I slutningen af 1960’erne udgav Stig Vendelkærs Forlag en række antologier under serietitlen ‘En SV gyser’. Morder udkom i 1969 og indeholder 13 noveller skrevet af 10 forskellige forfattere. Novellerne er udvalgt af Mogens Toft fra The Pan Books of Horror Stories.
Tingen af R. Chetwynd-Hayes
Jeg-fortælleren drikker whiskey i en bar, da en ung mand kommer ind. Bag den unge mand ser fortælleren noget. En mørk skyggeagtig ting på størrelse med en mand, som ingen andre tilsyneladende ser. Tingen både tiltrækker og frastøder fortælleren, og da han forlader baren, har han en fornemmelse af, at han aldrig mere kommer til at drikke alene.
Han så på mig, men det var langt vigtigere, at Tingen også så på mig, og jeg så et glimt af spekulativ interesse i dens frygtelige øjne, så rædslen fik mig til at tømme mit sidste glas og styre direkte hen til baren. Den unge mand lo med en skinger, pibende latter, men jeg var ligeglad. Når bare Tingen blev, hvor den var, kunne han grine sig ihjel, hvis han ville. (side 14)
Fluer af Anthony Vercoe
Syg og svag af sult bryder en vagabond ind i et tomt hus, der står til leje i Holborn. Til hans store overraskelse er huset smukt om end gammeldags møbleret, og i køkkenet finder han et lækkert måltid, som han kaster sig over. Men en mystisk summen får ham til at undersøge husets soveværelse nærmere, og her mødes han af et forfærdeligt syn.
Hele værelset var levende af disse små bitte behårede ben, med små klæbrige fødder der prøvede at få fodfæste på min hud. Og hele tiden fortsatte den grufulde summende lyd, mens de slog rasende med vingerne mod den ildelugtende luft. (side 21)
Vejen til Mictlantecutli af Adobe James
Den mexicanske politimand Hernandez er på vej til den amerikanske grænse for at udlevere morderen Morgen til retsforfølgelse. Undervejs lykkes det Morgan at skyde Hernandez og stjæle bilen, og nu kører han ad en ødelagt genvej gennem ødemarken mod byen Linaculan. Undervejs overhaler han en gående præst, der kort efter kommer ham til hjælp, da bilen kører af vejen.
Pludselig var det, som om adskillige automatiske relæer var blevet slået til et eller andet sted i Morgans hjerne, og alle hans instinkter skreg advarsler til ham. Der var et eller andet galt – helt galt. Han var faldet i en eller anden form for fælde. (side 32)
Forlad os vor skyld af Septimus Dale
Hans velærværdighed præsten Lewis Alexander Rose er en elskelig og munter mand, der bor med sin hustru og deres tre børn. To drenge og en pige. Men som datteren bliver ældre, går det op for hans velærværdighed, hvilken liderlig, styg og slet pige hun er.
Larven gled dovent fra hendes tørre brune læber og lå så på hendes rådnende kind. Visnede blade dækkede hende. Visnede hænder lå foldet over hendes bryst. Visnet hår faldt hen over hendes pande. Visnede øjne hvilede under visnede øjenlåg. Hun havde været meget smuk, da hun var i live … men det var tre uger tidligere. (side 44)
En skarp novelle om religionens hykleriske magtfuldkommenhed, hvor mænd kan bortforklare deres svaghed ved at skyde skylden på kvindens iboende synd. Hvis forbudte følelser opstår i manden, må det nødvendigvis være kvindens skyld.
Hareragout af Joan Aiken
Sælgeren Desmond Colne er stoppet op hos ægteparret Sarah og Henry Hargreaves. Sarah er en smuk kvinde, og Desmond er ikke upåvirket af hendes udstråling. Men Henry er yderst jaloux – og en fremragende bueskytte.
De lo endnu, da der fløj noget ind imellem dem med et vildt svirp i en uventet hvinen. Det satte sig dirrende i jorden ved siden af hængesofaen. Colne sprang tilbage med et skarpt udbrud.
“Der kan du selv se,” sagde Sarah med flad stemme, mens chokket havde drevet alt blod fra hendes ansigt. “Det var et af hans små uheld med vilje.” (side 52)
Kali af John D. Keefauver
Da jeg-fortælleren besøger Indien, bliver han dybt fascineret af en ung kvindelig turistguide, der kalder sig Kali efter gudinden. På rundturen besøger de bl.a. et tempel til Kalis ære. Det bliver begyndelsen på et endeløst mareridt.
Gudinden, hustru til Ødelæggeren Shiva, den ene af guderne i hinduernes treenighed, var en gruopvækkende fremtoning. Et treøjet, firearmet, gyldent, fire fod højt gudebillede med gabende mund og tungen stikkende langt ud ad munden. Metalslanger snoede sig om hende, og hun dansede på noget, der så ud til at være et lig. Hendes ørenringe forestillede døde mennesker, hendes halskæde en række af hjerneskaller, hendes ansigt og bryster var oversmurt med blod. De to af hendes fire hænder holdt et sværd og et afhugget hoved. De andre to var underligt nok bredt beskyttende og velsignende ud. Thi Kali er, så underligt det end lyder, gudinde for moderskab OG for ødelæggelse og død. (side 63)
Computeren af Rene Morris
I en fremtid hvor en ufejlbarlig computer kan forudsige alles handlinger, bliver Amon Kane udvalgt til at henrette en morder. Amon tror på systemet, og trods sine skrupler ved at skulle slå et andet menneske ihjel tager han hen til morderens adresse. Spørgsmålet er dog, om der virkelig findes ufejlbarlighed?
Timerne krøb af sted, og han sad og så urets visere bevæge sig langsomt og lydløst, mens de huggede ind på livets dyrbare minutter. I det lange lave værelse stod computeren og blinkede sulten, mens den ventede på de stimulerende chokbølger, det ville få dens båndspoler til at snurre og de søgende fingre til at standse på de hvide instrumentskiver. Det var umuligt ikke at tænke på det. Hvad vidste computeren om samvittighed? Og pludselig forekom det ham forkert, at den kunne beordre død ved en anden mands hånd uden selv at føle det mindste. Ville han nogensinde blive i stand til at glemme det? (side 78)
Ligkistemagerne af Raymond Williams
Samuel Peel og Thomas Carter arbejder begge for bedemanden Clive Thornwood. Denne dag er de ved at færdiggøre doktor John William Edmunds kiste. Da de lægger liget i kisten, beslutter Peel sig for at stjæle doktorens ur og ring. Men Carter kendte doktoren, og Peel må vente til efter begravelsen. Så en tåget aften et par måneder senere begiver Peels sig ind på kirkegården.
Han bøjede sig ned og udforskede det dampende mørke med sin hånd. Hans søgende fingerspidser fandt et stykke vådt slimet skind, der føltes som et ansigt. Hans fingre kravlede ned lags den hårde række af vesteknapper, mens små kravlende væsener spredtes på deres vej. Snart standsede den kolde metalkæde hans hånd, og i et løbet af et sekund var ur og kæde forsvarligt anbragt i hans egen lomme. Og så ringen, tænkte han og rakte over mod kistens side. Hans fingre fandt det klamme kød på den døde mands hånd og fejede i bevægelsen noget vådt snegleagtigt bort. Der lød et blødt ‘plop’, da det ramte kistens bund. Åh, her er den – hans fingre lukkede sig omkring den kolde ring og trak, men den rørte sig ikke. (side 87)
Askalons gader af Harry Harrison
Opkøberen John Garth er det eneste menneske på Weskers planet, som er beboet af en race intelligente padder. Weskerianerne er en strengt logisk tænkede race, der aldrig har haft forestillinger om hverken guder eller sagn og myter. Det passer ateisten John godt. Men en dag dukker en præst op på planeten, og han er fast besluttet på at frelse weskrianernes sjæle.
– Vil De gøre mig en tjeneste?
– Alt hvad jeg kan.
– Lad dem være i fred. Eller hvis De absolut vil, så lær dem historie og naturvidenskab, filosofi, jura, hvad som helst, der kan hjælpe dem til at klare sig over for det store univers, de ikke engang anede eksisterede før. Men gør dem ikke forvirrede ved at få dem til at dele Deres had og smerte, syndsfornemmelse, brøde og straf. Hvem ved, hvad det kan skade … (side 101)
Hvordan reagerer et folk, der ikke er i stand til at forholde sig til begrebet tro, men har brug for fysiske beviser, når de gerne vil have del i Guds rige?
Putz dør af Septimus Dale
Samlingens anden novelle af Septimus Dale handler om den lamme videnskabsmand Jacob Putz. Putz her viet sit liv til at studere smerte og frygt, og under krigen udførte han ubegribelige eksperimenter. Nu sidder han anklaget for krigsforbrydelser og afventer sin dødsstraf. Putz er dog ikke færdig med at eksperimentere, så da guvernøren modvilligt tvinges til at ændre dødsdommen til livstid, sætter det noget i gang blandt Putz’ fangevogtere.
“Jeg er i gang med at udføre et eksperiment, sig jeg jer. Det er af eksperimentel natur, ligesom alt jeg nogensinde har gjort i mit liv.”
Han finder en vis nydelse i at iagttage Sterns ansigt, mens han siger dette. Walthar har ladet ham forstå, at en af Sterns søstre var et af hans – eksperimenter.
“Åh, hold kæft.” Stern rejser sig. Det er tydeligt, at han er ubehageligt til mode.
“Ved hjælp af en delikat anvendelse af kirurgiske indgreb uden bedøvelse har jeg haft lejlighed til at iagttage menneskers reaktion på dets egne indvolde. Jeg har givet en patient et af hans egne øjne i jordbærmarmelade …” Putz bryder af og bemærker så til Walthar, “mit nye eksperiment burde blive lige så vellykket. Jeg behøver ikke at snitte denne mands mundvige op til ørerne – jeg behøver bare tale, så ordner hans fantasi resten.” (side 115)
Morder af Raymond Williams
Sir Hubert Marshal er blevet indsat af Hertug William af Normandiet på et normannisk herresæde, hvor han har giftet sig med Lady Matilda. Matildas bror, William de Burgh vil dog gerne af med Hubert, så da han finder ud af, at tjeneren Rubert er forelsket i Matilda, tilbyder han hende til Rubert, hvis denne slår Hubert ihjel.
Rufus løftede sin mudderplettede kniv og så intenst på den. Dette er ikke en daggert, tænkte han, det er en nøgle. En nøgle, der vil åbne for alt det, jeg ønsker mig her i livet. Ivrigt kom han op på knæ igen og kiggede gennem busken. Han kunne næppe vente med at fortsætte og udføre sin gerning. Jo før Huberts død var en kendsgerning, jo før ville han kunne tage sin plads ved siden af Matilda. Men tålmodighed, tænkte han. Jeg må afpasse mit angreb nøje. Jeg må vente, indtil Hubert er alene, ubevogtet og umistænksom. Når det øjeblik kommer, vil jeg slå til og ramme rigtigt. (side 124)
Dukkemesteren af Adobe James
Decarlo var den sidste af de store dukkemestre, men nu er hans storhedsdage ovre. Det bekymrer dog ikke Decarlo, for han planlægger sit store comeback. Til det formål er han begyndt at skabe en helt ny rækker dukker. Men hvor Decarlo syntes, at de nye dukker er de smukkeste og mest fremragende, han nogensinde har skabt, er det ikke, hvad andre ser.
Der kan ikke være tvivl om, at hans gamle beundrere – dem, der havde kendt Decarlo, mens han stod på sin berømmelses tinde – ville have følt forfærdelse. Sandt at sige … dukkerne var groteske! De små mennesker, fuglene, dyrene, uhyrerne, hele sceneriet. Alt var fremmedartet og besynderligt – intet lignede noget, som nogen før havde set. (side 136)
Portobello Road af Muriel Spark
Novelle om fire ungdomsvenner hvis skæbner griber ind og ud af hinanden.
Efter at jeg den lørdag på Portobello Road havde set Kathleen tage George med hjem, tænkte jeg, at jeg måske ville få ham at se igen under lignende omstændigheder. Næste lørdag kiggede jeg efter ham, og dér kom han omsider, uden Kathleen, halvt bekymret, halvt forhåbningsfuld.
Jeg gjorde hans håb til skamme, jeg sagde: “Goddag, George!”
Han så i retning af mig, han stod som forstenet midt i markedssælgernes mylder på denne lystige gade. Jeg tænkte ved mig selv: ‘Han ser ud, som om han har slugt en mundfuld hø’. Det var det ny stikkende majsfarvede skæg omkring hans store mund, der fik mit til at tænke denne tanke, der var munter og lyrisk som livet selv. (side 168-169)
Om Morder:
Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 170 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: The Pan Books of Horror Stories
Oversætter: Vivi Berendt, Ib Christiansen, Maria Marcus, Arne Herløv Petersen og Mogens Toft
Indhold:
Tingen af R. Chetwynd-Hayes (The Thing, 1966)
Fluer af Anthony Vercoe (Flies, 1932)
Vejen til Mictlantecutli af Adobe James (The Road to Mictlantecutli, 1965)
Forlad os vor skyld af Septimus Dale (The Unforgiven, 1965)
Hareragout af Joan Aiken (Jugged Hare, 1959)
Kali af John D. Keefauver (Kali, 1964)
Computeren af Rene Morris (The Computer, 1967)
Ligkistemagerne af Raymond Williams (The Coffin Makers, 1967)
Askalons gader af Harry Harrison (The Streets of Ashkelon, 1962)
Putz dør af Septimus Dale (Putz Dies, 1965)
Morder af Raymond Williams (The Assassin, 1967)
Dukkemesteren af Adobe James (Puppetmaster, 1965)
Portobello Road af Muriel Spark (The Portobello Road, 1956)
Serien SV gysere:
Den sidste seance / red. Mogens Toft
Djævelens tunger / red. Mogens Toft
Elsk mig, elsk mig, elsk mig / red. Mogens Toft
Fra en død mands lommer / red. Mogens Toft
Morder / red. Mogens Toft