1995 var et godt år for dansk horror. Det var året, hvor Steen Langstrup debuterede med Kat, Patrick Leis debuterede med Bag masken og Jacob Hedegaard Pedersen debuterede med Dyret – Apokalypser. Nu har jeg så også endelig fået læst Hanna Lützens debut Vlad, som lægger sig fint i slipstrømmen af gode horror debuter.
Lucia Holmestad arver nogle papirer fra sin farfar. Papirerne er en gammel sømands fortælling, som Lucias oldefar for 100 år siden nedskrev, og siden videregav i dybeste hemmelighed ned gennem slægten, til de nu når Lucia.
Sømanden hed Josef Maresciu, og han var kaptajn på skibet Demeter, der strandede uden for Whitby havn i 1894. Maresciu var den eneste overlevende ombord, og han blev fundet livløs, bundet fast til roret.
Lucia læser Marescius beretning, der fortæller om en mareridtsagtigt sejltur, hvor besætningen én efter én forsvinder sporløst. Ombord på skibet er også en passager, der viser sig at stamme fra Rumænien ligesom Maresciu. I begyndelsen er ‘gæsten’ en interessant og charmerende samtalepartner for kaptajnen, men efterhånden som uro og ulykker hagler ned over Demeter, får Maresciu en fornemmelse af, at noget er helt forkert ved skibets ‘gæst’.
Jo længere ind i beretningen Lucia kommer, jo mere intens bliver hendes oplevelse. Hun isolerer sig i lejligheden, som hun har lånt af sin onkel, mens hun begraver sig i den afdøde kaptajns beretning – der langsomt ændrer karakter og bliver den hemmelige passagers beretning.
Den distingverede, ældre gentleman fra det rumænske aristokrati, viser sig at være efterkommer af Drakul, ridder af Drageordenen og prins af Wallachia, og hans navn er Vlad Drakula. Lucia nærmest oplever hans fortælling, som tager os omkring en barndom som gidsel hos den tyrkiske sultan Murad II, en evig søgen efter hævn og ønsket om at indtage den retmæssige plads som hersker af Wallachia.
Jo mere Lucia læser om Vlad, jo mere fascineret bliver hun af hans intensitet. I drømme kommer hun tættere og tættere på ham, og imens bliver hverdagen og menneskene omkring hende ubetydelige. Snart har hun kun et ønske – at blive Drakulas.
Vlad er som sagt Hanna Lützens debut. Historien er en blanding af kærlighed (eller måske snarere begær) og horror, og tager udgangspunkt i vampyren Dracula, samt ikke mindst i den virkelige valakiske regent Vlad Tepes, der menes at være Bram Stokers inspiration til sin romanfigur.
Også måden Vlad er skrevet på, kan ses som en hommage til Stoker. Historien fortælles via breve og dagbogsnotater og er samlet med et forord og efterskrift af Lucias onkel Wilhelm Mørck.
Ved min hjemkomst fra længere tids ophold i udlandet, fandt jeg disse papirer i min lejlighed. De er det eneste spor efter min niece, Lucia Holmestads ophold i mit hjem. De foreligger i den orden jeg fandt dem i, og de udgør det eneste vidnesbyrd for hendes tanker og færden op til hendes forsvinden i juni 1994. (side 5)
Endeligt minder navnet Lucia meget om Stokers figur Lucy, der i Stokers roman, trods sin frygt for Dracula alligevel lader sit begær efter ham vinde.
Men selvom Hanna Lützens inspiration kan føres tilbage til Stoker og Vlad Tepes, er historien umiskendeligt hendes egen. En fascinerende rejse i horror og besættelsen af det ukendte, det mørke, der fortælles først nøgternt og siden i drømmeagtige sekvenser, som opløser skellet mellem fortid og nutid.
Lützen laver en interessant kobling mellem vampyren og den forbudte erotiske tiltrækning, som også Anne Rice med sin vampyr-serie bevægede sig i i tiden. I en kronik i Berlingske Tidende beskriver Lützen, hvordan vampyren som fænomen har udviklet sig i litteraturen. Fra at være et ulykkeligt væsen, der inderst inde higede efter en forening med den gud, han frasagde sig, er vampyren blevet attråværdig i en verden der er så kompleks, at forestillingen om det gode og det onde er afskaffet.
For i vampyrens verden er der mange sidegevinster udover den attraktive evige ungdom. Vampyrens verden er nemlig så fuldstændig fri af besværlige fænomener som skyld, skam, angst og fortvivlelse. (Berlingske Tidende, 12.17.1995)
Jeg var vældig underholdt af Vlad med sin blanding af historiske oplysninger og Lucias nutidige fascination. Men min yndlings Lützen-roman er nu stadig Rødt til en død årstid.
Om Vlad:
Udgivelsesår: 1995
Forlag: Gyldendal, 158 sider
Omslag: Henrik Koitzsch
Læs også:
Rød høst af Lars Ahn
Lad den rette komme ind af John Ajvide Lindqvist
Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier / red. Michael Sims
De udøde af Johan Egerkrans
Carmilla af Sheridan Le Fanu
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Blodig arv af Matt Haig
De dødes by af Stephen King
Historikeren af Elisabeth Kostova
Blodets nætter af Steen Langstrup
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Jeg er den sidste af Richard Matheson
Vampyren af John Polidori
Vampyr af Michael Romkey
Bid af Rikke Schubart
Mørkets datter af Steven Spruill
Dracula af Bram Stoker
Færgen af Mats Strandberg
Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
