juli 2018
M T O T F L S
« jun    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘antologi’

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Som et urværk – Lige under overfladen 10 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Som et urværk - Lige under overfladen 10Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er

Som et urværk er 10. bind i serien fra Science Fiction Cirklen, som siden 2007 har udgivet en årlig antologi med nyskrevne, danske science fiction noveller. Som i de tidligere år præsenteres både forfattere, som for første gang debuterer på papir, såvel som gamle kendinge som f.eks. A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Flemming R. P. Rasch. Ligeledes dækker novellerne et bredt udsnit af genren lige fra rumrejser til kunstige intelligenser; fra tidsrejser til aliens osv.

Jeg har været fan af serien siden første bind, og det ændrer sig ikke her med bind 10. Jeg synes, det er spændende at læse de mange forskellige forfattere, og ikke mindst deres forskellige greb om genren, som af mange (ikke-læsere) kun kendes fra tv-serier som Star Trek og ikke regnes for ”rigtig” litteratur. Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er.

Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg.

Majbrit Høyrups novelle ”Søhest” hører også til blandt de bedste. Historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i en ikke nærmere bestemt fremtid. De Fremmede benytter menneskene som værtskrop for deres æg med dødelig udgang for værten, ligesom snyltehvepse. Sonny passer på sine yngre søskende, efter at moren blev taget af De Fremmede, for faren er misbruger og ryger ind og ud af fængslet. Høyrup fortæller en nærmest socialrealistisk historie om socialt udsatte børn og deres muligheder i denne fine novelle.

Endnu en favorit er Lars Ahn Pedersens ”Århundredets mand”. Her hører vi fortalt i kronik-form historien om pornoskuespilleren Nik Harder, som får en afgørende betydning for menneskeheden, da han opsøger hjælp for at kunne holde sin rejsning. Som altid er Lars Ahn garant for en både velskrevet og eftertænksom historie.

”Med et net i bagagen” af Kim Foss tages George Orwells ”1984” til nye ekstremer, mens titelnovellen ”Som et urværk” af Flemming R. P. Rasch forestiller et samfund, hvor teknologien har udviklet sig helt anderledes. F.eks. findes computere som vi kender dem ikke; sporvogne er den offentlige transport-form; og Statens Centrale Analytiske Maskine registrerer alt i samfundet og sørger for at domfældelser sker på et sagligt grundlag.

Thomas Daugaard undersøger multivers-teorien i novellen ”Som venner vi skilles”, mens Kristoffer J. Andersen ser nærmere på konsekvenserne af, hvad udveksling af biologiske organismer med fremmede verdener kan afstedkomme i ”Sumpmus”. Vi kommer også på en inter-galaktisk popturné med Glen Stihmøe i ”Med Bambi på Månen”, ligesom Anne-Marie Træholt Rasmussen introducerer os for en ny form for historie-formidling i ”Et levende museum”. Og jeg kunne nævne flere.

Generelt synes jeg, at niveauet er højt i samlingen. Der er enkelte historier, jeg ikke bryder mig så meget om, men det er hovedsageligt, fordi emnet ikke siger mig noget, og ikke fordi de er dårligt skrevet. Med andre ord – Som et urværk er endnu en vellykket antologi der både underholder og udfordrer læseren.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

 

Indhold:

Morten Carlsen: Jordbær med fløde
A. Silvestri: Taxa
Kristoffer J Andersen: Sumpmus
Jesper Rugård Jensen: Som en sommerfugl over markerne
Richard Ipsen: Skøjteløber
Majbrit Høyrup: Søhest
Lise Andreasen: Choris paidia
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Et levende museum
Gudrun Østergaard: Kreds 11 mandag aften
Kim Foss: Med et net i bagagen
Jon Terje Østberg: Invasion i blåt
Flemming R.P. Rasch: Som et urværk
Hans Peter Madsen: Pindsvinet
Thomas Daugaard: Som venner vi skilles
Lars Ahn Pedersen: Århundredets mand
Vagn Grønkilde: Julegaven
Jesper Goll: Postludium
Christian Kaarup Baron: Arbejderrobotten
Glen Stihmøe: Med Bambi på Månen
Jacob Bo Nøddeskov Nielsen: Det naturlige hjerte

Om Som et urværk:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Science Fiction Cirklen, 366 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Tågevals redigeret af Nikolaj Højberg

TågevalsHvorfor slår mennesker ihjel? Er det af fortærende had? Af forvrænget kærlighed? Af udsigten til hurtige penge? Eller er det slet og ret af vanvid?

Det forsøger ti danske forfattere at svare på i den seneste tema-antologi fra forlaget Kandor: Tågevals, som er udsprunget af krimikonkurrencen ”Døden har en årsag”. Novellerne skulle overholde en række krav, bl.a. skulle de omhandle et mord og temaet hvorfor, samt udspille sig i Danmark. Selvom samlingen altså ikke er horror, er den så god, at jeg alligevel vil omtale den her på siden.

Vindernovellen Tågevals er skrevet af David Garmark. Heri følger vi to brødre, Vilhelm på 81 og Karl på 79, som er på vej ud at fiske. Vi følger Karls tanker, som drejer sig om, hvordan Vilhelm altid har været et larmende og påtrængende menneske, men i dag vil Karl tage hævn. Tågevals blev udvalgt som vinder blandt de 41 indsendte noveller: ”…for sin originalitet, sine uventede twists og for at være ganske hjerteskærende.” Og her er virkelig tale om en fortælling som både overrasker og berører læseren.

Tanja Christensen og A. Silvestri, som henholdsvis har skrevet første og sidste novelle i antologien, kan bestemt også fremhæves. Begge er skrevet med en jeg-fortæller. I ”Befrieren” følger vi en mand, som er hentet ind til forhør i forbindelse med en ulykke på Glostrup Station, og vi hører hans tanker gennem forløbet. I ”Redningsmand” står hovedpersonen for en dommer og forklarer sine gerninger. Begge har en anderledes vinkel på temaet mord, og selvom de tilsyneladende minder om hinanden, er de alligevel vidt forskellige.

Jeg var også ret begejstret for ”Mens månen titter gennem ruden”, hvor to betjente efterforsker en seriemorder, der står bag en række kvindemord, men ved det seneste blev en lille dreng dræbt. Det piner i den grad den ene betjent, som bebrejder sig selv. Men kunne han have gjort noget for at forhindre det?

I ”Vrangside” undersøger Susanne Thrane, hvordan mobning kan ændre menneskeliv, mens Mogens Fjord Christensen i ”Påskedage” lader en forfatter tage i sommerhus, hvor hun får uventet besøg af sin mand – der er anmelder. Og i ”Mord i æteren” har Christian Holger Pedersen måske fundet inspiration i ”Saw-filmene”. I hvert fald må radioværten Steffen igennem en meget speciel udsendelse.

I det hele taget holder alle 10 noveller et højt niveau og viser mange forskellige sider af krimigenren, så en klar anbefaling herfra.

Om Tågevals:

Originaludgave: 2015
Forlag: Kandor, 173 sider
Omslag: Galyna Andrushko|Dreamstime.com

Indhold:
Tanja Christensen: Befrieren
David Diemer: Mord for sjov
Maria Kjær-Madsen: Sov sødt, barnlille
David Garmark: Tågevals
Susanne Thrane: Vrangside
Mogens Fjord Christensen: Påskedage
Christian Holger Pedersen: Mord i æteren
Lars Thomassen: Mens månen titter gennem ruden
Vibeke Vipse Blohm: En kærlighedshistorie
A. Silvestri: Redningsmand

Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

Universets_moerkeFor mit vedkommende har jeg altid tænkt på sci-fi horror, som historier der foregår i deep space og involverer fremmed væsner i en eller anden forstand. En af mine favoritfilm er ”Event Horizon”, som jeg har set mindst 10 gange, og som sammen med Alien-filmene har været mit referencepunkt. Men før jeg kastede mig over anmeldelsen af ”Universets mørke”, lavede jeg en hurtig søgning på nettet efter en genrebeskrivelse, og det har uddybet rammen lidt i forhold til min oprindelige opfattelse.

What is SciFi Horror?
Science Fiction and Horror overlap to create a scary story where the source of fear is another planet, alien race, interstellar travel, or something else from the Sci Fi genre. Sci Fi and Horror are natural companions. Often, fiction depicts a sense of anxiety about science and technology: medical research may unleash new diseases, robots may revolt, engineers can build death rays and atomic bombs. Or the topic may be some exploration of man’s primal fears: the claustrophobia of enclosed space, the fears of finding out you are not alone in the universe, the discovery of something “alien”, etc. These anxieties are the intersection where Sci Fi and Horror create their stories. Sci-Fi Horror is a cross section of sub-genres, which makes for a wide range of stories. In addition, the sub-genre is less about the content and more about the effect on the reader. (http://bestsciencefictionbooks.com/sci-fi-horror.php)

Antologien starter med ”Killinger” af Majbrit Høyrup, og her er vi langt fra min oprindelige idé om, at sci-fi horror foregår ude i rummet, men vi er klart indenfor rammerne af ovennævnte definition. Hovedpersonen er en unavngiven mand, der fifler med raceopdræt ude i sin stald. Dog ikke det sædvanlige med heste eller køer. Her er tale om en ganske særlig raceblanding, hvis følgere mødes via Kittenmix.net, og hvis avl foregår i dybeste hemmelighed.

Majbrit Høyrup fortæller i sin korte novelle (13 sider) om genetisk fremavlede hybridvæsner, og implicit om de mange moralske og etiske problemstillinger genetiske eksperimenter medfører. Det er veludført og meget skræmmende.

Patrick Leis’ novelle ”Starten på en krig” hører derimod til i den klassiske sci-fi horror. Et rumskib i deep space rammes af en meteor, som slår hul i skroget. Den nærmeste redning er 52 timer væk, men der er kun ilt til 29 timer. Under forsøget på at reparere skroget opdager ingeniøren Morris noget, der ligner ildfluer, som sværmer omkring hullet, og som viser sig at være ganske påtrængende.

Patrick Leis er altid god for en spændende og velskrevet historie, og det leverer han også her. Slutningen indeholder et fint twist, som gør novellen til mere end bare underholdning og efterlader lidt at tænke over.

Mikromennesker” af Anna Line Søgaard var jeg ved første gennemlæsning ikke så begejstret for, men jo mere jeg tænkte over den, da jeg skulle skrive denne anmeldelse, jo bedre synes jeg faktisk, at den bliver.

Hvad nu hvis mikroovnens vidunder kunne udvides til at kunne lave lige det, man ønskede sig allermest? Ashley drømmer om at blive set og elsket, så hun får mikroovnen til at skabe en fantastisk kjole. Desværre giver det hende ikke den opmærksomhed, hun sådan higer efter, og hendes skuffelse resulterer i selvhad, som får helt uventede konsekvenser. En lidt anderledes novelle som fortjener, at man læser den fokuseret.

Med” Ud over kanten” tager Thomas Daugaard os tilbage til deep space. ESS Columbus har rejst gennem rummet i 215 dage for at nå til Mars, hvor missionen er at installere og aktivere Maskinen, et kvantemekanisk kommunikationsredskab, der skal sørge for øjeblikkelige transmissioner mellem Jorden og Mars. Nu nærmer de sig endemålet, men besætningsmedlem Takumi er overbevist om, at Maskinen IKKE må aktiveres.

”Ud over kanten” er en af mine favoritter i antologien. Dels køber jeg fuldstændig science fiction præmissen, og dels parrer han denne overbevisende historie med Lovecraft’sk horror, og så bliver det bare ikke meget bedre i min smag.

Lars Ahn Pedersen plejer aldrig at skuffe, og det gør han som sådan heller ikke med ”Slagtehus 13”, der er underholdende, men dog ikke helt så overraskende og opfindsomt, som LAP ellers plejer at skrive. Her befinder vi os i en fremtid á la ”Total Recall”, hvor firmaet Scream Vacation tilbyder interaktive overlevelsesferier i et gyserfilms-univers, som gæsten selv vælger.

Titelnovellen ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen hører også til blandt samlingens bedste. En mor og hendes datter forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke, som dræbte faren og den ufødte lillebror. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning.

Klaus Æ. Mogensen introducerer læserne for mørkt stof og mørk energi, som forskerne først indenfor de senere år er blevet bekendt med. Hvad nu hvis denne mørke energi kom til syne i vores verden? En velskreven novelle som via et meget videnskabelig grundlag lader gruen få et ansigt.

Hvad nu, hvis alt der er gået forud for denne dag, blot er et minde i en hukommelse, og ikke en rigtig erindring om et levet liv? Det undersøger Flemming R.P. Rasch i ”Chalmers verden”. Her beretter fortælleren i et brev til René, om en grufuld sandhed han har afdækket gennem interviews med en navigatør, der som det eneste besætningsmedlem er vendt tilbage fra en rumrejse gennem flere universer. En meget tankevækkende novelle, der ligesom ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen ser nærmere på mørkt stof.

Antologiens mest fysiske novelle er ”Cestoda” af Lars Kramhøft. Tre utilpassede unge kommer på tværs af professor Steffensen, der underviser dem i biologi på resocialicerings-centeret Lystrupgård med helt uforudsete følger. Lad mig nøjes med at sige, at parasitter spiller en stor rolle i historien, som er både underholdende og blodig.

Itu” af A. Silvestri starter med en dreng, der ser uendelig velkendt ud – og så alligevel ikke. Fortælleren overværer, hvordan drengen bliver flyttet af to politimænd, men scenen ender i blod og død, og fortælleren flyttes i karantæne, hvor han skal fortælle alt, hvad han husker om episoden.

A. Silvestri eksperimenterer ofte med sin skrivestil, og i denne novelle lader han helt bogstaveligt sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver.

I ”Ildskolopendrene” af Kristoffer J. Andersen er vi tilbage i rummet. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne af at dræbe skolopenderne. Let fortalt novelle hvor Kristoffer J. Andersen giver sin udlægning af, hvor galt det kan gå, hvis man roder med naturen.

Svaret” af Aske Munk-Jørgensen starter ud fra næsten samme præmis som Patrick Leis ”Starten på en krig”, men viser sig alligevel at have et helt andet fokus, selvom slutresultatet måske bliver det samme. Novellen handler om besætningen på fragtskib, der kort før afgang bliver pålagt at tage nogle passagerer med. Skibets kaptajn er yderst skeptisk overfor ordren, og det viser sig da også, at passagerne gemmer på en hemmelighed. Velskrevet novelle, som både leverer gru og stof til eftertanke.

Antologiens sidste novelle er ”Undergangen” af Jesper Rugård Jensen. Ejendomsmægleren Egon er på vej til Lolland-Falster, hvor hans demente mor bor alene efter farens død. I radioen er der en masse indslag om nogle mærkværdige fænomener, som materialiserer sig som sorte kugler over hele verden. Det er Egon dog ligeglad med. Hans tanker kredser hovedsageligt om det kommende salg af forældrenes hus, og om det nylige brud med hustruen Karen. Det varer dog ikke længe, før han tvinges til at forholde sig til kuglerne.

De 12 noveller udforsker på meget forskellig vis “sci-fi horror”. Her er alt lige fra de klassiske deep space fortællinger om møder med aliens, over genetiske eksperimenter og betragtninger over teknologiens muligheder, til andre verdeners og tiders indtrængen i vores.

Generelt er niveauet højt. Der var ikke én novelle, som jeg ikke ved anden gennemlæsning fandt interessant, og jeg er imponeret over, hvor bredt de 12 forfattere har tænkt sci-fi horror. Jeg kan dog godt ærgre mig lidt over, at flere af novellerne skæmmes af slåfejl, der burde være fanget i korrekturen. Det hæmmer læsningen og bryder historiernes flow, hvilket er synd, for her er som sagt generelt tale om rigtig gode noveller. Til gengæld er jeg vild med forsiden og ikke mindst den font, der er brugt, og jeg er også stor fan af, at man sidst i bogen findes en kort biografi over de medvirkende forfattere.

Alt i alt kan jeg kun anbefale ”Universets mørke” som en spændende antologi, der udforsker og udfordrer sci-fi horror og underholder læseren imens.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Indhold:

Majbrit Høyrup: Killinger
Patrick Leis: Starten på en krig
Anna Line Søgaard: Mikromennesker
Thomas Daugaard: Ud over kanten
Lars Ahn Pedersen: Slagtehus 13
Klaus Æ. Mogensen: Universets mørke
Flemming R.P. Rasch: Chalmers verden
Lars Kramhøft: Cestoda
A. Silvestri: Itu
Kristoffer Jacob Andersen: Ildskolopendrene
Aske Munk-Jørgensen: Svaret
Jesper Rugård Jensen: Undergangen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Tomas Gindeberg

De sidste kærester på Månen – Lige under overfladen 9 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De sidste kærester på Månen / red. Carl-Eddy SkovgaardSpændende antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens.

I 2007 udgav Science Fiction Cirklen første bind i serien Lige under overfladen med nyskrevne danske science fiction-noveller skrevet af en blanding af nye og etablerede forfattere. Konceptet har vist sig at være så levedygtigt, at vi her i 2014 er nået til bind ni, og endnu en gang må jeg sige, at her overordnet er tale om en rigtig fin udgivelse.

I alt tyve fortællinger (heraf et digt) er blevet valgt ud, og temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens. Også tandlæger har fundet vej til flere fortællinger, så det er science fiction i en bred forstand, læseren kan fornøje sig med.

Blandt mine absolutte favoritter i antologien er Jesper Golls novelle ’Betydningen af små ting’. Han skrev titelnovellen i seriens bind otte Farvel, min astronautog ’Betydningen af små ting’ er en selvstændig fortsættelse af denne. Vi følger en gruppe astronauter, som er udvalgt til at rejse ud i rummet, og for at klare den lange rejse er deres biologiske tid gjort så langsom, at for dem svarer en måned til hundrede menneskeår. Da de endelig når deres mål, planeten FGTS-218b, lykkes det dem at etablere en base. Men så sker det uforudsete, hvor små tings betydning går op for besætningen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en fortsættelse på beretningen om Cecilie og de øvrige astronauter og krydser fingre for, at Jesper Goll har det på samme måde. Også A. Silvestri imponerer med sin novelle ’Ukrudt’, som foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

Mikkel Harris Carlsens ‘Ledige værelser’ hører også til mine favoritter. Den handler om en sælger, som tilbringer de fleste af sine nætter på upersonlige hotelværelser over hele landet for en dag at falde over en hemmelighed om nattens værelse. Blandt kuriositeterne er Niels Kjærgaards ’Hvis De lige vil gabe op engang’ om tandlægen, der opdager et sort hul i patientens tænder. Digtet er ikke litterært nogen stor oplevelse, men idéen og lunet bag er ganske enkelt underholdende.

Derudover kunne jeg nævne ’Cogitopia’ af Kim Foss, som fascinerede mig med sin forestilling om, hvorledes Medicopolitiet i fremtiden medicinerer borgerne, så de overholder samfundets regler til alles bedste, ’Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma’ af Glen Stihmøe, en underholdende pastiche, der mindede mig om science fiction skrevet i starten af 1900-tallet samt ’De sidste kærester på Månen’ af Lars Ahn Pedersen, en velskrevet historie om hvad der vil ske med en månekoloni, hvis kontakten til jorden ryger.

Som sagt er kvaliteten af novellerne generelt højt og temaerne meget blandede. Enkelte noveller fangede mig dog ikke rigtigt, hovedsageligt fordi jeg ikke helt fik fat i pointen, for eksempel ’Stakhanov’ af Henning Andersen. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale De sidste kærester på Månen til alle, der holder af spændende ny science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Storm på vej.
Gudrun Østergaard: Mission.
Martin Schantz Faurholt: Blændværk.
Henning Andersen: Stakhanov.
Jesper Goll: Betydningen af små ting.
Mikkel Harris Carlsen: Ledige værelser.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Græsset må ikke betrædes.
Glen Stihmøe: Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma.
Lonni Krause: Tandlægen der havde en plan.
A. Silvestri: Ukrudt.
Niels Kjærgaard: Hvis De lige vil gabe op engang.
Lars Ahn Pedersen: De sidste kærester på Månen.
Gry Pil Lund Ranfelt: HjernProtesen.
Claus Holm: Den perfekte partner.
Bo Sejer: Stilheden.
Majbrit Høyrup: Dommedagsdrømmere.
Christian Kaarup Baron: Den oligocæne forbindelse.
Maik Jensen: Bangkok Sim.
Kim Foss: Cogitopia.
Jon Terje Østberg: Bunker Blues

Om De sidste kærester på månen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Science Fiction Cirklen, 322 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Undergang / red. Martin Schjönning

UndergangFængslende og meget forskellige noveller om menneskehedens undergang

I februar 2013 udskrev forlaget Valeta sammen med bloggen Apokalyptisk en konkurrence for apokalyptiske noveller. Reglerne var simple; novellerne skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier!

Ud af de halvfjerds modtagne noveller blev femten udvalgt til antologien Undergang, og vindernovellen blev ganske fortjent Mikkel Harris Carlsens velskrevne ’La Gioconda ved Tidernes Ende’ om kunsthistorikeren Pawel, som står og nyder maleriet af Mona Lisa på Louvre, da bygningen pludselig styrter sammen omkring ham. Med døde og sårede omkring sig men selv uskadt tager han maleriet med sig for at beskytte det. Men efterhånden, som katastrofens omfang bliver klar, ændrer kunstens rolle sig.

De femten noveller tager meget forskelligt fat på emnet, og på trods af, at det umiddelbart ville være let at forfalde til rene horror-scenarier, så er novellerne andet og langt mere end det.

Åbningsnovellen ’Skriften på væggen’ af Inge Pernille er for eksempel en ganske humoristisk fortælling i to spor. Et, hvor den fåmælte forfatter forsøger at finde på en original apokalyptisk idé og et, hvor den gode doktor skal behandle en patient med en vorte. De to spor krydses til sidst i en finurlig og tankevækkende slutning.

’Sværmen’ af Manfred Christiansen er en mere klassisk undergangsfortælling i science fiction-regi, hvor en barriere lukker af for solens stråler og efterlader civilisationen i opløsning. Det lykkes for en gruppe overlevere at bryde barrieren, men ikke alle er glade for dette.

I ’Frelse gennem bod’ af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen er katastrofen for længst indtruffet, og nu forsøger de overlevende at klare sig igennem på bedste beskub. De to brødre, Peter og Jeppe, bor alene sammen med deres lille søn, Søren, men på en nærliggende herregård holder en religiøs gruppe til, som med alle midler forsøger at få brødrene med ind i fællesskabet. Her handler det ikke om selve katastrofen, men om de eftervirkninger den har på menneskeheden og civilisationen.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Kasper Grandetofts ’Klong Prem’. I et thailandske fængsel sidder fortælleren, en vesterlænding, og venter på en dødsstraf. Han vil gøre alt for at flygte og har allieret sig med en lokal mafialeder, men før dagen for flugten oprinder, falder fængslets rutiner fra hinanden. Først begynder vagterne at opføre sig mærkeligt og endnu mere voldeligt, end de plejer, og så efterfølges et enormt brag af sprækker i fængslets mure. I kaosset slipper fortælleren ud, men til hvad?

Som det fremgår af ovenstående er novellerne, trods det fælles udgangspunkt, meget forskellige. Generelt synes jeg, at de er velskrevne og spændende tænkt, og det er også dejligt forfriskende, at der er flere nye navne blandt bidragsyderne, blandt andet en debutant på 70 år! Der var dog også enkelte noveller, som ikke sagde mig så meget, eksempelvis ’Lys, levende og langt væk’, som bestemt er velskrevet, men hvor jeg simpelthen ikke forstår historien. Men det kan jo være min dumhed.

Udover de femten noveller indeholder Undergang også et kort forord, hvor redaktøren fortæller om konkurrencen samt et interessant essay til slut om de apokalyptiske genrer. Desuden er der en kort introduktion til forfatterne sidst i bogen.

Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Valeta

Indhold:

Inge Pernille: Skriften på væggen
Maria Kjær-Madsen: Kromoson Y
Gudrun Østergaard: Ord har hærget
Paul Calderara Eskekilde: Mui Ne
Manfred Christiansen: Sværmen
Jacob Holm Krogsøe og Martin Vangsgaard Jürgensen: Frelse gennem bod
Mikkel H. Carlsen: La Gioconda ved tidernes ende
Rasmus Wichmann: Den forkerte art
Jeppe Bisbjerg: Sort sol
Merete Richter: Mycelium
Nikolaj Johansen: Døde mænd
Kasper Grandetoft: Klong Prem
Michael Toubro: Røvbøde
Martin Paludan: Lys, levende og langt væk
Amdi Silvestri: Den allersidste dans

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen

Malkoebing_MuseumUnderholdende antologi, der med udgangspunkt i Malkøbing Museums genstande, lader gamle sagn og myter genopstå.

”Malkøbing Museum” er skrevet som et samarbejde mellem tre forfattere. Historierne tager udgangspunkt i genstande fra Malkøbing Museum, som åbnede i 1902 og indeholder mange sære objekter med tilknytning til gamle sagn og myter.

I det første kapitel er det finske sagn om Ilmarinen baggrund for fortællingen. Ilmarinen var ifølge finsk mytologi en meget dygtig smed, som bl.a. smedede en magisk genstand kaldet Sampo til en smuk jomfru for at overtale hende til at gifte sig med sig. Det ville hun dog ikke, og gemte straks Sampo’en i sit skattekammer dybt nede i jorden. I 1905, kommer en tysk doktor så til Malkøbing for at få fingre i et stykke af Sampo’en, der befinder sig på museet.

I andet kapitel ”Døren” springer fortællingen frem til 1912. Her får Anton Nordsø bragt en mærkeligt udseende dør fra et dødsbo til sin butik. Karmen er udsmykket med fornemt udførte udskæringer, der dog fuldstændig mangler kunstnerisk kvalitet og i stedet fremstår vulgære og kvalmende. Der går ikke længe, før det går op for Nordsø, at døren gemmer på en grusom hemmelighed, der kan få betydning for hele den civiliserede verden.

Kapitel tre ”De tre fjer” udspiller sig i 1922, og fortælles i jeg-form af kustoden Anton Willumsen. Historien handler om en lidt ældre ungkarl, som gifter sig med en noget yngre kvinde, der næste morgen findes død i ægtesengen under mystiske omstændigheder.

I kapitel fire får vi sandheden om nisser, mens kapitel fem afslører, hvor mareridt kommer fra. De følgende kapitler fortæller om hævn, der overskrider døden; elverpiger; magiske runer; lygtemænd; lindorme og fortidens hemmeligheder.

Generelt er fortællingerne underholdende, og jeg må indrømme, at jeg er ret vild med konceptet: at tage udgangspunkt i museumsgenstande med tilknytning til sagn og myter, og på den måde få fortidens gys ind i nutiden. Teddy Vork brugte samme kunstgreb i ”Diget”, som jeg også var rigtig glad for.

De tre forfattere til ”Malkøbing Museum” lader dog myterne være udgangspunkt for at fortælle deres egne historier, så hvis læseren vil have originalmyterne, må man selv slå dem op andetsteds, om end man dog oftest får en kort forklaring i hvert kapitel.

Historierne fortælles kronologisk fra 1905 frem til 2002, og hvert kapitel indledes med en form for dokument, som giver læseren et praj om, hvad historien kommer til at handle om, og ind i mellem er der også en form for epilog til slut.

Personligt synes jeg altid, at det er fedt, når der er arbejdet med den grafiske fremstilling, selvom her er tale om en billig paperback. Det giver derfor plus-point hos mig, at her er brugt forskellig typografi og stavning, alt efter hvilket år historien udspiller sig i, da det giver en ekstra dimension til selve fortællingen. Dog kunne jeg godt have ønsket, at man generelt havde brugt en lidt større font for at lette læsningen.

Som sagt synes jeg i det store hele, at historierne er underholdende. Forfatterne forsøger ikke at skrive ens, men lader i stedet den enkelte historie bestemme fortællerstemmen. Det, synes jeg, er lykkes godt, samtidig med at bogen alligevel fremstår som en helhed.

Her er både humor og uhygge, og flere af slutningerne har et herligt ironisk twist, så selvom jeg ikke var lige begejstret for alle historierne, så følte jeg mig generelt godt underholdt og kan derfor sagtens anbefale en tur til Malkøbing Museum.

Læs mere på Forlaget Damgaards hjemmeside

NB. For en god ordens skyld må jeg hellere gøre opmærksom på, at jeg havde fornøjelsen af at være beta-læser på manuskriptet, men i øvrigt hverken har økonomisk interesse i bogen eller forpligtelser overfor forfatterne.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Sider: 110
Forlag: Mojibake

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels Dalsgaard

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels DalsgaardUnderholdende og velskrevet science fiction-antologi, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster.

Lad mig starte med at bekende, at jeg i virkeligheden er et hundemenneske. Alligevel kunne jeg ikke stå for antologien Hvad Fluffy vidste, som indeholder 16 science fiction-noveller, hvis eneste lighedspunkt er, at de alle omhandler katte. Antologien er redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalsgaard, som har gravet højt og lavt for at finde fortællingerne til samlingen, hvis ældste novelle er fra 1909, mens den nyeste er fra 2011.

Forfatterne spænder ligeledes bredt fra ”rene” science fiction-forfattere til ”hybrider”, som både skriver fantasy, horror og science fiction. Novellerne handler om alt lige fra aliens, rumkatte, gensplejsning og telepati til en virtual reality-kat, der slet ikke er der. Her er således tale om en blandet landhandel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for antologien indeholder langt flere perler end pinligheder.

Blandt mine favoritter er Philip K. Dicks ‘Den fremmede bevidsthed’. Et rumskib er på vej til en fremmed planet med en vaccine, da det ryger ud af kurs. Piloten vækkes og opdager, at det er katten, som har forstyrret kursen. I vrede slår han den ihjel, men det får uforudsete konsekvenser, da han lander med sin last. En anden favorit er ‘Ildprøve i rummet’ af Robert A. Heinlein. Her har en rummand udviklet en frygt for at falde efter et uheld i rummet, så han nu er nødt til at holde sig på jorden. En dag bliver han inviteret hjem til en kollega og hører en lyd udenfor vinduet – på 35. etage!

Begge noveller bruger kun katten kort nærmest som en rekvisit, der sørger for, at plottet kan udvikle sig. I andre fortællinger er katten helt klart hovedpersonen, for eksempel i endnu en favorit, nemlig titelnovellen ‘Hvad Fluffy vidste’ af Kristine Kathryn Rusch. Fluffy er en prinsesse i sit hjem, elsket og beundret af sine mennesker og langt overlegen i forhold til husets andre katte. Men en dag kommer de, og pludselig kommer Fluffys verden i fare.

I samlingens første novelle ‘Smis’ af Mercedes Lackey har en kat udviklet telepatiske evner og kommunikerer med sin kattepasser. En evne der får stor betydning, da rumskibets kaptajn skal forhandle en aftale i stand med Lacu’un-folket. To af novellerne, ‘Ikke på sin plads’ af Pamela Sargent og ‘Tobermory’ af Saki, handler om katte, som pludselig kan tale og hvilke konsekvenser, det får. Sidstnævnte er skrevet i 1909, men er absolut stadig læseværdig.

Blandt de noveller, jeg ikke var så begejstret for, er Gene Wolfes ‘Katten’ og Damien Broderick ‘Regnepigens kat’. Begge foregår i andre verdener, som jeg ikke helt lader mig overbevise af, og derfor fængsles jeg ikke så meget af plottene.

Alt i alt er Hvad Fluffy vidste dog en underholdende og velskrevet samling science fiction-noveller, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster. Og selvom jeg stadig vil kalde mig et hundemenneske, så har jeg dog fået større forståelse for kattemenneskernes fascination af katten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Mercedes Lackey: Smis.
David Barr Kirtley: Sejrende katte.
Sharon Lee: Et ceremonielt spørgsmål.
Gene Wolfe: Katten.
Pamela Sargent: Ikke på sin plads.
Philip K. Dick: Den fremmede bevidsthed.
Sean McMullen: Mestrenes mor.
Andre Norton: Alle katte er grå.
Fritz Leiber: Rumtid for springere.
Saki: Tobermory.
Edward Bryant: Jade Blue
Robert A. Heinlein: Ildprøve i rummet.
Kristine Kathryn Rusch: Hvad Fluffy vidste.
Jody Lynn Nye: Tænk dig, en kat.
Paul Melko: Dysfunktionel familiekat.
Damien Broderick: Regnepigens kat

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 276 sider

Farvel, min astronaut – Lige under overfladen 8 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Farvel, min astronaut / red. Carl-Eddy SkovgaardTænk hvis man kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal! Velskrevet dansk science fiction-antologi udfordrer og underholder læseren.

I år udgiver Science Fiction Cirklen to bind i serien Lige under overfladen, og bind otte – Farvel, min astronaut – lever helt op til de foregående syv bind. Som altid dækker de seksten noveller et bredt spektrum af dansk science fiction, og emnerne spænder lige fra rumrejser over teleportation til tidsrejser og kærlighed, ligesom forfatterne er en blanding af debutanter og garvede forfattere.

En af mine favoritter er Louise Floor Frellsens ’Venter på fremtiden’. Én af de opfindelser, jeg personligt ser meget frem til, er teleportation. Tænk at kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal og være der øjeblikkeligt! Men forfatteren tegner et dystert billede af bivirkningerne af teleportation, for hvad sker der egentlig med os undervejs?

A. Silvestri er nærmest også altid garant for en god fortælling. ’I sit ansigts sved’ foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af “Impulsen”, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

Titelnovellen ’Farvel, min astronaut’ af Jesper Goll hører også til blandt samlingens bedste. Som barn var Cecilie et stædigt barn. Hun lærte sig selv at læse som fem-årig, men mistede hurtigt interessen for skolen. Da hun fik et amatørteleskop, ændredes alt dog. Cecilie ville være astronaut. Goll giver et spændende bud på, hvordan fremtidige astronauter tackler de lange rejser, og samtidig er novellen et smukt far/datter-portræt.

De sidste noveller, jeg vil fremhæve, er Richard Ipsen ’Biofeedback 2.0’ og Diana Junchers ’Den tidsrejsende’. ’Biofeedback 2.0’ starter med et forsøg på at foretage tidsrejser ved hjælp af masturbation og slutter med en rørende kærlighedsfortælling, mens ’Den tidsrejsende’ giver sit eget bud på the Big Bang.

Jeg kan godt lide science fiction, fordi det er en genre, som stiller spørgsmål. Den udfordrer læseren og kan underholde, samtidig med at den maner til eftertænksomhed. Det gør novellerne i Farvel, min astronaut også, og bogen er dermed et glimrende bud på god science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Majbrit Høyrup: Mørkets hastighed.
A. Silvestri: I sit ansigts sved.
Steen Knudsen: Opvågnen.
Louise Floor Frellsen: Venter på fremtiden.
Sofie Boysen: Be My Baby.
Tina Christensen: Solens by.
Christian Kaarup Baron: Vejen hjem.
Jesper Goll: Farvel min astronaut.
Carl Christian Abrahamsen: Manual til robotliv.
Ditte Egegaard Hennild: Vold.
Richard Ipsen: Biofeedback 2.0.
Vagn Grønkilde: Gummianden.
Mogens Graae Hansen: Copenhaven by night.
Bjarke Schjødt Larsen: En god dag.
Diana Juncher: Den tidsrejsende.
Martin Wangsgaard Jürgensen: Panelet

Om Farvel min astronaut:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 248 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Nær og fjern – lige under overfladen 7 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Nær og fjern / red. Carl-Eddy Skovgaard Hvad kan en fejl under en teleportation afstedkomme, og må man fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre? Science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

Jeg har været fast læser af serien Lige under overfladen, siden den første antologi udkom i 2007. Serien indeholder science fiction-noveller skrevet af danske forfattere, og med science fiction menes genren i bredeste forstand. Årets første antologi Nær og fjern indeholder femten noveller af både debutanter og gamle kendinge. Temaerne er som altid mange, og generelt er novellerne af høj kvalitet. Det er interessant at læse, hvor mange forskellige temaer og indfaldsvinkler, genren giver plads til, og uanset om man mest er til det eksperimenterende eller det mere klassiske sci-fi, vil jeg mene, at man kan få sin lyst stillet.

Blandt de noveller jeg især bed mærke i, er Jesper Rugård Jensens ’Krigen i himlen’. Da Eigons kone bider ham i læben under et kys, overfører hun utilsigtet nogle af sine nanoer til ham. Eigon har aldrig fået lavet nogen udvidelser, da stemmerne i hans hoved har sagt nej. Så hvad sker der, når en skizofren krop tilføres nanoer, der arbejder for at hjælpe værtskroppen mange personligheder med at opnå sine mål?

Mere klassisk er titelnovellen, ’Nær og fjern’, af Gudrun Østergaard. Her styrter et rumskib ned på en planet, og da den eneste overlevende kommer til sig selv, er hun blevet reddet af et fremmed væsen, der viser sig at være intelligent. Men hvordan kommunikerer man på tværs af race? Simon Christiansen bidrager med novellen ’Fanget i tiden’, som er et interaktivt science fiction-eventyr, hvor læseren er helten. Historien er opdelt i små bidder, og efter hver bid vælger man hvilken vej, man vil gå. Personligt er jeg ikke så vild med den slags fortællinger, men historien er velskrevet og veludført, så jeg er sikker på, at andre læsere vil finde den vældigt underholdende.

I ’Et hændeligt uheld på Lincoln Street’ ser Mikkel Harris Carlsen på, hvad en fejl under en teleportation kan afstedkomme. Mens Manfred Christiansen undersøger, om det kan tilgives at fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre. Endelig bidrager Lars Ahn Pedersen med ’Tannhäuser Gate’, som måske mere er en historie om science fiction og de ting, der følger med at være fan af genren, når fremtiden udvikler sig i en anden retning, end man forventede. Forfatteren har fundet inspiration i blandt andet filmen Blade Runner og romanen Neuromancer, men som altid giver han historien sit helt eget twist.

Alt i alt er Nær og fjern endnu en spændende udgivelse fra Science Fiction Cirklen, som kun kan anbefales til alle fans af genren men også til dem, der endnu ikke ved, at science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Henning Andersen: Fyrtårnet
Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen
Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor
Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren
Gudrun Østergaard: Nær og fjern
Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser
Simon Christiansen: Fanget i tiden
Ellen Miriam Pedersen: For sent
Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord
Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot
Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter
Nikolaj Johansen: Jump Session
Kenneth Krabat: Verdens nye ende
Manfred Christiansen: Mod bedre tider
Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate

Om Nær og fjern:

Udgivelsesår:
Forlag: Science Fiction Cirklen, 260 sider

 

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen