Den første Rejse udkom i 2002, og 4 år senere kom så En rejse gennem natten 2. Igen en samling på 6 noveller som fortælles i timerne mellem midnat og daggry af Carmarde. Niveauet er ikke helt så højt som i første samling, men den er bestemt stadig værd at læse. Især blev jeg bidt af “Øje for øje”.
Bastian har ikke rigtig nogen venner, så da hans forældre tvinger ham med på en spejdertur, er det eneste der holder ham oppe, tanken om at hans hund venter hjemme på ham. Men da turen er slut, og Bastian kommer hjem, fortæller hans forældre ham en frygtelig nyhed. Mens Bastian var væk, bed hunden hul i den nye sofa, så de har aflivet den, for “Hvem ved, hvad den vil ødelægge næste gang?” Bastian er ødelagt af sorg, og beslutter sig for at hans forældre også skal føle, hvordan det et. Men hvordan gør man det? Slutningen på novellen er fantastisk, og “Øje for øje” er en sand perle i samlingen.
I samlingens sidste novelle, “Snavs”, har Betinas mand en affære, og da hun konfronterer ham med den, forlader han hende og deres søn. Men herefter føles huset konstant snavset, og Betina besættes nærmest af at gøre rent, og som i “Øje for øje” er der også her en herlig twist i slutningen.
De øvrige noveller hedder “Ulveunge”, “Nattens tvillinger”, “Døde drømme” og “Ravn”.
Om En rejse gennem natten 2:
Udgivelsesår: 2006
Omslag: Peter Stoltze
