Teddy Vork er en af Danmarks dygtigste horrorforfattere. To gange har han vundet Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse i henholdsvis 2014 og 2020. Nu er han aktuel med Ubuden, en novellesamling der indeholder 9 noveller, heraf fem der ikke tidligere har været udgivet.
Og lad mig sige det med det samme – Teddy serverer endnu en gang en række urovækkende, velskrevne, uafrystelige fortællinger.
I ‘Rød stue’ har Benjamin lukkevagten i Midtbyens børnegård, hvor han for nyligt er startet som pædagogisk assistent. Men netop som han skal til at sætte sig på cyklen, opdager han en bevægelse i et af vinduerne. Et barn står og kigger ud på ham. Benjamin skynder sig ind igen, overbevist om at han har glemt et barn, men uanset hvor meget han leder, finder han ingen. Det bliver begyndelsen på en række uforklarlige hændelser, men sker de i virkeligheden, eller foregår det hele i Benjamins hoved?
Op til udgivelsen har Teddy skrevet lidt om inspirationen til de forskellige noveller på Facebook. Om ‘Rød stue’ skrev han blandt andet:
“Jeg fik idéen til historien helt tilbage, da jeg lavede research til romanen ‘EX’ 2012, hvor jeg opdagede, at forbløffende mange offentlige institutioner har haft problemer med noget der kunne være hjemsøgelser, og institutionerne er efterfølgende kommet i problemer, da man på budgettet kunne se udgifter til åndemanere og deslige. En af artiklerne, jeg læste, handlede om en pædagog, som lige havde lukket børnehaven en sen eftermiddag. Da han løb blikket over bygningen, så han et barn bag en rude. Han sig at låse sig ind igen, skamfuld over, han havde glemt et af børnene. Men børnehaven var tom.” (Teddy Vork)
‘Besynderlig frugt‘ er den anden novelle i Ubuden, og den har tidligere været udgivet i antologien Rustkammeret fra 2017. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af Maria, der bor sammen med Jesper, som hun har sønnen Lucas med. Hun arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. I det første dagbogsnotat fortæller Maria om en mærkelig oplevelse, hun har med Lucas, mens de er alene i huset. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det godt, og som dagene skrider frem, bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft?
“Idéen udsprang af, at jeg altid havde haft lyst til at skrive en tekst som en dagbog. Det var dog svært med de begrænsninger, den form giver. Alt er bagudberettet, og det kan punktere suspense på nogle områder. Heldigvis giver mistanken om det overnaturlige altid spænding i spørgsmålet om, hvad det egentligt er, der opleves, og om det er virkeligt. Jeg håber, læseren oplever den tvivl og spænding.” (Teddy Vork)
‘Husker du?‘ består af en række minder fra et kærlighedsforhold begyndende med allerførste blik. Et langt stykke hen ad vejen er minderne kun positive og kærlige, men langsomt sniger en mere bitter tone sig ind. Og kender man Teddy ret, ved man jo også, at det ikke kan ende godt.
“Husker du” er inspireret af to andre forfattere, som er ret forskellige. Den første, Joe Brainard, har skrevet den enestående ‘I Remember’. I den begynder hver eneste sætning med netop den frase. […] Den anden tekst, som har inspireret til “Husker du” er Steen Langstrups novelle “Indbrud”. En af de mest intense og stærkeste horrornoveller, jeg har læst.” (Teddy Vork)
Jeg kan lide alle novellerne i Ubuden, men en af de mest uhyggelige for mig er ‘Tomme kar‘. Her starter fortælleren med at binde en bevidstløs kvinde til en seng, og derefter beretter han i tilbageblik, hvad der har ført til dette. Fortælleren er gift med Zenia, som han har datteren Leonora med. Zenia har gennem årene været plaget af depressioner, dog med gode perioder ind i mellem. Nu er hun desværre på vej ned i mørket igen, og denne gang følges depressionen af en voldsom angst.
Teddy Vork beskriver som få det at leve med psykiske lidelser. Både med udgangspunkt i den syge og i den pårørende. I ‘Tomme kar’ følger vi den pårørendes blik, og oplever hvordan angsten og depressionen forvandler hans elskede til en fremmed, og hvordan han reagerer på det. Det er skræmmende, trist og forståeligt på én og samme tid.
“Da jeg skrev novellen, ønskede jeg at prøve at skrive en moderne version frem af de upålidelige 1. persons fortællere, der findes så mange af i den gotiske tradition … á la Poe, M.R. James, Algernon Blackwood og kombinere det med den mere moderne viden om psykiatri …” (Teddy Vork)
I ‘Find Ulla‘ møder vi Theo og Ida. Hun er kommet hjem til Danmark efter et år som udvekslingsstudent i USA, og nu er de på vej til Marbæk Plantage. Theo er hemmeligt forelsket i Ida, så han er helt med på at lege find Ulla. Også selvom han inderst inde godt kan se, at det er upassende at bruge en forsvunden ung piges skæbne til en leg. Novellen giver mindelser til de klassiske vandrehistorier, og Teddy fortæller også, at han har krydret fortællingen med et par lokale myter.
“Jeg fik idéen for nogle år siden på en date, hvor kvinden fortalte mig, at da hun var ung, kørte hun og hendes kammerat somme tider ud i plantagen og legede Find Ulla. Det gik ud på at finde et afsides sted i skoven, hvor man parkerede bilen. Så gjaldt det om, hvem der turde gå længst væk fra bilen i det bælgravende mørke, mens man kaldte på Ulla. Det skulle have været en skræmmende og adrenalinsusende oplevelse.” (Teddy Vork)
Den sjette novelle har titlen ‘Under blodbøgen‘ og findes også i 1900 – et århundredes tusmørke, der er en af de fem nominerede titler til Årets Danske Horrorudgivelse 2022. ‘Under blodbøgen’ udspiller sig i 1920’erne, hvor en præst beslutter sig for at gå i fodsporene på de store folkemindesamlere og nedskrive egnens skikke og sagn, før de forsvinder. I den forbindelse støder han på navnet Bokknapson, og da et af hans sognebørn opsøger ham efter en hændelse med netop Bokknapson, beslutter præsten sig for at opsøge manden for at finde ud af, hvad der egentlig er med den store blodbøg ved hans hus?
“Træer, og især blodbøge og vrangtræer, har altid fascineret mig, og mange af dem kan være ret foruroligende at se på, og der knytter sig mange skræmmende sagn til dem. Nogle af dem er med i novellen her, andre har jeg skrevet om i en roman jeg er ved at færdiggøre.” (Teddy Vork)
SMS-noveller giver en helt særlig læseoplevelse, men som Steen Langstrup beviste med udgivelsen SMS, kan de bedste også fungere på papir. Og det gør ‘Ønskehus‘. Her modtager læseren en række sms’er fra en ukendt person, der gerne vil give læseren en chance. Men en chance i forhold til hvad? En tæt lille historie der bragte mindelser til filmen Ringu.
“Ønskehus” kombinerer den særlige fortællemåde fra SMS’er med en gammel myte, jeg stødte på om ønskehuse. Det er forladte huse, hvor man kan hviske et brændende ønske ind ad brevsprækken. Hvis man er heldig (eller uheldig), er det noget, der hører dig. Nogle huse er nemlig forladte, men ikke tomme.” (Teddy Vork)
Som ‘Tomme kar’ står også ‘Fodtrin‘ for mig som en af de mest uhyggelige noveller i samlingen. Morten Bjerrum er psykolog og har fået henvist en patient med stress symptomer. Men patienten oplever også nogle hallucinationer, hvor han tror, han hører skridt, selvom han er alene. Patienten har det rigtig skidt, så de aftaler en tid allerede en uge efter. Inden da har Morten dog en skræmmende oplevelse under en løbetur – og det er kun begyndelsen.
Jeg kan ikke sige præcist, hvad det er ved novellen, der gør den så uhyggelig, men den skræmte mig i den grad. Teddy skaber en intens paranoid følelse under læsningen, og så giver slutningen lige endnu et ubehageligt twist til historien.
“Jeg fik idéen til “Fodtrin” for mange år siden, da jeg havde en ung elev med en skizofrenilidelse. Eleven fortalte, at han som sådan ikke havde så mange hallucinationer, ikke andet end at han ofte hørte fodtrin bag sig. Jeg syntes, det lød utrolig uhyggeligt, og vidste bare, at det var en historie. Men det var først under en løbetur for nylig, jeg fandt ud af, hvordan fodtrinnene skulle bruges…” (Teddy Vork)
Sidste novelle er ‘Dragkisten‘, der tidligere har været udgivet i Read.Die.Repeat, vol. 1. Novellen handler om et par, der har købt en gammel herregård for at sætte den i stand til kursusvirksomhed og økologisk landbrug. Mens renoveringen stadig er i gang, kommer nogle venner på besøg, og Peter foreslår en gang gemmeleg med børnene. Han finder det perfekte gemmested i en gammel dragkiste, men da låget smækker i, kan han ikke få det op igen. Heldigvis må nogen snart finde ham. Men hvem?
“Jeg fik idéen til “Dragkisten”, fordi en tidligere kollega, Wyrna, fortalte om en bekendt, hun havde. Han havde købt en herregård, og mens han og familen renoverede den, legede de gemmeleg, og han fik låst sig selv inde i en dragkiste. Modsat faren i min historie havde han heldigvis medbragt sin telefon og kunne ringe til sin hustru.” (Teddy Vork)
Efter min mening er Teddy Vork uovertruffen, når det gælder om at forvandle vores leverpostejsfarvede hverdagsliv til rædselsfulde mareridt. Alt hvad der føles sikkert og trygt, kan han med få ord så tvivl omkring, så man pludselige er ude af stand til at regne ud, hvad der er rigtigt, og hvad der er indbildt. Det gør han skræmmende effektivt i flere af novellerne her i Ubuden, hvor han ligeledes beviser, at han også mestrer det mere traditionelle gys.
Har du endnu ikke læst noget af Teddy Vork, så er Ubuden et glimrende sted at starte. Er du mere til film, så er hans prisvindende roman Mulm i øjeblikket ved med at blive filmatiseret af Martin Vrede, som forventer at filmen får premiere i starten af 2024. Du kan følge filmens produktionsdagbog på Facebook.
Om Ubuden:
Udgivelsesår: 10.03.2023
Forlag: 2 Feet Entertainment, 286 sider
Omslag: Steen Langstrup
Indhold:
Rød stue
Besynderlig frugt (tidligere udgivet i Rustkammeret, 2017)
Husker du?
Tomme kar
Find Ulla
Under blodbøgen (tidligere udgivet i 1900 – et århundredes tusmørke, 2022)
Ønskehus (tidligere udgivet som SMS-novelle, 2015)
Fodtrin
Dragkisten (tidligere udgivet i Read.Die.Repeat, vol. 1)
Læs også:
Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Afkroge af Helene Hindberg
Fede svin af Nikolaj Højberg
Moln – jorden husker af Michael Kamp
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
Sprækker af Teddy Vork
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen
Frygt-filerne 3 af Jonas Wilmann
Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard
