september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Science Fiction Cirklen’

Antistof af Charles Stross

antistof_strossAntistof af Charles Stross er nyeste udgivelse fra Science Fiction Cirklen, og her får læseren fem fascinerende historier om en fremtid hvor den kolde krig udkæmpes med våben værre end atombomber, og hvor en matematisk opfindelse fører til verdens sammenbrud

Den første novelle hedder ”En koldere krig”, og er en Alternate History historie, dvs. den foregår i en verden lig vores men med få ændringer. Hitler er f.eks. ikke død og flere andre historiske begivenheder er lige lidt anderledes.

Den kolde krig er dog ligeså virkelig i denne verden, og våbnene er langt mere skræmmende end vor tids atomvåben. Hovedpersonen Roger arbejder for CIA, hvor han foretager sikkerheds-vurderinger. Han kender derfor alt til de mystiske portaler, som fører til andre verdener. Og som har ført uhyggelige skabninger, der kan bruges som ustoppelige våben til denne verden!

”En koldere krig” er uhyggelig på en tankevækkende måde. Den stiller fokus på vores samfundsorden og udbygning af krigsmaskineriet, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis vi ikke passer på, og så trækker den tråde til H. P. Lovecrafts skræmmende og fascinerende forfatterskab.

Mere morsom er ”Snøbel med snabel”, som er samlingens sidste novelle. Her har hovedpersonen Ralph fået sin søsters mini-mamut i pleje, mens hun er ude at rejse, og samtidig har han problemer med kæresten. I denne historie eksisterer mennesker og robotter i en skøn sammenblanding. Men der er stadig store klasseskel, og en revolution er ved at bryde ud. Det bliver Ralph uvidende blandet ind i, og så træder den lettere alkoholiserede mini-mamut til.

Også de øvrige noveller i Antistof er værd at læse. Her kommer vi omkring ødelæggelsen af vores samfund pga. en matematisk formel; en verden hvor mennesker slår sig sammen i organiske kollektiver, der slet ikke ligner mennesker mere; og ikke mindst historien om Manfred der forærer alle sine patenter væk som open source.

Stross er en dygtig fortæller, som formår at fortælle komplekse historier, så de alligevel er spændende og letlæste. Han beskæftiger sig især med udviklingen af kunstig intelligens, som han mener vil fører til, at menneskeheden vil ophøre med at eksistere i den form, vi er i dag.

De fem udvalgte noveller viser forskellige sider af Stross, lige fra det utroligt skræmmende fremtidsperspektiv til det langt mere humoristiske, men ligeså seriøse.

Charles Stross har flere bøger bag sig. Antistof er dog den første på dansk. Novellerne er udvalgt og oversat af Niels Dalgaard, som også har skrevet efterskriftet.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Science Fiction Cirklen, 196 sider

Nano kommer til Clifford Falls af Nancy Kress

nano-kommerIntelligent science fiction om nano-teknologi, genmanipulation, og om hvordan fremtidens teknologi virker og påvirker mennesket

Nancy Kress er et anerkendt navn på den internationale science fiction scene. Nu giver Science Fiction Cirklen danskerne muligheden for at stifte bekendtskab med tre af hendes lange noveller.

Samlingen åbner med “Tiggere i Spanien”, der foregår i en fremtid, hvor velhavende par kan købe sig til genetisk manipulerede børn, der kan undvære søvn. Børnene kan bruge alle døgnets timer til at dygtiggøre sig, og de viser sig hurtigt at blive meget succesfulde i forhold til alt, hvad de foretager sig.

Efterhånden som der kommer flere “Søvnløse”, opstår der en bevægelse mod dem. Novellen undersøger bl.a. menneskets reaktioner overfor det fremmede. Hvordan nogen reagerer med misundelse og had, mens andre ser mulighederne i de nye evner.

Novellen følger to piger, født at samme forældre, men hvor kun den ene er genetisk manipuleret til at blive en “Søvnløs”. Søskendeforholdet giver en særlig vinkel på historien, for hvordan er det at være søster til et geni, når man selv kun er gennemsnitlig? Og betyder det at være superintelligent, at man ikke har brug for andre?

I titelnovellen er husmoren Carol lige blevet alene med tre mindre børn. Hun forsøger at klare sig igennem, da nano-teknologien kommer til byen. Pludselig er det muligt at få alt, lige fra sportsbiler over diamanter til dagens måltider uden at skulle gøre en indsats.

Selvom teknologien i første omgang virker som en ren velsignelse, viser det sig dog efterhånden, at den også har en negativ effekt. Hvorfor gå på arbejde, når man alligevel kan få alt, hvad man ønsker sig fra nano-maskinerne? Snart er der ikke flere, der går på arbejde, skolerne lukker, og kedsomhed får samfundet til at bryde sammen.

Novellen har et lidt deprimerende syn på mennesker, som en flok individer, der kun gør noget for egen vindings skyld. Derfor bringer nano-teknologien ikke noget godt med sig. Jeg er ikke enig med Nancy Kress i denne tolkning, men novellen er velskrevet, og det er altid interessant at blive udfordret på sine holdninger.

Den sidste novelle er “Erdmanns knudepunkt”. Her er hovedpersonen en gammel fysiker, som nu er flyttet ind på et alderdomshjem, selvom han stadig underviser få timer på det lokale universitet. Indskudt i fortællingen om Erdmann og hans plejer Carrie samt de øvrige beboere på hjemmet, følger vi et rumskib på rejse mellem stjernerne. Dets retning ændres brat, da den opfanger signaler fra et væsen, der er på vej til at blive født. Men hvilket væsen? Og hvad er konsekvenserne af dette for jordens befolkning?

De tre historier er vidt forskellige, men fælles for dem er et godt sprog og nogle tankevækkende udgangspunkter. Niels Dalgaards interessante efterord er med til at uddybe forståelsen for de enkelte noveller, og jeg må indrømme, at jeg har fået lyst til at forske mere i Nancy Kress’ forfatterskab. Og så kan man vel ikke forlange mere af en bog!

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Tiggere i Spanien
Nano kommer til Clifford Falls
Erdmanns knudepunkt

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Science Fiction Cirklen, 248 sider

Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen

Troldmandens sværd af Niels E. NielsenUnderholdende og tankevækkende fremtidsroman sat i en verden, hvor miljøet er gået amok.

Som ung slugte jeg alt, hvad jeg kunne finde af Niels E. Nielsen på biblioteket. Det var derfor med forventning iblandet skræk, at jeg læste Science Fictions Cirklens genudgivelse af Troldmandens sværd, der oprindeligt udkom i 1967, for kunne den nu leve op til mine erindringer?

Romanen foregår i en fremtid, hvor jorden har oplevet et økologisk sammenbrud. De overlevende er stuvet sammen i BYEN, et totalt lukket samfund, som ledes af Tante Kluk og hendes 12 Inderste. Ressourcerne er knappe, så alt er strengt reguleret – også fødselstallet. Ikke desto mindre fødes der år for år flere og flere ”lykkebørn”, som må klare sig ved at stjæle og gemme sig. For at bremse overbefolkningen udfører Børnepolitiet razziaer, og de indfangede lykkebørn henrettes og indgår igen i kredsløbet.

BYENs indbyggere husker ikke verden udenfor kuplen, men Kaninen – et lykkebarn – har været der. Majoren sender ham regelmæssigt ud for at se, hvordan det står til derude, så da Kaninen finder ud af, at pigen Bi-P er gravid med hans barn, planlægger han at tage hende med ud, så hans barn ikke skal friste samme kummerlige skæbne som de andre lykkebørn. Men Bi-P er ikke interesseret i hans plan. Hun vil møde tante Kluk og tale fornuft med hende. Så Kaninen må finde frem til tante Kluk, før han kan overbevise Bi-P, men Børnepolitiet er lige i hælene på dem, og denne gang kan Majoren ikke hjælpe.

Niels Dalgaard har skrevet et uddybende efterord, hvor han sætter Troldmandens sværd i kontekst med Niels E. Nielsens øvrige forfatterskab. Her er overbefolkning og forurening med deraf øget belastning af miljøet et tilbagevendende tema, i en tid hvor problemerne knapt var opdaget af det vestlige samfund.

Det er desværre problemer, som stadigvæk er sørgeligt aktuelle. Dermed er Troldmandens sværd også stadig interessant for nutidens læsere. Fortællingen virker ikke sprogligt bedaget, blandt andet fordi personerne ikke forstår de tekniske virkemidler i BYEN, og dermed giver dem deres egne navne. På den måde sætter læseren sit eget forståelsesbillede ind og gør fortællingen up to date.

Et andet plus er, at personerne ikke er sort/hvide. Nok styrer tante Kluk BYEN med fast hånd og slår ned på uregelmæssigheder som lykkebørn, men hun gør det for at passe på flertallet. Og Kaninen er nok vores helt, men han er også tyv og kriminel. Desuden er han den, der – selvom han sætter spørgsmålstegn ved tante Kluk – samtidig forstår, hvorfor det er vigtigt, at der ikke kommer for mange indbyggere i BYEN.

Jeg må sige, at Troldmandens sværd levede op til mine erindringer, og selvom jeg hist og pist blev lidt irriteret over, at genoptrykket tilsyneladende har ændret en masse ø’er til o’er, så er teksten generelt både pæn og læsbar, og sprogligt er der som nævnt heller ikke noget at komme efter.

Alt i alt en både underholdende og tankevækkende roman som jeg kun kan anbefale.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014/1967
Forlag: Science Fiction Cirklen, 228 sider

De sidste kærester på Månen – Lige under overfladen 9 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De sidste kærester på Månen / red. Carl-Eddy SkovgaardSpændende antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens.

I 2007 udgav Science Fiction Cirklen første bind i serien Lige under overfladen med nyskrevne danske science fiction-noveller skrevet af en blanding af nye og etablerede forfattere. Konceptet har vist sig at være så levedygtigt, at vi her i 2014 er nået til bind ni, og endnu en gang må jeg sige, at her overordnet er tale om en rigtig fin udgivelse.

I alt tyve fortællinger (heraf et digt) er blevet valgt ud, og temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens. Også tandlæger har fundet vej til flere fortællinger, så det er science fiction i en bred forstand, læseren kan fornøje sig med.

Blandt mine absolutte favoritter i antologien er Jesper Golls novelle ’Betydningen af små ting’. Han skrev titelnovellen i seriens bind otte Farvel, min astronautog ’Betydningen af små ting’ er en selvstændig fortsættelse af denne. Vi følger en gruppe astronauter, som er udvalgt til at rejse ud i rummet, og for at klare den lange rejse er deres biologiske tid gjort så langsom, at for dem svarer en måned til hundrede menneskeår. Da de endelig når deres mål, planeten FGTS-218b, lykkes det dem at etablere en base. Men så sker det uforudsete, hvor små tings betydning går op for besætningen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en fortsættelse på beretningen om Cecilie og de øvrige astronauter og krydser fingre for, at Jesper Goll har det på samme måde. Også A. Silvestri imponerer med sin novelle ’Ukrudt’, som foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

Mikkel Harris Carlsens ‘Ledige værelser’ hører også til mine favoritter. Den handler om en sælger, som tilbringer de fleste af sine nætter på upersonlige hotelværelser over hele landet for en dag at falde over en hemmelighed om nattens værelse. Blandt kuriositeterne er Niels Kjærgaards ’Hvis De lige vil gabe op engang’ om tandlægen, der opdager et sort hul i patientens tænder. Digtet er ikke litterært nogen stor oplevelse, men idéen og lunet bag er ganske enkelt underholdende.

Derudover kunne jeg nævne ’Cogitopia’ af Kim Foss, som fascinerede mig med sin forestilling om, hvorledes Medicopolitiet i fremtiden medicinerer borgerne, så de overholder samfundets regler til alles bedste, ’Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma’ af Glen Stihmøe, en underholdende pastiche, der mindede mig om science fiction skrevet i starten af 1900-tallet samt ’De sidste kærester på Månen’ af Lars Ahn Pedersen, en velskrevet historie om hvad der vil ske med en månekoloni, hvis kontakten til jorden ryger.

Som sagt er kvaliteten af novellerne generelt højt og temaerne meget blandede. Enkelte noveller fangede mig dog ikke rigtigt, hovedsageligt fordi jeg ikke helt fik fat i pointen, for eksempel ’Stakhanov’ af Henning Andersen. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale De sidste kærester på Månen til alle, der holder af spændende ny science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Storm på vej.
Gudrun Østergaard: Mission.
Martin Schantz Faurholt: Blændværk.
Henning Andersen: Stakhanov.
Jesper Goll: Betydningen af små ting.
Mikkel Harris Carlsen: Ledige værelser.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Græsset må ikke betrædes.
Glen Stihmøe: Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma.
Lonni Krause: Tandlægen der havde en plan.
A. Silvestri: Ukrudt.
Niels Kjærgaard: Hvis De lige vil gabe op engang.
Lars Ahn Pedersen: De sidste kærester på Månen.
Gry Pil Lund Ranfelt: HjernProtesen.
Claus Holm: Den perfekte partner.
Bo Sejer: Stilheden.
Majbrit Høyrup: Dommedagsdrømmere.
Christian Kaarup Baron: Den oligocæne forbindelse.
Maik Jensen: Bangkok Sim.
Kim Foss: Cogitopia.
Jon Terje Østberg: Bunker Blues

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Science Fiction Cirklen, 322 sider

Den hvide fjende af Niels Meyn

Den hvide fjende af Niels MeynEn ny istid truer med at gøre Danmark ubeboelig i denne interessante genudgivelse af Niels Meyns katastroferoman fra 1921

Da den ellers så velestimerede videnskabsmand, dr. phil. Jens Rønning, fremsætter sin teori om at en ny istid, som vil knuse hele Skandinavien, er på vej, opstår der stor bestyrtelse i København. Alle hans kollegaer undsiger ham, og han beskyldes for alt lige fra at spekulere på børsen med sin påstand til at være blevet sindssyg. Kun bankdirektør Kruses datter, Eva, tror fuldt og fast på ham. Da hendes far sætter alt ind på at få Rønning fængslet for landsskadelig virksomhed, trodser hun hans vilje og hjælper Rønning. Så sætter en voldsom kulde ind, og pludselig virker Rønnings istids-teori slet ikke så usandsynlig.

Den hvide fjende udkom i 1921, og forfatteren Niels Meyn var en af datidens mest produktive forfattere indenfor børne- og underholdningslitteratur. I dag er han nærmest ukendt og ikke helt uden grund. Som Niels Dalgaard skriver i efterordet, så er hans værker et eksempel på, at kvantitet og kvalitet ofte er hinandens modsætninger. Dermed ikke sagt, at jeg ikke brød mig om Den hvide fjende. Jeg følte mig egentlig ganske godt underholdt, selvom sproget naturligvis er lidt gammeldags og moralen både racistisk og chauvinistisk. For eksempel anser man det for ganske naturligt, at danskerne kan bygge et nyt Danmark i Sydøstafrika, hvor befolkningen alligevel ikke formår at udnytte landets ressourcer!

Da Meyn skrev Den hvide fjende, var videnskaben begyndt at fremsætte teorien om, at vi befinder os i en mellemistid, og han forestiller sig i romanen, hvordan samfundet og de enkelte mennesker ville reagere under en sådan katastrofe. Resultatet er blevet en kulørt og ganske underholdende historie, der blander spænding, politik og kærlighed, og som sine steder meget skræmmende beskriver isens indtog over Danmark.

Også i nutiden bekymrer vi os om klimaet, og et hav af spændingsbøger, krimier og romaner undersøger, hvordan ændringer i klimaet kan påvirke vores levevilkår. Dermed er Meyns roman stadigvæk aktuel på trods af alderen på samme måde som for eksempel Syndfloden af Carl S. Torgius fra 1913.

Den hvide fjende er en del af Science Fiction Cirklens serie med genudgivelser af ældre titler og er som sådan et godt tidsbillede og en interessant læseoplevelse for alle, som interesserer sig for katastrofe-fortællinger.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013/1921
Forlag: Science Fiction Cirklen, 200 sider

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels Dalsgaard

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels DalsgaardUnderholdende og velskrevet science fiction-antologi, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster.

Lad mig starte med at bekende, at jeg i virkeligheden er et hundemenneske. Alligevel kunne jeg ikke stå for antologien Hvad Fluffy vidste, som indeholder 16 science fiction-noveller, hvis eneste lighedspunkt er, at de alle omhandler katte. Antologien er redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalsgaard, som har gravet højt og lavt for at finde fortællingerne til samlingen, hvis ældste novelle er fra 1909, mens den nyeste er fra 2011.

Forfatterne spænder ligeledes bredt fra ”rene” science fiction-forfattere til ”hybrider”, som både skriver fantasy, horror og science fiction. Novellerne handler om alt lige fra aliens, rumkatte, gensplejsning og telepati til en virtual reality-kat, der slet ikke er der. Her er således tale om en blandet landhandel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for antologien indeholder langt flere perler end pinligheder.

Blandt mine favoritter er Philip K. Dicks ‘Den fremmede bevidsthed’. Et rumskib er på vej til en fremmed planet med en vaccine, da det ryger ud af kurs. Piloten vækkes og opdager, at det er katten, som har forstyrret kursen. I vrede slår han den ihjel, men det får uforudsete konsekvenser, da han lander med sin last. En anden favorit er ‘Ildprøve i rummet’ af Robert A. Heinlein. Her har en rummand udviklet en frygt for at falde efter et uheld i rummet, så han nu er nødt til at holde sig på jorden. En dag bliver han inviteret hjem til en kollega og hører en lyd udenfor vinduet – på 35. etage!

Begge noveller bruger kun katten kort nærmest som en rekvisit, der sørger for, at plottet kan udvikle sig. I andre fortællinger er katten helt klart hovedpersonen, for eksempel i endnu en favorit, nemlig titelnovellen ‘Hvad Fluffy vidste’ af Kristine Kathryn Rusch. Fluffy er en prinsesse i sit hjem, elsket og beundret af sine mennesker og langt overlegen i forhold til husets andre katte. Men en dag kommer de, og pludselig kommer Fluffys verden i fare.

I samlingens første novelle ‘Smis’ af Mercedes Lackey har en kat udviklet telepatiske evner og kommunikerer med sin kattepasser. En evne der får stor betydning, da rumskibets kaptajn skal forhandle en aftale i stand med Lacu’un-folket. To af novellerne, ‘Ikke på sin plads’ af Pamela Sargent og ‘Tobermory’ af Saki, handler om katte, som pludselig kan tale og hvilke konsekvenser, det får. Sidstnævnte er skrevet i 1909, men er absolut stadig læseværdig.

Blandt de noveller, jeg ikke var så begejstret for, er Gene Wolfes ‘Katten’ og Damien Broderick ‘Regnepigens kat’. Begge foregår i andre verdener, som jeg ikke helt lader mig overbevise af, og derfor fængsles jeg ikke så meget af plottene.

Alt i alt er Hvad Fluffy vidste dog en underholdende og velskrevet samling science fiction-noveller, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster. Og selvom jeg stadig vil kalde mig et hundemenneske, så har jeg dog fået større forståelse for kattemenneskernes fascination af katten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Mercedes Lackey: Smis.
David Barr Kirtley: Sejrende katte.
Sharon Lee: Et ceremonielt spørgsmål.
Gene Wolfe: Katten.
Pamela Sargent: Ikke på sin plads.
Philip K. Dick: Den fremmede bevidsthed.
Sean McMullen: Mestrenes mor.
Andre Norton: Alle katte er grå.
Fritz Leiber: Rumtid for springere.
Saki: Tobermory.
Edward Bryant: Jade Blue
Robert A. Heinlein: Ildprøve i rummet.
Kristine Kathryn Rusch: Hvad Fluffy vidste.
Jody Lynn Nye: Tænk dig, en kat.
Paul Melko: Dysfunktionel familiekat.
Damien Broderick: Regnepigens kat

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 276 sider

Farvel, min astronaut – Lige under overfladen 8 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Farvel, min astronaut / red. Carl-Eddy SkovgaardTænk hvis man kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal! Velskrevet dansk science fiction-antologi udfordrer og underholder læseren.

I år udgiver Science Fiction Cirklen to bind i serien Lige under overfladen, og bind otte – Farvel, min astronaut – lever helt op til de foregående syv bind. Som altid dækker de seksten noveller et bredt spektrum af dansk science fiction, og emnerne spænder lige fra rumrejser over teleportation til tidsrejser og kærlighed, ligesom forfatterne er en blanding af debutanter og garvede forfattere.

En af mine favoritter er Louise Floor Frellsens ’Venter på fremtiden’. Én af de opfindelser, jeg personligt ser meget frem til, er teleportation. Tænk at kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal og være der øjeblikkeligt! Men forfatteren tegner et dystert billede af bivirkningerne af teleportation, for hvad sker der egentlig med os undervejs?

A. Silvestri er nærmest også altid garant for en god fortælling. ’I sit ansigts sved’ foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af “Impulsen”, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

Titelnovellen ’Farvel, min astronaut’ af Jesper Goll hører også til blandt samlingens bedste. Som barn var Cecilie et stædigt barn. Hun lærte sig selv at læse som fem-årig, men mistede hurtigt interessen for skolen. Da hun fik et amatørteleskop, ændredes alt dog. Cecilie ville være astronaut. Goll giver et spændende bud på, hvordan fremtidige astronauter tackler de lange rejser, og samtidig er novellen et smukt far/datter-portræt.

De sidste noveller, jeg vil fremhæve, er Richard Ipsen ’Biofeedback 2.0’ og Diana Junchers ’Den tidsrejsende’. ’Biofeedback 2.0’ starter med et forsøg på at foretage tidsrejser ved hjælp af masturbation og slutter med en rørende kærlighedsfortælling, mens ’Den tidsrejsende’ giver sit eget bud på the Big Bang.

Jeg kan godt lide science fiction, fordi det er en genre, som stiller spørgsmål. Den udfordrer læseren og kan underholde, samtidig med at den maner til eftertænksomhed. Det gør novellerne i Farvel, min astronaut også, og bogen er dermed et glimrende bud på god science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Majbrit Høyrup: Mørkets hastighed.
A. Silvestri: I sit ansigts sved.
Steen Knudsen: Opvågnen.
Louise Floor Frellsen: Venter på fremtiden.
Sofie Boysen: Be My Baby.
Tina Christensen: Solens by.
Christian Kaarup Baron: Vejen hjem.
Jesper Goll: Farvel min astronaut.
Carl Christian Abrahamsen: Manual til robotliv.
Ditte Egegaard Hennild: Vold.
Richard Ipsen: Biofeedback 2.0.
Vagn Grønkilde: Gummianden.
Mogens Graae Hansen: Copenhaven by night.
Bjarke Schjødt Larsen: En god dag.
Diana Juncher: Den tidsrejsende.
Martin Wangsgaard Jürgensen: Panelet

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 248 sider

Nær og fjern – lige under overfladen 7 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Nær og fjern / red. Carl-Eddy Skovgaard Hvad kan en fejl under en teleportation afstedkomme, og må man fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre? Science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

Jeg har været fast læser af serien Lige under overfladen, siden den første antologi udkom i 2007. Serien indeholder science fiction-noveller skrevet af danske forfattere, og med science fiction menes genren i bredeste forstand. Årets første antologi Nær og fjern indeholder femten noveller af både debutanter og gamle kendinge. Temaerne er som altid mange, og generelt er novellerne af høj kvalitet. Det er interessant at læse, hvor mange forskellige temaer og indfaldsvinkler, genren giver plads til, og uanset om man mest er til det eksperimenterende eller det mere klassiske sci-fi, vil jeg mene, at man kan få sin lyst stillet.

Blandt de noveller jeg især bed mærke i, er Jesper Rugård Jensens ’Krigen i himlen’. Da Eigons kone bider ham i læben under et kys, overfører hun utilsigtet nogle af sine nanoer til ham. Eigon har aldrig fået lavet nogen udvidelser, da stemmerne i hans hoved har sagt nej. Så hvad sker der, når en skizofren krop tilføres nanoer, der arbejder for at hjælpe værtskroppen mange personligheder med at opnå sine mål?

Mere klassisk er titelnovellen, ’Nær og fjern’, af Gudrun Østergaard. Her styrter et rumskib ned på en planet, og da den eneste overlevende kommer til sig selv, er hun blevet reddet af et fremmed væsen, der viser sig at være intelligent. Men hvordan kommunikerer man på tværs af race? Simon Christiansen bidrager med novellen ’Fanget i tiden’, som er et interaktivt science fiction-eventyr, hvor læseren er helten. Historien er opdelt i små bidder, og efter hver bid vælger man hvilken vej, man vil gå. Personligt er jeg ikke så vild med den slags fortællinger, men historien er velskrevet og veludført, så jeg er sikker på, at andre læsere vil finde den vældigt underholdende.

I ’Et hændeligt uheld på Lincoln Street’ ser Mikkel Harris Carlsen på, hvad en fejl under en teleportation kan afstedkomme. Mens Manfred Christiansen undersøger, om det kan tilgives at fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre. Endelig bidrager Lars Ahn Pedersen med ’Tannhäuser Gate’, som måske mere er en historie om science fiction og de ting, der følger med at være fan af genren, når fremtiden udvikler sig i en anden retning, end man forventede. Forfatteren har fundet inspiration i blandt andet filmen Blade Runner og romanen Neuromancer, men som altid giver han historien sit helt eget twist.

Alt i alt er Nær og fjern endnu en spændende udgivelse fra Science Fiction Cirklen, som kun kan anbefales til alle fans af genren men også til dem, der endnu ikke ved, at science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Henning Andersen: Fyrtårnet
Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen
Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor
Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren
Gudrun Østergaard: Nær og fjern
Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser
Simon Christiansen: Fanget i tiden
Ellen Miriam Pedersen: For sent
Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord
Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot
Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter
Nikolaj Johansen: Jump Session
Kenneth Krabat: Verdens nye ende
Manfred Christiansen: Mod bedre tider
Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate

Om bogen:

Udgivelsesår:
Forlag: Science Fiction Cirklen, 260 sider

Fare! og andre science fiction-noveller af Arthur Conan Doyle

Fare! og andre science fiction-noveller af Arthur Conan Doyle

Fare! og andre science fiction-noveller af Arthur Conan Doyle

Underholdende blanding af røverhistorier og seriøsitet fra Sherlock Holmes skaber

Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930) vil af de fleste være kendt som Sherlock Holmes skaber, men han var en yderst flittig forfatter, som også skrev meget andet. Da han levede i en periode, hvor science fiction som genre var i vild vækst, skrev han naturligvis også historier indenfor den genre. Det er blandt disse, at Niels Dalgaard har udvalgt og oversat samlingens ni noveller og ene kortroman. Hvis man håber på science fiction fyldt med rumskibe, tidsrejser og aliens, bliver man skuffet. Arthur Conan Doyles science fiction handler mere om ukendte dyre- og plantearter og opdagelser som elektricitet, flyvemaskinen og undervandsbåde krydret med lidt metafysik.

Novellerne er generelt velskrevne og underholdende, og i Niels Dalgaards glimrende oversættelse mærker man ikke de efterhånden mange år på bagen, som fortællingerne har. Naturligvis føles det ikke som science fiction for en nutidig læser, når Arthur Conan Doyle i titelnovellen lader u-både spille en altafgørende rolle i en krig mod England. Flere af de spørgsmål, man dengang havde vedrørende atmosfæren og dybets mysterier, giver historier som ’Rædslen fra højderne’ og ’Maracot-dybet’ bud på, som vi i dag snarere vil karakterisere som fantasy. Alligevel fungerer langt de fleste af historierne i dag, fordi de i bund og grund er spændende fortællinger, og flere af dem har også et humoristisk islæt, som efterlader læseren med smil på læben.

Den eneste fortælling, som jeg blev lidt skuffet over, er kortromanen ’Maracot-dybet’. Den starter spændende med en ekspedition, hvor man vil forsøge at sende en slags dybvandsklokke ned på 500 meters dyb. Men noget går helt galt, og klokken ender 8 km nede på havets bund, hvor ekspeditionen gør en overraskende opdagelse. Desværre ændrer historien sig mod slutningen til en spirituel fortælling, hvilket helt ødelægger historiens flow.

Science Fiction Cirklen udgiver jævnligt ældre science fiction, som er glemt af samtiden. Fare! er en del af denne udgivelsesrække, og samlingen afsluttes af et interessant efterord af Niels Dalgaard, hvor han fortæller lidt mere om novellerne og Arthur Conan Doyles forfatterskab. Man behøver dog ikke at være specielt interesseret i science fiction for at nyde Fare!, for blandingen af røverhistorier og seriøsitet gør novellerne til både spændende og underholdende læsning for alle.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Amerikanerens historie
Keinplatz-eksperimentet
Thoths ring
Stilhedens stemme
Fiaskoen i Los Amigos
Den store Brown-Perigord motor
Monsteret i minen
Rædslen fra højderne
Fare!
Maracot-dybet

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 298 sider

Andre verdener / red. Niels Dalgaard

Andre verdener / red. Niels DalgaardSex med aliens og nedfrysning som middel til udødelighed er nogle af ingredienserne i en antologi af noveller skrevet af ti danske forfattere, der ikke normalt skriver science fiction

Jeg har i mange år holdt af science fiction-genren, blandt andet fordi at selvom den måske foregår i et fremmed univers langt ude i fremtiden, så fortæller den lige så meget om virkeligheden som en realistisk samtidsroman. Her bruges bare andre teknikker. I Andre verdener beviser ’ikke genre’-forfattere, at science fiction ikke bare er triviel genrelitteratur, men at det kan bruges til at fortælle en relevant og interessant historie.

Min favoritnovelle er skrevet af Grete Roulund, som ikke er helt ukendt i science fiction-cirkler. Hun har blandt andet skrevet romanen Efter år nul om tiden efter en omfattende atomkatastrofe. Hun har også skrevet både samfundsskildringer, spændingsbøger, humoristiske fortællinger m.v. ’Case Story’ foregår i en fremtid, hvor man har fundet kuren for mange sygdomme og nu er begyndt at optø de nedfrosne igen. Det er dog ikke uproblematisk, for dels kan ”fryserne” have både fysiske og psykiske skader. Dels bliver der mindre og mindre leverum til nutidens mennesker.

Lidt i samme boldgade befinder novellen ’Downloaded’ af Stig Dalager sig, hvis slutning fik mig til at tænke på et af mit livs læseoplevelser, nemlig Frysepunktet af Anders Bodelsen. I en fremtidsverden vækkes hovedpersonen til et nyt liv, hvor bevidstheden er overført digitalt. Han sættes i gang med en opgave, hvor han skal undersøge det 20. århundredes familierelationer, og i den forbindelse støder han på en kvinde, han kendte dengang. Men kan forholdet fra dengang leve i denne nye verden?

Endelig vil jeg også fremhæve Jan Sonnergaards ’Totusindogtredive, totusindogtredive’, som er en ganske kort novelle om en mand, der befinder sig i et kompleks, hvor han hele tiden bliver overvåget – måske. Han skal følge reglerne, som dog ændrer sig hele tiden, ellers bliver han skudt op til overfladen. Historien udspiller sig i en fremtid efter en ikke nærmere beskrevet katastrofe, som har udslettet en stor del af menneskeheden, og novellen er trods af sit korte format en skræmmende perle.

De ti forfattere bruger meget forskellige midler, men fælles for historierne er, at de rammer noget alment menneskeligt midt i al deres fremmedartethed. Andre verdener er en rigtig spændende og velskrevet antologi som kan anbefales til alle – også hvis du normalt ikke læser science fiction.

(Anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Leyla Tamer: Milliardæren
Stig Dalager: Downloaded
Grete Roulund: Case story
Charlotte Weitze: Akvanauterne
Jokum Rohde: Ægirsgadesekvenserne
Jan Sonnergaard: Totusindogtredive, totusindogtredive
Ulla Ryum: Dengang engang
Viggo Madsen: Patent på tilværelsen
Gitte Morsund: Zonen
Søren Toft: Hr. Fuptogts dyrehandel

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 229 sider