Født 4. februar 1940 i New York.
Romero er specielt kendt for sin zombie-triologi: “Night of the Living Dead” (1968), “Dawn of the Dead” (1978) og “Day of the Dead” (1985).
Romero har en karakteristisk stil, og så er han meget opmærksom på at skabe stærke skuespilpræstationer i suspensfyldte scener, hvilket har medvirket til at placere ham i den gode ende af amerikanske instruktører – også udenfor gysergenren.
Han debuterede med “Night of the Living Dead”, en sort/hvid film med uprøvede skuespillere, som med et slag ændrede hele gyserfilm industrien. Dels var den nyskabende med sine udpenslede splattereffekter og den stramme fortællestil, men dels beviste Romero også, at det var muligt at producere film med langtrækkende popularitet uden at have et stort selskab i ryggen.
Romero bryder sig ikke om at blive sat i bås som en instruktør af film med budskaber, men hans film har ofte budskaber, og “Night of the Living Dead” giver som de fleste af hans film det budskab, at mennesket er for småligt og for selvoptaget til at overleve.
Efter “Night of the Living Dead” lavede Romero flere film, bl.a. en utraditionel vampyrfilm “Martin” (1978), før han i 1979 lavede film nr. to i sin zombie-triologi: “Dawn of the Dead”. Også denne film indeholder masser af sort humor blandet med en dyb underliggende pessimistisk bekymring for vores kultur og samfund. Selvom “Dawn of the Dead” er meget blodig, er det alligevel en seriøs og intelligent film om det amerikanske samfund og civilisationen. Den er blevet kaldt “an epic view of a civilization in decline” (Michael J. Collins).
Herefter lavede Romero “Knightriders” (1981) og “Creepshow” (1982). “Creepshow” bygger på historier skabt af Stephen King og er Romero’s pastiche på 50’ernes EC horror comics. Tematisk falder filmen indenfor Romero’s stil med den nådesløse parodi og kritik af samfundets social institutioner – familie, rigdom, ægteskab og samfundsklasser.
I 1985 kom så den sidste af zombie-triologien “Day of the Dead”, som blev en mere ubarmhjertig og streng film end de to foregående. Det ubarmhjertigt klaustrofobiske set, den konstante bagende vrede og mistro mellem personerne og den apokalyptiske finale tilbyder kun lidt af den ‘slap-stick’ ironi, som zombierne i mall’en i toeren gav så rigeligt af. lligevel ender “Day of the Dead” lykkeligere end de to andre film, idet de tre helte undslipper til en tropeø, hvor zombierne ikke findes. I toeren ser man godt nok de to overlevende helte slippe bort i en helikopter, men det er i en verden, hvor zombierne stadigt regerer, og derfor er slutningen ikke ren idyl. Hvorfor Romero vælger at lade treeren slutte lykkeligt, kan være fordi han trods alt mener, at der er håb for menneskeheden.
Som et hele betragtet er Romero’s film forenet af en blanding af kynisme, bekymring og medfølelse. I alle hans film eksisterer der en udtalt optagethed for den kulturelle outsider, og ingen anden instruktør bruger så ofte kvinder, sorte, handicappede eller andre uprivilligerede i helteroller.
Af andre film af Romero kan nævnes “Monkey shines” (1988), “Two evil eyes” (1990), Tales from the Darkside: the movie” (1990), “The Dark Half” (1993) og “Land of the dead” (2005).
George A. Romeros zombi-serie:
Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009
Læs mere:
The Fearmakers af John McCarty
Uncut.dk
Pingback: Gyseren » Land of the dead
Pingback: Gyseren » Day of the dead
Pingback: Gyseren » Dawn of the dead
Pingback: Gyseren » Night of the living dead
Pingback: Gyseren » Creepshow
Pingback: Gyseren » Zombi 2
Pingback: Gyseren » Day of the dead (2008)
Pingback: Gyseren » Diary of the dead
Pingback: Gyseren » Roger Corman
Pingback: Fangoria’s Best Horror Films redigeret af Anthony Timpone
Pingback: Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Pingback: Zam af Jesper Wung-Sung
Pingback: Mørkets halvdel af Stephen King
Pingback: Tales From the Dark Side
Pingback: Filmåret 1978
Pingback: Horror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl Jones
Pingback: Mørkets halvdel af Stephen King - Gyseren
Pingback: Third Annual Aarhus Workshop on Recreational Fear 2023 - Gyseren