Jeg var rigtig begejstret for Rob Zombies instruktørdebut “House of 1000 Corpses“, selvom jeg godt ved, at den ikke er noget særligt. Efterfølgeren “The Devil’s Rejects” var derimod noget af en skuffelse, så jeg var lidt spændt på, om hans genindspilning af John Carpenters klassiker fra 1978 ville kunne leve op til forventningerne. Og jeg må sige – ikke helt.
Rob Zombie bruger de første 40 minutter på at vise, hvilken trist hverdag Michael Meyers har. Hans mor er gift med en alkoholisk nar, der konstant mobber Michael og får stådreng over hans storesøster, og moren elsker måske nok Michael, men har ikke tid til ham – eller de to andre børn iøvrigt. Hun danser striptease på en lokal bar, og da Michael på dagen for Halloween bliver moppet på skolen med morens beskæftigelse, ryger han i slagsmål. Moren bliver kaldt ind til samtale, og her beder psykiateren Samuel Loomis om at måtte behandle Michael. De har nemlig fundet billeder af døde dyr i hans taske. Men Michael stikker af, før samtalen er færdig, og på hjemvejen smadrer han drengen, der moppede ham, til ukendelighed.
Hjemme fortsætter stedfarens ubønhørlige mobberi, og da moren tager på arbejde om aftenen, svigter Michaels storesøster deres aftale og boller med sin kæreste i stedet for at gå ud og rasle med Michael. Så da Michael senere kommer hjem igen, slår han alle i huset ihjel iført sin maske – pånær baby, som han sidder med i armene udenfor huset, da moren senere kommer hjem.
Michael bliver indlagt på en mental institution, og Samuel Loomis bliver hans psykiater. Men hans tilstand bliver værre og værre, og til sidst stopper han helt med at tale. Sådan går 15 år, men en nat slipper Michael ud, og nu vil han tilbage til barndomshjemmet og finde baby, og gøre det færdig han har begyndt.
Så springer Halloween (2007) til at følge Laurie, den pligtopfyldende babysitter med de to vilde veninder. Det er Halloween, og de to veninder skal bolle deres fyre, så Laurie siger ja til at passe et ekstra barn. Som de fleste nok kan gætte, så går det ilde for veninderne, og Laurie står også pludselig overfor Michael. Men hvorfor er han så interesseret i at finde Laurie?
Jeg synes, Rob Zombie bruger for lang tid på den første del af filmen. Det er for så vidt en interessant vinkel at prøve at finde ud af, hvad der gør Michael Myers til den inkarnerede ondskab, men det bliver bare ikke specielt interessant. Hvorfor kan jeg ikke lige sætte fingeren på – måske fordi Daeg Faerch, som spiller den 10-årige Michael, ikke virker helt troværdigt? Måske fordi at det i virkeligheden er ligegyldigt for historien, hvad der gør Michael Myers til morder?
I sidste halvdel har jeg igen problemer med at holde ud at høre på pigernes fnidder, og selve slasher-scenerne synes jeg egentlig ikke tilfører noget nyt i forhold til originalen. Tyler Mane spiller den voksne Michael Myers, og han tilfører rollen en kæmpekrop, men ikke meget mere. Michael er ikke mere uhyggelig i denne version, fordi han spilles af en kæmpe.
Så alt i alt er jeg ikke imponeret over Halloween (2007), som efter min mening bliver lidt kedelig, og i hvert fald ikke føjer nye, spændende aspekter til den originale historie. Men filmen blev alligevel en succes i USA, hvor den i åbningsweekenden indspillede over 30 millioner dollars. Ret flot af en film med et budget på 20 millioner dollars. Rob Zombie har da også lavet en “Halloween 2”, som jeg dog tror, at jeg springer over.
Om Halloween (2007):
Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2007