Opgøret af Stephen King

Opgøret står for mig som en af de allerbedste Stephen King romaner, og trods tykkelsen (1125 sider) er det nok den roman, jeg har læst flest gange – og som jeg med garanti vil læse mange gange endnu. Ikke mindst fordi personerne virker så virkelige og kommer så tæt på læseren.

Ved en fejl slipper en dødsens farlig virus ud fra et amerikansk militær-laboratorium, og selvom hele anlægget burde lukke ned automatisk, lykkes det en af de ansatte på basen at stikke af sammen med sin familien. De når ikke langt, men dog langt nok til at smitte en række mennesker, de møder, og med en dødelighed på næsten 100% tager det ikke lang tid, før det meste af jordens befolkning er døde.

Romanen følger en række forskellige personer, som tilfældigt overlever Captain Trips, og som herefter skal forsøge at overleve i en helt ny verden. Nogen drager til Boulder Colorado, hvor de samler sig om den gamle sorte kvinde moder Abagail, andre tager til Las Vegas og samler sig om Randall Flagg. Og nu starter en ny kamp om de overlevendes sjæle.

Opgøret er en fantastisk velskrevet apokalyptisk fortælling, som både skræmmer og fascinerer. King formår både at holde fast i den store historie, men også at fortælle mange små historier som virkelig underbygger gruen, fx Sam Taubers skæbne. Sam er 5½ år og overlever Captain Trips som den eneste i byen. I chok lykkes det ham at overleve flere dage – til han falder i en brønd og dør af sult og dehydrering. Hans historie betyder ikke noget i det store billede, men den viser lige nøjagtig, hvor grum og ubarmhjertig den nye verden er.

Og grum er Opgøret, men på en fantastisk måde.

Opgøret er blevet filmatiseret af Mick Garris til tv i 1994, og introen er noget af det mest skræmmende og vellavede jeg har set. Se den her: http://www.youtube.com/v/WUAvTn3uz5w&hl=en

Om bogen:

Originaltitel: The stand (også udgivet på dansk under titlen Slutspil)
Udgivelsesår: 1978
Forlag: Artia, 1125 sider