I scifi-horror støder det rationelle sammen med det irrationelle. Den kølige videnskabs pletfrie overflade smadres af gysets beskidte mareridt. I denne episode undersøger Bibliotek X scifi-horror som en optakt til Skrækfest i uge 9.
Interview med Michael Kamp
I den anledning har Janus og jeg haft besøg af Michael Kamp, der kan opleves på Skrækfest. Det førte til en snak om, hvad scifi-horror egentlig er. Om bibliotekerne spoiler med deres emneord? Om socialt akavede situationer er mere skræmmende end et monster? Og ikke mindst fik vi Michaels fire anbefalinger til scifi-horror.
Hvordan definerer man scifi-horror?
Den Bram Stoker Award vindende forfatter Lucy Snyder har skrevet essayet The H Word: The Intersection of Science Fiction and Horror. Her kommer hun ind på samspillet mellem de to genrer, og hvorfor det er a match made in Heaven (and in Hell).
Snyder beskriver science fiction som idéernes genre, mens horror er frygtens. De to deler dog mange genrerødder. Mange science fiction motiver finder vej til gyset, mens gyset sniger sig ind i science fiction fortællingen. Tænk bare på Mary Shelleys Frankenstein.
Shelley set out to write a horror story, but in doing so she not only created one of the most influential horror novels of all time, but she also wrote what is arguably one of the first genuine science fiction novels. Without Victor Frankenstein’s laboratory experimentation—a science fictional extrapolation based on what little was known about electrophysiology in Shelley’s day—the whole story would fall apart.
På trods af at videnskaben forsøger at forstå og oplyse verdens hemmeligheder, har folk gennem tiden haft en tendens til at frygte det nye. Vi frygter det ukendte – og videnskaben er jo netop det ukendte. Teknologi kan føles som magi, når vi ikke forstår, hvordan det virker. Videnskaben kan føles som en trussel, når den ikke understøtter ens trossamfunds opfattelse af verden. Opfindelser kan misbruges, og videnskabsfolk kan se stort på etikken i deres søgen efter resultater. Som f.eks. de nazistiske læger under 2. verdenskrig, der udførte barbariske forsøg på kz-lejr fanger (Folkedrab.dk). Eller den danske forsker Niels Bohr hvis forskning bl.a. lagde grund for udviklingen af atombomben. En opfindelse han i eftertiden forsøgte at mindske de forfærdelige konsekvenser af (Videnskab.dk).
Når horrorlitteraturen eller filmene benytter sig af science fiction elementer, er det ikke for at tilføje rædsel. Tværtimod bruges teknologien til at give realisme til fortællingen. For jo mere realistisk det føles, jo mere skræmmende bliver det. Samtidig kan næsten alle science fiction temaer vendes fra lys til mørke. Ligeså smart teknologien er i Star Trek, ligeså skræmmende er den i Terminator, hvor menneskene bliver ofre for amokløben AI teknologi.
Aliens er et andet område, hvor science fiction ofte fusionerer med horror. I virkelighedens verden har først NASA og siden organisationen SETI siden 1970’erne skannet verdensrummet og spurgt, om vi er alene. Håbet er, at hvis vi finder fremmede civilisationer, vil det gavne menneskeheden. Men i fiktionen ser det anderledes ud. Allerede i1898 lod H. G. Wells marsboere invadere England, og da historien blev sendte som radiohørespil i 1938, udbrød panik, da folk troede, invasionen var virkelig.
Apokalyptisk horror er også en subgenre, hvor science fiction og horror ofte går hånd i hånd. Her nævner Lucy Snyder igen Mary Shelley, men denne gang for hendes roman The Last Man on Earth fra 1826, der skildrer en fremtidig jord hærget af pest. Anden verdenskrig udløste en begrundet frygt for atomvåben, og det gav sig udslag i film som Them fra 1954, hvor nedfald fra en atomprøvesprængning forvandler myrer til kæmpe dræbermonstre. Siden er også andre former for apokalyptisk horror kommet til. Ikke mindst de glubende horder af zombier.
Når horrorelementerne bruges rigtigt i science fiction, skaber det en følelsesmæssig forbindelse til historier, der ellers ville føles overdrevent intellektuelle og følelsesmæssigt fjerne.
Næste episode:
Bibliotek X er klar med næste episode d. 13. marts, hvor det skal handle om Årets Danske Horrorudgivelse.
Om Bibliotek X:
Værter: Janus Andersen og Jette Holst
Gæst: forfatter Michael Kamp
Udgiver: Horsens kommunes biblioteker
Klippet og redigeret af Thomas Vang Glud
Vi talte bl.a. om:
Alien instrueret af Ridley Scott
28 Years Later: The Bone Temple instrueret af Nia DaCosta
Bring Her Back instrueret af Danny Philippou og Michael Philippou
Cowboys & Aliens instrueret af Jon Favreau
Crimes of the Future instrueret af David Cronenberg
Cube instrueret af Vincenzo Natali
Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1931)
Event Horizon instrueret af Paul W. S. Anderson
Frankenstein (1931)
The Girl With All the Gifts instrueret af Colm McCarthy
Invasion of the Body Snatchers
Jason X instrueret af James Isaac
The Last Man on Earth (1964)
Prey instrueret af Dan Trachtenberg
A Quiet Place instrueret af John Krasinski
Terminator instrueret af James Cameron
The Thing instrueret af John Carpenter
Vivarium instrueret af Lorcan Finnegan
Philadelphia-Experimentet: projekt usynlighed af Charles Berlitz & William L. Moore
Det kom fra en anden verden af John W. Campbell Jr.
Mennesker uden sjæl af Jack Finney
Darlah – 172 timer på månen af Johan Harstad
Udhængt-serien af Per Jacobsen
Bunker 137 af Michael Kamp
Samlerne af Michael Kamp
Tømmerflåden af Stephen King
Jagtmarken af Patrick Leis
Necrodemic sagaen af Patrick Leis
Jeg er den sidste af Richard Matheson
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll & Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen
Triffidernes dag af John Wyndham
