Svenske Alexandra-Therese Keining har en baggrund som manuskriptforfatter, og er kendt for historier der udforsker menneskelig adfærd og psykologi. Det gør hun også her i sin debutroman Kannibalen, som er inspireret af det virkelige “kannibalmord” i Malmø i 1979.
Det skaber røre i Malmøs offentlighed, da den berygtede morder Carl Bengtson bliver sat på fri fod efter 40 års indespærring. Carl Bengtson begik et brutalt mord på sin kæreste i 1970erne og har siden været indlagt på afsnit 57 på Skt. Clemens Psykiatriske Hospital, men er nu af øverste myndighed blevet erklæret egnet til udgang. Den kun 19-årige Bruno, bliver som et led i sin afsoning af samfundstjeneste sat til at passe på den tilsyneladende harmløse ældre mand.
Da en af sygeplejerskerne fra Skt. Clemens findes død sammen med sin hund ude i en skov, vækker det politiefterforsker Miriam Albas mistænksomhed, og da en syvårig pige efterfølgende forsvinder i nærheden af Bengtsons lejlighed, begynder rædslen at sprede sig. Er Carl Bengtsons makabre lyster virkelig forsvundet, eller ligger de bare dybt begravet i ham? (Forlagets beskrivelse)
Jeg var godt underholdt under læsningen af Kannibalen, som er både barsk og ubarmhjertig. Ret få sider inde sker det første dødsfald, og som hundeelsker kunne jeg næsten ikke bære at læse det. Men Keining har ikke skrevet en krimi, der stryger læseren med hårene. Til gengæld får man bl.a. et indblik i en verden jeg som middelklasse-dansker kun kender gennem medierne.
Romanen fortælles i tre hovedspor. Dels gennem Carl Bengtsons optegnelser, dels gennem den unge Bruno der aftjener samfundstjeneste som Carls hjælper og dels gennem kriminalinspektør Miriam Alba. Keining får på få sider romanens karakterer til at fremstå levende, og jeg blev hurtigt investeret i både Miriam og Bruno.
Portrættet af Bruno er til tider næsten rørende. Vi hører om en utilpasset ung mand, der flygtede til Sverige med sin mor, da han var barn. Hvordan han allerede som 13-årig blev fascineret af den lidt ældre, kriminelle Malik. Hvordan valg – og manglende valgmuligheder – har ført til, at han som 19-årig har bevæget sig ud over samfundets kant.
Heller ikke Miriam har haft et helt let liv. Hun er netop vendt tilbage på arbejdet efter at have fået fjernet en tumor. Smerterne er stadigvæk overvældende, og samtidig venter hun på svar på, om hun skal i gang med strålebehandling. På trods af at Miriam ikke fungerer på fuld kraft, er det alligevel hende, der opdager en uregelmæssighed i sygeplejersken Zaidas formodede selvmord. Hun har dog svært ved at få ørenlyd hos sin chef, der er mere bekymret for afdelingens budget end at efterforske en sag, der ligner selvmord.
Med opbakning fra kollegaen Jack Westerlund får hun alligevel gennemtrumfet et opfølgende besøg hos overlægen Julia Backman, der stod bag udslusningen af Carl. Miriam er sikker på, at noget ikke stemmer, men hvad?
Ind i mellem kapitlerne om Miriams efterforskning og om Bruno får vi i glimt indblik i den psykisk syge, men meget intelligente Carl. Carl har været indlagt som patient på Skt. Clemens Psykiatriske Center siden 1979, efter han slog sin kæreste ihjel og spise hende. Carls forhistorie er ubehagelig, men nu er han gammel og ikke mere farlig for samfundet. Eller det mener Julia Backman i hvert fald. Spørgsmålet er, om hun har ret?
Kannibalen er en spændende krimi, der nærmest læser sig selv. Jeg blev hurtigt grebet af historien, og ikke mindst af den skræmmende realistiske beskrivelse af hvordan kriminelle i Sverige rekrutterer børn til alt fra narkosalg til lejemord. Bestemt en anbefaling her fra.
Om Kannibalen:
Udgivelsesår: 06.02.2026
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 282 sider
Omslag: Simon Lilholt, Imperiet
Originaltitel: Kannibalen (svensk)
Oversætter: Anna Stisgaard
Læs også:
Suffløren af Donato Carrisi.
Passager 23 af Sebastian Fitzek.
Mand uden ansigt af Dennis Jürgensen.
Tandsamleren – Blodengel 1 af Lotte Petri.
Alfabet-serien af Lars Thomassen.
