For nogen tid siden læste jeg med stor fornøjelse En stormnat af Martin Schjönning, der bl.a. var inspireret af Aage Welblunds Danske Herregaards Spøgelser fra 1948. Her har Welblund samlet en række fortællinger om spøgerier på Danmarks herregårde. Både historier han selv har hørt, og historier han har læst.
Samlingen starter med Ravnstrup i Herlufmagle Sogn ved Næstved, der betegnes som “… Landets mest spøgelsesredne Gaard, hvor saa at sige alle Former for Spøgeri er repræsenteret paa et Bræt.” Welblund fortæller, hvordan førsteudgaven af Trap Danmark i 1859 nævner gårdens spøgerier, sandsynligvis på baggrund af professor T.A. Becker der i 1840’erne og 1850’erne arbejdede på et stort billedværk om de danske herregårde. Her talte han med Ravnstrups ejer, som bl.a. fortalte historien om et hemmeligt møde, som adlen holdt på Ravnstrup for at afværge enevældens indførelse. Midt under mødet opdagede man, at en spion for kongen var til stede. Han blev fanget, dræbt og indemuret. Og efter sigende var dette genfærd skyld i, at Becker ikke sov ret godt under sit besøg på Ravnstrup.
Welblund har ligeledes flere gengivelser af Palle Rosenkrantz’s beretninger med i Danske Herregaards Spøgelser. Bl.a. hører vi, hvordan Rosenkrantz var overbevist om, at han havde mærket sin forfader, Palle Axelsen Rosenkrantz, under et besøg på Hardenberg Slot. Den ældre Palle var gift tre gange. Han havde en karriere i hæren og diplomatiet bag sig, og sad som lensmand på Aaholm og Nykøbing Slot samt som skoleherre på Herlufsholm. I eftertiden blev han dog bl.a. beskyldt for at have muret sin datter inde i den såkaldte jomfrukælder.
Også Dronningborg Slot ved Randers har sine egne spøgelseshistorier. Welblund fortæller om tyskeren Peter von Sprechelsen, der i 1662 købte Dronningborg Slot. Sprechelsen var ikke vellidt blandt bønderne, men endnu værre stod det til med hans husholderske (og formentlig elskerinde) Bodil Steens. Hun var ualmindelig hård med tyendet, og rygtet gik, at hun havde slået en, måske endda flere ihjel. Bodil var flere gange for retten, men klarede frisag, indtil hun i 1712 blev sat i husarrest på Bornholm for majestætsfornærmelse.
Welblund fortæller videre om fru Ingeborg Skeel på Voergaard ved Dronninglund, om spøgerier på Dueholm Kloster, om Erik Grubbe på Tjele, og naturligvis Skovsbo gods beliggende mellem Nyborg og Odense. Historierne om Skovsbo beskrives i Martin Schjönnings roman, så her vil jeg blot kort nævne at både Agnes Henningsen samt Otto Rung fortæller om henholdsvis deres egen og deres moders opvækst på Skovsbo, og om de forskellige historier om spøgerier de oplevede.
Bagerst i Danske Herregaards Spøgelser kommer Aage Welblund ind på forskellige aspekter af spøgelseshistorien. Han ser nærmere på traditionens pålidelighed – stammer beretningerne direkte fra personen, der fortæller, eller er det anden- og tredjehånds fortællinger? Han kommer omkring spøgelsernes naturhistorie – hvordan definerer man et spøgelse, og hvad er forskellen på det og en genganger? Vi præsenteres for Chr. Ernst Schultzes bog Physicalske Grublerier fra 1803, der bl.a. indeholder afsnit om de himmelske ånder, varulve og spøgelser. Til gengæld er professor F. Howitz i sin afhandling i 1824 overbevist om, at spøgerier og syner udelukkende er symptomer af legemlig sygdom.
En artikel i Times i 1830 påstår at have fundet den endelige forklaring på åndesyn og spøgeri. Her mener man, at de syn og lyde, man anser for spøgelser, i virkeligheden er en slags magnetiske aftryk fra fortiden.
Men den gunstige Læser spørger maaskee nu: hvorledes hænger det sammen med Synet af Aander, som den magnetiske Befængelses Theorie saa aandrigt forklarer? Det forholder sig saaledes: ligesaa vist som at Toner kunne slaae ned i deslige Substantser, ligesaa vist kan ogsaa Lys og Skygge gjøre det, ligesaa vist kan det ogsaa skee af de Legemers Billeder, der saa ofte vandrede forbi dem. Ogsaa disse løsrive sig ved en eller anden Anledning, ved Temperatur, Rystelse, Kjedsommelighed osv., fra hine Substantser og blive da ogsaa seete, snarest af magnetiske og andre nervesvage Mennesker, der mere egne sig til sligt subtilt Syn, end Mennesker med aandløse Glasøine, og hine holde dem nu i deres Vildfarelse for Aander. (side 156-157)
Til slut konkluderer Aage Welblund på spørgsmålet om herregårdsspøgelserne og deres skæbne, at de stadig findes men i begrænset omfang i forhold til tidligere. Både fordi mange af de gamle herregårde er blevet bygget om og har fået nye funktioner. Men også fordi der ikke mere er stolthed i at have et “husspøgelse”.
Danske Herregaards Spøgelser er som sagt fra 1948, og alderen mærkes i sproget. Her er ikke tale om en spøgelsesantologi á la Klassiske spøgelseshistorier, hvor historierne er ren underholdning. I stedet gengiver Welblund de lokale fortællinger, og sætter samtidig spøgelserne ind i en historiske kontekst. Således bliver det i ligeså høj grad en fortælling om en række historiske personer fra Danmarkshistorien.
Personligt fandt jeg bogen interessant, men mest ud fra et kulturhistorisk perspektiv. Til gengæld var jeg vældig betaget af Paul Høyrups stemningsfulde illustrationer.
Om Danske Herregaards Spøgelser:
Udgivelsesår: 1948
Forlag: Forum, 168 sider
Illustreret af Paul Høyrup
