november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘apokalypse’

The Stand: Captain Trips og American Nightmares

“The Stand”The Stand: Captain Trips og American Nightmares er min absolutte yndlings Stephen King roman, så jeg var helt oppe at ringe, da jeg fandt ud af, at Marvel var i gang med at lave en tegneserie ud af historien.

Men måske fordi jeg er så glad for både bogen og tv-serien, var tegneserien lidt skuffende. Det virker mest, som om man har taget manuskriptet til tv-serien og tegnet ud fra det. Der er ikke mange nyskabelser eller spændende vinkler, og først i bind to “American Nightmares” dukker der noget op, som ellers kun findes i den udvidede bog, der udkom i 1994 (originalen udkom i 1978).

Tegneserien er skrevet af Roberto Aguirre-Sacasa og illustreret af Mike Perkins. Udgaven jeg har læst, er den samlede hardback udgave af 1-5 Captain Trips og 1-5 American Nightmares.

Diary of the dead

Diary of the deadGeorge A. Romero må kaldes for den moderne zombi films fader. I Diary of the dead vender han tilbage til zombiplagens begyndelse og fortæller historien om, hvad der skete en ung gruppe studerende, da zombierne pludselig dukkede op, og verden som vi kender den endte.

En gruppe filmstuderende og deres professor er ved at lave en gyserfilm, da de i nyhederne hører, at de døde pludselig vender tilbage med en umættelig trang til at spise de levende. Gruppen beslutter sig for at forsøge at finde hjem til deres familier, men vejen er fyldt med zombier, og langsomt bliver gruppen mindre og mindre.

Som noget nyt bruger Romero et subjektivt kamera hele filmen igennem. Historien fortælles gennem Jason Creeds kamera, som han filmer alt med undervejs mixet sammen med nogle overvågningsbånd og film fra en kammerats kamera. Jason filmer kammeraterne, zombierne og de andre overlevende, og skaber hermed den første “dokumentarfilm” om begivenhederne. Selvom de andre i starten er trætte af ham, ender de med at følge med i hans film, for “if it’s not on camera, it’s like it never happend” – og det må vel være Romeros politiske kommentar i denne zombi-film: hvordan vi konstant er online og hele tiden søger at være på, måske på bekostning af rent faktisk at være til stede i øjeblikket.

Jeg kan godt lide George A. Romero, og Diary of the dead er også en okay film, men jeg synes ikke, den kommer helt på højde med de øvrige i serien, selvom den bestemt har interessante scener undervejs.

Om Diary of the dead:

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 2007

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009

Dommedag af Dean Koontz

Dommedag af Dean KoontzTidligere læste jeg mange bøger af Dean Koontz. Jeg synes ikke, han var helt i klasse med Stephen King, men bøger som Eksperimentet, Skygger og Midnat var tæt på. I en periode faldt jeg så fra, men med Odd Thomas bøgerne blev jeg lidt tændt igen. Så jeg besluttede mig for at give nogen af de mellemliggende bøger en chance. Men Dommedag har desværre ikke givet mig lyst til at læse mere Koontz.

En dag går naturen pludselig helt amok. Det begynder at regne voldsomt overalt på kloden, og regnen bringer en masse katastrofer med sig. Ægteparret Molly og Neil vågner op midt om natten til dette uvejr, og de føler, at noget er helt galt. Følelsen hjælpes på vej af tv’et, som viser katastrofebilleder på alle kanaler – i hvert fald de kanaler, som stadig kan sende, for noget blokerer for tv-signalet og for telefonforbindelsen.

Molly og Neil beslutter sig for at søge ind til den nærliggende by for sammen med andre mennesker at ride stormen – og det den har bragt med sig – af. For der er noget truende over vejret, og på vej til byen opdager de, at det ikke kun er truende. De første naboer er pist forsvundet, og den næste nabo er død.

Men Molly og Neil opdager, at der ikke nødvendigvis er sikkerhed i andre mennesker. De beslutter sig for at redde så mange børn de kan, og under dette forsøg må de konfrontere utænkelige væsner, og Molly får en følelse af, at der måske alligevel er et formål med alt det forfærdelige, der sker.

Koontz kan være meget prædikende, når han skriver, og det er han i denne roman. Han belærer os om, hvor skidt det ser ud for menneskeheden, og hvor meget bedre alting var før. Slutningen kan derfor ikke komme som en overraskelse for nogen, og slet ikke når den danske oversættelse har fået titlen Dommedag. Her overlader den amerikanske The Taking dog lidt mere til fantasien.

Jeg er heller ikke så vild med Koontz hovedpersoner. Som altid holder kærligheden dem stærk over for alt, og som altid har de allerede været gennem store prøvelser tidligere i deres liv. Det virker for overdrevet på mig, og jeg ville ønske, han bare en gang i mellem lod sine personer nøjes med at blive udsat for den prøvelse, som den bog man læser handler om. Det andet virker så klichéagtigt.

Når alt dette er sagt, må jeg dog give ham så meget, at der altid er masser af action i hans bøger, og at han som regel får samlet de løse ender sammen i en (alt for) idyllisk knude. Derfor tror jeg gerne, at andre vil have større glæde af at læse Dommedag end jeg havde.

Besøg Dean Koontz hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: The Taking
Originaludgave: 2004

The Reaping

The ReapingBiblen har været udgangspunkt for mange gode gysere, og endnu flere dårlige. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal placere “The Reaping” i den sætning.

Hilary Swank spiller professoren Kathrine Winther, en frafalden præst som nu har viet sit liv på at “afsløre” mirakler, dvs. bevise dem videnskabeligt. Og det er lykkes hende 48 gange ud af 48.

Men så bliver hun opsøgt af Doug Blackwell fra den lille by Haven i bibelbæltet, og han kan fortælle hende om nogle mystiske ting, der sker – som minder ganske meget om de ti plager fra biblen: floden bliver rød, frøer falder fra himlen, bylder, lus osv. Kathrine lader sig overtale til at undersøge sagen, og sammen med sin ven og assistent Ben, tager hun af sted.

I byen beskylder man en ung pige, Loren, for at være ansvarlig for alle ulykkerne. Hendes familie er udstødt af fællesskabet, og er kendt for at være satandyrkere. Men Kathrine har svært ved at forlige sig med tanken om, at pigen er ansvarlig, og snart er hun rodet dybt ind i et plot, som er mere end det først ser ud til.

Det bedste ved “The Reaping” er næsten, da Hilary Swank forklarer de ti plager set ud fra videnskabens briller. Men bortset fra det, så er der flere gode scener, og Hilary Swank udfylder rollen som Kathrine Winthers godt. Når jeg alligevel ikke hopper ud af stolen af begejstring, tjahh – måske så jeg den bare på en dårlig dag.

Om “The Reaping”:

Instruktør: Stephen Hopkins
Udgivelsesår: 2007

Også omtalt på Horrorsiden.dk

The Screwfly Solution

“The Screwfly Solution” er nok den film i sæson to af Masters of Horror, som jeg har haft det sværest med indtil nu. Joe Dante, som har instrueret den, stod i første sæson bag “Homecoming“, der mere var et politisk budskab end en gyser, men som iøvrigt var en udmærket film.

Tværs over USA sker en række mord på kvinder, alle begået af mænd som efter mordet bekender, at det var Gud, som bad dem slå kvinderne ihjel. Regeringen forsøger at finde ud af, hvad der sker, og efterhånden går det op for dem, at nogen har ændret ved mændenes reaktionsmønstre, så når de føler seksuel lyst, føler de nu i stedet for aggressioner overfor kvinderne. Selvom man forsøger at dæmme op for situationen, løber det fuldstændig ud af kontrol, og snart er kvinder en truet art.

“The Screwfly Solution” bygger ligesom “Homecoming” på et kontroversielt emne, og selvom filmen er velspillet, vellavet og på mange måder rigtig god, så blev jeg ikke fanget af den, og det tror jeg desværre er min egen skyld. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at tænke på, hvordan kvinder nogen steder i verden er fanget under en burka, for at mændene ikke skal blive fristet af dem, og med den tanke in mente kunne jeg ikke lade mig underholde af det fiktive plot i filmen.

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 2006

The Signal

The SignalThe Signal er, hvad jeg kalder en god, anderledes gyser. Der gives ingen forklaringer – udover en af hovedpersonernes lidt forvirrede teorier, vi introduceres stort set ikke til personerne, og alligevel blev jeg fanget fuldstændigt ind. Dels af den anderledes opbygning af historien, og dels fordi at trods den manglende opbygning af personernes karakter, så griber deres “skæbne” mig alligevel. Eller jeg skulle måske hellere sige fascinerer deres “skæbne” mig.

Filmens hovedpersoner er Mya, Lewis og Ben. Mya er gift med den jaloux Lewis, men har en affære med Ben. Da hun kommer hjem en aften, går hele verden amok. Først ved at Lewis slår en af sine venner ihjel, som er ovre for at se en kamp på tv, men da Mya stikker af, opdager hun, at det er alle i opgangen, som er gået amok. Og, viser det sig senere, også dem udenfor. Så da morgenen kommer drager Mya af sted for at finde Ben. Ben er derimod kommet for at finde Mya, og han slipper ved et uheld Lewis fri.

Så klippes til næste afsnit, hvor vi er i en anden lejlighed, som er pyntet op til fest. Men også her er noget galt. Kvinden sidder og taler med sin døde mand, som har en cykelpumpe stikkende ud af halsen. Viceværten Clark kommer og forsøger at hjælpe kvinden, men så dukker Lewis op. Og så vil jeg ikke afsløre mere af handlingen.

Den spontane sindssyge, som personerne lider af, kommer af at se tv eller høre radio, så Clark har en formodning om, at nogen sender et hemmeligt signal. Det uhyggelige ved det er, at du ved ikke hvem, der er sindssyg – det ene øjeblik er de helt normale, og det næste øjeblik klipper de struben over på dig med en hæksaks. Og personerne, som bliver sindssyge, synes de gør de uhyrlige gerninger ud fra en god og fuldstændig rationel grund! Og det gør virkelighedens mordere måske også.

Under alle omstændigheder er The Signal en film, som absolut skal ses!

Om filmen:

Instruktør: David Bruckner, Dan Bush og Jacob Gentry
Udgivelsesår: 2007

Hør et interview med instruktørerne:

Se også Janus omtale af The Signalhorrorsiden.dk

Constantine

ConstantineFilmen Constantine bygger på en tegneserie, og første gang jeg så den, var jeg ikke specielt imponeret. For et par dage siden blev den sendt i tv, og så blev jeg alligevel fanget ind.

Keanu Reeves spiller John Constantine, som har den særlige evne, at han kan se dæmoner, der går blandt os. Han lider af lungekræft, og desværre ved han, at han skal i helvede. For selvom han hele sit voksne liv har kæmpet mod dæmonerne, så forsøgte han som dreng at begå selvmord, og det er en dødssynd i den katolske verden. Men Constantine fortsætter kampen mod dæmonerne i håb om at kunne “købe” sig vej ind i himlen, så da betjenten Angela Dodson (Rachel Weisz) opsøger ham for at få hjælp til at finde ud af, hvad der er sket med hendes søster, siger han ja. Der er dog meget mere på spil, end de umiddelbart tror, og snart går det op for Constantine, at verden står på randen af apokalypsen.

Jeg er som regel ikke så vild med Keanu Reeves, fordi hans mimik altid er den samme. Som John Constantine passer han dog rigtig godt netop af samme årsag. En anden positiv overraskelse er filmens visual effects, som var væsentlig bedre end jeg huskede. På minus-siden kan det dog irritere mig vældigt, at Angela skal være så dum, men bortset fra det synes jeg egentlig, at Constantine var et godt gensyn, og kan roligt anbefale den til en mørk og stormfuld aften på sofaen.

Om filmen:

Instruktør: Francis Lawrence
Udgivelsesår: 2005

Også omtalt på horrorsiden.dk

The Best Defense af Robert Kirkman, illustreret af Charlie Adlard

The Best Defense - Walking Dead: 5 af Robert KirkmanThe Best Defense er 5. bind i Robert Kirkmans episke tegneserie The walking dead, og er absolut det mest grusomme indtil videre.

Gruppen med Rick Grimes i spidsen har slået sig ned i et fængsel, hvor de nu er ved at få en normal hverdag op at stå. En dag opdager Rick og Glenn en helikopter, der styrer ned, og sammen med Michonne tager de af sted for at finde eventuelle overlevende. Men da de når frem til helikopteren opdager de, at der allerede har været nogen, så de følger sporene og når frem til en lille by, hvor en anden gruppe overlevende har slået sig ned. Denne gruppe styres af “the governor”, som passer godt på sin flok – men har en modbydelig smag for underholdning!

Denne gang slutter historien midt i et klimaks. Vil det lykkes for “the governor” og hans folk at finde frem til fængslet? Og hvis de gør, hvad vil der så ske med Ricks gruppe? Jeg sidder personligt med en meget stor hævntørst og håber, at det lykkes Michonne at få hævn over “the governor”. Faktisk synes jeg ikke, at øje for øje er helt nok her …

 

The Walking Dead:

Days Gone Bye (Til døden os skiller)
Miles behind Us (På farten)
Safety Behind Bars (Tryg bag tremmer)
The Heart’s Desire (Kødets lyst)
The Best Defense (Det bedste forsvar)
This Sorrowful Life (Det sorgfulde liv)
The Calm Before
Made To Suffer
Here We Remain
What We Become
Fear the Hunters
Life Among Them
Too Far Gone
No Way Out
We Find Ourselves
A Larger World
Something To Fear
What Comes After
March to War
All Out War – Part One
All Out War – Part Two
A New Beginning
Whispers Into Screams
Life and Death
No Turning Back
Call To Arms

Læs mere på ComicWiki

Læs mere om den danske oversættelse på forlaget Fahrenheits hjemmeside

Safety behind Bars/The heart’s desire af Robert Kirkman

Jeg er kommet til volume 3 og 4 i Robert Kirkmans tegneserie “The walking dead”. I volume 2 blev Rick og gruppen smidt ud fra Hershels farm, og finder et forladt fængsel. Dvs. helt forladt er det nu ikke, for naturligvis myldrer det med zombier. Men gruppen beslutter sig alligevel for at give stedet en chance, fordi det er let at lukke af for omverdenen og sandsynligvis har masser af fødevarer på lager. Rick beslutter sig for at tilbyde Hershel og hans familie plads i fængslet. Dels fordi de har brug for deres landbrugsviden, men også fordi han mener, det er sikrer for dem.

I fængslet finder de også 4 indsatte, og Ricks kone Lori er meget opsat på, at de ikke skal have lov til at gå frit rundt i gruppen. Hun bliver nedstemt, men så sker et mord og stemningen vender. Gruppen er sikre på, at det er en af de indsatte. De er til gengæld overbeviste om, at det er en fra gruppen.

Nu begynder Robert Kirkman at se på, hvordan vi mon genindretter samfundet, når der igen begynder at være lidt stabilitet. Hvor gruppen tidligere har støttet sig meget til én stærk leder, begynder der nu at ske opbrud mod den styreform. Kirkman ser også på temaer som hævn og retsfølelse, og så begynder der også at ske brud mellem personerne i gruppen. Og hvad sker der ved det?

Robert Kirkman holder stilen fra de første to bind, og selvom jeg stadig ikke synes, at Charlie Adlard laver helt så gode tegninger som Tony Moore, så vænner jeg mig mere og mere til dem, og synes de underbygger historien aldeles udmærket. Så har du endnu ikke læst “The walking dead” er der ingen grund til ikke at kaste sig over dem nu.

Miles behind us af Robert Kirkman, illustreret af Charlie Adlard

Miles Behind Us - Walking Dead: 2 af Robert KirkmanBind 2 i Robert Kirkmans store zombi-serie hedder Miles behind us. Denne gang er tegneren Charlie Adlard, og jeg synes desværre ikke, at hans tegninger er helt så gode som Tony Moores i første bind. De er mere skitseagtige og rå i udtrykket. Historien lever dog helt op til etteren, så jeg er stadig hooked på serien.

Rick og gruppen af overlevende er kørt væk fra Atlanta, hvor de i første bind ventede på, at myndighederne skulle finde dem. Nu leder de efter et godt sted at bosætte sig, så de ikke skal bo i RV’en vinteren over. Det første sted, de falder over, er en lille by “Wishire Estates”. Umiddelbart ser det lovende ud med et hegn, der omringer det hele, men efter en rolig nat bryder helvede løs, og gruppen må kæmpe sig videre.

Herefter begynder det at knibe med maden, så da de når en farm, hvor de får lov at blive i en periode, tegner alt godt. Men der opstår gnidninger mellem gruppen og farmens ejer. Han har et håb om, at zombierne en dag kan blive normale igen, og vil derfor ikke være med til at slå dem ihjel. Også andre ting spiller ind, og til sidst må Rick og gruppen igen forlade farmen i jagten på et sted at overleve i.

Nogen af spørgsmålene denne gang er, hvordan møder vi fremmede i denne nye verden? Vil vi fortsat forelske os, selvom verden er brudt sammen omkring os? Og hvordan forholder man sig til sorgen over de mistede? Allen mister sin kone til zombierne, og i sin sorg kan han ikke tage sig af sine børn. Men som Andrea siger til ham:
“Everyone in this group is dealing with the loss of someone. We’re surrounded by death. It’s taken over our lives, and there isn’t a goddamn thing we can do about it!”

The Walking Dead:

Days Gone Bye (Til døden os skiller)
Miles behind Us (På farten)
Safety Behind Bars (Tryg bag tremmer)
The Heart’s Desire (Kødets lyst)
The Best Defense (Det bedste forsvar)
This Sorrowful Life (Det sorgfulde liv)
The Calm Before
Made To Suffer
Here We Remain
What We Become
Fear the Hunters
Life Among Them
Too Far Gone
No Way Out
We Find Ourselves
A Larger World
Something To Fear
What Comes After
March to War
All Out War – Part One
All Out War – Part Two
A New Beginning
Whispers Into Screams
Life and Death
No Turning Back
Call To Arms

Læs mere på ComicWiki

Læs mere om den danske oversættelse på forlaget Fahrenheits hjemmeside