august 2018
M T O T F L S
« jul    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Rødt til en død årstid af Hanna Lützen

Rødt til en død årstid af Hanna LützenRødt til en død årstid er gennemtænkt og underholdende, hvis du holder af historier med et mytisk skær og en knivspids rædsel

Af uvisse årsager har jeg aldrig fået læst Hanna Lützens Rødt til en død årstid – Horrorfortællinger fra Holte, selvom det nu er godt 20 år siden, den udkom. Heldigvis bliver god litteratur ikke dårlig med årene, og jeg kan kun opfordre andre til ikke at vente lige så længe som jeg med at læse den.

Rødt til en død årstid består af en række selvstændige fortællinger, der dog alle tilhører det samme univers, blot spredt ud over tid og personer.

Rammefortællingen handler om et ungt par, der vil flytte tilbage til Holte efter flere år i København. Drømmen om at leve storbylivet er blevet afløst af ønsket om tryghed. De ønsker at “eliminere det skræmmende skel mellem ude og inde; de ville trække deres verden udenfor – i haver og på terrasser.” I Holte behøver man ikke passe på, når man træder ud af sin gadedør. Her skal man blot huske at “installere en effektiv alarm. I ved, de forsøger jo alligevel konstant at forcere grænsen.”

Men trygheden i det nordsjællandske er en illusion, og en tyverialarm hjælper intet her. Under den landlige idyl gemmer sig sære væsener og underjordiske kræfter, der drager mennesker til sig i mørket. Det hyggelige gadekær forvandles til en stinkende sump, og råddenskaben siver ind ad selv den mindste sprække. Her undslipper du ikke.

Rødt til en død årstid består af seks noveller. Hver novelle indledes af en kort fortælling fra fortiden, der hænger sammen med historien i novellen. Titelnovellen indleder med sin fortælling om gymnasiepigen Charlotte, der får et job med at gøre rent hos en ældre dame for at tjene lidt ekstra. Damen er dog på ingen måde helt almindelig, og det er lønnen heller ikke.

I ‘Sene nætter i Søllerød’ hedder hovedpersonen Mikkel. Han bijobber som garderobepasser på den lokale kro ved siden af sine studier. Som afsluttende opgave skal han skrive om Edgar Allan Poe, så de stille timer bruger han på at læse Poes noveller. En aften hjælper han en ung pige på knallert med at finde vej, og herefter mister han selv retningen.

Den tredje novelle hedder ‘Mudderkonen’, og her følger vi Anton, som efter mange år vender tilbage til Brillesøen og skoven, hvor han i barndommen legede. Det viser sig dog, at bag de glade minder gemmer sig en dyster hemmelighed, der nu kommer frem i lyset.

I ‘Næsset’ befinder vi os på rekreationscenteret Næsseslottet. Her kommer patienterne sig efter forskellige sygdomme i en rar og hyggelig atmosfære. Men på det seneste har en mat stemning sænket sig over centret, og sygeplejersken Bodil har på fornemmelsen, at noget er helt galt.

Med ‘Den enes død’ får vi en afslutning på rammehistorien, der indledte Rødt til en død årstid, og så slutter bogen med den ganske korte fortælling ‘Afsked’.

Atmosfæren i samlingen er stemningsfuld, og Lützen skriver godt. De enkelte noveller snor sig ind og ud imellem hinanden, mens Lützen drypper forskellige henvisninger og fortolkninger ud over historierne som ekstra glasur. Rødt til en død årstid er absolut gennemtænkt og underholdende læsning, hvis du holder af historier med et mytisk skær og en knivspids rædsel. Og så er bogen endda omsat til et teaterstykke i 2002 af Maria Stenz.

Anton satte sig frem på bænken med et sæt. Hændelserne fra dengang havde trængt sig frem i hans bevidsthed med en stærk intensitet der efterlod ham en smule rystet. I mange år havde han slået dem hen som erindringsforskydninger og småtraumer fra en tidlig sommers drengeudflugt – Mudderkonen var et fantasifoster og jordgangen barnlig ønsketænkning. Men Martin var jo aldrig dukket op. Han var stadig en forsvunden dreng, og selvom Anton ikke havde nogen skyld i hans uforklarlige forsvinden lurede tanken om Mudderkonen og turen i den underjordiske gang bag det hele. Netop før da han sad med lukkede øjne og genoplevede den mærkelige tur i skoven havde han følt de samme dufte og den samme kuldslåede fornemmelse om benene som dengang. Han gjorde sig ingen forhåbninger om at finde en forklaring på hvad der egentlig var sket. Tværtimod. Han ønskede det ikke. Det var bare en trang der havde fået ham herned til Brillerne igen. Måske en trang til at genopleve og glemme. Han så ud over søen og indså at stedet aldrig havde forladt hans indre blik. Panoramaet havde ligget som et baggrundstæppe for hver eneste tanke han havde tænkt i sit voksne liv. Han havde forladt sin hjemegn, men den vragede hjemlighed havde aldrig forladt ham.” (s. 122-123)

Indhold:

Rødt til en død årstid
Sene nætter i Søllerød
Mudderkonen
Næsset
Den enes død
Afsked

Om Rødt til en død årstid:

Udgivelsesår: 1997
Forlag: Gyldendal, 206 sider
Omslag: Ida Balslev-Olesen

 

Udvalgt bibliografi:

Spøgelserne i Hausers palæ (2005)
Politikens store eventyrbog (2005)
Miraklernes bog (1997)
Rødt til en død årstid (1997)
Vlad (1995)

Staudebedet i Skygger (1997/2010)
De små søstre med glasuransigter i Horror.dk (2008)

 

Rummets Guder 2: Rumhavne af Jonas Wilmann

Rummets Guder 2: Rumhavne af Jonas WilmannEfter 3 år i skjul i rumhavnen Zoltr får Miko og Drex muligheden for at hævne sig på guderne – eller er det blot en fælde?

Rumhavne er andet bind i Jonas Wilmanns gotiske sci-fi serie om de to ikke alt for kvikke eventyrere Miko og Drex. I første bind drømte de om at komme ind på Pilotakademiet. Det førte dem til at arbejde for den pensionerede Fredsvogter Mortus, men i hans sære, faldefærdige hus fik Miko i stedet for færten af en gigantisk sammensværgelse. De kosmiske guder havde kun afsluttet Tusindårskrigen og skabt fred i universet med det formål selv at fortære alt liv. Opdagelsen af denne grusomme hemmelighed sendte Miko og Drex på flugt, og nu – 3 år senere – befinder de sig i rumhavnen Zoltr. Endestationen for universets værste afskum.

I Zoltrs pøl af voldelig afstumpethed klarer de to unge fyre sig igennem med hiv og sving. Drex er faldet i alkoholens tåger, mens Miko stadig tænker på gudernes forræderi og ønsker at hævne det. Så da guiden Di-Hozir lader til at vide noget om den forsvundne planet, Ellintia, overhører Miko alle advarsler og følger Di-Hozir til mineplaneten Andros sammen med Drex.

Men Di-Hozir har en helt anden dagsorden end at hjælpe Miko og Drex, og snart er de i endnu større problemer, end de var på Zoltr. Heldigvis dukker en usandsynlig allieret op, da tingene ser værst ud. Spørgsmålet er dog, om de bevæger sig fra asken over i ilden?

Rumhavne fortsætter i samme hæsblæsende stil som Den mystiske eneboer. I en blanding af humor, action og gru følger vi Miko og Drex’s vilde eventyr i deres forsøg på at stoppe guderne i at æde hele universet. Det er dog lettere sagt end gjort. Især i betragtning af at Miko ikke engang har en plan.

“Miko, jeg skal lige høre dig om noget. Jeg har gået sådan og tænkt lidt.”
“Uh, det lyder farligt. Kom du til skade?”
Drex fnøs.
“Hæ, jeg kan egentlig meget godt lide, når du gør det der. Fornærmer mig. Det minder mig om Corint. Minder mig om gamle dage.”
“Jeg skal gøre mit værste, når det nu glæder dig sådan.”
“Men jeg mener det faktisk seriøst. Jeg har tænkt over noget. Efter at ham Di-Hozir har slået os ihjel, hvad er planen så egentlig? Gudejagt, ikke? Men er sådan nogen ikke ret store?”
“Guderne …? Jo, enorme, tror jeg. I hvert fald en af dem. En rød djævel. Den kan æde en hel planet. Trække den lige ind i gabet med sådan nogle lange fangarme.”
“Men hvad gør vi så, hvis vi finder en?”
“Så langt er jeg aldrig kommet i planerne. Normalt ville man vel sige det til myndighederne, så planeterne kunne forsvare sig eller i det mindste forberede sig på udslettelse, men i det her tilfælde er myndighederne de onde, så jeg ved det faktisk ikke.”
“Og der er nok ikke nogen, som vil lytte til os alligevel, fordi vi er idioter og alt det.”
“Nej, også det. Så planen er desværre strandet ved, at vi finder guderne. Og så ser hvad der sker.” (s. 46-47)

Jeg har ventet på fortsættelsen af Rummets Guder, siden bind et udkom i 2016, og heldigvis har det været ventetiden værd. Rumhavne er mindst ligeså underholdende og crazy som forgængeren. Handlingen ruller fra første side, og selvom jeg godt kan synes, at det er et lidt for heldigt tilfælde, at Miko og Drex er bedstevenner med Zoltrs hårdeste negl, Dawaneck (ligesom jeg bliver uendelig træt af teenagepigers tilsyneladende uimodståelige tiltrækningskraft på vampyrer og andre overnaturlige væsener), så lapper jeg med glæde usandsynlighederne i mig, for Wilmann fortæller sin historie med så meget entusiasme og energi, at man bare må overgive sig og lade sig fortære af dens uimodståelige charme.

Rumhavne er med andre ord en vellykket afslutning på et underholdende rum-eventyr, der kan læses af både unge og voksne.

Om Rumhavne:

Udgivelsesår: 01.02.2018
Forlag: Kaos, 217 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

Besøg Jonas Wilmanns hjemmeside

 

 

En cirkel af blod af Christian Engkilde

En cirkel af blod af Christian EngkildeSpændende og velskrevet gyser for børn og unge om ånder, besættelse og en museumsdirektør, der vil gå alt for langt for at bevise sin teori

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Det var historien om fodbolddrengen Sebastian, der fik som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. Det viste sig, at selvom Thomas var blind, kunne han se mærkelige skygger, der tilsyneladende forfulgte Sebastian og lavede ulykker, som fik Sebastian i problemer. Skyggerne var afdøde ånder, og første bind sluttede med et voldsomt opgør i skolens gange, som bl.a. involverede den lokale museumsdirektør Botved, og hvor Sebastian kom slemt til skade.

En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Sebastian ligger på hospitalet med hovedet indbundet i bandager. Han har fået syre i øjnene, og lægerne ved ikke, om han får synet igen. Indtil videre skal øjnene i hvert fald være i totalt mørke.

Udover at være dybt bekymret for sit syn har Sebastian også andre problemer. Ingen tror på hans og Thomas’ historie om, hvad der virkeligt skete på skolen. I stedet har Botved fået overbevist alle om, at Sebastian står bag det omfattende hærværk. Kun Thomas og deres klassekammerat Caroline, som er indlagt på hospitalet med et brækket ben, tror på hans uskyld.

Oveni er Sebastian også begyndt at se skyggerne. Og mere skræmmende – han ser en skygge besætte pigen Maja, som også er indlagt på hospitalet. Naturligvis tror ingen af lægerne på Sebastian, da han fortæller dem om Maja, og både han og Thomas er sikre på, at Maja er i fare pga. skyggens besættelse. Men hvordan kan de redde hende?

Endelig viser det sig at drengenes sammenstød med Botved langt fra er slut. Endnu en gang må de stå op imod museumsdirektøren, som ikke har opgivet at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Her i andet bind har Christian Engkilde i den grad skruet op for uhyggen. Hvor jeg særligt var begejstret for beskrivelsen af Sebastian og Thomas og udviklingen af deres venskab i første bind, og ikke fandt fortællingen så skræmmende, så leverer En cirkel af blod på alle planer. Her er masser af spænding, men samtidig udbygges især Sebastians karakter. Bekymringerne om blindheden, og reflektionerne over hvordan det påvirker både ham og Thomas, som er født blind, er yderst troværdige og til tider helt gribende.

Afslutningen er til gengæld fuld af tjubang. Caroline er også blevet involveret i opgøret med Botved, og bind to afsluttes med en forrygende redningsaktion under ruinerne af Fakkelbrødrenes kloster. Her er naturligvis tale om en børne/ungdomsgyser, så visse ting står lidt utroværdigt for en voksen læser, men ikke desto mindre var jeg klart underholdt og glæder mig til bind tre, der ifølge forlaget udkommer senere i 2017.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

 

Om En cirkel af blod:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Silhuet, 268 sider
Omslag: Nathascha Friis

Serien:

Skygger i mørket, 2016
En cirkel af blod, 2017

 

Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

Scrapbogen af Karsten Mungo MadsenEn ung studerende, der har brug for at tjene lidt penge og samtidig få læst op på sine studier, tager jobbet som afløser på det ensomt beliggende Kalvø Fyr julen over. Men hvad der på forhånd lignede en loppetjans, viser sig at være alt andet end det.

Fortælleren beretter historien flere år senere, mens han skriver den ned. Han fortæller, hvordan han selv kan være i tvivl om, hvorvidt det virkeligt er sket, eller om det blot var et udspring af hans fantasi. Men et blik i spejlet viser en alt for tidligt ældet mand, så noget er der sket!

Herefter hører vi, hvordan han ankommer d. 23. december 1997 til fyrtårnet. Det er blevet lidt sent på grund af det dårlige vejr, så opsynsmanden viser ham hurtigt rundt og kører så derfra. Efter at have pakket ud kigger fortælleren sig omkring og ender i stuen, hvor han falder over en gammel scrapbog i en reol fyldt med bøger om søfart og fiskeri. Scrapbogen er fyldt med underholdende minder, men mod slutningen er indsat en avisartikel, som får uroen til at vokse i fortælleren. Og om natten har han det værste mareridt, han har oplevet. Men det er kun begyndelsen…

Scrapbogen er Karsten Mungo Madsens første forsøg udi horrorgenren, ihvertfald rettet mod voksne, og han er blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2017.

Trods de rædselsfulde minder er bogens fortæller meget nøgtern i sin beretning. Men hans pragmatiske fremstilling af begivenhederne suppleres af billedsiden, der er anderledes fuld af følelser. Lige fra skildringen af det dramatiske uvejr ved fortællerens ankomst til Kalvø Fyr, til mareridtets kaos hvor selv billedrammerne bugter og drejer sig i en forvrænget virkelighed.

Billedsiden er holdt i sort/hvide toner, afbrudt af pludselige farveindslag som nærmest virker chokerende efter de mange sider med dæmpet farvebrug. Samtidig bruger Mungo Madsen aktivt historiens billedrammer, så billedsiden til tider føles nærmest filmisk, når han zoomer helt ind på detaljer for derefter at panorere ud eller tilte synsvinklen.

Karsten Mungo Madsen har fortalt, at hans ambition har været at få historien til at føles som en klassisk horror film. Det, synes jeg, er lykkes godt. Ikke mindst fordi historien giver mindelser om de gamle Twilight-afsnit på tv med sin forankring i tværsnittet mellem det virkelige og det uvirkelige.

Nu har jeg læst meget gys og horror, så jeg blev ikke rigtig overrasket over slutningen. Ikke desto mindre var jeg særdeles underholdt af Scrapbogen, hvis kombination af det faktuelle sprog og den dramatiske billedside skaber en fantastisk atmosfære, som virkelig fangede mig under læsningen.

Læs et interview med Karsten Mungo Madsen på Nummer9, hvor han bl.a. afslører, at han pt. arbejder på endnu en horrortegneserie. Denne gang om en virkelig person, Giertrud Bodenhoff, om hvem samtiden sagde, hun var blevet levende begravet …

Om Scrapbogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 52 sider
Omslag og illustrationer: Karsten Mungo Madsen

Du bør også læse:

Lille fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Vand til blod af Morten Dürr og Lars Gabel
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann og Kerascöet
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt

 

 

Castra Damnatorum (Necrodemic, 2) af Patrick Leis

 

Castra Damnatorum af Patrick LeisNår det gælder danske zombifortællinger, er det ikke til at komme udenom Patrick Leis’ Necrodemic-serie, der nu bliver genudgivet i en revideret udgave på forlaget Valeta. Første bind var Necropolis – de levende døde, der kom i 2016, og nu er så Castra Damnatorum klar.

Castra Damnatorum er en revideret og udvidet udgave af de to bøger Camp 41. I introduktionen fortæller Leis, at der udover det nye omslag også er tilføjet nye illustrationer samt en intro-tegneserie. Desuden er der tilføjet nye afsnit og visse hændelser er blevet korrigeret, så de passer med resten af serien.

At gennemskrive denne mammutserie må have været en kæmpeopgave. Både at holde styr på de mange handlingstråde og personer, men også at sørge for at tidslinjen holder og undgå redundans. Da bøgerne oprindeligt er skrevet over lang tid og udgivet på forskellige forlag, har det også været nødvendigt at give dem et  sprogligt eftersyn. Og for at starte med lidt malurt så er det desværre ikke lykkes helt. Der er stadigvæk en del korrekturfejl, som burde være blevet fanget, og det er en skam.

Handlingen i Castra Damnatorum udspiller sig i flygtningelejren Camp 41 under kommandant Videkamp. Her afventer et par tusind civile, at hæren får nedkæmpet zombierne, så folk kan vende tilbage til deres normale liv. Men zombierne er ikke en almindelig fjende. De kan ikke afskrækkes, og hver gang en soldat eller en civil dør, genopstår de som zombier. Så i stedet for at minimere fjendens antal, maksimeres det støt.

Vi følger en række forskellige personer, som er interneret i lejren. Teenagepigen Lomis, der mener, at man kun kan stole på én person her i livet – sig selv. Kommandant Videkamp som forsøger at redde lejren med militær disciplin. Pigen Tilde med den talende bjørn hr. Knut, og drengen Bernard der bliver hjulpet ind i lejren af sortbørshandleren Jason.

Nogle af personerne er gengangere fra Necropolis – de levende døde, som romanen tidsmæssigt udspiller sig samtidig med. Mens andre får en betydning i seriens kommende bind. Atter andre bruges til at sætte fart i handlingen, som f.eks. Mugge der tror på survival of the strongest, eller religiøse Ann Magret der anser Svøben som Guds straf over synderne, og selv mener at hun kan udpege og dømme dem. Endelig er der også det mærkelige søskendepar, som tilsyneladende har rødder i sigøjner slægten, og som pludselig dukker op i lejren, uden at nogen ved hvor de kommer fra.

Livet i lejren er dog langt fra problemfrit. Videkamp forsøger efter bedste evne at opretholde ro og orden, men efterhånden som de må modtage flere og flere traumatiserede flygtninge, og det bliver sværere og sværere at få forsyninger igennem, forværres stemningen. Soldaterne begynder at slække på disciplinen, religiøs fordømmelse blusser op og interne stridigheder om mad, plads og alt muligt andet bliver mere voldelige.

Angst og sult flår langsomt civilisationens fine lag fernis af lejrens beboere, og snart er det ikke kun zombierne man er nødt til at frygte.

Castra Damnatorum er skræmmende læsning. Civilisationens sammenbrud er – trods alle vore teknologiske fremskridt – ikke langt væk. Når først selvopholdelsesdriften sparker ind, glemmes let alle humanistiske forestillinger om at hjælpe de svage. Så gælder det overlevelse.

Jeg er som udgangspunkt vild med Patrick Leis serie, men Castra Damnatorum er ikke mit yndlingsbind. Selvom beskrivelserne af de menneskelige sammenbrud hos bl.a. Videkamp og Mai er gode, og man virkelig føler hele lejrens forfald, så synes jeg det næsten bliver for meget, når vi også introduceres for “magi” i form af søskendeparret, ligesom Ann Magrets figur minder mig lidt for meget om Stephen KingsTågen”.

Der er dog ingen tvivl om, at Castra Damnatorum trods mine anker er underholdende læsning. Særligt mod slutningen når handlingen accelerer, sidder man på det yderste af stolen og kan ikke slippe bogen. Her mærker man for alvor Leis’ evne til effektivt at beskrive gru og rædsel, så man får trang til at se sig over skulderen under læsningen.

Jeg vil glæde mig til næste bind i serien “Requiem – Fort Fergusson” udkommer. Og håber det ikke varer for længe.

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Fergusson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Castra Damnatorum:

Udgivelsesår: 01.12.2017
Forlag: Valeta, 532 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

 

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn MortensenHvis du tror, at julen blot handler om gaver, god mad og familiehygge, så læs Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre

Et bestiarium var i middelalderen en samling moralske fabler om faktiske eller mytologiske dyr. Med Julebestiariet har Benni Bødker lavet en håndbog over en række væsener, der alle har med julens traditioner og folkesagn at gøre.

Det lyder umiddelbart hyggeligt, men allerede i bogens forord går det op for læseren, at det ikke er sandheden. For i vintermørket gemmer urgamle væsener sig, og hvis de får chancen, så fanger de os, spiser os eller det, der er værre.

Bogen er opdelt i 24 kapitler, der hvert fortæller om et monster. Alle opslagene er skræmmende illustreret af John Kenn Mortensen, hvis bløde monsterstreg passer perfekt. Derudover får vi et signalement, hvor findes væsenet, farlighedsgraden og ikke mindst – tips til overlevelse.

Hvert monster scorer mellem 1 og 5 grankogler, hvor 5 er det absolut farligste. Og under den klasse finder vi bl.a. Glosoen. Glosoen kaldes også for Gravso, og om den skriver Bødker:

Hvis du står overfor Glosoen, så gælder det om at krydse benene i en fart. Dens ryg er nemlig savtakket, og den kan flække dig fra top til tå, når den krummer ryggen, sænker hovedet og farer hen over jorden og ind mellem dine ben.”

Hvis man ikke har husket at ofre til Glosoen i løbet af året, så risikerer man, at den gemmer sig under middagsbordet juleaften, og det ønsker du ikke skal ske!

Mere uskyldig er den italienske juleheks Befana. Hun kommer med gaver til de artige børn, mens de slemme i stedet for får et løg, hvidløg eller kulstykke i stedet for. Som Bødker skriver: “De italienske børn slipper billigt.”

Vi hører om Krampus, Julebukken, Nissen og andre væsener, jeg slet ikke kendte. Men i Mortensens flotte illustrationer og Bødkers ord kommer de hurtigt frem på nethinden. Og jeg har helt sikkert fået ny respekt for Lucia-bruden!

Julebestiariet er en anderledes kalenderbog. Den er lækkert udført med et fysiske layout, hvor illustrationer, typografi og indbinding gør den til en fornøjelse at læse. Samtidig er historierne velskrevne og underholdende med en tone af både gys og grin, som gør den velegnet til både børn og voksne. Bagerst i bogen er en kildeoversigt, hvis man skulle have lyst til at læse mere om de mytologiske væsener fra alverdens lande.

En gennemført og underholdende håndbog om vinterens monstre, som absolut er værd at bruge tid i selskab med. Og hvem ved – måske kan læsningen redde dit liv?

Jeg er lidt af en sucker for John Kenn Mortensen, og har du ikke læst ham, kan jeg også anbefale De utilpassede eller hans bøger med Post-it monstre … Ja faktisk alt af ham 🙂

Om Julebestiariet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Cobolt, 111 sider
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Besøg Benni Bødkers hjemmeside 
Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside

Glosoen af John Kenn Mortensen

Dukkehuset af D. S. Henriksen

Dukkethuset af D. S. HenriksenI en støvet antikvitetsforretning står et gammel dukkehus. Et dukkehus der gemmer på en dyster hemmelighed

Line og David er søskende. En dag får Line et gammelt dukkehus af deres far, som han har fundet i en antikvitetsforretning. Først er Line ikke særligt imponeret, men da veninden Mira dukker op og bliver helt opslugt af huset, tør Line også op.

Om natten kommer David hjem efter en aften sammen med vennerne. Mira overnatter hos Line, men døren står åben ind til Lines værelse – noget som aldrig sker – så David kigger ind, og opdager at Mira ikke ligger på sin madras. Og så ser han noget i et af vinduerne i dukkehuset.

Sideløbende med den nutidige historie om Mira og David, som pludselig vågner op inde i dukkehuset, løber en tråd tilbage til 1944, hvor kommandanten for en koncentrationslejr forærer sin datter et fint dukkehus. Men hvor har han fået det fra?

Efterhånden som fortællingen skrider frem, ændrer stemningen i bogen sig. Fra hyggelig dansk provinsidyl trækkes vi ind i en parallelverden, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Mens trøstesløsheden breder sig, kravler ondskaben ud af skyggerne, og hvad der skulle have været en redning viser sig at være helvede.

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med noget helt andet, da jeg begyndte at læse Dukkehuset. På biblioteket står den blandt børnebøgerne, så jeg havde forventet et uforpligtende gys, måske endda med nogle gode grin i. Men i stedet er Dukkehuset en grum fortælling, der absolut også kan røre den voksne læser.

D. S. Henriksen skriver godt. Historien flyder let, og personerne fremstår levende. Forlaget beskriver bogen som en hjemsøgt hus-fortælling, og dukkehuset gemmer da også på spøgelser fra fortiden. Men efterhånden som vi lærer Mira og David at kende, finder vi ud af, at det gør de også, og på den måde bliver romanen mere kompleks og interessant.

Jeg var godt underholdt undervejs, og havde ikke gennemskuet slutningen. Forfatteren har nemlig en spændende vinkel på, hvad dukkehusets formål er, som vender op og ned på, hvad man forventer.

D. S. Henriksen har også skrevet den forrygende In Absentia, der absolut er for voksne. Mens en anden dukkehus-roman, Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg, er dark fantasy for børn.

“Han kunne ane Lines værelse, hendes teenageplakater, dukker, bamser, kanten af bordet, og over bordkanten Line, der stadig lå og sov på en madras på gulvet. Det hele så alt for stort ud, næsten enormt.

Og det var ikke bare perspektivet.

David forstod hvad det betød, og en erkendelse skyllede ind over ham, som om han hele tiden havde det på fornemmelsen, men bare ikke ville lade tanken registrere – 

Dukkehuset. Jeg er i dukkehuset.
Inde i dukkehuset –
Umuligt.

– for hvis han accepterede det, og hvad det betød, hvor lå grænserne så for, hvad han kunne acceptere?

Bamser på lilla enhjørninger i et land af vingummi?
At de androgyne figurer var levende?” (s. 111-112)

Om Dukkehuset:

Udgivelsesår: 15.11.2017
Forlag: Valeta, 332 sider
Omslag: Boglayout.dk

Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 3)

Rejsen til SELU af Line Kyed KnudsenRejsen til SELU er tredje bind i Line Kyed Knudsens trilogi Hvidt støv. Et par dage før Emilys 18 års fødselsdag brød en dødelig epidemi ud, der dræbte en stor del af befolkningen og efterfølgende forvandlede dem til zombier. Emily og skolekammeraten Palina overlevede, og søgte i første omgang tilflugt i hospitalet i Lindestead. Her forsøgte en gruppe overlevende at finde en kur mod virussen. Forskellige omstændigheder sendte dog atter gruppen på flugt, og i slutningen af Himlen brænder søgte de mod Nationalparken for at finde sikkerhed.

Livet i Nationalparken er dog ikke lutter lagkage. Gruppen mangler mad, og selvom de indtil videre har undgået zombierne, så er det blot et spørgsmål om tid. Men meningerne er delte om, hvad de skal gøre. En del af gruppen ønsker at blive i Nationalparken, mens andre, heriblandt Liam, Emily og Palina, planlægger at drage videre til rumforskningscenteret SELU, hvor de håber på at finde både svar og hjælp.

En dag bliver beslutningen taget for dem. Lejren overfaldes, og under kampen bliver Emily væk fra de andre. Anthony, som blev bidt og forvandlet til en af de vilde i bind to, redder hende og hjælper hende hen til Liam og resten af de overlevende. Liam tror dog ikke på, at Anthony vil dem det godt. Han er overbevist om, at de vilde er ligeså farlige for mennesker som zombierne, og Emily kan ikke overbevise ham om andet.

Uanset er de i hvert fald nødt til at tage videre, så de sætter kursen mod SELU. Men rejsen er lang og fuld af farer. Det er ikke kun zombier og vilde, der lurer på dem undervejs. Også gamle fjender dukker op igen, og da de endelig får målet i sigte, venter en stor skuffelse.

Rejsen til SELU holder tempoet fra de to første bind i Line Kyed Knudsens trilogi. Her er masser af spænding, bedrag og barsk overlevelse krydret med en smule romantik. Sproget er letlæst og levende, og jeg var endnu engang godt underholdt under læsningen. Ikke mindst fordi slutningen var noget af en overraskelse.

Hvidt støv er ikke så barsk som norske Sigbjørn Mostues trilogi I morgen er alt mørkt, men serien er absolut stadig læseværdig. En fin ungdomstrilogi om overlevelse, håb og kærlighed, som også sagtens kan læses af voksne.

“Fuck,” mumler Filip og banker i rattet.
Bilen standser langsomt og går i stå med en lyd, der minder om et dybt suk. Vi er løbet tør for brændstof.
Filip vender sig mod os. “Vi skal ind i skoven, er I klar?”
Vi nikker og stiger ud. De nærmeste zombier er omkring 20 meter fra os. Der er stadig strøm på bilens batteri. Liam tænder for anlægget. Dunkende musik strømmer ud fra dens højtalere. Et sug af minder strømmer igennem mig. Vi hørte den samme musik til Palinas fest den weekend, inden det hele startede. Jeg kan næste høre latteren fra poolen, dufte kødet på grillen og se lyset fra Ranton flimre i mørket.
“Hey,” siger Filip og griber min arm. “Vi har ikke tid til at feste.”
Vi løber hen mod buskadset.
Jeg ser mig tilbage. Alle fire bildøre står åbne. Zombierne bliver tiltrukket af lyden og stavrer hen mod bilen. De omringer den og står hvæsende og forvirrede og banker på taget. 
Vi står et øjeblik og betragter dem på afstand.
“Sommerens sidste hit,” siger Filip ironisk, inden han maser sig ind i et buskads. (s. 25)

Besøg Line Kyed Knudsens hjemmeside

Om Rejsen til SELU:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Gyldendal, 250 sider
Omslag: Mette Breth Klausen

Serien Hvidt støv:

De døde vågner
Himlen brænder
Rejsen til SELU

Danske horrorudgivelser 2017

Årets danske horrorudgivelser 2017

 

Igen i år har jeg forsøgt at lave en oversigt over årets danske horrorudgivelser 2017.

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som ikke nødvendigvis er decideret horror, men som alligevel indeholder elementer af horror.

 

Danske horrorudgivelser 2017

Ahn, Lars: Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos
Kandor, 2017. – 319 sider

Noveller med udgangspunkt i hverdagen, men med elementer af gys og fantastiske fortællinger

 


 

Brahe, Emil: Atomvinterbørn
Fahrenheit, 2017. – 62 sider, alle illustreret (nogle i farver)

Tegneserie. En ensom snemand vandrer gennem endeløse snedækkede landskaber på jagt efter en smule liv, som kunne give håb om en fremtid efter atomvinteren

 


Okkult mekanik af Brahe/Hansn

 

Brahe, Emil: Okkult mekanik
Fahrenheit, 2017. – 181 sider, alle illustreret

Tegneserie. Magisk og filosofisk tegneserie om Magnus Finkel, der er arbejdsløs men også okkultist og som drømmer om at fremmane en ny verdensorden. Tingene går dog ikke altid, som han håber

 


 

Brynnum, Mads: Skyggen over Mundstrup
Calibat, 2017. – 210 sider

I den lille by Mundstrup finder Mathias mere end den ro til at skrive han søger efter. Noget mere uhyggeligt og langt mere foruroligende

 


 

Bødker, Benni: Julebestiariet
Cobolt, 2017. 111 sider, illustreret.
kunstner: John Kenn Mortensen

Julekalenderbog med 24 beskrivelser af julemånedens monstre fra forskellige egne af Europa, heriblandt Julevætten fra Danmark og Norge, Krampus fra Østrig og Tyskland, Joulupukki fra Finland og Julekatten fra Island

 


Dødt kød - dag 1 af Nick Clausen

 

Clausen, Nick: Dag 1
Facet, 2017. – 123 sider, illustreret. – (Dødt kød)

De døde er vågnet, og Thomas må kæmpe for livet – og måske også for resten af menneskeheden

 


 

Davidsen, Leif: Ravnens Rede – en gotisk fortælling
Lindhardt og Ringhof, 2017. – 215 sider

Susanne Carlsen er en arbejdsløs journalist, der får et meget favorabelt tilbud om at føre pennen på en ex-kærestes selvbiografi. Han er blevet stenrig og har eget slot på egen ø i Frankrig, men slottet rummer uhyggelige hemmeligheder

 


Dagbog fra zombieland af Klaus Frederiksen

 

Frederiksen, Klaus: Dagbog fra zombieland
mellemgaard, 2017. – 223 sider

Ingen ved præcist, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier…

 


 

Frost, Storm: Nyctophilia
Baggaardsbaroner, 2017. – 200 sider, illustreret i farver

Noveller. Nyctophilia er et noirmareridt, som flyder over med betændte stikmærker, bristede vener og dødens dybeste hemmeligheder.

 


 

Garmark, David: Rakelsminde
Kandor, 2017. – 294 sider

Der foregår mærkelige ting i den lille by Rakelsminde. En mand sprætter sig selv op og fodrer sig til sine jagthunde, hvorefter det begynder at sne. I juni. Journalisten Tea sendes til byen, for at dække historien. Det går ikke helt som forventet

 


Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D'Amato

 

Gespenster / red. Chris D’Amato
Mojibake, 2017. – 46 sider
vignetter: René Birkholm

Fra hjemsøgte grillbarer over den ultimative Halloweenfest til en nedlagt kirke. I Gespenster får spøgelser og genfærd taletid i seks nye noveller.

 


 

Haiberg, Louise: Monstre – Død verden 1
Tellerup, 254 sider, illustreret

Zombier hærger over hele verden, og deres antal øges. Den unge kvinde, Nera og hendes venner forsøger at undgå de marcherende horder af blodtørstige zombier. Men det er svært at undgå dem, og ofte må de tage kampen op mod dem

 


Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen

 

Harksen, Henrik S.: Ind i mørket
H. Harksen Productions, 2017. – 149 sider, illustreret

Samling af horror-noveller, hvor man f.eks. følger en ensom ægtemands færd i en underjordisk verden eller oplever en kvinde, der får stjålet sine drømme

 


 

Henriksen, D. S.: Dukkehuset
Valeta, 2017. – 332 sider

David og Mira vågner pludselig op i det dukkehus, som Davids far har købt hos antikvitetshandleren. Dukkehuset har forbindelser til 2. verdenskrig, og der går ikke længe før David og Mira opdager at de måske ikke er alene

 


Klovn af Michael Kamp

 

Kamp, Michael: Klovn
Tellerup, 2017. – 171 sider

Klovne-epidemien er kommet til landsbyen Ullerup. Men det, der starter som grove løjer, bliver til dødelig alvor, da en uhyggelig hemmelighed fra fortiden vækkes til live og fylder landsbyen med blodtørstige klovne

 


 

Kramhøft, Lars: Djævlens hjerte
Ulven og Uglen, 2017. – 371 sider. – (Sortekunstens mysterier, 1)

Den unge Damian, søn af den onde lensherre, Magnus Drakensten, har afsløret sin fars forbudte flirten med djævelen og hans dæmoner. Faren har også haft onde planer med Damian, og denne er nu nødt til at flygte

 


Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen

 

Kyed-Knudsen, Line: Rejsen til SELU – Hvidt støv, 3
Gyldendal, 250 sider.

Emily og hendes gruppe af overlevende begiver sig på vej mod rumforskningsinstituttet SELU. Men rejsen er farefuld, og zombierne er ikke den eneste trussel. Vil det lykkes dem at nå frem, og hvad møder dem der?

 


 

Langstrup, Steen: Skadedyr og tulipaner
2 Feet Entertainment, 2017. – 235 sider

Archibald mister sin mor i en tragisk ulykke og flytter med faren til en lille ø. Her prøver han at begå sig, men det er svært at være en følsom dreng, i et samfund hvor det handler om at være barsk og stærk

 


 

Larsen, Jes: Sex gotiske fortællinger
Kom i hu, eksp. Saxo, 2017. – 484 sider

Sex gotiske fortællinger er opbygget som Giovanni Boccaccios klassiker Dekameron fra 1348, hvor en gruppe mennesker søger tilflugt sammen under pesten og over ti dage fortæller hinanden historier.

 


Castra Damnatorum af Patrick Leis

 

Leis, Patrick: Castra damnatorum
Valeta, 2017. – 532 sider, illustreret. – (Necrodemic, 2)

Zombierne hærger Danmark, flere og flere smittes. De få der endnu ikke er smittet, kæmper for livet i lejre beskyttet af militæret

 


 

Leis, Patrick: HalloweenHelvedet
Calibat, 2017. – 223 sider, illustreret. – (Forstadsgysere)

Mens hele byen forbereder årets halloweenfest gør Græskardæmonen og hans håndlangere klar til en helt anden type fest i udkanten af byen. Mon Kia, Mikkel, Dex og katten Felix endnu engang kan afværge mørkets kræfter?

 


 

Martinov, Niels: Min tid med Judy
mellemgaard, 2017. – 173 sider

Noveller om ondskab, der materialiserer sig i mange forskellige former, så som voldtægt, selvhad og frygtelige sygdomme

 


Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

 

Mungo Madsen, Karsten: Scrapbogen
Fahrenheit, 2017. – [52] sider, alle illustreret

Tegneserie – graphic novel. En ung studerende tager et nemt studiejob som fyrvogter henover julen. Men det bliver en hårrejssende læseferie, han aldrig glemmer igen

 


 

Nielsen, Danny H. L.: Stonelegenderne
Skriveforlaget, 2017. – 257 sider

Fire søskende leger i 1878 med et mystisk mørkt ritual, der tilsyneladende gør dem udødelige. Privatdetektiven John Harrow forsøger på deres døende fars opfordring at løse mysteriet

 


Eternal DarkRay af Tue Omø

 

Omø, Tue: Eternal darkray
Enter Darkness, 2017. – 614 sider

Et tog fyldt med døde og folk, der er smittede med en farlig sygdom, der gør dem psykopatiske og voldelige, tordner gennem England. Ombord er også de få der måske kan redde verden, hvis de kan løse den gåde, der ligger bag de smittedes sygdom

 


 

Petri, Lotte: Djævelens værk 
Lindhardt og Ringhof, 2017. – 284 sider

Et mord bliver begået på Assistens Kirkegård og ved obduktionen opdager knogleekspert Josefine Jespersen, at der er ridset et kors ind i kraniet. Snart bliver der talt om Djævelens værk, da flere mord med samme signatur dukker op

 


Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

 

Rustkammeret / redaktør: Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2017. – 328 sider. – (Fortællinger fra mørket, 2)

15 horror-noveller, skrevet af danske forfattere. Novellerne tager udgangspunkt i alle de uhyggeligste og mørkeste afkroge, der findes mellem liv og død

 


 

Sanderhage, Per: En sag for Luckner : den samlede portefølje 1973-2017
Serieklubben, 2017. – x, 311 sider, illustreret
illustrator: Peter Snejbjerg

Noveller. Igennem 13 noveller stifter vi bekendtskab med lejemorderen Luckner der i 1970’erne nedkæmper vampyrer, hekse, dæmoner og krydser klinger med folk som Frankenstein og Dorian Gray

 


Plakat for Kværnen

 

Schjönning, Martin: Kværnen
Calibat, 2017. – 186 sider, illustreret
kunstner: Tom Kristensen

Civilisationen brød sammen da zombierne gik til angreb, men en gruppe overlevende byggede Kværnen for at kunne pløje sig igennem disse levende døde. Mareridstramte Rebecca bliver sendt på mission med Kværnen for at finde sin forsvundne kæreste Johnny, der formodes død

 


 

Vilandt, Joakim: Cassandra
Gladiator, 2017. – 131 sider

Digte som på et forvansket særsprog beretter om ungdomserindringer og dunkle dommedagsprofetier

 


Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas Hjortshaab

 

Vork, Teddy: Mare, mare minde
Calibat, 2017. – 59 sider, illustreret i farver
illustrator: Thomas Hjorthaab

Peter ligger vågen og tænker uhyggelige tanker. Er der mon nogen under sengen? Er det bare hans fantasi, der spiller ham et puds? Inden længe går det op for Peter at sandheden er endnu mere gruopvækkende end selv hans fantasi rækker

 


 

Wilmann, Jonas: Jeb Skulls makabre eventyr
Kaos, 2017. – 220 sider

Vandringsmanden Jeb Skull bliver bidt af en ligæder og han skal igennem en farlig og dyster skov for at finde kuren. Turen igennem skoven byder på mange farer og møder med mange uhyggelige væsner

 


 

Årets horrorudgivelser 2016

Årets horrorudgivelser 2015

Ulvens arv og andre noveller af Erwin Neutzsky-Wulff

Ulvens arv og andre noveller af Erwin Neutzsky-WulffFra forordet:

I 1972 udkom første nummer af et nyt, dansk tegneserieblad: GRU. Noget lignende havde aldrig før været set på dansk. Bladet indeholdt korte skræktegneserier, uhyggelige noveller, et “Horrorskop” og diverse makabre vittighedstegninger, og det var attraktivt mærket med “kun for voksne”. Der skulle komme endnu 29 numre af dette blad. …

Blandt de mange, der med glubende appetit kastede sig over det første nummer af GRU, var den 22-årige, nybagte forfatter Erwin Neutzsky-Wulff, som i bladet fandt en reflektion af de EC-comics, han havde læst i 8-9 års alderen, og hvis indflydelse er tydeligst i hans noveller, hvor EC-hæfternes slutpointe-fokuserede samt filmiske og dynamiske fortælleglæde kan spores. … I løbet af 1973 skrev Neutzsky-Wulff omkring 150 noveller til GRU og en række af Interpresses andre tegneserieudgivelser, DRACULA, VAMPYR og SERIEMAGASINET, foruden digte, tegneseriemanuskripter, artikler, svar på læserbreve m.m. …

De i dag eksisterende Interpresse-noveller hører til den mindst kendte del af Neutzsky-Wulffs enorme produktion – det er forbløffende, hvor meget han i det hele taget har skrevet ud over sine romaner. Denne samling repræsenterer første gang et større publikum har mulighed for at stifte bekendtskab med et bredt udvalg af den gevaldige produktion af Wulff-noveller, udgivelsen af GRU indirekte satte i gang for over 10 år siden. Det er et møde, der næppe bliver kedeligt. … 

Indhold:

Forord ved Nicolas Barbano
Strand
Fredens dal (tidligere trykt i Vampyr, 9)
Marsha (tidligere trykt i Seriemagasinet 147)
Cypresser (tidligere trykt i Proxima, 1975)
Æsken
Manden der ville se om de døde knepper (tidligere trykt i Mini-zine, 5)
Monroe Kane
Niernwalds verden
Et ukompliceret mord (tidligere trykt i Tage la Cours ny Kriminalmagasin nr. 6)
Interview med Mr. Spielzeug
Niels bliver til noget
Ulvens arv (tidligere trykt i Antares vol. 10, 1983)

Om Ulvens arv:

Udgivelsesår: 1984
Forlag: Balder & Brage, 112 sider
Omslag: Ole Christensen