Det kontradiktoriske princip – Mere end overlevelse / red. René Roer Thygesen

Det kontradiktoriske princip er første bind i Science Fiction Cirklens nye årlige antologi-serie.

Siden Science Fiction Cirklen udgav første bind i antologi-serien Lige under overfladen, har jeg læst med med stor fornøjelse. Det var derfor en glæde at høre, at SFC ville fortsætte med en årlig antologi efter redaktør Carl-Eddy Skovgaards død i 2025. Carl-Eddy nåede at udvælge novellerne til bind 19 Mere end overlevelse, som blev færdigredigeret af Johannes Lundstrøm. Efter Carl-Eddys ønske får serien fremadrettet en ny titel, og inspireret af hvordan titelnovellen i bind 1 gav navngav serien tilbage i 2007, hedder den nye serie Mere end overlevelse  efter titelnovellen i bind 19.

Science Fiction Cirklen sender atter sin årlige antologi med det bedste af det nye danske science fiction af sted. Efter 19 år under titlen Lige under overfladen skifter vi nu navn til Mere end overlevelse. Indholdet forbliver det samme: en alsidig smeltedigel, hvor danske forfattere, drevne såvel som debutanter, boltrer sig med en mangfoldighed af de udtryk, science fiction kan have. 

For at nævne nogle få, finder du i denne samling: et arkiv, hvor tid kan lagres, en verden befolket af skimmelvandrere, en paralympisk bryder, der lærer at rejse i tiden, en detektiv fra det forrige århundrede og en advokat, der prøver at gennemskue dommerstandens kunstige intelligens. En rotte fra et noget tvivlsomt eksperiment er kommet på afveje, minder kan købes i butik, og en nylig ankommet indvandrer skal spise en hel gris. (Forlagets beskrivelse)

Forventningens glæde var stor, da jeg fik Det kontradiktoriske princip i hånden, og heldigvis kan jeg afsløre, at den nye redaktør løfter arven flot. Som det oftest er med antologier, er det ikke alle novellerne, der rammer mig lige rent. Men som udgangspunkt er der ingen dårligt skrevne historier med, og det i sig selv er et tegn på kvalitet. At nogle temaer appellerer mere til mig end andre, er jo ren subjektiv smag.

Assam Bilal og tidsrejsen af Anders Olesen

Ballet åbnes med en overraskende tidsrejse fortælling. Assam Bilal blev som dreng skudt i ryggen og blev lam. Hans far fik ham introduceret til brydning, og nu er Assam endt som flygtning i Belgien, hvor han er kommet på landsholdet til De Paralympiske Lege. Assam taber første kamp med et brag, men i stedet for at ryge direkte ud giver landstræneren ham en mulighed for en chance mere.

Jeg er vild med Anders Olesens novelle, der ikke er bange for at prikke til ømme emner. Jeg tror f.eks. ikke, at jeg har læst en historie med en handicappet sportsudøver som hovedperson. Oven i er Assam palæstinenser og blev skudt af en israelsk soldat på Vestbredden. Ved hver kamp ser han en israeler i sin modstanders sted, og brydningen fungerer som en ventil for hans had. Som endnu et følsomt punkt er Assam vred over sin udvælgelse til landsholdet. Han føler, han er blevet udvalgt for sit handicap og ikke sit bryde-talent. Så der er flere emner, der kan få folk på barrikaderne i novellen. Vigtigere end det har historien dog også en rigtig interessant tidsrejse-vinkel med en for mig fuldstændig overraskende slutning.

Jeg har tidligere læst novellerne ‘Glemmer du, så husker vi‘, ‘Til sidste dråbe‘ og ‘Virus‘. Alle velskrevne og uforudsigelige – lige som ‘Assam Bilal og tidsrejsen’.

“Tid eksisterer ikke, Assam. Du kender vel det, når tiden flyver afsted eller nærmest står stille? Oplevelsen kan være helt anderledes for den, der sidder lige ved siden af dig. Det er fordi, tid ikke eksisterer som en eksakt størrelse. Du har måske hørt, at tiden går langsommere i rummet på grund af tyngdekraft og hastighed?” (side 19)

Den bortførte grevinde K af Kenneth Hansen

Da jeg startede på Kenneth Hansens novelle, genkendte jeg historien fra Henriette Rostrups roman Grevinden, og var spændt på hvordan den kunne bruges i science fiction øjemed. Jeg havde dog ingen grund til bekymring.

Historien fortælles gennem privatdetektiven Martha Nielsen, der er blevet hyret af grevinde K til at finde ud af, om hendes mand er hende utro. Martha finder hurtigt beviser, men da grevinden opsøger manden på ‘gerningsstedet’, ender hun med at blive bortført. Og da Martha følger efter for at befri grevinden, tager novellen en overraskende, men overbevisende drejning, og bliver underholdende science fiction.

Kenneth Hansen har tidligere udgivet novellerne ‘Manden der kunne undværes‘ og ‘I hjertet af maskinen‘.

En rar fornemmelse af Inger Marie Morell

Vi er i en fremtid, hvor vi ikke i tide fik bremset klimaforandringerne. Hungersnød har hærget, og der er stadig mangel på mad. Pigen Alma bor sammen med sin mor og passer sin online skole. Heldigvis skal hun stadigvæk møde op fysisk på skolen ind i mellem, og hver gang er det så fedt at være sammen med vennerne igen. Også selvom Theo prøver at mase sig ind.

Inger Marie Morell har skrevet en tankevækkende novelle, der bl.a. fokuserer på, hvordan synet på ens nutid hænger sammen med, hvor meget af fortiden man har oplevet. Alma er f.eks. træt af, at hendes mor hele tiden taler om maden i gamle dage. Det kan Alma ikke savne, for hun husker det ikke. I stedet savner hun friheden til at være sammen med sine venner IRL.

Beskrivelsen af Alma er på sin vis brutal, fordi hun er et barn af sin tid, og det kolliderer med vores nutidsopfattelse af moral m.m. En rigtig interessant novelle der ligesom hendes novelle ‘Transformation‘ giver stof til eftertanke.

“Jeg kender det godt. De snakker altid om hvor godt, det var. Jeg kan ikke bruge deres snak til en skid.”

“Jeg er så træt af at høre, om den mad de spiste, da hun var i min alder. Hun drømmer nogle gange om det. Så ligger hun på sovesofaen og lyder som en fucking kogebog. Bare det, at jeg ved, hvad en kogebog er, viser hvor meget skade jeg har taget.”

“Min far snakker altid om at rejse. Og om hvordan man bare kunne tage derhen, hvor man havde lyst til at tage hen. Ferie? Hvad fanden er det?”

“Hvis jeg bare kunne komme ud af lejligheden om aftenen, ville jeg være glad.”

“Netop, de har haft deres tid. Nu er det os, det handler om.” (Side 61-62)

Det kontradiktoriske princip af Caner Cansi

Fikret er advokat. På en arrangeret date med kvinden Sif kommer de til at tale om, hvordan retssystemet fungerer med brugen af Judgment Processing Unit, i daglig tale kaldet DomsMaskinen.

Samtalen får Fikret til at overveje, om det AI baserede system nu også er så pålideligt, som alle mener, og han kaster sig ud i et (ulovligt) forsøg i håb om at afklare det. Men det får uforudsete følger.

“Der var engang en grundsætning, der hed forhandlingsmaksimen. Den dikterede, at sagen alene var oplyst af det, som parterne bragte til sagen. Parterne bestemte selv, hvilke oplysninger, beviser, vidner og så videre, som skulle indgå i sagen. Dommeren blandede sig ikke, og den traf kun afgørelse ud fra det, som parterne bragte frem i sagen. Det er røget helt ud af vinduet  med DomsMaskinen. Den giver ikke kun os advokater og parter forslag og opfordringer, den trækker også selv på den viden, som den besidder eller har adgang til.”

“Hvorfor er det så slemt, udover at den måske gør jer advokater dovne?”

“Jeg tror ikke, at en maskine er i stand til at forstå og inddrage alle verdens og menneskenes nuancer, og det er mennesker, der har skrevet de love, som dommene skal baseres på.” (Side 79)

Mens jeg læste ‘Det kontradiktoriske princip’, kom jeg til at tænke på Patrick Leis’ novelle ‘Lovbøjning‘. Begge noveller handler om en fremtid, hvor AI har indtaget en stor rolle i retssystemet. Og begge sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt AI kan tolke lovens ånd, eller om den kun følger lovens bogstav. Men Caner Cansi drejer undervejs sin novelle i en ny retning, som giver ‘Det kontraditoriske princip’ et uventet svirp. En af mine favoritnoveller i antologien.

Minder på tilbud af Cindy Lynn Brown

Fortælleren Memphis har tidligere arbejdet som forskningsprofessor, men er nu ansat som ekspedient i en butik der sælger minder. Et andet produkt er et “færdigblandet kombinationsmix af korttidshukommelse og navigation” der kan give et midlertidig boost. Det sælges især til ældre, der har brug for at klare sig igennem det toårige syn. Memphis er altid professionel, men når eksamenstiden nærmer sig, bliver han mindre hjælpsom. Det er ham imod at hjælpe studerende kemisk, når han hele sit liv har prøvet at lære dem at gøre arbejdet selv.

En dag dukker en tidligere studerende, Emir, op i butikken. Han ønsker Memphis hjælp til at udvikle et præparat, der kan modvirke demens. Det er Memphis på ingen måde interesseret i, men alligevel bliver han nysgerrig.

Der findes flere bøger og film om, hvordan vi i fremtiden kan købe os til minder. De fleste handler mest om at bruge minderne til at slippe væk fra nutiden, eller om at prøve grænseoverskridende oplevelser uden risiko. Cindy Lynn Browns novelle har dog en lidt anderledes vinkel på emnet. ‘Minder på tilbud’ antyder nemlig et samfund, der eliminerer borgere, som ikke længere er produktive. Dermed får hjerne-boostet en livsvigtig betydning fremfor bare rekreativ.

AI på slap line af Lilli Lund Christensen

Bruno kører taxa, men i fritiden spekulerer han i aktier. En dag aktiverer han en ny funktion kaldet FEEL i sin AI, der hjælper ham med aktiehandlen. Men er det en fordel eller en ulempe?

Men det uventede ventede på ham. Castimonia var en meget kløgtig AI. Sidste model. Faktisk vidste ingen, hvilke grænser dens formåen havde. Det, man vidste, var, at den kunne rigtig meget. Nu gjorde den noget uventet. Den gav sig til at arbejde selvstændigt videre med Brunos program og koncept. (Side 118)

Den humoristisk fortalte ‘AI på slap line’ handler dels om udviklingen af AI, men som et sideplot kommer novellen også ind over multinationale selskabers udnyttelse af verdens ressourcer.

Lilli Lund Christensen har flere noveller og romaner bag sig, bl.a. Længslernes nat.

Gennem briller af Martin Kraglund

Klavs har ikke lyst til at følge med sin hustru til deres aftale. Han vil hellere blive hjemme i sit herreværelse, hvor han kan køre med sin fjernstyrede racerbil sammen med sønnen Anton. Mens de to hygger sig, glider Klavs’ tanker tilbage til barndommen, hvor han altid følte sig lidt udenfor. Hvordan han blev slået af forundring over, at hustruen sagde ja til ham, da de mødte hinanden. Og hvordan tanken om at få børn lå meget fjernt for ham, selvom han til sidst gik med til det. Det eneste sted, hvor Klavs for alvor følte, at han havde styr på det, var på arbejdet, hvor han udviklede software til vejrudsigter.

Jeg har tidligere læst ‘Samtalen‘ samt ‘Estimatet‘ af Martin Kragelund, der denne gang har skrevet en fin lille novelle med en sørgmodig tone om sorg og fortrydelse.

Rottedrys af Niels Kjærgaard

Da Hannibal ved et uheld spiser en omgang forloren skildpadde, der indeholder rester af en død rotte, får det uventede konsekvenser. I første omgang bliver Hannibal ret syg, men det skal ikke forhindre ham i at gå på date med Rasmine, som han har mødt på datingappen LoversDelight.

Det er altid en fornøjelse at læse Niels Kjærgaard, og ‘Rottedrys’ er ingen undtagelse. Her er både humor og horror pakket ind i en ‘mad scientist’ fortælling. Og selvom novellen er opdelt i små kapitler benævnt med madretter, blev jeg sjovt nok IKKE sulten 🙂

Vicky af Irene Scharbau

Irene Scharbau plejer ligeledes at være garant for en god historie. Det er hun også i ‘Vicky’, der udspiller sig i en fremtid, hvor den rige elite har bosat sig i høje selvforsynende, miljøvenlige tårne for at undslippe en pandemi.

Begivenhederne står desværre lige så skarpe som for 27 år siden. Når tågen letter, bliver situationen nede på jorden en smule mere nærværende. Ikke at Maynard bekymrer sig noget særligt. Tårnene er terrorsikrede med kilometerbrede zoner. Det var kun i de første år, de havde besvær med personer, der forsøgte at kravle opad. Nu snurrer armerede droner hver nat om tårnets nederste, cementdækkede etager. (Side 160)

Ved novellens begyndelse bor Maynard Lann med sin hustru bor på 198. etage i Bilou-tårnet i deres 1.944 kvadratmeter store lejlighed. Hans eneste bekymring er, om han nu bliver valgt til Conseilets forberedende komité. Og hvor længe hans farfar, der i sin tid byggede tårnet og er Maynards eneste levende slægtning, holder sig i live. Eliten bekymrer sig ikke om Folket på jorden – bortset fra, når det får betydning for deres ressourcer. Som chefen for Rolex-tårnet siger på et tidspunkt: “Jeg var sikker på, at mineralleverancerne holdt min tid ud.”

Men en dag dukker den lille pige, Vicky, op. Hvor kommer hun fra?

En velskrevet og tankevækkende novelle om hvor galt det kan gå, hvis menneskene fortsætter ad den nuværende sti. En af mine favorit noveller.

Den sorte planet af Thomas Rud Jensen

På nattehimlen kan han også ane den sorte planet, der svagt giver sig til kende i genskinnet fra månen. Planeten er på den ene halvkugle oplyst med en pulserende isblå tåge, mens den på den anden går i ét med intetheden. Folk, der tør tale om den blå tåge, kalder fænomenet for sjælelyset. Det er, som om den sorte planet er levende og samler energi fra de døde. Som om den sorte planet gør sig selv indbydende for at kalde nye sjæle til sig. Som om den godt ved, at den gør døden smuk. (Side 185)

Ove Jensen er nået til det stadie i livet, hvor døden ikke er en uvelkommen gæst. Derfor booker han uden familiens viden en uges ophold på den sorte planet. En ferie der skal fyldes med alle de oplevelser, han har drømt om gennem livet.

Jeg var meget begejstret for Thomas Rud Jensens novelle ‘Sommerfugledronningen’ i LUO 19, og ‘Den sorte planet’ er også blandt mine favoritter i Det kontradiktoriske princip. Slutningen har en overraskende drejning, som kan tolkes både godt og skidt. Personligt synes jeg, at den var rigtig fin.

Svinefesten af Nicolai Just

‘Svinefesten’ er en novelle, der uden tvivl vil blive siddende i mig længe. Franske Grégory har langt om længe opnået dansk statsborgerskab. Han mangler kun et sidste krav, nemlig at tage til Sønderjylland og få sagsbehandleren Henrietta til at underskrive en erklæring om at han har bevidnet den 10 meter høje mur, der udgør grænsen mellem Danmark og resten af Europa.

Det viser sig dog, at Grégory ikke er så sikker i sadlen, som han troede. For eksempel kan man få minuspoint, hvis man taler dårligt dansk. Men vigtigst af alt er Svinefesten.

“Minuspoint? Jeg troede, at når man var inde, så var man inde?”

“Sådan er det næsten også! Der er en række undtagelsesregler, men den vigtigste er Svinefesten. Du absolut må og skal spise op til Svinefesten. Det er en regel, der gælder for alle danskere, ikke kun jer udlændinge.”

“Jeg troede slet ikke det var så vigtigt? Jeg synes at have læst om det. Hver familie får en gris hvert år, som en del af en gammel tradition om, at ingen skal gå sultne.”

“Svinefesten er meget mere end det. Udlændinge som dig ville ikke forstå. Det er meget, meget vigtigt at du spiser op. Det har noget at gøre med respekten for vores forfædre. Så længe du spiser op, kommer der ikke til at ske dig noget.”

“Rolig, rolig. Jeg skal nok kunne spise en lille smule gris i anledningen af jeres tradition. Det generer mig ikke.”

“Nej, nej, du skal spise hele grisen.” (Side 201)

Så Grégory kaster sig ene mand ud i maratonspisningen af en hel gris, mens han livestreamer det. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet er muligt.

Jeg er helt vild med Nicolai Justs novelle, som også hører til mine favoritter. ‘Svinefesten’ taler lige ind i Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepartis politik. At være dansk er at spise svin. Andre forfattere har også besøgt tanken i LUO-serien, bl.a. Helene Toksværd i novellen ‘I Danmark spiser vi hunde‘.

Boy af Nanna Grønbech Petersen

Nann Grønbech Petersens novelle ‘Boy’ handler bl.a. om utilsigtede følger ved AI robotter.

Boy er en vred mand. Som ung tjente han penge som opfindende robotkunstner sammen med en kammerat. Men de to blev uvenner, og Boy slog ham i gulvet. Det blev et mønster for Boy, hvis karriere få år efter sluttede med et brag efter et voldsomt skænderi med en gallerist. Nu arbejder han med forskellige programmørjobs, og i sin fritid bygger han robotter.

Boys vrede har sendt ham på et fem ugers afspændingsforløb. Her går han til yoga med Leila, som han er yderst fascineret af.

Perlemor af Andreas Valentin Berg

I ‘Perlemor’ er fortælleren kommet til Thyborøn for at tage prøver af havvandet. Det er ikke første gang, så han kender godt det lokale værtshus Ankerpladsen. Her har han været fast gæst under sine besøg i Thyborøn, siden han blev skilt for otte år siden, og det er her, han hører om Jimmys sidegesjæft.

Næste nat tager fortælleren ned til havnen for at prøve Jimmys metode, der tilsyneladende kan kurere folk for alt muligt. Det bliver en nat fuld af overraskelser.

‘Perlemor’ udvikler sig helt anderledes end forventet, og er langt fra klassisk science fiction. Ikke desto mindre er det en fin novelle.

Skansens sidste håb af Annasofia Torngaard

I en verden hvor askegrå sporer hænger overalt i luften som snefnug, har Rasmus og Freja vovet sig udenfor skansen. De leder efter Måneblomsten, som ifølge gamle tekster skulle kunne rense jorden. Men verden er fuld af de dødbringende skimmelvandrere.

Rasmus løber. Hans hjerte hamrer som et damptog, og han presser planten ind mod brystet, som om den er lavet af glas. Freja er lige bag ham, riflen knalder i skoven med tørt ekko, hver gang hun stopper op for at skyde.

“Bliv ved med at løbe!” råber hun.

Skimmelvandrernes skridt følger dem. Ikke hurtigt, men konstant – deres slæbende fødder, som noget umenneskelig. (Side 269)

Kuplen af Lue Lykke Henner

Jadis bor udenfor Kuplen, hvor livet er hårdt og koldt. Bag kuplen er temperaturen tilpasset, og regnvejr er planlagt. Her skal man ikke bekymre sig om at få lys nok eller om at sulte. Så hvorfor bor Jadis udenfor, når datteren Lyra bor indenfor?

En roligt fortalt novelle med et interessant tvist.

Proxy af Søren Wolf

Ann-Lee startede egentlig i proxy-branchen for at få mulighed til at se verden. Nu er hendes leveomkostninger dog steget så meget, at hun er nødt til at arbejde som proxy for at kunne blive boende.

Som proxy var hun særligt eftertragtet, sikkert fordi hun stadig var så ung. Ægte ung. Ingen stamceller eller mods endnu. Bortset fra neurolinket, selvfølgelig. Hver gang hun havde været proxy-vært, havde hendes brugere efterladt 6-stjernede anmeldelser: “Lette og smidige bevægelser”, “autentisk følelse af ungdom” og den slags. Hun kunne tage en god pris for værtskabet, og behøvede heldigvis ikke at gå alt for meget på kompromis med vilkårerne. Hun ville ikke have mænd, man måtte ikke have sex, og det skulle fremgå tydeligt, at hun var i proxy-tilstand, hvis man forlod lejligheden. (Side 292)

Men hvad foretager hendes gæster sig egentligt, når de bruger hendes krop? En interessant novelle, som bl.a. handler om identitet.

Kom til Norge, min far af Richard Ipsen

Richard Ipsen bidrog med novellen ‘Den hvide bjørn’ i allerførste bind af Lige under overfladen, og har siden bidraget jævnligt med interessante noveller. Hans bidrag til Det kontradiktoriske princip hedder ‘Kom til Norge, min far’ og handler om drengen Noa, der er på vandretur i Norge med sin far og dennes kæreste. Noa synes, at turen er hård, så da han ser et mærkeligt dyr, der dufter godt og blinker til ham, tror han, at han hallucinerer. Det gør han dog ikke.

Den gamle vågnede og strakte sløvt sine virtuelle lemmer. Den fik langsomt og grundigt gnedet søvnen ud af øjnene og fik kontakt til verden igen. Det var tid til atter at samle data. Tid til at blive endnu klogere på den verden, som den gang på gang blev født ind i. Den gamle var træt og slidt. Den havde været her længe, meget længe, her i klippehulen under Snøhætta. Det var sidste gang den vågnede. Dens tid var kommet. (Side 303)

Tidsarkivet af Andrias Andreasen

I Andrias Andreasens novelle ‘Tidsarkivet’ har firmaet Fremtidens Virke opfundet en måde at indkapsle og lagre tid. Amira er forsker i firmaet, og er også den, der klargør klienterne til at få trukket år af deres liv.

Alle deres klienter skal igennem et sikkerhedstjek, godkendes og kontrolleres af lægefagligt personale, inden der bliver lavet en aftale. Selskabet er nødt til at sikre sig, at det er helbredsmæssigt forsvarligt at fratage klienten den mængde år, som var aftalt, uden at det har negative sundhedsmæssige konsekvenser for klienten. Jo yngre klienten er, des mere risikofri er processen. De skulle nødig risikere at slå klienterne ihjel og ende i den onde hjerter dames labyrint med en retssag på nakken, og der er ingen tvivl om, at Musk betaler sine klienter ganske godt. Klienterne får en pæn sum penge på bankkontoen for hvert enkelt leveår de opgiver, og langt størstedelen er godt tilfredse med handlen. (Side 327-328)

Forretningen går strygende, og selvom Musk, der ejer Fremtidens Virke, flittigt fylder sig med ekstra leveår, er tankene på lageret fyldt op. Amira er bekymret for konsekvenserne, hvis der opstår lækager som følge af det stigende tryk. Men da sikkerhedschefen slår alarm og ønsker fuld evakuering, kan hun alligevel nærmest ikke fatte det.

Meget interessant novelle som hører til blandt mine favoritter.

Velkommen til evigheden af Sara Buch

Mads har været med til at udvikle en nyt tv-koncept, hvor deltagerne tror, at de er døde og skal igennem en række scenarier som straf for deres synder gennem livet. De mangler bare at lave en testudsendelse, så er pengene hjemme. Da Mads bliver slået ned udenfor et værtshus og vågner op til diskolys og en grammofonplade, der er gået i hak, er han derfor sikker på, at han er den ufrivillige testperson af konceptet.

Sara Buch giver os en herlig læseoplevelse, der både er underholdende og tankevækkende og klart en af mine favoritter. Hun har da også bidraget med flere noveller til LUO gennem tiden, bl.a. ‘KLoNASH‘ og ‘Mindbook 2.0‘.

Rejsen hjem af Kiss Engla Bjerre

Den sidste novelle i Det kontradiktoriske princip er antologiens første rigtige rumrejse-fortælling. Historien berettes gennem kaptajn Mikkel Holms optegnelser i logbogen. Han er sidste overlevende, efter en ulykke slog resten af besætningen ihjel. Nu rejser han gennem rummet, alene, kun i selskab med skibets kunstige intelligens Nia. Chancerne for at komme tilbage til Jorden er forsvindende lille, og langsomt begynder Mikkel at miste grebet om virkeligheden.

‘Rejsen hjem’ er godt bygget op og med sin overraskende slutningen bliver den et godt (og lidt sørgmodigt) punktum for første bind i Mere end overlevelse-serien.

Om Det kontradiktoriske princip:

Udgivelsesår: 02.10.2025
Forlag: Science Fiction Cirklen, 400 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Assam Bilal og tidsrejsen af Anders Olesen.
Den bortførte grevinde K af Kenneth Hansen.
En rar fornemmelse af Inger Marie Morell.
Det kontradiktoriske princip af Caner Cansi.
Minder på tilbud af Cindy Lynn Brown.
AI på slap line af Lilli Lund Christensen.
Gennem briller af Martin Kraglund.
Rottedrys af Niels Kjærgaard.
Vicky af Irene Scharbau.
Den sorte planet af Thomas Rud Jensen.
Svinefesten af Nicolai Just.
Boy af Nanna Grønbech Petersen.
Perlemor af Andreas Valentin Berg.
Skansens sidste håb af Annasofia Torngaard.
Kuplen af Lue Lykke Henner.
Proxy af Søren Wolf.
Kom til Norge, min far af Richard Ipsen.
Tidsarkivet af Andrias Andreasen.
Velkommen til evigheden af Sara Buch.
Rejsen hjem af Kiss Engla Bjerre

Lige under overfladen:

Mere end overlevelse – lige under overfladen 19, 2024
Drømmen om frihed – lige under overfladen 18, 2023
Ulige partnere – lige under overfladen 17, 2022
Udenfor intet – lige under overfladen 16, 2021
Evolution – lige under overfladen 15, 2020
Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007