Jeg var ganske sikker på, at jeg havde læst Ghost Story af Peter Straub for mange år siden. Men da jeg i forbindelse med arbejdet ville genlæse den, opdagede jeg, at det havde jeg ikke. Så i stedet for genkendelsens glæde blev det nyhedens forventning – selvom romanen er næsten lige så gammel som jeg selv.
Ghost Story indledes af en prolog, hvor vi følger vi en mand, der har kidnappet en lille pige og kører gennem USA, mens han samler mod til at slå hende ihjel.
Herfra springer historien til den lille by Milburn, hvor vi møder fire ældre venner, der kalder sig Dosmer Klubben. De har kendt hinanden i mange år, og mødes hver måned for at fortælle hinanden uhyggelige historier. Måske er de sande, måske er de opspind?
For et år siden døde det femte medlem af deres kreds, Edward Wanderley, under en fest hos lægen John Jaffrey. Siden da er vennerne blevet hjemsøgt af onde drømme. De beslutter sig for at invitere Edwards nevø til Milburn i håb om, at han kan hjælpe med at afklare, hvad der egentlig skete med Edward til Jaffreys selskab. Og om det har nogen forbindelse med Eva Galli, en kvinde fra deres ungdom. Kun Richard ‘Ricky’ Hawthorne er imod. Han er overbevist om, at invitationen er en fejltagelse. At forandring altid er til det værre.
Og noget kunne tyde på, at han har ret. For snart hjemsøger mystiske begivenheder Milburn. Får findes døde på marken med halsen skåret over, men uden blod i nærheden. Skræmmende fragmenter fra Dosmer Klubbens fortællinger dukker pludselig op i den virkelige verden, og så begynder dødsfaldene blandt byens indbyggere.
Til sidst kan vennerne ikke benægte det længere. Noget ondt hjemsøger Milburn og har særligt kig på dem.
Med tanke på, at Ghost Story er fra 1979, er både kompositionen og plottet originalt og nytænkende. Romanen krydsklipper mellem tid og sted og fortællesynsvinkler. F.eks. fortælles Dosmer Klubbens afsnit i 3. person, mens Dons optegnelser fortælles i jeg-form.
Fortællingen bevæger sig ligeledes i flere planer mellem drøm og virkelighed. Sker det virkeligt, eller er det drømme eller projektioner af skyldfølelse over fortidens hemmeligheder, personerne oplever?
Endeligt og ikke mindst drejer Peter Straub væk fra de traditionelle gotiske monstre, og introducerer en urgammel ondskab. Et greb også Stephen King senere benytter sig af.
De mange spring skaber en løbende suspense. Vi får drypvise oplysninger, som vi ikke helt ved, hvor hører til. Men efterhånden knyttes de forskellige handlingstråde sammen, og historien kulminerer i en nervepirrende slutning.
Undervejs sender Straub referencer til flere horror-koryfæer. Oplagt er Nathaniel Hawthorne hvis roman Huset med de syv gavle, Don undervejs i romanen holder en forelæsning om. Hawthorne er ligeledes efternavnet på advokaten Ricky (hvis partner i øvrigt er James, som i Henry James). Derudover er Jaffrey både navnet på et medlem af Dosmer Klubben såvel som en karakter i Huset med de syv gavle. Og mon ikke kapitlet Oktoberfortællingerne er et cadaue til Ray Bradburys novellesamling The October Country.
Jeg var absolut godt underholdt af Ghost Story, så har du heller ikke fået læst den endnu, kan den kun anbefales.
Jeg har læst den danske oversættelse fra 1979. Der udkom dog en revideret udgave i 2007 med titlen Spøgelseshistorier, hvor sproget er gjort mere nutidigt. Jeg har efterfølgende fået oplyst, at begge de danske oversættelser er forkortede, så på en måde har jeg stadig Ghost Story til gode 🙂
Andre skriver:
Fra Sortsand:
Det ældgamle, gotiske motiv med spøgelset, der som repræsentant for fortiden, hjemsøger nutiden, har dermed trods modernismen tilsyneladende ikke mistet meget af sin umiddelbare, konceptuelle styrke. Spøgelsernes tag i både læsere og forfattere synes umindsket, men de fleste radikale nyfortolkninger af genren har ikke vundet noget stort publikum, fordi man åbenbart fortsat helst vender tilbage til genrens guldalder i tiårene omkring 1900. Man kan imidlertid også skabe livskraftige værker på bagudskuende litterære værdier. Det viste Peter Straub, for hvem det lykkedes at skabe et værk, der bygger bro mellem den traditionelle spøgelsesfortælling og en moderne iscenesættelse. Et værk uden genrens vante og stærkt klichéprægede rammeværk i form af kirkegårde, hvæsende gaslamper og forladte huse på heden. (Læs hele anmeldelsen her)
Steve Stred:
This book is a masterclass is developing atmosphere and keeping the reader’s mind agape with potential. Really, really dark and disturbing book and one that should be considered a must-read. (Læs hele anmeldelsen her)
Frank’s Book Log:
Ghost Story is an uneven—yet at times startlingly effective—supernatural horror with memorable characters and a vivid small-town setting. Just don’t expect traditional ghosts. (Læs hele anmeldelsen her)
Om Ghost Story:
Udgivelsesår: 1979
Forlag: Chr. Erichsens Forlag, 293 sider
Oversætter: Mogens Cohrt
Indhold:
Prolog – På vej mod syd
1. del – Efter Jaffreys selskab
1. Dosmer Klubben: Oktoberfortællingerne
2. Jaffreys selskab
2. del – Dr. Rabbitfoots hævn
1. Kun en almindelig mark, men hvad plantede de ikke der?
2. Alma
3. Byen
3. del – Vaskebjørnsjagten
1. Eva Galli og manitouen
2. Byen belejret
3. Den sidste af Dosmer Klubben
Epilog – Møl i en dræbende krukke
Besøg Peter Straubs hjemmeside
Læs også:
Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Biblioteksbetjenten af Stephen King
Skyggernes Hus af Peter Straub
