Bidansen af Claus Due

Bidansen af Claus Due

Bidansen er andet bind i Claus Dues spændingstrilogi om delfinforskeren Poul Hansen. Jeg læste med stor fornøjelse Vandaben, da den udkom, og har siden glædet mig til fortsættelsen. Heldigvis lever Bidansen op til mine forventninger.

I et dystert hjørne af stamværtshuset på Frederiksberg drukner forsker Poul Hansen rædselsbillederne fra sit seneste forskningsprojekt ved Rødehavet og håber, at resultaterne ikke kommer frem. Men fortiden indhenter ham, da en kvinde uventet slår sig ned ved hans bord.

Da Poul samme dag finder et lig i sin brors lejlighed, går alvoren op for ham. Med kvindens hjælp flygter han og bliver snart hvirvlet ind i et spind af mennesker, der profiterer på fake news, og som vil misbruge hans forskningsresultater til at manipulere med menneskets tanker. (Forlagets beskrivelse)

I bind et blev Poul under falske forudsætninger lokket til Eritrea ved Afrikas Horn, hvor forskere arbejdede på at genskabe den uddøde menneskerace Homo habilis, for nemheds skyld kaldet habier, for at udnytte dem kommercielt. Mod slutningen blev udgravningen bombet, men det lykkedes Poul at undslippe sammen med en flok habier. Ad omveje endte han tilbage i København, mens de befriede habier slog sig ned omkring Middelhavet.

Nu er Poul blevet genansat ved Naturhistorisk Museum, men i stedet for at forske bruger han det meste af tiden på at drikke for at glemme, hvad der skete i Afrika. Hans plan om at holde sig under radaren ryger dog i vasken, da kvinden Rosie opsøger ham på hans stamværtshus. Nogen er efter ham, og hvis Poul vil overleve, må han følge med hende.

Fortumlet gør Poul, som hun siger, og snart befinder han sig midt i orkanens øje. En morder, CIA og måske andre jagter ham, og oven i det støder han endnu en gang på organisationen Wild-8. Den selvsamme militante klimaaktivistgruppe hans tidligere kæreste var en del af. En gruppe, som ikke viger tilbage for at bruge terror for at nå deres mål.

Bidansen er en vellykket spændingsroman, og ligesom Vandaben er den også en yderst interessant videnskabsthriller. Denne gang stiller Claus Due især skarpt på kommunikation og manipulation. Rosie og hendes ven Hector har arbejdet på et computerprogram, der kan manipulere folk til at følge en ønsket retning. Det har de bl.a. opnået ved at studere biers kommunikation, og nu vil de bruge den viden til at fremme deres formål.

Poul er imod såvel terror som manipulation. Men han føler et stort ansvar for habierne, og det åbner en dør til fortiden, som han troede var lukket for altid.

I en tid hvor fake news splitter befolkninger, og klimaændringer medfører den ene naturkatastrofe efter den anden, er Claus Dues trilogi et tankevækkende indspark. Han sætter spot på, hvordan grådighed gang på gang overtrumfer moralen. Hvordan videnskabens evige jagt på ny viden sjældent lader overvejelser om konsekvenserne af denne viden få plads. Og hvad menneskets rolle på planeten kan ende med at være, hvis vi fortsætter som hidtil.

Ikke mindst handler Bidansen om manipulation af viden, og hvordan løgn bliver til sandhed. Fake news er nok desværre kommet for at blive, men skal det virkelig være sådan, at den der er bedst til at manipulere sit synspunkt frem, siger sandheden? Jeg synes, det er dybt skræmmende – og desværre alt for tæt på virkeligheden.

Bidansen er som sagt bind to, og selvom Claus Due er dygtig til at opsummere handlingen fra første bind undervejs, uden at det føles påklistret, vil jeg alligevel anbefale at læse Vandaben først. For hvorfor gå glip af en fed historie.

En stor anbefaling herfra til alle der holder af spænding med holdning.

Uddrag af romanen:

– Manipulation af mennesker er blevet mindst 10 gange nemmere takket være internettet og de sociale medier, hvor folk grupperer sig efter interesser og holdninger, og hvor algoritmerne sørger for, at de konstant fodres med ensidig information, der bekræfter dem.

– Du mener, at skøre idéer slår nemmere igennem i mindre grupper? Skrækbilleder fra dalen i Afrika rislede som gletsjervand ned ad ryggen, og han rystede. Det mindede i uhyggelig grad om Wolfgangs antagelse, at den genfejl, der gjorde fortidsmennesker til nutidsmennesker, kun slog igennem, fordi det skete i en lille, afgrænset gruppe, hvor den uforstyrret fik lov til at udvikle sig. – Er det også sådan, at fake news bliver til sandheder for nogen?

– Korrekt. Alle konspirationsteorier starter og vokser i små, lukkede grupper uden at blive modsagt. Uden at nogen bemærker det, før det er for sent og har spredt sig.

– Som genfejl og indavl? Og det er så aberne og troldene derude, der spreder de falske budskaber, hjulpet godt på vej af dine og Hectors programmer?

– Ikke falske, men sande budskaber, kom det skarpt.

– Sande? vrissede Poul. Han havde efterhånden lært, at sandheder i bedste fald var halve sandheder. Selv inden for hans forskerverden var fakta efterhånden blevet et relativt begreb. – Der var nok ikke grund til alle de våben og hemmelighedskræmmeriet her på stedet, hvis det var lovlige sandheder, de spredte.

– Hvis du vil skabe ekstraordinære resultater, må du balancere på kanten. Rosie lagde sin hånd på computeren. – Vi sørger blot for, at budskaberne formuleres, så essensen høres, forstås og huskes.

– Høres? Du mener tvinger sig igennem hjernens forsvarsfiltre. Er sandhed blevet til et spørgsmål om, hvem der er bedst til at presse sine budskaber gennem folks filtre og ind i deres hjerner? Det er umoralsk og forkert. Poul tømte dåsen og krøllede den sammen.

– Sådan har det altid været. Tænk på Trumps manipulation af en halv nation. Hans budskaber slår igennem, fordi de er enkle, unuancerede og serveret som onelinere. Og rammer lige i hjertekulen på det, hans følgere gerne vil høre. Putin er et andet eksempel. Han fylder folk med løgne, og siger han det samme igen og igen uden at blive modsagt, bliver hans ord sandheden.

– Jeg hader mennesker og savner en ligegyldig sludder over en bajer.

– Er der budskaber, du brænder for at få ud, er du nødt til at være den bedste til at formidle dem.

– Du må ikke undervurdere den almindelige sunde fornuft og menneskers samtaler over middagsbordet, indvendte Poul og tænkte tilbage på sine ikke altid lige begavede samtaler over bardisken.

– Det har du misforstået, Poul. Folk tænker ikke længere særligt dybt og taler efterhånden kun om det, de er blevet fodret med. Mennesker har ikke længere selvstændige meninger men refererer uden at stille spørgsmål, budskaber fra medierne. De tror, det er deres egne selvstændige holdninger. (side 71-73)

Reklame: Tak til forlaget Linje H der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Bidansen:

Udgivelsesår: 12.12.2024
Forlag: Linje H, 359 sider
Omslag: Klahr

Om Claus Due:

Claus Due forsker i reklamekommunikation og forbrugeradfærd. Sideløbende er han passioneret skabszoolog og eksplorer, og har bl.a. boet med indianere i Amazon junglen, svømmet mellem piratfisk, nærstuderet delfiners adfærd i Rødehavet og er drevet til havs med tidevandet og en tom dykkerflaske i Australien. Fascinationen af dyrs adfærd og tilpasning til skiftende levevilkår har givet ham et nuanceret indblik i menneskers ikke – altid – smarte måde at agere på.

Læs mere om trilogien og Claus Due her

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Metusalemgenet af Michael Lycke
Mali af Torben Mathiassen
Martyrens sang af Stephen Miller
Sådan overlever man alt af Ewan Morrison
WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely
Rød sne af Thomas Ringstedt
Udryddelsen af Kazuaki Takano
Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.