Siden 2012 har Dansk Horrorselskab uddelt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse. I år er prisen gået til makkerparret bag Pramdrageren, Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen, som venligt har stillet op til et mini-interview.
Hvordan opstod idéen til Pramdrageren?
I forhold til vores to første fælles romaner kunne vi godt tænke os at rejse tilbage i tiden. Samtidig var der noget ved pramdragererhvervet, som satte et eller andet i gang, da vi først begyndte at tale om det. Vi vidste med det samme, at det ville blive en helt anden bog end vores to første. Helt konkret fik fortællingen sit første kød på kroppen efter en tur til Randers. Vi havde fortalt om ”Blodbaner” på Hovedbiblioteket i Randers og derefter gik vi ud i det randrusianske natteliv. Mellem forskellige bodegaer, øl og godt humør, blev ideen om ”Pramdrageren” for alvor født.
Hvad har overrasket jer mest ved modtagelsen af Pramdrageren?
Udover de meget positive reaktioner, så er det, at bogen både er blevet godt modtaget af dem, der læser historiske romaner OG af dem, der dyrker gyset. Det er vi meget stolte af. Vores ambitioner var at skrive en karakterbåret roman, om et menneske i en brydningstid tilsat myter fra Gudenåen. Vi havde sådan set slet ikke planer om at lave en uhyggelig bog. Undervejs talte vi faktisk mest om, at den ikke måtte føles for ”fantasy-agtig”.
Har I måtte researche anderledes denne gang, i og med historien udspiller sig for over 100 år siden?
Ja, det har krævet noget mere. Der har jo været flere ture på arkiverne, men ellers er vores tilgang den sammen: Det skal føles troværdigt, og ikke som kulisse-fortællinger, så vi har i skriveprocessen, og i de mange gennemskrivninger, et sprogligt fokus på at det skal fremstå ægte og troværdigt.
Jeg ved, I har kendt hinanden i 40 år og har skrevet sammen før. Hvad er udfordringerne/fordelene ved at skrive sammen?
Den umiddelbare, og gigantiske fordel er, at det man skriver, bliver læst igennem med det samme. Der kommer ikke først respons efter at hele bogen er skrevet. En udfordring, som jo faktisk bliver en kæmpe fordel, er at man skal kunne tage imod kritik, at man skal slippe kontrollen og se, hvor makkeren rent faktisk gør både din og sin egen tekst bedre – og omvendt. Det skaber for os en fantastisk synergi, også fordi vi er meget forskellige, men at vi har det samme fokus på at litteraturen og den sproglige form. Ikke mindst har vi det sjovt med at skrive sammen.
De to første romaner, I skrev sammen, kan man vist godt kalde mere genretypisk horror end Pramdrageren. De var også skrevet med flere fortællere, skift i tid og sted m.m. Hvor bevidste har I været om, at Pramdrageren skulle være anderledes?
Meget bevidste. Vi vil ikke at gentage os selv og forsøger derfor helt målrettet at udfordre os selv kreativt. Før vi begyndte, har vi snakket meget klart om, hvad de overordnede målsætninger for romanens form skulle være. Det har vi faktisk gjort hver gang. Men essensen er den samme: At skabe gode fortællinger, med skarpt fokus på det sproglige og ikke så meget på plot, uanset hvilken genre vi skriver i.
Pramdrageren er udgivet på forlaget 2 Feet Entertainment, som også udgav sidste års prisvinder Ubuden af Teddy Vork. Hvor meget betyder samarbejdet med forlaget for det endelige resultat?
Kort sagt: Det betyder utroligt meget! Steen er en meget erfaren forfatter og redaktør og han var, igen kort sagt, med til at gøre bogen endnu bedre. Og det er fedt at opleve.
I har begge to skrevet fagbøger hver for sig. Kan I forestille jer engang at finde et fælles projekt her?
Måske. Hvis vi kan finde noget der giver mening og hvor vor vores forskellige interesser og kompetencer kan løfte en ide til noget bedre.
Jeg hørte jer fortælle på Skrækfest, og her afslørede I, at I allerede er i gang med et nyt projekt. Vil I fortælle lidt om det?
Det bliver en historisk roman, der foregår i Aabenraa i slutningen af 1500-tallet. Fokus er at det er en flerstrenget fortælling, en kollektivroman, for netop at lave noget nyt. Plottet er på plads og det er strukturen også. Det bliver noget om overgreb, noget med et mord, noget med hævn og noget med at være barn. Arbejdstitlen er ”Vintergækkerne”. Vi må se om den også ender med at blive læst som en gyser. Grum bliver bogen i hvert fald.
Læs også:
Pramdrageren (2024)
Blodbaner (2021)
Randvad (2018)
Undergang / red. Martin Schjönning
Rama Rama (2020)
Thelema (2018)
Åndemanerne (2015)
1900 – et århundredes tusmørke (2022)
Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann (2016)
Farvel, min astronaut – Lige under overfladen 8 / red. Carl-Eddy Skovgaard (2013)
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen (2012)
