv fuldstændig. Han bliver nemlig så betaget af edderkoppen Octa, at han stjæler den fra en vampyr, der optræder i cirkusset.

Men edderkoppen slipper væk og bider Steve, og for at redde Steves liv må Darren indgå en aftale med altovervældende konsekvenser. Og som om det ikke var nok, er begge drenge nu kommet i Mr. Tinys søgelys, og Mr. Tiny har en plan …

Filmen “The Vampire’s Assistant” bygger på børnebogsserien om drengen Darren Shan, og det er da også en børnefilm fremfor en decideret gyser. Men den var nu ganske underholdende, og jeg er altid vild med John C. Reilly, som spiller Mr. Crepsley – vampyren der gør Darren til sin assistent.

Instruktør: Paul Weitz
Udgivelsesår: 2009