Bibliotekets vindue af Margaret Oliphant er nyeste bind i 2 Feet Entertainments klassikerserie. Lækre, små udgivelser med oversete værker af både kendte og glemte forfattere.
Første bog i klassikerserien var Dommerens hus med noveller af Bram Stoker, hvoraf to ikke tidligere var oversat til dansk. En i nutiden mindre kendt forfatter blev repræsenteret i serien tidligere i år, nemlig Edward F. Benson med samlingen Og ikke en fugl synger. Samt ikke mindst Døden og kvinden fra 2023 hvor Steen Langstrup har udvalgt og oversat ni klassiske gysernoveller skrevet af kvinder i årene 1831 til 1921. At skotske Margaret Oliphant ikke bidrog til sidstnævnte samling, skyldes alene at hendes bedste noveller var væsentlig længere end de øvrige bidrag.
Men med Bibliotekets vindue, der indeholder to noveller af Oliphant fra henholdsvis 1876 og 1896, råder Steen Langstrup bod på det.
Om novellerne skriver Langstrup:
De to noveller i denne bog er skrevet med 20 års mellemrum og viser Oliphant som en både alsidig og stemningsfuld forfatter, der giver historierne og sproget plads til at folde sig ud. Det er gotisk uhygge, finurligt og dragende, men aldrig blodigt eller modbydeligt.
Jeg har sagt det mange gange før, og det gælder stadig. Jeg elsker disse stemningsfulde, gotiske noveller, der fremmaner fortiden, men stadigvæk holder i nutiden. Og det gør Margaret Oliphant.
Titelnovellen fra 1896 indleder samlingen. Jeg-fortælleren er en kvinde, der fortæller om sine oplevelser under en ferie hos en ældre tante, da fortælleren var en ung pige. Her sad hun tit i en vindueskrog og læste, mens hun observerede livet ude på gaden og fulgte med i tantens besøg i stuen. En dag begynder de ældre damer at tale om et vindue i biblioteksbygningen på den modsatte side af gaden. De diskuterer om, hvorvidt det er et virkeligt vindue eller blot malet på muren. For fortælleren er der dog ingen tvivl. Naturligvis er det et rigtigt vindue, for hun kan skimte noget af indretningen. Dog kun ved skumringstid! Og som dagene går, drages hun mere og mere mod det, hun ser i rummet overfor.
Just as Oliphant blurs the boundaries between night and day, so she merges the worlds of the living and the dead, the seen and unseen, reality and fantasy. The story could be read as a supernatural or a psychological experience. The pivotal character in these stories can always see what the others cannot, having an insight into a reality beyond that which is conventionally accepted. (BBC.co.uk)
Samlingens anden novelle, ‘Det hemmelige kammer’, er skrevet i 1876, og her fortælles historien af en alvidende fortæller. Vi hører om slægten Randolph, der gennem århundreder har ejet slottet Gowrie. Her har de været en konstant del af historien, men på en underlig ambivalent måde. For selvom de det meste af tiden levede jævne liv, kunne de pludseligt kaste sig ud i ekstraordinære satsninger, som ofte førte til afsløringer af en eller anden form for beskidt spil.
Ved historiens begyndelse står den unge Lindores overfor at få afsløret familiens hemmelighed, der kun kendes af greven og hans arving. På overfladen handler hemmeligheden om placeringen af et mystisk kammer i slottet, som ingen kan finde. Men det viser sig, at afsløringen af kammeret kun er begyndelsen.
Selvom vi får historierne i omvendt kronologisk rækkefølge, mærkes der en tydelig udvikling i Margarets Oliphants pen. Den tidlige novelle er en klassisk gotisk fortælling om en hjemsøgt slægt, hvor det er et ydre drama, der driver uhyggen. Hvad er det for en hemmelighed, det mystiske kammer gemmer på? Kan nutidens rationelle tilgang overvinde forbandelsen? Kan troen på Gud? Med brugen af en alvidende fortæller får læseren desuden indblik i alle historiens detaljer, og der er ikke så meget brug for at tolke historien selv.
Selvom der til dels er en åben slutning i ‘Det hemmelige kammer’, så overlader Oliphant meget mere af historiens fortolkning til læseren i ‘Bibliotekets vindue’. Her er intet ydre drama og ingen fyldestgørende forklaringer. Vi følger blot den unge piges voksende besættelse af, hvad der befinder sig bag vinduet i biblioteket. Og for mig er det ret imponerende, hvor urovækkende det føles at læse denne på overfladen enkle og udramatiske historie.
Jeg har ikke tidligere læst noget af Margaret Oliphant, men er glad for at få hende præsenteret på dansk. Måske kommer der med tiden flere oversættelser af hende? I hvert fald kan jeg kun anbefale Bibliotekets vindue til alle, der holder af stemningsfuld gotik.
Om Bibliotekets vindue:
Udgivelsesår: 22.04.24
Forlag: 2 Feet Entertainment, 124 sider
Omslag: Steen Langstrup
Oversættelse: Christina Frøkjær
Indhold:
Bibliotekets vindue (The Library Window, 1896)
Det hemmelige kammer (The Secret Chamber, 1876)
Læs mere om Margaret Oliphant og hendes forfatterskab på BBC’s hjemmeside
Læs også:
Gengangerfortællinger af Wilhelm Bergsøe
Spøgelseshistorier af Charles Dickens
Timerne efter midnat af Sheridan Le Fanu
Vennernes ven af Henry James
Døden og kvinden / red. Steen Langstrup
Den store gud Pan og andre fortællinger af Arthur Machen
Horla af Guy de Maupassant
Olalla af Robert Louis Stevenson
Fire noveller af Christian Winther
