Krimimessen 2024 i Horsens er slut efter to dage fulde af oplevelser. Jeg fik ikke hørt så mange oplæg, men heldigvis fik jeg oplevet stemningen og hilst på nogle kendte ansigter. Og så blev det også til lidt nyindkøb, som jeg glæder mig til at læse.
Om Krimimessen 2024:
Krimimessen er en årlig festival arrangeret af Horsens kommunes biblioteker med fokus på at hylde og fejre kriminallitteraturen og genren i alle dens afskygninger, som afholdes i FÆNGSLET i Horsens.
Krimimessen blev afholdt første gang i 2001, dengang som en temadag om den nordiske kriminalroman på Horsens Ny Teater med deltagelse af ca. 200 gæster og fem nordiske forfattere. I 2007 rykkede messen ind på FÆNGSLET og har været der lige siden. I årenes løb har Krimimessen ud over de nordiske lande haft besøg fra bl.a. Tyskland, England, Skotland, Frankrig, Italien, Portugal, USA, Sydafrika, Cuba, Kina og New Zealand.
Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder på Horsens Bibliotek. Denne blog startede som en web-udgave af min hovedopgave fra Biblioteksskolen i Aalborg: "Gyseren - om subgenrer, psykologi og eventyrtræk".
Opgaven eksemplificerede sig i Stephen Kings forfatterskab, og gyseren.dk indeholder også et særligt afsnit om Stephen King, som en af de helt unikke gyserforfattere i dag.
Gyseren.dk indeholder derudover også omtaler og anmeldelser af film og bøger indenfor de fantastiske genrer samt krimi og spænding.