Pramdrageren er makkerparret Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøes tredje roman, og det er en bog, jeg har set frem til at læse, siden jeg erfarede, at den var på vej.
Et kort forord introducerer os til pramdragernes historie på Gudenåen. Her får vi blandt andet en oversigt over alle de varer, der i 1847 ifølge toldvæsenet i Randers, blev transporteret på årets 900 pramrejser på Gudenåen. Vi får også et indblik i samtidens ringeagtende syn på pramdrageren, samt en hilsen til forfatteren Hilmar Wulff der i 1965 udgav romanen Pramdragerne på Gudenåen.
Martin og Jacobs roman er dog en helt anden historie end Hilmar Wulffs, men som altid er den velskrevet, interessant og åben for fortolkning.
Fortællingen udspiller sig i Randers i slutningen af 1800-tallet, og hovedpersonen er pramdrageren Jeppe. Vinteren nærmer sig sin afslutning, så det samme gør Jeppes job som kul-kusk, som han har haft vinteren over. Han drømmer om at få en fast stilling som kusk, for ligesom sin hustru Asta ønsker han at stige i de sociale grader.
Men så bliver han opsøgt af vennen Niels, der også er pramdrager. Niels har fået tilbudt et job af københavneren Felix Høst. Han vil fragtes ad Gudenåen opstrøms mod Silkeborg, til han finder et bestemt udspring. Han vil betale gode penge for turen, men de skal rejse allerede dagen efter.
Jeppe er i tvivl, for det er både koldt og farligt at begive sig af sted så tidligt på året. Men de mange penge kan være begyndelsen til et nyt liv, så han ender med at sige ja.
Sammen med Niels og Svein som han har arbejdet med tidligere, og den unge Per hvis far også var pramdrager, starter Jeppe den anstrengende rejse. Men intet er, som det plejer. Gudenåens velkendte forløb, som pramdragerne plejer at være så fortrolige med, fører pludselig ind i ukendt land, og det går op for Jeppe, at Felix Høst ikke har fortalt dem hele sandheden om rejsens formål.
Genremæssigt ligger Pramdrageren i en anden boldgade end både Randvad og Blodbaner. Denne gang har makkerparret skrevet en rendyrket historisk roman tilsat undertoner af mørk folklore. Stilmæssigt er her også tale om noget nyt. De to første romaner blev fortalt i flere spor og med spring i tid og tekstens udtryk. Denne gang fortælles historien i et langt kronologisk forløb gennem Jeppe og uden opdeling i kapitler.
Martin og Jacob har tydeligvis lagt et stort research-arbejde i romanen. Tidsbilledet af Randers fremstår troværdigt, og vi får god tid i starten til at komme ind i fortællingen. Også pramdragernes strabadser beskrives så levende, at det føles som om man befinder sig ved Gudenåen sammen med dem. Det er rigtig godt skrevet.
Som fortællingen skrider frem, og historien flytter sig fra Gudenåens hovedløb, til forgreningen der skal fører Felix Høst til udspringet, øges tempoet i historien. Tiden føles pludselig anderledes, og uforklarlige og foruroligende hændelser begynder at ske for mændene. Stemningen bliver mørkere, og til sidst stilles Jeppe overfor et endeligt valg.
Jeg kunne rigtig godt lide Pramdrageren, men man skal ikke læse den og forvente en hårrejsende horrorfortælling. I stedet er her tale om en stemningsfyldt, langsomt strømmende historie om en tid, hvor hverdagen kunne være ubarmhjertig. En fortælling om at drømme om noget andet og bedre, og om hvor langt nogen er villige til at gå for at opnå det.
En varm anbefaling herfra.
Uddrag af romanen:
Nu, hvor Jeppe nærmer sig hjemmet, forestiller han sig sine slidte støvler, der sidder fast i mudderet langs åen, og rebet, der skærer skarpt i hænderne, så huden brydes, når kågen skal hales forbi en swot mand. Han tænker på regnen, der hamrer ned fra en grå, trist himmel. Den dårlige mad og de skrækkelige nætter med mavepine. Kaffen er som regel højdepunktet på de lange træk.
Ser man på Jeppes krop, er der et utal af ar, som fortæller den samme historie. Det er historien om slid og ham som trækdyr. Helt ind i sit inderste væsen ønsker Jeppe at læge alt dette bag sig, længe inden han bliver kasseret som en gammel, træt hest. Men det kræver en fast stilling, måske som kusk, måske som noget andet. Eller måske kræver det netop dét, Niels tilbyder? En genvej.
Hovedsagen er, at fremtiden er langt fra den forbandede å, selvom det kræver, at han skal på flere ture langs åen. Gudenåen. Han sukker stille ved tanken. (side 24)
Om Pramdrageren:
Udgivelsesår: 04.09.2024
Forlag: 2 Feet Entertainment, 187 sider
Omslag: Steen Langstrup
Læs også:
Furie af Christian Kronow
Kvinden der kom med kage af Steen Langstrup
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Klapsejler af Vibeke Marx
Lysbringersken af Palle Reimann
En stormnat af Martin Schjönning
Diget af Teddy Vork
Randvad af Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe
Willumsens slagteri af Alice Aagaard & Peter Pedersen
