Black X-mas

black-xmasEverybody should be home for christmas – for julen er jo en dejlig tid. Dog ikke lige i Glen Morgans film “Black x-mas”!

Billy Lenz er en sindssyg morder, der juleaften 1991 slog sin mor og stedfar ihjel, og gjorde sit bedste for også at myrde sin lillesøster Agnes. Nu sidder han spærret inde på en anstalt, men julen nærmer sig og som Billy siger: “Everybody should be home for christmas”.

Det lykkes ham at undslippe fra anstalten, og så går det ellers afsted til barndomshjemmet, som nu er et sorority house beboet af lækre smækre unge piger. Men før Billy overhovedet har en chance for at nå frem, begynder pigerne at afgå ved en unaturlig død en efter en. Og selvom de beslutter sig for at stå sammen, har de ikke en chance.

“Black x-mas” er en herlig slasher film, hvor handlingen ikke nødvendigvis er særligt sammenhængende, og hvor skuespillet i høj grad går ud på at kunne skrige højt. Men det gør bare underholdningsværdien bedre – for Billy er en seværdig karakter, og mordene er herligt overraskende og vellavede, så jeg blev underholdt på bedste vis uden at hjernen kom på overarbejde.

“Black x-mas” er en genindspilning af “Black Christmas” fra 1974.

Instruktør: Glen Morgan
Udgivelsesår: 2006

3 tanker om “Black X-mas

  1. Jannik siger:

    Yowsa, hér støder meningerne virkelig sammen, for aldrig har jeg set en film som denne, der failer på ALLE punkter. “Skuespillet”, “uhyggen”, stemningen, billedsiden…jeg kan INTET formildende finde ved denne film og jeg var rasende over at have spildt tid på det crap!

  2. Pingback: Black Christmas (1974)

  3. Pingback: De knap så hyggelige julefilm - Gyseren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.