oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2014’

De utilpassede af John Kenn Mortensen

De utilpassede af John Kenn MortensenEt blodigt eventyr fra Udkantsdanmark” er undertitlen på John Kenn Mortensens vampyrroman fra 2014. Den har længe stået på min læse-liste, men først for nyligt fik jeg gjort noget ved det. Nu vil jeg så skynde mig at anbefale den videre, for De utilpassede er vitterlig både blodig og sjov, og er som altid mesterligt illustreret af John Kenn Mortensen selv.

Johan bor på Lolland sammen med sine forældre og storesøsteren Mette. Hans bedste ven er Jacob. De har holdt sammen altid, selvom Jacob er både lille og lidt mærkelig. En dag kommer en gammel lastbil til byen. Ud stiger to grimme, gamle kvinder, som hænger en plakat op på byens opslagstavle:

VIGTIGT! VIGTIGT!
INFOMØDE
Mød op i forsamlingshuset i aften kl. 20
og hør, hvordan vi vil bringe velstand
tilbage til jeres vidunderlige by!
GRATIS FORFRISKNINGER
(KUN for voksne)

Siden sukkerfabrikken lukkede, er økonomien gået ned ad bakke i byen, så alle de voksne tager naturligvis med til mødet. Johan må blive hjemme, hvor hans babysitter (den lidt ældre Dorthea som han hemmeligt er forelsket i) passer ham. Om aftenen bliver det et frygteligt uvejr, og Johan og Dorthea ender med at falde i søvn under billiardbordet. Men da de vågner næste dag, er Johans forældre stadigvæk ikke kommet hjem.

Herfra går det fra skidt til værre. Det viser sig, at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer, og nu må børnene forsøge at overleve. Men i stedet for at holde sammen bliver børnene delt op i fraktioner, og til sin store skræk ender Johan sammen med byens rod, Jackie. Johan har engang sladret om Jackie, og nu er han overbevist om, at Jackie vil slå ham ihjel.

Det er dog langt fra det eneste problem. For hvad er der sket med Jacob? Hvad er det for nogle skikkelser, der gemmer sig i skoven? Og hvordan slipper de væk fra Lolland?

De utilpassede er en yderst underholdende roman for børn fra 10-12 år og op, fortalt i et let og ligetil sprog og med en konstant vibrerende spændingskurve. Der er fart over feltet fra første side, og John Kenn Mortensen lader aldeles politisk ukorrekt sine unge hovedpersoner opleve den ene blodige episode efter den anden, mens den lollandske soveby forvandles til et vampyrmekka, hvor ingen er fredet.

Selve bogen er også lækker. Der er arbejdet med layoutet, så hvert kapitel er illustreret med fine vignetter, der passer til netop det kapitel. Ligeledes er romanen fyldt med fede illustrationer holdt i John Kenn Mortensens velkendte stil. Så selvom man er ovre sin første ungdom, så er det en ren fornøjelse at dykke ned i dette syrede udkantseventyr, hvor humor og splat går hånd i hånd.

Om De utilpassede:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Carlsen, 312 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Udvalgt bibliografi:

Mareridtsfabrikken og andre rædsler, 2016
Monstre, 2016
Turen gennem Midnatsskoven, 2015
Flere post-it monstre, 2012
Post-it monstre, 2011

Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside
Læs også anmeldelsen af De utilpassede på Kulturkapellet

World War Z af Max Brooks

World War Z af Max BrooksIntelligent og velskrevet zombieroman for både zombieentusiaster, doomsday preppers og elskere af gode bøger

I 2013 havde filmen World War Z premiere. Det var en visuelt overdådig zombiefilm fyldt med action, og som med Brad Pitt i hovedrollen ramte mainstream-publikummet og blev en blockbuster. Filmen byggede på Max Brooks roman af samme navn, uden dog at have ret meget tilfælles med det originale værk.

Max Brooks udgav oprindelig World War Z tilbage i 2006, og man kan jo altid gætte på, at filmatiseringen hjalp den danske oversættelse på vej, som udkom samme år som filmen.

I indledningen gør forfatteren opmærksom på, at her er tale om et kildeskrift, som er indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af de Forenede Nationers Efterkrigsrapport. Forfatteren var en del af kommissionen, som efter zombiekrigen blev bedt om at udarbejde en rapport om forløbet til gavn for fremtidige generationer.

For at skaffe oplysningerne måtte forfatteren rejse verden rundt, og undervejs fik han også fortalt en række mundtlige beretninger om tiden før, under og efter krigen. Disse erindringer ønskede han indlemmet i rapporten, men det blev afvist. Derfor denne bog, som består af en række førstehåndsberetninger om, hvad der egentlig skete.

Historierne er inddelt i kapitlerne: Advarsler, Skyld, Den store panik, Udviklingen vendes, USA’s hjemmefront, Rundt omkring i verden og over den, Den totale krig, Afskeder.

Den første beretning i Advarsler fortælles af en kinesisk læge. Smitten brød ud i Kina, og lægen fortæller, om den gang han første gang stødte på en zombie i en afsides beliggende landsby. Hvordan han først troede, at beboerne var nogle overtroiske bondeknolde, men siden måtte erkende at noget var helt galt.

I samme kapitel fortæller en anden overlevende, hvordan han opererede som menneskesmugler og hjalp folk ud af landet, før alt brød sammen, mens en palæstinenser blev reddet, da faderen insisterede på, at de skulle tage til Israel – det første land til at aktivt erkende faren og gøre noget for at stoppe smitten.

Kapitlet Skyld lader bl.a. en CIA ansat få ordet, mens kapitlet Den store panik tager fat på beretninger fra flygtninge og soldater, da zombierne overstrømmer alt, og så videre.

World War Z har det hele. Her er heltemodige beretninger om generalen, der ofrede sit eget liv for at sprænge et pas i luften og redde tusindvis af civile, såvel som opfinderen af en fupvaccine mod zombiesmitten der tjente masser af penge og absolut ikke føler dårlig samvittighed over det. Her er embedsmænd, som forsøger at fralægge sig skylden, og embedsmænd som efter krigen skal forsøge at samle samfundet op igen. Og så er der alle beretningerne fra soldaterne og de overlevende, som fortæller hvordan de klarede sig igennem krigen og bagefter.

Her er ikke lagt vægt på detaljerede bloddryppende zombie ædegilder. I stedet giver romanen med sit kalejdoskopisk blik en overvældende følelse af den panik og det kaos, zombiesmitten medførte, når den hopper rundt mellem personer, tider og verdensdele og udstiller hjælpeløsheden som rammer såvel høj som lav. Det er rigtig godt beskrevet. Samtidig er det også interessant at læse de forholdsregler, der begynder at blive truffet, efterhånden som enkelte lande begynder at få lagt slagplaner, og hvordan man til sidst begynder en FN modstandskrig mod zombierne. Man vil ikke leve i evig frygt for zombierne bag høje mure, men i stedet erobre verden tilbage fra dem.

Jeg kom under læsningen til at tænke på Warday af Whitley Strieber og James Kunetka fra 1984, som også er en roman bygget på de overlevendes beretninger, her blot overlevende efter en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. Stiebers roman kunne godt have været en inspiration for Max Brooks, som dog absolut har skrevet en selvstændig og vellykket roman. World War Z er nemlig intelligent, velskrevet og trods sin tykkelse letlæst, og kan klart anbefales for både zombieentusiaster, doomsday preppers og elskere af gode bøger.

Skulle du have lyst til at høre World War Z som lydbog, har en kammerat har meget stærkt anbefalet den. Jeg har endnu ikke selv hørt den, men kan se at både Martin Scorsese, Simon Pegg, Frank Darabont, Nathan Fillion, Rob Reiner og Henry Rollins m.fl. lægger stemme til.

Om World War Z:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Tellerup, 440 sider
Omslag: Flemming Schmidt
Originaltitel: World War Z : an oral history of the zombie war (2006)
Oversætter: Camilla Clasen

Close-up af Esther Verhoef

Close-up af Esther Verhoef

 

I 7 år har Margot boet sammen med John, og i årenes løb har de slidt på hinanden uden dog rigtig at indse det. Da Margot opdager, at John har en affære med hendes veninde Mieke, bliver det dog dråben, der får bægeret til at løbe over, og Margot flytter for sig selv.

Til at begynde med har Margot det forfærdelig. Den nye start går slet ikke, som hun forestiller sig, men på en weekendtur til London møder hun den charmerende Leon, som hun falder pladask for. Og han falder tilsyneladende også pladask for hende.

Leon viser sig at være en kendt fotograf, og pludselig involveres Margot i en ny verden med frigjorte og ukonventionelle mennesker. Noget helt andet end den lille landsby hun kommer fra. Leon giver hende modet til at sige sit job op og starte freelance som indretningsarkitekt. Noget hun har drømt om længe.

Men alt er alligevel ikke lykken, for Leon er frygtelig jaloux, og da Margot mødes med ex-kæresten John, bliver han rasende. Og så er der også den lille detalje, at Margot nærmest til mindste detalje ligner Leons tidligere kæreste, Edith, som tilsyneladende begik selvmord.

Close-up er en letlæst erotisk thriller, som fanger læseren ind fra første side. Leon er med sin blanding af forståelse og jalousi-udbrud en fascinerende karakter, og man forstår sagtens, hvorfor Margot bliver så betaget af ham.

Esther Verhoef fortæller historien i to spor. Dels lader hun den navnløse morder fortælle, og dels hører vi Margots tanker og følelser. På den måde ved læseren mere end Margot og det er med til at øge spændingen.

Hvis du kunne lide Afsporet af James Siegel, tror jeg også, at du vil kunne lide Close-up, som er både underholdende og spændende.

Om Close-up:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 319 sider
Originaltitel: Close-up
Oversætter: Annelise Skov
Omslag: Henriette Mørk, Imperiet

Kaldet af Inger Ash Wolfe

Kaldet af Inger Ash Wolfe

 

Hazel er konstitueret kriminalkommissær i den lille canadiske by Port Dundras, hvor sagerne som oftest handler om spritkørsel eller slagsmål på det lokale værtshus. Men en dag står hun pludselig med et bestialsk mord på en kræftsyg gammel dame.

Den lokale politistation er stærkt underbemandet. Alligevel knokler de på for at opklare den grusomme forbrydelse, og undervejs går det op for Hazel, at der er en sammenhæng mellem en lang række uopklarede mord i andre små byer, hvor ofrene også var dødssyge. For ikke at advare morderen forsøger Hazel at holde sagen ude af offentlighedens søgelys, men det er vanskeligt og bliver ikke lettere af interne stridigheder i hendes afdeling.

Kaldet er en underholdende og velskrevet krimi fra Canada. Forfatternavnet er et pseudonym, og blandt budene på hvem den virkelige person bag er, er der blevet gættet på forfattere lige fra Thomas Harris til Margaret Atwood. Uanset hvem der står bag pseudonymet, er Kaldet en knaldgod thriller.

Jeg faldt især for den lidt anderledes hovedperson, Hazel, som ikke er en typisk heltinde. Hun er først i tresserne, lettere alkoholiseret og for nylig blevet skilt fra sin mand gennem fyrre år. Det har ført en mindre depression med sig, og så lider hun af stærke rygsmerter. Men alt dette afholder hende ikke fra at gennemskue langt mere end omgivelserne, og med hjælp fra sine folk – og sin gamle mor på 87 – udgør hun en stærk modspiller til romanens morder, som i øvrigt også er stærkt portrætteret.

Kaldet krydsklipper mellem morderens og Hazels/politiets synsvinkel, og det er både med til at skabe suspense og øge spændingen. Samtidig giver det et indblik i morderens psyke, som både gør ham mere menneskelig, men også mere skræmmende.

En spændende seriemorderkrimi der lyser op i mængden.

Om Kaldet:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Klim, 324 sider
Originaltitel: The calling
Oversætter: Bente Møller Sørensen

En dag uden sol af Benjamin Lunøe

En dag uden sol af Benjamin LunøeAnderledes, bevægende, charmerende, dvælende, effektive, fascinerende, gode historier i denne danske novelledebut.

En dag uden sol er en af den slags udgivelser, som jeg klart kan anbefale – men som jeg samtidig har rigtig svært ved at beskrive. Over ti noveller tager Benjamin Lunøe læseren med på en fabulerende og fascinerende rejse ind i menneskets tankeverden, hvor vi både geografisk og tidsmæssigt når langt omkring.

Blandt mine favoritnoveller er ”Manden og maskerne”, som er en slags klassisk engelsk kriminalfortælling. Fortællerens ven planlægger det perfekte mord – bare i teorien naturligvis – og selvom fortælleren til at begynde med finder tanken lidt morbid, så ender han alligevel med at blive en del af eksperimentet.

Også ”Uviljens triumf”, som foregår i 1650 og handler om en filosofisk diskussion om den frie vilje, hører til blandt favoritterne. Her står to mænd overfor hinanden i skarp diskussion, men inden natten er omme, tvivler de begge på deres tidligere overbevisning.

Benjamin Lunøes noveller stritter ud til alle sider, og bevæger sig fra det gamle Romerrige til det ydre rum. Alligevel synes jeg generelt, at samlingen føles helstøbt, måske fordi alle novellerne fortælles af en jeg-fortæller, og fordi de handler om almenmenneskelige spørgsmål. Og så fordi hver historie simpelthen emmer af fortælleglæde.

Den eneste novelle, jeg havde det lidt svært med, er den første novelle ”Vraggods”, som hører til blandt de mere surrealistiske fortællinger. I ”Vraggods” har en kunstner isoleret sig i sit sommerhus, men en dag oversvømmes hans strand med mannequindukker, og kort efter opsøges han af to kvinder som tilsyneladende kender ham. Måske var det fordi, jeg endnu ikke var kommet ind i Lunøes stil, eller måske var den lidt for symbolsk efter min smag. I hvert fald følte jeg, den var lidt uforløst og efterlod mig uden følelsen af afslutning.

På trods af det kan jeg som sagt klart anbefale Benjamin Lunøes debut, som måske nok kræver lidt af sin læser, men som til gengæld er både velskrevet og interessant.

Om En dag uden sol:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Ostenfeld, 207 sider
Omslag: Trine Eilersen

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Bind 2. i Jens Østergaards serie om Thomas Nyland får læseren til at sidde med tilbageholdt åndedræt

I 2012 debuterede Jens Østergaard med den spændende krimi Dragen, sangeren, helten. Her introducerede han Thomas Nyland, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet. Nyland er en kæmpe af en mand, men også en meget stille og tilbageholdende person, og helt klart en karakter jeg fik lyst til at læse mere om. Den lyst fik jeg endelig opfyldt med anden bog i serien Drengen & Dæmonen.

Handlingen udspiller sig over ganske få dage med en prolog og et efterord. Vi følger opklaringen, da Nylands kollega ringer ind for at anmelde et trafikuheld, men da politi og ambulancer ankommer til stedet, er både kollegaen og det lille barn fra bilen borte. Kun en døende kvinde er tilbage. Politiet sætter hele styrken ind for at finde de forsvundne, men opklaringen bliver ikke nemmere af, at kvinden fra ulykken tilsyneladende ikke eksisterer.

Jens Østergaard skriver godt og fængende. Jeg blev grebet fra første side, og historien udvikler sig grumt og et langt stykke hen ad vejen uforudsigeligt. Der fortælles i et højt og effektivt tempo, og som læser ånder man først op, når den sidste linje er læst.

Drengen & Dæmonen indeholder alt det, jeg kan lide i en krimi – et spændende plot og godt persongalleri, samtidig med at sproget flyder, og spændingskurven nærmest er konstant stigende. Jeg glæder mig allerede til bind tre og kan kun anbefale bøgerne om Thomas Nyland til alle, som holder af en god krimi.

Om Drengen & Dæmonen: 

Udgivelsesår: 2013
Forlag: EC Edition, 295 sider

Serien med Thomas Nyland:

Dragen, sangeren, helten, 2012
Drengen & dæmonen, 2013
Ritualet, 2014

Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen

Einherjar af Mikkel Engelbrecht MikkelsenVellykket nyfortolkning af gudernes konge Odin fortalt på vers og i spændende illustrationer.

Først i april var der Krimimesse i Horsens. Blandt gæsterne var bl.a. tegneren Thomas Engelbrecht Mikkelsen, der både har skrevet og illustreret “Einherjar”, der udkom i 2013. Jeg fik sneget mig til en autograf og fik også en lille snak med TEM.

Den enøjede gud Odin er den øverste af guderne i den nordiske mytologi. Han beskrives som en gammel, enøjet vis mand, men TEM var kommet til at tænke på, at mange af hans evner minder om vampyrens. F.eks. spiser han aldrig. Han kan ændre skikkelse, når han rejser i menneskets verden, og han hersker over en hær af krigere, der er døde i kamp, som hans valkyrier har hentet op til Valhalla.

Den tanke leger TEM med i “Einherjar”, hvis fortæller er en mand, der er blevet ofret til Odin. Hængt hænger han og stirrer ud over kamppladsen, hvor kampen bølger. Om natten dukker vaner og jotun op i mørket, hvor de mæsker sig i de døde kroppe, inden valkyrierne stiger ned og henter de udvalgte (einherjar – ‘engang krigere’), der skal kæmpe ved Odins og gudernes side mod jætterne og kaosmagterne i Ragnarok.

Harniskklædte kæmper der blod udgyder
med sværd og øksers syngende klang
så vidunderligt det lyder
når nordens mænd går bersærkergang.

Thomas Engelbrecht Mikkelsens autograf“Einherjar” er blevet kaldt ‘mytologisk horror’ og rost for at have ‘knald på blodrusen’. Det er i hvert fald ganske vist, at fortællingen indeholder masser af gys og groteske overraskelser med sin dystre beskrivelse af, hvad der sker på slagmarken, når kampen er forbi, og mørket falder på.

Thomas Engelbrecht Mikkelsen fortæller sin historie på rune-ristede oldnordisk-klingende vers, der understøttes af dramatiske illustrationer.

Jeg kan være slem til at holde mest af tegnere som François Bourgeon, der tegner realistisk og ‘populært’. Men for hver gang jeg læser “Einherjar” bliver jeg mere og mere begejstret for billedsiden, hvor både farver, proportioner og beskæringen er med til at give fortællingen en spændende kant. Fra forsidens naturalistiske billede af en uskyldigt udseende valkyrie sidder med en død kriger i sit skød; over nattens ædegilde med sært proportionerede væsener holdt i blålige nuancer kun brudt af blodrøde farveklatter; til de afsluttende scener i Valhal hvor blodet siver ud på siden og gør alt mørkerødt. Det er rigtig spændende lavet.

For mig er “Einherjar” et hæfte, der sniger sig ind på sin læser. Det er en blodig historie fortalt i et poetisk sprog og med en voldsom billedside, som udbygger hinanden, så resultatet bliver både anderledes og fascinerende. Absolut en tegneserie der kan anbefales. Og vil du vide mere om tankerne og teknikken bag, så læs interviewet med Thomas Engelbrecht Mikkelsen på Nummer9.dk.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Forlæns, 24 sider

 

 

 

Varsleren af Karin Fossum

Varsleren af Karin Fossum

 

Et forældrepar finder deres lille baby badet i blod, og kører chokerede på hospitalet. Blot for at få at vide at babyen intet fejler – hun var blot blevet overhældt med dyreblod. Kort efter opdager en ældre kvinde, at nogen har indrykket en falsk dødsannonce om hende, og så dukker et hold bedemænd op hos et ægtepar, hvor manden lider af en dødelig sygdom, men så sandelig stadig er i live.

Konrad Sejer og Jacob Skarre sættes på sagen, som de tager meget alvorligt, selvom der ikke er sket fysiske skader. Sejer er overbevist om, at her er tale om en mand, som ønsker opmærksomhed, og da han får smidt et postkort under sin dør med ordene: “Helvede begynder nu”, ved han, at de kun har set begyndelsen.

Sideløbende med politiets opklaring hører vi om den forhutlede teenager Johnny Beskow, der bor alene med sin alkoholiserede mor. Han har aldrig kendt faren, og det eneste menneske, han bryder sig om, er morfaren, som nu er gammel og syg. Johnny brænder efter at blive set og anerkendt, og det driver ham ud i en uhyggelig “leg” med omgivelserne.

Karin Fossum skriver kriminalromaner, hvor krimi-intrigen ikke er det vigtigste. Det er personerne og undersøgelsen af, hvorfor de agerer som de gør, der er interessant.

Hvis du mest er til hårdtslående action, hvor hver side driver med mord, så er Varsleren sikkert ikke noget for dig. Men brænder du til gengæld for velskrevne psykologiske portrætter med masser af menneskelig indsigt, så er Karin Fossums forfatterskab et godt valg. Det er ikke hygge-nygge-historier, for Fossum har bestemt øje for den menneskelige ondskab, men vægten er ikke på de blodige detaljer. I stedet viser hun de psykologiske mekanismer i ondskaben, og det kan være endnu værre.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Varsleren: 

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Gyldendal, 255 sider
Originaltitel: Varsleren (norsk)
Oversætter: Poul Bratbjerg Hansen

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

Lockwood & Co. – Den skrigende trappe af Jonathan Stroud

Lockwood & Co. - Den skrigende trappeNår de døde vender tilbage for at jage de levende, træder Lockwood og Co. til… (fra bogens bagside)

For ca. 50 år siden begyndte Problemet – eller rettere, man erkendte at det var et problem. Pludselig begyndte de døde i stigende grad at vende tilbage og terroriserer de levende, og siden er spøgelses-epidemien kun blevet værre. Langt de fleste voksne har ikke evnen til at se og høre de døde, så opgaven med at mane spøgelserne væk er tilfaldet børnene og de unge.

Lucy Carlyle var 8 år, da hun kom i lære hos den lokale agent, Mr. Jacobs. Nogle år efter søger hun job hos Lockwood & Co., et uafhængigt agentbureau i London som usædvanligt nok ikke har en voksen tilsynsførende. I stedet består bureauet af ejeren Anthony Lockwood, medhjælperen George Cubbins. Og nu Lucy.

Men det er svært at klare sig på markedet, der er domineret af de to gamle og respekterede agentbureauer Fittes og Rotwell, og da en sag ender med, at Lucy og Lockwood nærmest brænder deres klients hus ned, får de DEPFOK (Departementet for Parapsykologisk Forskning og Kontrol) på nakken. Hvis de ikke inden en måned betaler 60.000 £ til deres klient, lukker DEPFOK bureauet ned.

Heldigvis dukker en yderst usædvanlig sag op. Ejeren af den velrennomerede virksomhed Fairfax Jern ønsker deres hjælp til at komme nogle uhyre sejlivede genfærd til livs på en gammel herregård, han har overtaget. Det er ikke første gang, at agenter har forsøgt at fjerne de døde fra adressen, men det er end ikke lykkes nogen at overleve natten.

Det får dog ikke Lockwood & Co. til at ryste på hånden, og snart er de på vej mod Combe Carey Hall, hvor deres største sag venter dem.

Jeg hyggede mig gevaldigt med Den skrigende trappe, som en anmelder meget rammende har betegnet som “Hitchcock møder Ghostbusters”. Det er godt nok en ungdomsroman, men den kan nu også sagtens læses af voksne. Jonathan Stroud lader Lucy fortælle historien, og det fører både til sjove episoder men lader også uhyggen komme tættere på læseren.

Stroud skriver godt og levende med nuancerede hovedpersoner, som man som læser hurtigt kommer til at holde af. Plottet er naturligvis ikke så kompliceret, men Den skrigende trappe er ikke desto mindre et rigtigt underholdende bekendtskab. Det er desværre kun første bind i serien, der indtil videre er oversat til dansk. Men man har da lov at håbe, at Carlsen med tiden vil oversætte resten også.

Lige så hurtigt som jeg blev vild med huset og dets finurligheder, lige så hurtigt dannede jeg mig en uforbeholden mening om mine nye kollegaer. Lockwood kunne jeg allerede godt lide. Han virkede som det stik modsatte af den fjerne og forræderiske agent Jacobs; hans iver og engagement var tydelig for enhver. Hér var én, som jeg følte, jeg kunne følge, måske endda ligefrem stole på. Men George Cubbins? Nej. Han gik mig virkelig på. Jeg forsøgte heroisk ikke at lade mig irritere alt for meget den første dag, men det var ikke menneskeligt muligt. Tag nu bare hans udseende. Der var noget ved det, som udløste éns værste instinkter. Hans ansigt var ufatteligt øretæveindbydende – selv en nonne ville have brændt efter at stikke ham et par på skrinet – mens hans bagdel skreg til himlen efter et velrettet spark…” (side 110)

Om bogen:

Dansk udgivelsesår: 2014
Originaltitel: The Screaming Staircase
Oversætter: Lene Ewald Hesel
Omslag: Allessandro ‘Talexi’ Taini
Forlag: Carlsen, 430 sider

Serien Lockwood & Co.:

The Creaping Shadow, 2016
The Hollow Boy, 2015
The Wispering Scull, 2014
Den skrigende trappe (The Screaming Staircase, 2013)

Besøg Jonathan Strouds hjemmeside

Arvingen af Michael Sørensen

ArvingenSasja er netop flyttet til Køge. Efter en langvarig sygemelding er hun nu klar til at begynde på en frisk og glæder sig til at starte på sit nye job ved kommunen. Men fortiden har tilsyneladende ikke helt sluppet sit tag i Sasja. På trods af at hun tager sin medicin, begynder hun at opleve hallucinationer og får blackouts, og snart er hun overbevist om, at der er noget helt alvorligt galt. For hvem er den sære klient, der påstår, at hun er født i 1570? Hvorfor ser hun hele tiden en lille pige? Og hvad er der lige med den nye nabo?

Ifølge forfatter Michael Sørensen baserer Arvingen sig på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615, hvor en lang række kvinder blev brændt på bålet for hekseri. Hovedparten af oplevelserne, som Sasja udsættes for i romanen, bygger således på vidneudsagn fra sagen, der blev nedskrevet af præsten Johan Brunsmand i 1674.

Michael Sørensen har udgivet en række børne- og voksnebøger, herunder også Arvingen, som Books on Demand, og det var faktisk en kommentar her på Gyseren, som gjorde mig opmærksom på hans forfatterskab.

Historien er som udgangspunkt underholdende. Sasjas figur er interessant, og der er flere gode takter i forhold til plottet, så man læser hurtigt romanens 187 sider. Jeg kommer dog ikke helt op at ringe over Arvingen, da det efter min mening lidt for tydeligt mærkes, at det er en selvudgivelse. Der mangler en kærlig, men fast redaktørhånd til at stramme op.

Jeg fandt f.eks. ikke rigtig ud af, hvad Sasjas drømme/syner/minder om en regnvåd nat havde med historien at gøre, ligesom den lille piges identitet heller ikke står helt klart for mig. Derudover kunne jeg også godt ønske, at man havde gjort lidt mere ud af korrekturen, hvor der dels er en del slåfejl og mærkelige linjeskift, og dels er deciderede fejl, som når Sasja på side 95 taler med kollegaen Anne, som pludselig kaldes Mette, der er navnet på Sasjas nabo. Den slags fejl er med til at ødelægge læseflowet og dermed oplevelsen.

Når alt dette er sagt, så tror jeg, at Arvingen med en professionel redaktør og korrekturlæsning kunne blive en virkelig god bog, for idéen bag er som sagt glimrende. Men den mangler altså efter min mening lige det sidste.

Udgivelsesår: 2014