Siden 1943 har Willumsens slagteri stået øde hen og Ilinghøj er gået fra en livlig landsby til at være stort set affolket. Men nu skal Ilinghøj genrejses til fordums storhed. Igen skal der tjenes penge, igen skal der fødes børn og igen skal de fastboende belønnes for deres troskab.
Willumsens slagteri er Alice Aagaard og Peter Pedersens debutroman. Jeg har tidligere læst Aagaards to novellesamlinger: Galgeleg og Gravsoen med stor fornøjelse, mens ægtemanden Peter Pedersen blandt andet står bag tegneserien Im Beruf. Mine forventninger var derfor høje, og heldigvis blev de indfriet.
Romanen udspiller sig over ni dage i november. Hver dag er opdelt i mindre kapitler med forskellige fortællerstemmer. Vi hører drengen Sebastian, politimanden Thomas, hjemmeværnsmanden Erland m.fl., men også Willumsens Svineslagteri og landsbyen Ilinghøj har en stemme i fortællingen.
Historien indledes, da en ejendomsmægler ankommer til det gamle slagteri for at stille et ’til salg’ skilt op. Efter 81 år har Nordgaard kommune endelig sat de forfaldne bygninger til salg, og nu skal de sælges til højestbydende i en lynrunde. Den enlige mor, Thea, byder højest, og snart flytter hun med sønnen Sebastian fra Aarhus til Ilinghøj.
Slagteriet er i sølle stand, men Sebastian er begejstret for området, der lokker med spændende steder at udforske, mens Thea med flytningen håber at få fred for en ukendt stalker. Hun slipper dog ikke for problemer, for stærke kræfter i landsbyen er imod, at hun vandt udbuddet.
Samtidig flytter også politimanden Thomas til Ilinghøj. For hans vedkommende er det dog ikke frivilligt. Han fik valget mellem at tage jobbet i Nordgaard kommunes nærpoliti eller blive suspenderet. Thomas ankommer med en mulig voldssag i bagagen, vodka i blodet og et afsluttet ægteskab – som for Thomas vedkommende ikke er helt afsluttet.
Kort efter sin ankomst bliver Thomas opsøgt af Stig, der leder det lokale museum. Han fortæller, at flere personer er forsvundet sporløst fra byen gennem årene. Den tidligere betjent var ikke interesseret i at efterforske forsvindingerne, men måske vil Thomas?
For selvom kriminaliteten er lav og aldersgennemsnittet højt, er Ilinghøj ikke fredelig. Mystiske ting sker i Willumsens slagteri, og hver dag ved solopgang og igen ved solnedgang lukkes alle døre, og gardinerne trækkes for vinduerne i den lille landsby. Ingen begiver sig ud i tusmørket, hvor ‘noget’ huserer.
Der rulles mange handlingstråde ud i begyndelsen, og først et stykke inde i historien begynder de at samles. Det gør, at man skal holde tungen lige i munden i starten. Samtidig fungerer det dog også som en god metode til at skabe en usikker atmosfære for læseren. Vi kan ikke gennemskue, hvad der vil ske på næste side, eller hvilken drejning plottet nu tager. Har vi at gøre med en overnaturlig ondskab? Eller blodtørstige landsbytosser? Er det måske begge dele? Det fungerer rigtig godt.
Jeg synes også, at det er fedt, at romanen udspiller sig i en dansk provinsby og trækker tråde til dansk historie. I efterordet fortæller forfatterne, hvordan de har ladet sig inspirere af Danmarkshistorien og den nordiske mytologi uden dog at skrive en historisk roman. Vi har nemlig masser af skræmmende myter i Norden. Tag for eksempel Draugen, eller drog som han kaldes i Willumsens slagteri. Eller det faktum at der i et lille land som Danmark findes over 80.000 gravhøje. Vi vader praktisk talt rundt på vores afdøde forfædre.
Som en lille skæv detalje lader forfatterne os lytte med på tv- og radioudsendelserne, Ilinghøjs indbyggere har kørende i baggrunden undervejs i romanen. Det fungerer både som små sidebemærkninger til handlingen, som når en ekspert udtaler, at “udviklingen er bekymrende“, i samme øjeblik Thea ringer til Thomas for at få hjælp. Men det er også en løbende, satirisk kommentering af omverdenens syn på ‘Udkantsdanmark’ og menneskene der bor der, via et hav af eksperter der udtaler sig om “udgiftstunge borgere, der ikke bidrager positivt til skattegrundlaget” og nødvendigheden af at “afvikle dele af Udkantsdanmark” og så videre. Bemærkninger som rent faktisk tager udgangspunkt i virkelighedens debat!
Endelig er jeg også nødt til at rose romanens fantastiske forside. Jeg er vild med den røde krage, der i den grad fanger øjet og samtidig symboliserer romanen i flere led. For eksempel anses kragen historisk for en budbringer om ulykke og død, mens et brugt udtryk for langt ude på landet er: “Hvor kragerne vender”. Derudover er kragefamilien stor og tæller også blandt andre skader og ravne. Sidstnævnte var guden Odins fugle, og før Dannebrog faldt ned fra himlen, brugte danerne Ravnefanen med en sort ravn på et rødt klæde som banner i krig (Flådens historie).
Jeg hyggede mig gevaldigt under læsningen af Willumsens slagteri, der blander dansk folklore med debatten om Udkantsdanmark i et velskrevet og underholdende gys. Og bedst af alt afslører efterordet, at Aagaard og Pedersen skriver på en forløber til historien, som udspiller sig i 1943. Jeg kan næsten ikke vente …
Uddrag af romanen:
Sandheden er, at har man først købt hus i Ilinghøj, slipper man aldrig herfra igen. Husene er usælgelige, liggetiden tælles i år. Flere af byens huse er forladte med postkasser, der ikke længere bliver tømt. Indbyggerne er døde af alder, arvingerne har frasagt sig deres arv. En af de faldefærdige bygninger er byens tidligere svineslagteri, en anden er byens smukke, nu lukkede landsbykirke. Begravelser må klares fra Nordgaard Kirke.
To gange dagligt kører en skolebus igennem byen, landsbyens få børn går i Nordgaard Skole, men med den stadig højere gennemsnitsalder i Ilinghøj, bliver det snart ikke nødvendigt længere. Fødselstallet i byen er nul. Ilinghøj er en såkaldt død landsby, byen har ingen forretninger og kun en håndfuld arbejdspladser. Butikken er lukket, står der uden for Din lokale købmand. Og uden for bilværkstedet. Og uden for genbrugsbiksen. Og uden for bageren. (side 25)
Om Willumsens slagteri:
Udgivelsesår: 29.03.2024
Forlag: Byens, 529 sider
Omslag: Helene Kirkegaard
Illustrationer: Peter Pedersen
Læs også:
Dæmoner af Carina Evytt
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Lotteriet af Shirley Jackson
Skidt klædte mænd med baseball bat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen
Vardekød af A. Silvestri
Diget af Teddy Vork
Det sidste hus af Jonas Wilmann
