Et af de områder, hvor jeg opdager, at jeg er blevet ældre, er på gyserfilmområdet. Jeg elsker stadig en god gyser, men hvor jeg tidligere kunne se stort set alt, bliver jeg nu bange for en bestemt type film. Og den type er Wolf Creek.
Tre unge englændere er på backpacker ferie i Australien. De strander i deres bil ved meteorkrateret Wolf Creek, der ligger midt ude i den australske ødemark, hvor der er temmelig langt mellem bilerne. Heldigvis – tror de da – møder de den venlige Mick Taylor. Han tilbyder dem at trække bilen til sit værksted, hvor han kan reparere den for dem. Men Mick er ikke den flinke fyr, han umiddelbart ser ud til, og snart er de tre unge fanget under tortur og tilsyneladende uden håb om overlevelse.
Det, der skræmmer mig så meget ved film som Wolf Creek, er det realistiske kamera. Vi ser tydeligt, hvordan Mick torturerer Kristy, mens han morer sig strålende. Den slags psykopater er bare for uhyggelige for mig efterhånden. Til gengæld må man jo sige, at filmen er en rigtig gyser. Den skræmte i hvert fald mig yderst effektivt!
Om Wolf Creek:
Instruktør: Greg McLean
Udgivelsesår: 2005
Tagline: How can you be found when no-one knows you’re missing?
Pingback: Gyseren » Rogue
Pingback: Gyseren » Rovdyr
Pingback: Gyseren » Frontiers