Lui og Oscar er vilde med at spille Counterstrike, og da Sara bliver en del af gruppen, ryger de hurtigt op af ranglisten. Men så bliver spillet pludselig dødelig alvor.
14-årige Lui bor alene sammen med sin syge mor. Hans far forsvandt for flere år tilbage, og ingen ved, hvor han er, eller hvad der er sket. Da Lui en dag taber sin mobil i toilettet, giver han sig til at kigge farens efterladte ting igennem i håb om at finde en gammel mobil. Det lykkes, men lige så snart Lui er online, modtager han en utydelig mms fra en ukendt afsender. Selvom Lui blokerer afsenderen, bliver den samme besked ved med at dukke op. Og hver gang kan Lui se lidt mere af billedet.
Da det går op for Lui, hvad billedet forestiller, bliver han endnu mere forvirret. Forvirringen bliver kun større, da han opdager, at faren havde et hemmeligt kontor i familiens kælderrum. Her arbejdede han tilsyneladende på ny form for gaming. Sammen med Oscar og Sara beslutter Lui sig for at prøve spillet, men det viser sig at være en dårlig idé …
Spillet er en spændende thriller for den +12-årige læser. Emil Landgreen skriver godt, og historien er uhyggelig, men også genkendelig. Der er nogle fine beskrivelser af Luis følelser for moren, der er begyndende dement. Hvordan han forsøger at hjælpe og være forstående, men ind i mellem overvældes af vrede over den uretfærdige situation. Venskabet med Oscar og Sara er ligeledes godt beskrevet og i et sprog, der virker troværdigt. Cirka halvvejs i historien får uhyggen for alvor fat, og herfra lagde jeg stort set ikke bogen fra mig. Emnet kunstig intelligens er bare et virkeligt aktuelt emne, der ikke kun er skræmmende i fiktionen.
Spillet er andet bind i serien Myter fra mørket, men fortællingerne er uafhængige af hinanden. Dog er der et lille easter egg til dem, der har læst Metro. Så er du til velskrevet spænding, hvor uhyggen kryber ud fra siderne, og hvor virkeligheden ikke er til at stole på, er Spillet et rigtig godt bud.
Uddrag af bogen:
Anfaldene var startet, kort efter at far var forsvundet. Han kunne helt tydeligt huske første gang, det skete.
Han havde siddet i skolen. Ved siden af Oscar. Det var vist i sjette klasse. Det havde været forår, og solen oplyste lokalet i et skinnende skær. Han havde siddet med lukkede øjne og nydt varmen, og så var det pludselig, som om noget skiftede. Det var svært at forklare præcis hvad, men noget var fra det ene sekund til det andet, ikke som det plejede at være. Det var, som om selve virkeligheden havde forrykket sig. Ændret sig. Det var selvfølgelig ikke sådan, han havde formuleret det for sig selv dengang, men det var sådan, han havde tænkt på det siden. Da han havde åbnet øjnene, var han ikke i tvivl om, at noget var anderledes. Forkert. Falsk. Alting var pludselig blevet til en kulisse. Selv hans klassekammerater og læreren virkede forkerte. Som tomme dukker uden egen vilje. Han kunne ikke forklare det på en bedre måde.
Der følte han kulden for første gang. Den kulde, der krøb op på ham bagfra og fyldte ham med en ubeskrivelig angst, og han vidste, at hvis han vendte sig om, ville han stirre lige ind i universets kolde, sorte tomhed, og den ville opsluge ham. Suge ham ind i sig, som et vissent blad i en hvirvelstrøm. (side 53-54)
Reklame: Tak til forlaget Bolden der har foræret mig bogen til anmeldelse.
Om Spillet:
Udgivelsesår: 01.09.2023
Forlag: Bolden, 245 sider
Omslag: Emil Landgreen
Andre bøger i serien Myter fra mørket:
Spillet, 2022
Metro, 2019
Læs også:
Drømmeland af Nick Clausen
Ready Player One af Ernest Cline
Liv på spil af Søren Jessen
Dæmonen i hælene af Dennis Jürgensen
Portal af Lars Kramhøft
Metrozone af Søren Mosdal
Din inderste frygt 1-3 af Jonas Wilmann
