februar 2019
M T O T F L S
« jan    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘2010-2014’

Odins Labyrint – et glasbarns fortælling af Mads Peder Nordbo

odins-labyrintMathias Hviid studerer runologi og filologi, mens han ved siden af passer sit studiejob som assistent på Universitetsbiblioteket i Odense. Han bor alene sammen med moderen, hvis barndom har efterladt hende med masser af ar. Både bogstaveligt og i overført betydning.

En dag modtager Mathias et brev fra en gammel verdenskendt kunstner ved navn Lucian Whitmore. Han ønsker, at Mathias skal rejse til London for at hjælpe ham med en opgave, der kan rokke ved fundamentet for hele den vestlige verden. Vedlagt er en lille notesbog. Den skal overbevise Mathias om, hvorfor det netop er ham, Whitmore har brug for. Og som et yderligere middel lader Whitmore Mathias forstå, at han også kender hans mor.

Mathias bider på krogen og rejser til London, hvor han langsomt får gravet sig ind i opgaven, som Whitmore har givet ham. En opgave der viser sig at være farligere, end Mathias havde forestillet sig, og som sætter spørgsmålstegn ved selve kristendommens fundament.

“Odins labyrint” er både spændende og udfordrende, idet man som læser skal holde tungen lige i munden for at følge med. Mads Peder Nordbo bruger nemlig sin ekspertise i runologi og sproghistorie til at skabe et kompliceret plot, som henter tråde fra hemmelige katolske broderskaber, runernes historie og ikke mindst Odins og Asernes oprindelse.

Med Mathias Hviid som en troværdig hovedperson i centrum for begivenhederne serverer Nordbo en både spændende og tankevækkende konspirationsthriller der blander mysticisme og nordisk mytologi i en dramatisk fortælling, der med sin detaljerigdom nok kræver lidt af sin læser, men til gengæld også leverer ubetinget underholdning.

Det er oplagt at sammenligne Nordbo med Dan Brown, men jeg synes faktisk, at Nordbo skriver bedre. En anden sammenligning kunne være Mikkel Birkegaards “Libri De Luca” og “Fra drømmenes bog”.

“Odins labyrint” er Mads Peder Nordbos debut – og en yderst vellykket debut, som da også har fået stor ros af anmelderne generelt.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 412 sider

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen

Malkoebing_MuseumUnderholdende antologi, der med udgangspunkt i Malkøbing Museums genstande, lader gamle sagn og myter genopstå.

”Malkøbing Museum” er skrevet som et samarbejde mellem tre forfattere. Historierne tager udgangspunkt i genstande fra Malkøbing Museum, som åbnede i 1902 og indeholder mange sære objekter med tilknytning til gamle sagn og myter.

I det første kapitel er det finske sagn om Ilmarinen baggrund for fortællingen. Ilmarinen var ifølge finsk mytologi en meget dygtig smed, som bl.a. smedede en magisk genstand kaldet Sampo til en smuk jomfru for at overtale hende til at gifte sig med sig. Det ville hun dog ikke, og gemte straks Sampo’en i sit skattekammer dybt nede i jorden. I 1905, kommer en tysk doktor så til Malkøbing for at få fingre i et stykke af Sampo’en, der befinder sig på museet.

I andet kapitel ”Døren” springer fortællingen frem til 1912. Her får Anton Nordsø bragt en mærkeligt udseende dør fra et dødsbo til sin butik. Karmen er udsmykket med fornemt udførte udskæringer, der dog fuldstændig mangler kunstnerisk kvalitet og i stedet fremstår vulgære og kvalmende. Der går ikke længe, før det går op for Nordsø, at døren gemmer på en grusom hemmelighed, der kan få betydning for hele den civiliserede verden.

Kapitel tre ”De tre fjer” udspiller sig i 1922, og fortælles i jeg-form af kustoden Anton Willumsen. Historien handler om en lidt ældre ungkarl, som gifter sig med en noget yngre kvinde, der næste morgen findes død i ægtesengen under mystiske omstændigheder.

I kapitel fire får vi sandheden om nisser, mens kapitel fem afslører, hvor mareridt kommer fra. De følgende kapitler fortæller om hævn, der overskrider døden; elverpiger; magiske runer; lygtemænd; lindorme og fortidens hemmeligheder.

Generelt er fortællingerne underholdende, og jeg må indrømme, at jeg er ret vild med konceptet: at tage udgangspunkt i museumsgenstande med tilknytning til sagn og myter, og på den måde få fortidens gys ind i nutiden. Teddy Vork brugte samme kunstgreb i ”Diget”, som jeg også var rigtig glad for.

De tre forfattere til ”Malkøbing Museum” lader dog myterne være udgangspunkt for at fortælle deres egne historier, så hvis læseren vil have originalmyterne, må man selv slå dem op andetsteds, om end man dog oftest får en kort forklaring i hvert kapitel.

Historierne fortælles kronologisk fra 1905 frem til 2002, og hvert kapitel indledes med en form for dokument, som giver læseren et praj om, hvad historien kommer til at handle om, og ind i mellem er der også en form for epilog til slut.

Personligt synes jeg altid, at det er fedt, når der er arbejdet med den grafiske fremstilling, selvom her er tale om en billig paperback. Det giver derfor plus-point hos mig, at her er brugt forskellig typografi og stavning, alt efter hvilket år historien udspiller sig i, da det giver en ekstra dimension til selve fortællingen. Dog kunne jeg godt have ønsket, at man generelt havde brugt en lidt større font for at lette læsningen.

Som sagt synes jeg i det store hele, at historierne er underholdende. Forfatterne forsøger ikke at skrive ens, men lader i stedet den enkelte historie bestemme fortællerstemmen. Det, synes jeg, er lykkes godt, samtidig med at bogen alligevel fremstår som en helhed.

Her er både humor og uhygge, og flere af slutningerne har et herligt ironisk twist, så selvom jeg ikke var lige begejstret for alle historierne, så følte jeg mig generelt godt underholdt og kan derfor sagtens anbefale en tur til Malkøbing Museum.

Læs mere på Forlaget Damgaards hjemmeside

NB. For en god ordens skyld må jeg hellere gøre opmærksom på, at jeg havde fornøjelsen af at være beta-læser på manuskriptet, men i øvrigt hverken har økonomisk interesse i bogen eller forpligtelser overfor forfatterne.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Sider: 110
Forlag: Mojibake

Killer Killer af Morten Ellemose

KillerKillerSidste efterår løftede Henrik S. Harksen sløret for et nyt koncept på sit forlag H. Harksen Productions, nemlig den gotiske krimi som handlingsmæssigt befinder sig i krydsfeltet mellem the weird tale, horror og krimigenren. Serien udgives som selvstændige romaner, og på Harksens blog kan man se et udvalg af de forfattere, som bidrager til serien, bl.a. Patrick Leis, Lars Ahn Pedersen og Teddy Vork samt naturligvis Morten Ellemose, der har skrevet første bidrag: ”Killer Killer”.

Bagsideteksten lover ”i traditionen fra Hannibal Lecter-bøgerne”, og jeg kom da heller ikke mange sider ind i bogen, før Thomas Harris’ psykopat-psykiater og FBI-aspiranten Clarice Starling sås som en tydelig inspirationskilde. Ligeledes bringer en anden hovedkarakter, religionshistorikeren Mordechai Rheingold, tankerne hen på Dan Browns konspirationsthrillers. Det skal dog ikke opfattes negativt, for Morten Ellemose bruger måske nok karaktererne, men han opfinder sin egen historie.

New York hærges af en række bestialske mord, og vicekommissær Anatolli Barritch bliver indblandet, da han modtager et skrin adresseret personligt til ham. Skrinet blev afleveret i en kirke, og viser sig at indeholde et afhugget hoved, så sammen med profileren Karen Walsh og makkeren Richard Darby må Barritch nu gøre sit yderste for at fange den koldblodige og ualmindelig modbydelige morder.

Sporene henleder deres opmærksomhed på Rheingold og en hemmelig orden med tråde tilbage til Inkvisitionen, men intet er, som det ser ud til, og hver gang trekløveret tror, at de har opklaret sagen, dukker nye hemmeligheder og perverterede grusomheder op.

Mens jeg læste ”Killer Killer”, kom jeg til at tænke på de italienske Giallo-udgivelser, som forlaget Mondadori begyndte at udgive i 1929. Bøgerne var billige paperbacks med gule forsider som bragte historier om detektiver, mysterier og mord oftest oversat fra England og USA. Giallo-udgivelserne blev utroligt populære, og begrebet har siden også strakt sig over i filmens verden hos bl.a. instruktørerne Dario Argento og Lucio Fulci.

Harksens Gotiske Krimi-serie kunne være en dansk udgave af Giallo-serien. Handlingen er elementært spændende, bloddryppende og underholdende, dog uden større dybde i karaktererne eller særligt fokus på det sproglige. Alt det er helt ok, når man bare gerne vil have lidt uforpligtende underholdning, og det leverer ”Killer Killer”.

Men – og det er desværre et stort men – under læsningen blev jeg konstant irriteret over småfejl, som burde være fanget i korrekturlæsningen. Allerede på bagsiden er det galt, hvor Inkvisitionen bliver stavet forkert, og det fortsætter desværre gennem hele bogen og bremser fortællingens flow, fordi jeg ofte blev nødt til at læse samme sætning flere gange for at få fat i sammenhængen.

Jeg glæder mig dog alligevel til næste bind i serien, for konceptet bag er en rigtig god idé, og Ellemoses bidrag tyder godt for de kommende udgivelser. Der skal bare strammes lidt op på korrekturen, så jeg kan nøjes med at hygge mig med historien uden at skulle irriteres over stavefejl m.m.

Læs mere på Morten Ellemoses hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen
Forlag: H. Harksen Productions

Katrine af Steen Langstrup

KatrineDet er altid en fornøjelse at åbne en bog af Steen Langstrup. Der er som oftest kælet for de grafiske detaljer, så hver side nærmest er et lille kunstværk, og heldigvis plejer indholdet at kunne leve op til de flotte omgivelser. Det gør det også her i Langstrups seneste roman, ungdomskrimigyseren “Katrine”.

Da Katrine flytter ind på Wagner-kollegiet, er genboen Martha, den første hun møder. De to bliver venner, så da Katrine opdager en mand udenfor sit vindue, er det Martha, hun vender sig til. Martha har dog svært ved at tage Katrines angst alvorligt, men efterhånden går det op for hende, at der virkeligt ER én, som forfølger Katrine. Men hvem? Og hvad er det hun skjuler om sin fortid?

“Katrine” er en letlæst thriller for både unge og voksne. Langstrup skriver flydende og effektivt både med hensyn til plot og indhold. Sætningerne er korte ligesom kapitlerne, så læseren hele tiden lokkes videre, og trods de forholdsvis få sider gemmer plottet på flere overraskelser. Ikke mindst det afsluttende kapitel vendte for mig hele historien på hovedet.

I 2011 fik Steen Langstrup Dansk Horror Selskabs pris for Årets Bedste Horrorudgivelse for romanen “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod“, som var holdt i samme nærmest filmiske sprog. Denne var dog væsentlig mere voldsom end “Katrine”, som mere spiller på de psykologiske tangenter – hvem, hvad og hvorfor? Et skift som dog ikke gør “Katrine” mindre brutal i sidste ende.

Så hvis du er til effektive thrillers med en twist, er “Katrine” et glimrende bud, hvad enten du tilhører ungdomssegmentet eller – ligesom jeg – kan se tilbage på det.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Sider: 150
Forlag: 2 Feet Entertainment

Frygt-filerne 2 af Jonas Wilmann

Frygtfilerne2Jonas Wilmann vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2012 for bind 1 af ”Frygt-filerne”. Det lægger et vis forventningspres på forhånd, men rent faktisk synes jeg endnu bedre om bind 2, hvor alle 8 noveller er af høj kvalitet.

Igen byder Wilmann på noveller der udspiller sig i den danske hverdag med et gotisk twist, og jeg er imponeret over, hvor godt det er lykkes ham. Trods det moderne setting følte jeg mig til tider hensat til en Lovecraft-fortælling, og det er ment som den største kompliment.

Samlingen indledes med ”Gamle Fisseskæg” om en gammel særling der hver eneste weekend sidder på byens natklub og glor på de øvrige gæster. En aften kommer han i tumult med nogle unge medicinstuderende, som ender med at følge ham hjem – for at opdage at Gamle Fisseskæg slet ikke er så affældig alligevel. En fortælling om at alle handlinger har konsekvenser.

I ”Isidore” er Lasse og Heidi lykkelige nybagte forældre med karrieren i orden. Fokus er 100% på lille Malou, og alt er gjort for at sikre hende og det perfekte forstadshjem. Men en dag ringer Sikkerhedsfirmaet på døren. De har opdaget noget mærkeligt på overvågningsbillederne fra børneværelset, og pludselig bliver frygten håndgribelig.

”Isidore” hører til blandt mine yndlinge i samlingen, fordi den kunne læses på så forskellige måder. Er det Lasses angst for ikke at slå til som far, der udløser hændelserne? Eller er der virkelig et væsen, invaderer familiens hjem? Under alle omstændigheder er novellen effektfuld og ramte mig som en hammer.

”Sære ting” var fortællingen som især fik mig til at tænke på H. P. Lovecraft. En religionshistoriker bliver ansat af en excentrisk rig samler til at finde bizarre genstande, og særligt antikviteter fra Karim Jupiters Naturaliekabinet som ingen har set i 350 år. Det lykkes ham at finde den obskøne samling i en kælder godt skjult i et lagerrum, men fundet bringer andet end støvede antikviteter for lyset.

Novellen ”Syndebukke” handler om Nicki, hvis hverdag i høj grad består i at gøre kæresten og børnene tilpas. En dag kommer han hjem og finder en handicappet mand i en kørestol foran hans hus. På kørestolen hænger en seddel, hvor der står: ”Hej brormand, tror at du trænger til sådan en her.” Først forstår Nicki ikke, hvad der foregår, men snart finder han ud af, hvad gaven kan bruges til.

I efterordet fortæller Wilmann, at ”Syndebukke” er hans personlige favorit i samlingen, fordi det her er lykkes ham at skabe et originalt mytologisk væsen. Jeg er helt enig i, at den del er lykkes godt, og så blev jeg også både fascineret og forarget over, hvad vi kan finde på, hvis vi tror, at der ikke er nogen konsekvenser.

Hovedpersonen i ”Natjogging” lider af søvnløshed og begynder derfor at jogge om natten. En dag løber han ind på den lokale kirkegård og opdager her noget ret specielt. Novellen fangede mig især med sin fremragende slutning.

”Den udødelige slim” handler om Ivan Sandfort, som er rengøringsmand og lever et enkelt og ensformigt liv – men er godt tilfreds hermed. En dag bliver han kaldt ud til en opgave i en messehal, hvor gulvet er dækket af en lyserød, fiskestinkende slim. Da Ivan ved et uheld får slimet på sig, viser sig en helt ny verden for ham.

En rejse til Kina ender med et voldsomt maveonde for Philip i novellen ”Fra asken og i ilden”. Han er med for at støtte sin kone, og hun skaffer ham nogle ”ikke helt lovlige” piller, der kan dræbe enhver infektion via en af sine forbindelser. Teksten er på kinesisk, så Philip har ingen chance for at vide, hvad medicinen indeholder, men fuldstændig slået ud af diarréen tager han pillerne. De viser sig dog at have uforudsete bivirkninger.

Den sidste novelle hedder ”Borkmania”, og jeg må indrømme, at jeg kom til at tænke på en kendt dansk anmelder, da jeg læste den. Hovedpersonen er litteraturkritikeren Henrik Bork, der elsker at se sine egne ord på skrift, og derfor fylder sine anmeldelser med nærmest uforståelige sætninger. Han er heller ikke bleg for at udtale sig om bøger, han ikke har læst, så da han opdager, at to tidligere bekendte vil skrive en afslørende bog om ham, bliver han grebet af raseri. Som forsvar beslutter han sig for at skrive en bog, der kan bringe dem i miskredit, men det ender helt anderledes end han forestillede sig.

Som tidligere nævnt synes jeg, at ”Frygt-filerne 2” er fremragende læsning. Ikke alene er novellerne interessante, skræmmende, kvalmende og velskrevne, Wilmann har også gjort sig umagen med korrekturen, så teksten ikke skæmmes af slåfejl og lignende – noget som selvudgivere ofte får skudt i skoene.

Wilmann er en yderst produktiv forfatter, som har overrasket med meget forskelligartede udgivelser. Med ”Frygt-filerne” har han fundet et godt koncept, som jeg håber, at han vil holde fast i, for jeg vil meget gerne med på endnu en tur ind i dette kringlede gotiske univers, der findes lige inde hos naboen.

Indhold:

Gamle Fisseskæg
Isidore
Sære ting
Syndebukke
Natjogging
Den udødelige slim
Fra asken og i ilden
Borkmania

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Jonas Wilmann

Se mere på Jonas Wilmanns hjemmeside

Hvisken fra dybet af Patrick Leis

Hvisken_fra_dybetUnderholdende dansk horror for alle som holder af gedigne drengerøvshistorier.

Havet ud for den jyske fiskerlandsby Bolvig er hjemsøgt af en stærk understrøm. I hvert fald er antallet af drukneulykker ved Bolvig mange gange større end noget andet sted.

For 6 år siden druknede Johns far, og kort efter forlod John og moren Bolvig i al hast og efterlod huset som det stod. Farens død tog hårdt på John, som blev lidt af en rod, imens moren blev mere og mere alkoholiseret. En dag styrtede hun ned ad trappen og døde, så nu er John alene, og han plages af onde drømme.

For at finde ud af hvad drømmene kommer af og komme til bunds i, hvad der egentlig skete den nat, faren forsvandt, tager den nu 16-årige John tilbage til Bolvig. Men byens beboere bliver ikke glade for at se ham – og snart drukner et nyt offer.

Patrick Leis er altid god for et underholdende gys, og det får vi også her i ”Hvisken fra dybet”. Håndværket er i orden, historien flyder og fører læseren videre og videre, og der gemmer sig flere overraskelser undervejs.

Korrekturen kunne dog godt have været lidt bedre. Dels er der en del slå- og stavefejl, som f.eks. at Johns mormor lider af ”altzenheimer” (side 94), og dels er der kontinuitets fejl, som når John kommer tilbage til huset, og på side 24 konstaterer at strømmen for længst er slukket, og derefter tænder farens gamle computer på side 27.

Trods disse beklagelser var jeg alligevel vældig underholdt af romanen, som har en mørk og dyster stemning med en til tider næsten gotisk kvalitet over sig. De bagvedliggende sagn, som Johns opdukken giver nyt liv, er interessante og fik mig til at tænke på H. P. Lovecraft. Persontegningerne er lidt kliché-agtige, men det gør ikke noget, for det actionfyldte plot er altid det vigtigste i Patrick Leis’ bøger, og det er helt i orden her i ”Hvisken fra dybet”.

Alt i alt endnu en underholdende horror-roman fra Patrick Leis til alle som holder af gedigne drengerøvshistorier.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Patrick Leis
Forlag: Cadeau
Sider: 204

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

Vrangvendt af Christian Reslow

VrangvendtOndskaben rammer Skive…

Christian Reslow er en af de unge løver på den danske horrorscene. Sidste år var han blandt de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse med romanen ”Kimæren”, der udspiller sig i USA. Men vi behøver slet ikke at tage så langt væk for at blive skræmt. Reslows hjemegn Skive er for eksempel et enormt skræmmende sted.

I 2001 blev Skive, ja faktisk hele Viborg Amt ramt af kriminalitet i hidtil uset skala. Ungdomskriminaliteten steg med næsten 45 %, bandeaktiviteten slog nye rekorder, og byen blev ramt af en række tragiske dødsfald. Byen nærmest emmede af aggressivitet, og det blev så slemt, at stort set ingen turde bevæge sig ud i Skive midtby efter mørkets frembrud.

I 2002 dukker så et manuskript op på Skive Folkeblads redaktion. Et unavngivet manuskript som tilsyneladende er skrevet af én af de unge, som var dybt involveret i det tidligere års hændelser. Et manuskript som påstår, at dæmoniske kræfter stod bag voldsspiralen – og at de stadig er derude…

Med ”Vrangvendt” vender Reslow tilbage til den form for quick’n’dirty horror, han skrev i ”Micki 19.50”. Historien starter lige på og hårdt uden megen baggrund eller introduktion til personerne. I stedet er der benhård action fra side et og 142 sider frem. Det er underholdende og vanvittigt, og du sidder helt forpustet tilbage, når sidste side er vendt.

Reslow er ikke for sarte sjæle. Blodet flyder, når han slipper dæmonerne løs, og ingen kan vide sig sikker i hans univers. Er du til splat, vold og groteske scenarier, er han manden at gå til, og selvom ”Vrangvendt” måske ikke helt når højderne fra ”Micki 19:50” og ”Kimære”, så skal den alligevel nok få blodet til at rulle hurtigere.

”Hun åbnede begge hans øjenlåg og afslørede dybe, tomme huler, fulde af størknet blod. Mens hun åbnede hans mund, begyndte hun at forklare: ”Hans mavesæk er vredet op gennem halsen på ham, hans prostata og det meste af hans øvrige kønsorganer er kommet ud gennem hans endetarm, hans tarmsystem ud gennem navlen, og endelig er hjernen blevet fjernet gennem øjenhulerne. Så vidt vi kan bedømme, er det hele foregået samtidig.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Sider: 142
Forlag: Valeta

Besøg Christian Reslows hjemmeside

Hospitalet af Michael Kamp

HospitaletEn grufuld fornøjelse med et afsluttende twist

Jonas er kommet alvorlig til skade i en trafikulykke og svæver mellem liv og død på hospitalet. Mens lægerne kæmper for at redde hans liv, ligger Jonas i en smertedøs, der gør det svært for ham at skelne mellem virkelighed og hallucinationer, så da han pludselig befinder sig i hospitalets nederste etager, hvor skidt og blod løber ned ad væggene, håber han, at det blot er en drøm. Men i mørket lurer groteske skabninger, og hvis Jonas ikke snart finder op til overfladen igen, er det for sent.

I ”Hospitalet” spiller Michael Kamp på vores frygt for sygdom, død og hospitaler, og det gør han godt.

Historien fortælles med enkelte tilbageblik i en stadig stigende spændingskurve, hvor Kamps evne til at fremmane næsten filmiske billeder i éns hjerne rammer som knytnæveslag under læsningen. Sproget flyder let i et til tider hæsblæsende tempo, og som læser er vi ligeså meget i tvivl som Jonas over, hvor virkelighedens grænser går. Det er godt – og ondt – skrevet.

Jeg kom til at tænke på den fremragende film ”Jacob’s Ladder”, hvor hovedpersonen også på et tidspunkt køres rundt i et stadigt mere nedslidt hospital, hvor virkeligheden bliver mere og mere mareridtsagtig. Samme paranoide stemning får Kamp frem, når de skræmmende portører kører den hjælpeløse Jonas rundt til forskellige rædselsscener i hospitalets uendelige kælder, hvor sindssyge kirurger og sygeplejersker udfører grufulde operationer på fortabte patienter.

Jeg har med stor fornøjelse læst Kamps tidligere romaner, og ”Hospitalet” lever fuldt op til hans sædvanlige høje standard. Som altid en grufuld fornøjelse, og denne gang med et afsluttende twist.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: breth design, Mette B. Klausen
Sider: 272
Forlag: Tellerup

Besøg Michael Kamps hjemmeside

Færten af død af Andrew Taylor

Færten af død af Andrew TaylorVelfortalt historisk krimi som emmer af autenticitet.

Fra 1775 til 1783 udkæmper Storbritannien og de tretten stater, som i 1776 erklærede sig for Amerikas Forenede Stater, den amerikanske uafhængighedskrig. Baggrunden for krigen var blandt andet, at kolonierne skulle betale skat til Kronen uden at være repræsenteret i det britiske parlament. Krigen var ikke kun en krig mod Storbritannien men også mod de amerikanske loyalister og dermed en krig mellem familier og naboer.

Edward Savill er kontorist ved Det Amerikanske Departement i London. I 1778 bliver han forflyttet til New York for at forestå undersøgelsen af erstatningskravene fra loyalister, der er kommet i klemme i den amerikanske uafhængighedskrig. Savill ser det som en avancementsmulighed, selvom han må efterlade hustru og barn i England.

Allerede den første dag bliver han involveret i fundet af en myrdet mand, der senere viser sig at være en gentleman ved navn Roger Pickett. Umiddelbart ser det ud til at være et rovmord, men flere omstændigheder ved sagen gør, at Savills interesse bliver vakt. Ikke mindst fordi det viser sig, at Mr. Pickett umiddelbart inden mordet havde været på visit i familien Wintours hus, hvor Savill selv logerer.

Færten af død er første bind med Edward Savil i hovedrollen, og jeg glæder mig allerede til at læse mere. Andrew Taylor formår som få at dreje en historie, som på overfladen virker tilforladelig, men som gemmer på hemmeligheder og intriger, der gør slutningen til én stor overraskelse.

Plottet tager udgangspunkt i mordet på Mr. Pickett, men fortællingen væver også tråde ud til familien Wintours historie og til krigen, som gjorde naboer og familie til fjender og efterlod store ar. Dermed bliver romanen til så meget mere end en krimi, og Færten af død viser endnu en gang Andrew Taylors store talent for at fortælle, så det emmer af autenticitet. Historien vækkes til live, rå og upoleret, og som læser bliver man fuldstændig suget ind i Taylors velskrevne univers.

En fremragende historisk krimi som kun kan anbefales.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Færten af død:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Klim, 407 sider

Læs også:

Havmanden af Niels Brunse
Mørkets dronning af Susan Caroll
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor

Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Made_FleshI det nordlige Jylland dør Christian Langer af et hjertetilfælde. Det bringer hans søn, Michael, tilbage til herregården Heslev, hvor han voksede op, men forlod så snart han kunne.

I dag bor Michael i København sammen med Rose. Han er lider af angst, og uhyrlige billeder dukker op som mareridt, når han sover.

Gensynet med barndomshjemmet åbner for porten til barndommens fortrængte rædsler, og med minderne dukker et løfte frem. Et løfte Michael gav, før han forlod Nordjylland. Et løfte om at huske, men med hvilke omkostninger?

”Made Flesh” startede som et online projekt, hvor læseren ganske gratis kunne læse et nyt afsnit af historien hver uge. Målet var dog at finde et internationalt forlag og få fortællingen ud på papir, og det er så lykkes nu med støtte fra Statens Kunstfond.

”Made Flesh” er både en klassisk spøgelseshistorie med et twist, og en historie om hvordan det kan føles at vende hjem og se sin barndom med det voksne blik, som afslører alle illusionerne. Lars Kramhøft har skrevet historien, mens Tom Kristensen står for illustrationerne i denne dystre graphic novel, som efter min mening hører til blandt årets bedste danske horrorudgivelser.

Især Tom Kristensens grove og rå tegnestil, som til tider virker helt skitseagtige, men alligevel er fuld af dynamik og udtryk, er med til at trække udgivelsen op på et højt niveau.

Tom Kristensen udnytter siderne optimalt, og bryder gerne billedrammernes traditionelle opbygning. Samtidig leger han med farverne, der nogen steder i historien holdes i sort-hvid med blodrøde farvedryp, mens mere afdæmpede farver karakteriserer andre dele af fortællingen. Fælles er dog den sorte baggrund, som skaber både stemning og dybde i tegningerne.

Både format, papirkvalitet og farvelægningen er af høj kvalitet, og gør det til en lækker oplevelse at bladre i papirudgaven.

En sand fornøjelse af den grumme slags …

Besøg Tom Kristensens blog
Besøg Lars Kramhøfts blog

Smugkig de første kapitler her