Hvor storme gror er anden bog i Kristian Flodgaard Bachs krimiserie om kommissær Fabricius og hans niece, Dagny Barfoed. Jeg var vældig godt underholdt under læsningen, men vil anbefale at man starter med bind et: Goldt for at få fuldt udbytte af historien.
En mørk vinterdag i år 1900, skyller liget af en ung kvinde op på Fanøs iskolde strand.
En meget modvillig politikommissær, Thomas Fabricius fra Esbjerg, bliver sendt til øen med sin faste makker Brandt for at opklare mordet, men sagen er dog langt fra ligetil.
Det bliver ikke mindre kompliceret for Fabricius, da endnu et lig dukker op, samtidig med at hans snarrådige niece, Dagny, ankommer fra København og hurtigt vikler sig selv ind i sagen.
Kan de to nå at opklare mysteriet, inden der kommer flere ofre? (Forlagets beskrivelse)
Vurdering:
Plottet i Hvor storme gror hører ikke til de mest komplicerede, men ved at skifte fortæller-stemme fra kapitel til kapitel opbygges der en god suspense. Derudover er der generelt et godt tempo i historien, og ikke mindst findes mange af plottrådenes svar i det usagte mellem linjerne.
Persontegningerne er ikke så dybe. Ikke desto mindre fremstår karaktererne levende og med nuancer. Forfatteren prøver ikke at gøre dem nutids-sympatiske, men lader dem handle efter tidens normer. Det betyder f.eks., at Fabricius ofte opfører sig forstokket og fordomsfuld. Ikke desto mindre er det vigtigt for ham, at retfærdigheden sker fyldest, så han er ikke ensidig træls. Det er fint beskrevet.
Jeg elsker også, når forfatteren giver plads til at sætte den historiske ramme. For mig er den halve fornøjelse at få historiske facts listet ind i en god historie. Det klarer Kristian Flodgaard Bach til UG, og vi får både indflettet datidens sprogbrug samt relevante historiske oplysninger i plottet. F.eks. hører vi om fjendskabet mellem fastlandet og øboerne, og om sidstnævntes mange traditioner. Et af sporene i efterforskningen er et brev skrevet på fransk. Men hvordan kan to underklasse kvinder i år 1900 læse og skrive fransk? Det kan de, fordi de er efterkommere af de franske huguenotter, der kom til Danmark i slutningen af det 17. århundrede og blandt andet slog sig ned i Fredericia. Så ved vi det.
Det eneste, jeg savner, er en opsummering af første bind. Nu er det ikke så længe siden, jeg læste Goldt, så for mig var det ikke et problem. Men læste man den ved udgivelsen i 2021, kan det være svært at huske de forskellige personers roller. Det er måske en smagssag, og selvfølgelig skal hele første bog ikke genfortælles. Men et kort resume synes jeg dog godt kunne flettes ind i starten.
På trods af denne lille anke er jeg ganske begejstret for Kristian Flodgaard Bachs historiske krimiserie. Derfor håber jeg, at der ikke går alt for længe, før bind tre udkommer.
Uddrag af romanen:
Fanøs Ting- og Arresthus var blevet bygget tre år tidligere i 1897, men der havde endnu ikke været nogen fanger til at “indvie” det nye byggeri. Kun et lig.
Kroppen lå udstrakt på træbordet, tildækket af et gråt uldtæppe, foran de tomme cellers jerntremmer. Formerne i tæppet afslørede diskret det faktum, at det dækkede over en voksen, men ikke særlig stor kvinde. Hverken i højden eller i vidden.
Fru Sonnichsen hev fuldstændigt upåvirket uldtæppet af liget, som om hun var en uengageret tryllekunstner, der for tusinde gang afslørede et trick, som trodsede al fornuft og efterlod publikum målløse.
Det var fysisk umuligt for Fabricius at se på ligets ansigt i andet end korte intervaller. Havet havde vansiret det til en næsten uformelig masse. Den døde kvinde var iklædt en tækkelig sort bomuldskjole med misfarvede skåne-ærmer, der nok engang havde været kridhvide. Han gættede sig til, at det var hendes arbejdsuniform, men hovedbeklædningen, den lille bonnet, som Fabricius kunne huske at tyendet bar i nogle velhavende hjem og på hoteller, måtte være forsvundet i bølgerne. Nogen havde lukket hendes øjne, og der var ikke længere liv i musklerne til at holde kæben ordentligt på plads, så den var sunket en smule ind i halsen. Derudover var venstre side af hendes hoved dækket af svage plamager af størknet blod. (Side 53-54)
Om Hvor storme gror:
Udgivelsesår: 01.04.2026
Forlag: Read.Die.Repeat, 280 sider
Læs også:
Den gale doktors vanvidsmikstur af Lasse Bo Andersen
Goldt af Kristian Flodgaard Bach
Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld
Occidentens stjerne af Benni Bødker
Bogbinderen – serie af Martin Davidsen
Krimiserien med Eske Litle af Martin Jensen
Den yderste grænse af Jacob Jonia
Krimiserien med Madeleine Karno af Lene Kaaberbøl
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Aske i sneen af Oriana Ramunno
De fortabte-trilogien af Henriette Rostrup
Mordet i delegationen – serie af Pernille Schou
Færten af død af Andrew Taylor
De navnløse af Tonny Vorm
Pramdrageren af Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Krogsøe
Djævelens grin af Annelie Wendeberg
