juni 2018
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Castra Damnatorum (Necrodemic, 2) af Patrick Leis

 

Castra Damnatorum af Patrick LeisNår det gælder danske zombifortællinger, er det ikke til at komme udenom Patrick Leis’ Necrodemic-serie, der nu bliver genudgivet i en revideret udgave på forlaget Valeta. Første bind var Necropolis – de levende døde, der kom i 2016, og nu er så Castra Damnatorum klar.

Castra Damnatorum er en revideret og udvidet udgave af de to bøger Camp 41. I introduktionen fortæller Leis, at der udover det nye omslag også er tilføjet nye illustrationer samt en intro-tegneserie. Desuden er der tilføjet nye afsnit og visse hændelser er blevet korrigeret, så de passer med resten af serien.

At gennemskrive denne mammutserie må have været en kæmpeopgave. Både at holde styr på de mange handlingstråde og personer, men også at sørge for at tidslinjen holder og undgå redundans. Da bøgerne oprindeligt er skrevet over lang tid og udgivet på forskellige forlag, har det også været nødvendigt at give dem et  sprogligt eftersyn. Og for at starte med lidt malurt så er det desværre ikke lykkes helt. Der er stadigvæk en del korrekturfejl, som burde være blevet fanget, og det er en skam.

Handlingen i Castra Damnatorum udspiller sig i flygtningelejren Camp 41 under kommandant Videkamp. Her afventer et par tusind civile, at hæren får nedkæmpet zombierne, så folk kan vende tilbage til deres normale liv. Men zombierne er ikke en almindelig fjende. De kan ikke afskrækkes, og hver gang en soldat eller en civil dør, genopstår de som zombier. Så i stedet for at minimere fjendens antal, maksimeres det støt.

Vi følger en række forskellige personer, som er interneret i lejren. Teenagepigen Lomis, der mener, at man kun kan stole på én person her i livet – sig selv. Kommandant Videkamp som forsøger at redde lejren med militær disciplin. Pigen Tilde med den talende bjørn hr. Knut, og drengen Bernard der bliver hjulpet ind i lejren af sortbørshandleren Jason.

Nogle af personerne er gengangere fra Necropolis – de levende døde, som romanen tidsmæssigt udspiller sig samtidig med. Mens andre får en betydning i seriens kommende bind. Atter andre bruges til at sætte fart i handlingen, som f.eks. Mugge der tror på survival of the strongest, eller religiøse Ann Magret der anser Svøben som Guds straf over synderne, og selv mener at hun kan udpege og dømme dem. Endelig er der også det mærkelige søskendepar, som tilsyneladende har rødder i sigøjner slægten, og som pludselig dukker op i lejren, uden at nogen ved hvor de kommer fra.

Livet i lejren er dog langt fra problemfrit. Videkamp forsøger efter bedste evne at opretholde ro og orden, men efterhånden som de må modtage flere og flere traumatiserede flygtninge, og det bliver sværere og sværere at få forsyninger igennem, forværres stemningen. Soldaterne begynder at slække på disciplinen, religiøs fordømmelse blusser op og interne stridigheder om mad, plads og alt muligt andet bliver mere voldelige.

Angst og sult flår langsomt civilisationens fine lag fernis af lejrens beboere, og snart er det ikke kun zombierne man er nødt til at frygte.

Castra Damnatorum er skræmmende læsning. Civilisationens sammenbrud er – trods alle vore teknologiske fremskridt – ikke langt væk. Når først selvopholdelsesdriften sparker ind, glemmes let alle humanistiske forestillinger om at hjælpe de svage. Så gælder det overlevelse.

Jeg er som udgangspunkt vild med Patrick Leis serie, men Castra Damnatorum er ikke mit yndlingsbind. Selvom beskrivelserne af de menneskelige sammenbrud hos bl.a. Videkamp og Mai er gode, og man virkelig føler hele lejrens forfald, så synes jeg det næsten bliver for meget, når vi også introduceres for “magi” i form af søskendeparret, ligesom Ann Magrets figur minder mig lidt for meget om Stephen KingsTågen”.

Der er dog ingen tvivl om, at Castra Damnatorum trods mine anker er underholdende læsning. Særligt mod slutningen når handlingen accelerer, sidder man på det yderste af stolen og kan ikke slippe bogen. Her mærker man for alvor Leis’ evne til effektivt at beskrive gru og rædsel, så man får trang til at se sig over skulderen under læsningen.

Jeg vil glæde mig til næste bind i serien “Requiem – Fort Fergusson” udkommer. Og håber det ikke varer for længe.

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Fergusson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Castra Damnatorum:

Udgivelsesår: 01.12.2017
Forlag: Valeta, 532 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

 

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn MortensenHvis du tror, at julen blot handler om gaver, god mad og familiehygge, så læs Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre

Et bestiarium var i middelalderen en samling moralske fabler om faktiske eller mytologiske dyr. Med Julebestiariet har Benni Bødker lavet en håndbog over en række væsener, der alle har med julens traditioner og folkesagn at gøre.

Det lyder umiddelbart hyggeligt, men allerede i bogens forord går det op for læseren, at det ikke er sandheden. For i vintermørket gemmer urgamle væsener sig, og hvis de får chancen, så fanger de os, spiser os eller det, der er værre.

Bogen er opdelt i 24 kapitler, der hvert fortæller om et monster. Alle opslagene er skræmmende illustreret af John Kenn Mortensen, hvis bløde monsterstreg passer perfekt. Derudover får vi et signalement, hvor findes væsenet, farlighedsgraden og ikke mindst – tips til overlevelse.

Hvert monster scorer mellem 1 og 5 grankogler, hvor 5 er det absolut farligste. Og under den klasse finder vi bl.a. Glosoen. Glosoen kaldes også for Gravso, og om den skriver Bødker:

Hvis du står overfor Glosoen, så gælder det om at krydse benene i en fart. Dens ryg er nemlig savtakket, og den kan flække dig fra top til tå, når den krummer ryggen, sænker hovedet og farer hen over jorden og ind mellem dine ben.”

Hvis man ikke har husket at ofre til Glosoen i løbet af året, så risikerer man, at den gemmer sig under middagsbordet juleaften, og det ønsker du ikke skal ske!

Mere uskyldig er den italienske juleheks Befana. Hun kommer med gaver til de artige børn, mens de slemme i stedet for får et løg, hvidløg eller kulstykke i stedet for. Som Bødker skriver: “De italienske børn slipper billigt.”

Vi hører om Krampus, Julebukken, Nissen og andre væsener, jeg slet ikke kendte. Men i Mortensens flotte illustrationer og Bødkers ord kommer de hurtigt frem på nethinden. Og jeg har helt sikkert fået ny respekt for Lucia-bruden!

Julebestiariet er en anderledes kalenderbog. Den er lækkert udført med et fysiske layout, hvor illustrationer, typografi og indbinding gør den til en fornøjelse at læse. Samtidig er historierne velskrevne og underholdende med en tone af både gys og grin, som gør den velegnet til både børn og voksne. Bagerst i bogen er en kildeoversigt, hvis man skulle have lyst til at læse mere om de mytologiske væsener fra alverdens lande.

En gennemført og underholdende håndbog om vinterens monstre, som absolut er værd at bruge tid i selskab med. Og hvem ved – måske kan læsningen redde dit liv?

Jeg er lidt af en sucker for John Kenn Mortensen, og har du ikke læst ham, kan jeg også anbefale De utilpassede eller hans bøger med Post-it monstre … Ja faktisk alt af ham 🙂

Om Julebestiariet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Cobolt, 111 sider
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Besøg Benni Bødkers hjemmeside 
Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside

Glosoen af John Kenn Mortensen

Dukkehuset af D. S. Henriksen

Dukkethuset af D. S. HenriksenI en støvet antikvitetsforretning står et gammel dukkehus. Et dukkehus der gemmer på en dyster hemmelighed

Line og David er søskende. En dag får Line et gammelt dukkehus af deres far, som han har fundet i en antikvitetsforretning. Først er Line ikke særligt imponeret, men da veninden Mira dukker op og bliver helt opslugt af huset, tør Line også op.

Om natten kommer David hjem efter en aften sammen med vennerne. Mira overnatter hos Line, men døren står åben ind til Lines værelse – noget som aldrig sker – så David kigger ind, og opdager at Mira ikke ligger på sin madras. Og så ser han noget i et af vinduerne i dukkehuset.

Sideløbende med den nutidige historie om Mira og David, som pludselig vågner op inde i dukkehuset, løber en tråd tilbage til 1944, hvor kommandanten for en koncentrationslejr forærer sin datter et fint dukkehus. Men hvor har han fået det fra?

Efterhånden som fortællingen skrider frem, ændrer stemningen i bogen sig. Fra hyggelig dansk provinsidyl trækkes vi ind i en parallelverden, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Mens trøstesløsheden breder sig, kravler ondskaben ud af skyggerne, og hvad der skulle have været en redning viser sig at være helvede.

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med noget helt andet, da jeg begyndte at læse Dukkehuset. På biblioteket står den blandt børnebøgerne, så jeg havde forventet et uforpligtende gys, måske endda med nogle gode grin i. Men i stedet er Dukkehuset en grum fortælling, der absolut også kan røre den voksne læser.

D. S. Henriksen skriver godt. Historien flyder let, og personerne fremstår levende. Forlaget beskriver bogen som en hjemsøgt hus-fortælling, og dukkehuset gemmer da også på spøgelser fra fortiden. Men efterhånden som vi lærer Mira og David at kende, finder vi ud af, at det gør de også, og på den måde bliver romanen mere kompleks og interessant.

Jeg var godt underholdt undervejs, og havde ikke gennemskuet slutningen. Forfatteren har nemlig en spændende vinkel på, hvad dukkehusets formål er, som vender op og ned på, hvad man forventer.

D. S. Henriksen har også skrevet den forrygende In Absentia, der absolut er for voksne. Mens en anden dukkehus-roman, Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg, er dark fantasy for børn.

“Han kunne ane Lines værelse, hendes teenageplakater, dukker, bamser, kanten af bordet, og over bordkanten Line, der stadig lå og sov på en madras på gulvet. Det hele så alt for stort ud, næsten enormt.

Og det var ikke bare perspektivet.

David forstod hvad det betød, og en erkendelse skyllede ind over ham, som om han hele tiden havde det på fornemmelsen, men bare ikke ville lade tanken registrere – 

Dukkehuset. Jeg er i dukkehuset.
Inde i dukkehuset –
Umuligt.

– for hvis han accepterede det, og hvad det betød, hvor lå grænserne så for, hvad han kunne acceptere?

Bamser på lilla enhjørninger i et land af vingummi?
At de androgyne figurer var levende?” (s. 111-112)

Om Dukkehuset:

Udgivelsesår: 15.11.2017
Forlag: Valeta, 332 sider
Omslag: Boglayout.dk

Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 3)

Rejsen til SELU af Line Kyed KnudsenRejsen til SELU er tredje bind i Line Kyed Knudsens trilogi Hvidt støv. Et par dage før Emilys 18 års fødselsdag brød en dødelig epidemi ud, der dræbte en stor del af befolkningen og efterfølgende forvandlede dem til zombier. Emily og skolekammeraten Palina overlevede, og søgte i første omgang tilflugt i hospitalet i Lindestead. Her forsøgte en gruppe overlevende at finde en kur mod virussen. Forskellige omstændigheder sendte dog atter gruppen på flugt, og i slutningen af Himlen brænder søgte de mod Nationalparken for at finde sikkerhed.

Livet i Nationalparken er dog ikke lutter lagkage. Gruppen mangler mad, og selvom de indtil videre har undgået zombierne, så er det blot et spørgsmål om tid. Men meningerne er delte om, hvad de skal gøre. En del af gruppen ønsker at blive i Nationalparken, mens andre, heriblandt Liam, Emily og Palina, planlægger at drage videre til rumforskningscenteret SELU, hvor de håber på at finde både svar og hjælp.

En dag bliver beslutningen taget for dem. Lejren overfaldes, og under kampen bliver Emily væk fra de andre. Anthony, som blev bidt og forvandlet til en af de vilde i bind to, redder hende og hjælper hende hen til Liam og resten af de overlevende. Liam tror dog ikke på, at Anthony vil dem det godt. Han er overbevist om, at de vilde er ligeså farlige for mennesker som zombierne, og Emily kan ikke overbevise ham om andet.

Uanset er de i hvert fald nødt til at tage videre, så de sætter kursen mod SELU. Men rejsen er lang og fuld af farer. Det er ikke kun zombier og vilde, der lurer på dem undervejs. Også gamle fjender dukker op igen, og da de endelig får målet i sigte, venter en stor skuffelse.

Rejsen til SELU holder tempoet fra de to første bind i Line Kyed Knudsens trilogi. Her er masser af spænding, bedrag og barsk overlevelse krydret med en smule romantik. Sproget er letlæst og levende, og jeg var endnu engang godt underholdt under læsningen. Ikke mindst fordi slutningen var noget af en overraskelse.

Hvidt støv er ikke så barsk som norske Sigbjørn Mostues trilogi I morgen er alt mørkt, men serien er absolut stadig læseværdig. En fin ungdomstrilogi om overlevelse, håb og kærlighed, som også sagtens kan læses af voksne.

“Fuck,” mumler Filip og banker i rattet.
Bilen standser langsomt og går i stå med en lyd, der minder om et dybt suk. Vi er løbet tør for brændstof.
Filip vender sig mod os. “Vi skal ind i skoven, er I klar?”
Vi nikker og stiger ud. De nærmeste zombier er omkring 20 meter fra os. Der er stadig strøm på bilens batteri. Liam tænder for anlægget. Dunkende musik strømmer ud fra dens højtalere. Et sug af minder strømmer igennem mig. Vi hørte den samme musik til Palinas fest den weekend, inden det hele startede. Jeg kan næste høre latteren fra poolen, dufte kødet på grillen og se lyset fra Ranton flimre i mørket.
“Hey,” siger Filip og griber min arm. “Vi har ikke tid til at feste.”
Vi løber hen mod buskadset.
Jeg ser mig tilbage. Alle fire bildøre står åbne. Zombierne bliver tiltrukket af lyden og stavrer hen mod bilen. De omringer den og står hvæsende og forvirrede og banker på taget. 
Vi står et øjeblik og betragter dem på afstand.
“Sommerens sidste hit,” siger Filip ironisk, inden han maser sig ind i et buskads. (s. 25)

Besøg Line Kyed Knudsens hjemmeside

Om Rejsen til SELU:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Gyldendal, 250 sider
Omslag: Mette Breth Klausen

Serien Hvidt støv:

De døde vågner
Himlen brænder
Rejsen til SELU

Danske horrorudgivelser 2017

Årets danske horrorudgivelser 2017

 

Igen i år har jeg forsøgt at lave en oversigt over årets danske horrorudgivelser 2017.

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som ikke nødvendigvis er decideret horror, men som alligevel indeholder elementer af horror.

 

Danske horrorudgivelser 2017

Ahn, Lars: Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos
Kandor, 2017. – 319 sider

Noveller med udgangspunkt i hverdagen, men med elementer af gys og fantastiske fortællinger

 


 

Brahe, Emil: Atomvinterbørn
Fahrenheit, 2017. – 62 sider, alle illustreret (nogle i farver)

Tegneserie. En ensom snemand vandrer gennem endeløse snedækkede landskaber på jagt efter en smule liv, som kunne give håb om en fremtid efter atomvinteren

 


Okkult mekanik af Brahe/Hansn

 

Brahe, Emil: Okkult mekanik
Fahrenheit, 2017. – 181 sider, alle illustreret

Tegneserie. Magisk og filosofisk tegneserie om Magnus Finkel, der er arbejdsløs men også okkultist og som drømmer om at fremmane en ny verdensorden. Tingene går dog ikke altid, som han håber

 


 

Brynnum, Mads: Skyggen over Mundstrup
Calibat, 2017. – 210 sider

I den lille by Mundstrup finder Mathias mere end den ro til at skrive han søger efter. Noget mere uhyggeligt og langt mere foruroligende

 


 

Bødker, Benni: Julebestiariet
Cobolt, 2017. 111 sider, illustreret.
kunstner: John Kenn Mortensen

Julekalenderbog med 24 beskrivelser af julemånedens monstre fra forskellige egne af Europa, heriblandt Julevætten fra Danmark og Norge, Krampus fra Østrig og Tyskland, Joulupukki fra Finland og Julekatten fra Island

 


Dødt kød - dag 1 af Nick Clausen

 

Clausen, Nick: Dag 1
Facet, 2017. – 123 sider, illustreret. – (Dødt kød)

De døde er vågnet, og Thomas må kæmpe for livet – og måske også for resten af menneskeheden

 


 

Davidsen, Leif: Ravnens Rede – en gotisk fortælling
Lindhardt og Ringhof, 2017. – 215 sider

Susanne Carlsen er en arbejdsløs journalist, der får et meget favorabelt tilbud om at føre pennen på en ex-kærestes selvbiografi. Han er blevet stenrig og har eget slot på egen ø i Frankrig, men slottet rummer uhyggelige hemmeligheder

 


Dagbog fra zombieland af Klaus Frederiksen

 

Frederiksen, Klaus: Dagbog fra zombieland
mellemgaard, 2017. – 223 sider

Ingen ved præcist, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier…

 


 

Frost, Storm: Nyctophilia
Baggaardsbaroner, 2017. – 200 sider, illustreret i farver

Noveller. Nyctophilia er et noirmareridt, som flyder over med betændte stikmærker, bristede vener og dødens dybeste hemmeligheder.

 


 

Garmark, David: Rakelsminde
Kandor, 2017. – 294 sider

Der foregår mærkelige ting i den lille by Rakelsminde. En mand sprætter sig selv op og fodrer sig til sine jagthunde, hvorefter det begynder at sne. I juni. Journalisten Tea sendes til byen, for at dække historien. Det går ikke helt som forventet

 


Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D'Amato

 

Gespenster / red. Chris D’Amato
Mojibake, 2017. – 46 sider
vignetter: René Birkholm

Fra hjemsøgte grillbarer over den ultimative Halloweenfest til en nedlagt kirke. I Gespenster får spøgelser og genfærd taletid i seks nye noveller.

 


 

Haiberg, Louise: Monstre – Død verden 1
Tellerup, 254 sider, illustreret

Zombier hærger over hele verden, og deres antal øges. Den unge kvinde, Nera og hendes venner forsøger at undgå de marcherende horder af blodtørstige zombier. Men det er svært at undgå dem, og ofte må de tage kampen op mod dem

 


Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen

 

Harksen, Henrik S.: Ind i mørket
H. Harksen Productions, 2017. – 149 sider, illustreret

Samling af horror-noveller, hvor man f.eks. følger en ensom ægtemands færd i en underjordisk verden eller oplever en kvinde, der får stjålet sine drømme

 


 

Henriksen, D. S.: Dukkehuset
Valeta, 2017. – 332 sider

David og Mira vågner pludselig op i det dukkehus, som Davids far har købt hos antikvitetshandleren. Dukkehuset har forbindelser til 2. verdenskrig, og der går ikke længe før David og Mira opdager at de måske ikke er alene

 


Klovn af Michael Kamp

 

Kamp, Michael: Klovn
Tellerup, 2017. – 171 sider

Klovne-epidemien er kommet til landsbyen Ullerup. Men det, der starter som grove løjer, bliver til dødelig alvor, da en uhyggelig hemmelighed fra fortiden vækkes til live og fylder landsbyen med blodtørstige klovne

 


 

Kramhøft, Lars: Djævlens hjerte
Ulven og Uglen, 2017. – 371 sider. – (Sortekunstens mysterier, 1)

Den unge Damian, søn af den onde lensherre, Magnus Drakensten, har afsløret sin fars forbudte flirten med djævelen og hans dæmoner. Faren har også haft onde planer med Damian, og denne er nu nødt til at flygte

 


Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen

 

Kyed-Knudsen, Line: Rejsen til SELU – Hvidt støv, 3
Gyldendal, 250 sider.

Emily og hendes gruppe af overlevende begiver sig på vej mod rumforskningsinstituttet SELU. Men rejsen er farefuld, og zombierne er ikke den eneste trussel. Vil det lykkes dem at nå frem, og hvad møder dem der?

 


 

Langstrup, Steen: Skadedyr og tulipaner
2 Feet Entertainment, 2017. – 235 sider

Archibald mister sin mor i en tragisk ulykke og flytter med faren til en lille ø. Her prøver han at begå sig, men det er svært at være en følsom dreng, i et samfund hvor det handler om at være barsk og stærk

 


 

Larsen, Jes: Sex gotiske fortællinger
Kom i hu, eksp. Saxo, 2017. – 484 sider

Sex gotiske fortællinger er opbygget som Giovanni Boccaccios klassiker Dekameron fra 1348, hvor en gruppe mennesker søger tilflugt sammen under pesten og over ti dage fortæller hinanden historier.

 


Castra Damnatorum af Patrick Leis

 

Leis, Patrick: Castra damnatorum
Valeta, 2017. – 532 sider, illustreret. – (Necrodemic, 2)

Zombierne hærger Danmark, flere og flere smittes. De få der endnu ikke er smittet, kæmper for livet i lejre beskyttet af militæret

 


 

Leis, Patrick: HalloweenHelvedet
Calibat, 2017. – 223 sider, illustreret. – (Forstadsgysere)

Mens hele byen forbereder årets halloweenfest gør Græskardæmonen og hans håndlangere klar til en helt anden type fest i udkanten af byen. Mon Kia, Mikkel, Dex og katten Felix endnu engang kan afværge mørkets kræfter?

 


 

Martinov, Niels: Min tid med Judy
mellemgaard, 2017. – 173 sider

Noveller om ondskab, der materialiserer sig i mange forskellige former, så som voldtægt, selvhad og frygtelige sygdomme

 


Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

 

Mungo Madsen, Karsten: Scrapbogen
Fahrenheit, 2017. – [52] sider, alle illustreret

Tegneserie – graphic novel. En ung studerende tager et nemt studiejob som fyrvogter henover julen. Men det bliver en hårrejssende læseferie, han aldrig glemmer igen

 


 

Nielsen, Danny H. L.: Stonelegenderne
Skriveforlaget, 2017. – 257 sider

Fire søskende leger i 1878 med et mystisk mørkt ritual, der tilsyneladende gør dem udødelige. Privatdetektiven John Harrow forsøger på deres døende fars opfordring at løse mysteriet

 


Eternal DarkRay af Tue Omø

 

Omø, Tue: Eternal darkray
Enter Darkness, 2017. – 614 sider

Et tog fyldt med døde og folk, der er smittede med en farlig sygdom, der gør dem psykopatiske og voldelige, tordner gennem England. Ombord er også de få der måske kan redde verden, hvis de kan løse den gåde, der ligger bag de smittedes sygdom

 


 

Petri, Lotte: Djævelens værk 
Lindhardt og Ringhof, 2017. – 284 sider

Et mord bliver begået på Assistens Kirkegård og ved obduktionen opdager knogleekspert Josefine Jespersen, at der er ridset et kors ind i kraniet. Snart bliver der talt om Djævelens værk, da flere mord med samme signatur dukker op

 


Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

 

Rustkammeret / redaktør: Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2017. – 328 sider. – (Fortællinger fra mørket, 2)

15 horror-noveller, skrevet af danske forfattere. Novellerne tager udgangspunkt i alle de uhyggeligste og mørkeste afkroge, der findes mellem liv og død

 


 

Sanderhage, Per: En sag for Luckner : den samlede portefølje 1973-2017
Serieklubben, 2017. – x, 311 sider, illustreret
illustrator: Peter Snejbjerg

Noveller. Igennem 13 noveller stifter vi bekendtskab med lejemorderen Luckner der i 1970’erne nedkæmper vampyrer, hekse, dæmoner og krydser klinger med folk som Frankenstein og Dorian Gray

 


Plakat for Kværnen

 

Schjönning, Martin: Kværnen
Calibat, 2017. – 186 sider, illustreret
kunstner: Tom Kristensen

Civilisationen brød sammen da zombierne gik til angreb, men en gruppe overlevende byggede Kværnen for at kunne pløje sig igennem disse levende døde. Mareridstramte Rebecca bliver sendt på mission med Kværnen for at finde sin forsvundne kæreste Johnny, der formodes død

 


 

Vilandt, Joakim: Cassandra
Gladiator, 2017. – 131 sider

Digte som på et forvansket særsprog beretter om ungdomserindringer og dunkle dommedagsprofetier

 


Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas Hjortshaab

 

Vork, Teddy: Mare, mare minde
Calibat, 2017. – 59 sider, illustreret i farver
illustrator: Thomas Hjorthaab

Peter ligger vågen og tænker uhyggelige tanker. Er der mon nogen under sengen? Er det bare hans fantasi, der spiller ham et puds? Inden længe går det op for Peter at sandheden er endnu mere gruopvækkende end selv hans fantasi rækker

 


 

Wilmann, Jonas: Jeb Skulls makabre eventyr
Kaos, 2017. – 220 sider

Vandringsmanden Jeb Skull bliver bidt af en ligæder og han skal igennem en farlig og dyster skov for at finde kuren. Turen igennem skoven byder på mange farer og møder med mange uhyggelige væsner

 


 

Årets horrorudgivelser 2016

Årets horrorudgivelser 2015

Ulvens arv og andre noveller af Erwin Neutzsky-Wulff

Ulvens arv og andre noveller af Erwin Neutzsky-WulffFra forordet:

I 1972 udkom første nummer af et nyt, dansk tegneserieblad: GRU. Noget lignende havde aldrig før været set på dansk. Bladet indeholdt korte skræktegneserier, uhyggelige noveller, et “Horrorskop” og diverse makabre vittighedstegninger, og det var attraktivt mærket med “kun for voksne”. Der skulle komme endnu 29 numre af dette blad. …

Blandt de mange, der med glubende appetit kastede sig over det første nummer af GRU, var den 22-årige, nybagte forfatter Erwin Neutzsky-Wulff, som i bladet fandt en reflektion af de EC-comics, han havde læst i 8-9 års alderen, og hvis indflydelse er tydeligst i hans noveller, hvor EC-hæfternes slutpointe-fokuserede samt filmiske og dynamiske fortælleglæde kan spores. … I løbet af 1973 skrev Neutzsky-Wulff omkring 150 noveller til GRU og en række af Interpresses andre tegneserieudgivelser, DRACULA, VAMPYR og SERIEMAGASINET, foruden digte, tegneseriemanuskripter, artikler, svar på læserbreve m.m. …

De i dag eksisterende Interpresse-noveller hører til den mindst kendte del af Neutzsky-Wulffs enorme produktion – det er forbløffende, hvor meget han i det hele taget har skrevet ud over sine romaner. Denne samling repræsenterer første gang et større publikum har mulighed for at stifte bekendtskab med et bredt udvalg af den gevaldige produktion af Wulff-noveller, udgivelsen af GRU indirekte satte i gang for over 10 år siden. Det er et møde, der næppe bliver kedeligt. … 

Indhold:

Forord ved Nicolas Barbano
Strand
Fredens dal (tidligere trykt i Vampyr, 9)
Marsha (tidligere trykt i Seriemagasinet 147)
Cypresser (tidligere trykt i Proxima, 1975)
Æsken
Manden der ville se om de døde knepper (tidligere trykt i Mini-zine, 5)
Monroe Kane
Niernwalds verden
Et ukompliceret mord (tidligere trykt i Tage la Cours ny Kriminalmagasin nr. 6)
Interview med Mr. Spielzeug
Niels bliver til noget
Ulvens arv (tidligere trykt i Antares vol. 10, 1983)

Om Ulvens arv:

Udgivelsesår: 1984
Forlag: Balder & Brage, 112 sider
Omslag: Ole Christensen

13 okkulte Noveller af Harald Thomsen

13 okkulte Noveller af Harald ThomsenFra bagsiden:

Forfatteren, Redaktør Harald Thomsen, har paa sine Rejser haft Forbindelse med en Del okkulte Kredse, og han har overværet mange af de uforklarlige Tildragelser, som han skildrer. 13 okkulte Noveller er den første danske Samling Noveller, der er udsendt om Okkultismen, og den vil sikkert blive bedømt meget forskelligt af Læserne, men man maa dog efter Læsningen give Forfatteren Ret i, at der tilsyneladende findes Sandheder omkring os, der ikke anes af alle – Ting, der ikke ses eller opfattes af alle.

I een af Novellerne skriver Forfatteren bl.a.: “Samtidig følte jeg en svimlende Angst, for Sandras Billede blev mere og mere utydelig for mig. Jeg saa hende som i en Taage, saa at hun rakte Armene ud mod mig, og saa – og læg Mærke til, at jeg siger, at jeg tør aflægge Ed paa dette – forsvandt hun som en graahvid Stribe Damp ind i Askebægerets frygtelige Haand”.

Forstandsmæssigt skal Mennesker betragte Okkultismen med Skepsis, hvilket er naturligt, naar selv Videnskaben staar tvivlende. Om Okkultismen siger Forfatteren selv, at “den gaar til en vis Grad ind for, at der udenom os findes en usynlig Verden, hvis Beboere er de Skabninger, der gik forud for os – altsaa en Slags: de dødes Land.” Maaske er Okkultismen bygget op paa Hallucinationer, Hypnose eller Ønskedrømme, men eet er klart – den er et Problem, der maa siges at stride mod Fornuften, fordi Øjnene faar Hjernen til at tro paa det sete.

Indhold:

Dyret
Lerhovedet
Den trettende til Bords
Det halve Ansigt
Naalen i Hjertet
Spøgelsesbaaden
De døde Vidner
Det Fortidige
Skyggeflyveren
Det kinesiske Askebæger
Karons Baad
Pilespidsen
Gyset

Om 13 okkulte Noveller:

Udgivelsesår: 1947
Forlag: Normans Forlag, 92 sider

12 uhyggehistorier af Poul Sørensen

12 uhyggehistorier af Poul SørensenForfatterens indledende note:

Et par af bogens uhyggehistorier har været trykt i den længst udsolgte antologi Gys og Genfærd fra 1952. Et par andre har været fremme i underholdningspresse eller radio, men flertallet foreligger her første gang på dansk.

Fortællingen ‘Enkelegen’, oprindeligt fremkommet under forfatternavnet Joachim Stenzelius, er en bevidst pastiche: En fremragende spøgerifabulant – nomina sunt odiosa – havde forud givet tilsagn om en fortælling til førnævnte antologi, men da jeg ringede op for at få løftet indfriet, lod en meget verdenstræt stemme mig vide, at det kunne der aldeles ikke være tale om, vedkommende ønskede absolut ikke at figurere sammen med visse andre af bogens bidragsydere. “Nå,” tænkte jeg (for tonen stødte mig noget) “det bliver vi nu to om at bestemme!” Og en times tid senere var jeg i gang med at diktere en fortælling, der var såpas tydeligt præget af den pågældendes ejendommeligheder, at senere ingen anmelder tvivlede på, at navnet Joachim Stenzelius måtte være et pseudonym for – – vedkommende. (Hvilket året efter inspirerede en velunderrettet tredjemand til et lignenede forsøg med en hel roman – men det er nu en anden historie!)

Indhold:

En skygge ved stranden
Klosterparken
Genfærds-kolonnen
… hvis brud jeg skal være – –
Hjertet og uret
Hunden
Jokeren
Begravelsen
Gadespejlet
Bengalsk torden
Set fra den anden side
Enkelegen

Om 12 uhyggehistorier:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Chr. Erichsens Forlag, 158 sider
Omslag: Vibe Vestergaard

Eternal DarkRay af Tue Omø

Eternal DarkRay af Tue OmøMyter og computervirus smelter sammen i Tue Omøs dark urban fantasyroman Eternal DarkRay

Dumoir Bayiff er betjent i byen Fallstaffs. Hans kone er død, og nu er hans søn forsvundet. Det samme er gothpunkeren, Caitlins veninde Mari. Hun forsvandt under en tur i byen, og nu forsøger Caitlin at finde ud af, hvad der er sket med hende.

Mens Dumoir leder efter efter sin søn, bliver han stukket ned af den unge psykopat og knivstikker, Wayne. Det er dog blot starten på en række voldelige og uforklarlige begivenheder i Fallstaff: Mord som tilsyneladende har forbindelse med byens fiskefabrik; Børn som forsvinder; Og tilsynekomsten af den mystiske fiskemand, Piranha, med de sylespidse tænder.

Imens er journalisten Alice Underwood, kendt som Cyperwitch, endt i den forladte by Dullhead. Her forsøger hun at rense sit navn. Hun er blevet anklaget for at være i ledtog med en hackergruppe, der vil udnytte en kommende solstorm og de geotermiske magnetbølger, den medfører. Via nettet finder hun frem til systemanalytikeren Craig Damon, som står bag anklagerne mod hende. Her finder hun også foruroligende oplysninger om, at jorden er en form for nøgleportal til andre dimensioner, og at der bag det hele står en mørk skikkelse der kalder sig DarkRay. Men hvem er han, og hvad vil han? Og hvad har tv-serien The Forgotten Trace med det hele at gøre?

Ad kringlede veje føres Dumoir, Caitlin, Wayne, Alice og Craig sammen, og i et episk opgør står de overfor DarkRay og hans inficerede sjæle i en kamp om jordens fremtid, hvor også gamle egyptiske guder blander sig.

Nogle gange kan en bagsidetekst fortælle for meget. Andre gange kan den give et overblik over bogen, som gør det lettere for læseren at falde ind i universet. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere af sidstnævnte, da jeg gik i gang med at læse Eternal DarkRay. For jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke er sikker på, at jeg helt forstår den.

Historien er ret kompleks og springer samtidig meget mellem personerne, så jeg havde ind i mellem lidt svært ved at finde ud af, hvem der fortalte. Bl.a. fordi forfatter Tue Omø samtidig bruger flere betegnelser om den samme person. Caitlin kaldes f.eks. også ‘den unge gothpunker’, ‘den gotiske digter’, ‘den irske pige’ m.m., så jeg var flere gange nødt til at genlæse afsnit for at holde styr på, hvem der egentlig fortalte.

Desuden er sproget meget lyrisk. Selvom det ikke er et kritikpunkt, så er det en skrivestil, jeg personligt har det lidt svært med. Igen fordi jeg tit bliver nødt til at genlæse sætninger og afsnit for at sikre mig, at jeg forstår, hvad jeg læser.

Tavsheden hang over London i et døende rums sidste krampetrækninger mens en grædefærdig kvinde sad med en pistol i højre hånd og så sin første rigtige kærlighed glide hende af hænde.
Den sorte røg forsvandt ind i de afsvedne vægge, men fornemmelsen af lurende øjne stak hende i nakken.
Pludselig bankede det på døren, og en brutal stemme råbte: “Politi, luk døren op, eller vi sprænger den…”
Alice vidste ikke sine levende råd, for lige meget hvad sad hun i saksen. Der var ingen vej ud eller ind i væggene, hun var for afkræftet til at gøre et forsøg. Selv da splinterne sprang imod hende, og en horde af sortklædte betjente stormede ind i rummet, sad hun blot viljeløs og lod dem føre sig bort, sølet ind i elskerens blod.
“Det her kan selv ikke cyberheksen trylle sig ud af,” vrængede de skjulte og vældede ud af væggene og ind i politifolkene for at overtage deres identiteter mens de førte hende bort. (s. 86)

På plussiden er Eternal DarkRay fyldt af en helt særlig stemning, der giver mindelser om at være med i et afsnit af The Twilight Zone. Bare meget mere voldelig, og det er jo et plus i min bog. Den dystopiske fortælling udvikler sig mareridtsagtigt, og det er umuligt at regne ud, hvad der nu vil ske.

Tue Omø har også skabt et rigtig interessant univers, som på mange måder minder om et computerspil. Her kan personer pludselig ændre form og personlighed. Steder kan forsvinde. Mytologiske monstre som Kraken og varulve dukker op. Og så har tidsaspektet også en helt særlig rolle.

Det er spændende fundet på at sammensmelte en computervirus med egyptiske guder, portaler til andre verdener og hekse og dæmoner m.m. Men fortællingen kunne godt strammes lidt op, for at gøre det lettere for læseren at finde rundt. Til gengæld fylder Tue Omø romanen med henvisninger til film og musik, som man også kan have en fest med at finde. Og som bakker op om både tv-serie linket samt computerspils-aspektet.

Endelig bliver jeg også nødt til at rose Lesia Solots forside: et forvitret landskab holdt i mørkeblå nuancer som langsomt dækkes af sorte røgpletter og dråber af blod. Det er simpelthen utroligt stemningsfuldt. Lesia Solot har i øvrigt også lavet forsiderne til de to antologier: Fortællinger fra mørket, ligeledes udgivet af Enter Darkness.

Selvom Eternal DarkRay ikke faldt 100% i min smag, så giv den en chance hvis du er til dark fantasy koblet med horror og science fiction. Her er i hvert fald garanti for både action, blod og mysterier.

Tue Omø tidligere udgivet digtsamlingen Nanopoet. Han arbejder i øjeblikket på en ny roman med arbejdstitlen Blot en lille dråbe blod.

Om Eternal DarkRay:

Udgivelsesår: 1. nov. 2017
Forlag: Enter Darkness, 614 sider
Omslag: Lesia Solot

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill NielsenFra Grønland til Guatemala og fra litterære gengangere til babalawo præster. De 15 noveller i Rustkammeret tager læseren på en tur ud i alle mørkets udkanter

For anden gang udgiver enmandsforlaget Enter Darkness en antologi med nyskreven dansk horror under seriefortegnelsen Fortællinger fra mørket. Første bind hed Hvis jeg overlever natten og udkom i 2016. Den var jeg begejstret for, og heldigvis lever Rustkammeret op til standarden. Lige fra den flotte forside af Lesia Solot over korrekturen til selve indholdet.

Som sidst er forfatterene i antologien en blanding af garvede stemmer og debutanter. Det kan godt give en lidt uens kvalitet i novellerne, men jeg synes nu alligevel godt om konceptet, som giver nye forfattere en chance for at blive læst. Og heldigvis er der her i samlingen også fine noveller fra debutanterne.

Men lad mig starte med en af veteranerne, Jonas Wilmann, der har skrevet titelnovellen: ‘Rustkammeret’, som hører til samlingens bedste. Jeg-fortælleren fortæller om dengang han skrev sit speciale om Johannes V. Jensens roman ‘Kongens fald’, og var taget til Sønderborg Slot hvor en stor del af romanens handling udspiller sig. Fortælleren håber på at finde den virkelige historie bag romanens fiktion, men de lokale virker ikke særligt optaget af emnet. Desværre for fortælleren er der dog noget om ordsproget “Krage søger mage”. Wilmann skriver forrygende, og får levendegjort det umiddelbart tørre litterære oplæg, så man som læser lynhurtigt fanges ind af historien.

En anden favorit er David Garmarks novelle ‘Kleinmanns sidste nætter’. Historien fortælles dels gennem den forsvundne Erling Kleinmanns efterladte noter, og dels af en privatdetektiv som undersøger hans sag. Før sin forsvinden begyndte Kleinmann at lide af hypersomni, det modsatte af søvnløshed. Herefter begynder han tilsyneladende også at gå i søvne, for når han vågner, er ting flyttede eller ødelagte. Efterhånden bliver Kleinmanns tilstand alvorligt bekymrende, og så er han pludselig forsvundet. Novellen er velskrevet og lader læseren være i tvivl om, hvad der sker lige til sidste side. Det er godt lavet, og slutningen sidder lige i skabet.

‘Besynderlig frugt’ af Teddy Vork skal også fremhæves. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af en kvinde. Hun er gift med Jacob, har sønnen Gustav og arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det helt godt, og efterhånden som dagene skrider frem bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft? Teddy Vork er en fantastisk forfatter, og han har en særlig evne til at skildre de lidt ødelagte sind. Det gør han også her i novellen, som næsten gav mig tårer i øjnene.

Jeg kan også varmt anbefale ‘Harmløs’ af P. Schulz, som fortæller historien om en yngre spinkel kvinde, der vågner op i en forladt skole. Hun er slået til blods, og nu dukker voldsmanden op igen. En fin historie med et godt twist.

En lidt spøjs novelle (på den gode måde) er ‘Den enøjede kat’ af Mikkel Stolt. Her lejer en lidt skummel personage et hus langt ude i ingenting. Med huset følger en kat som udlejeren dog bedyrer ikke behøver pasning. Historien er velfortalt og spiller meget virkningsfuldt på forventningens gru.

‘Forbandelsen’ af Flemming Johansen fangede mig også med sin tur ind i asetroen, ligesom A. Silvestris ‘Mandsmørke’ om artisten der foragter sit publikum fascinerer med sit blik ind i mørket. Jeg er også nødt til at nævne Gudrun Østergaards ‘Nocebo’, om Einar der må sande, at ord betyder noget, samt ‘Phallos’ af Morten Carlsen der satte nogle meget ubehagelig billeder på min nethinde.

Enkelte af novellerne sagde mig ikke så meget. Jeg synes, der mangler noget kontekst i ‘Stemmer der hvisker’, og jeg forstod simpelthen ikke ‘Majs og blod’. Men selvom ikke alle historier fangede mig 100% her i Rustkammeret, så håber jeg, at Lars Grill Nielsen fortsætter serien, for langt de fleste noveller er som sagt rigtig gode.

Jeg synes, det er så fedt, at ildsjæle som Lars Grill Nielsen gør så meget for dansk horror. Og hvis Fortællinger fra mørket kunne blive en pendant til Science Fiction Cirklens årlige antologi Under overfladen, så er jeg en lykkelig kvinde med et fast julegaveønske for fremtiden.

Indhold:

Stemmer der hvisker af Michael Ganz Andersen
Rustkammeret af Jonas Wilmann
Forbandelsen af Flemming Johansen
Det af Maria Nissen Byg
Den enøjede kat af Mikkel Stolt
Mandsmørke af A. Silvestri
Phallos af Morten Carlsen
Nocebo af Gudrun Østergaard
Kleinmanns sidste nætter af David Garmark
Harmløs af P. Schulz
To af en slags af Julie Midtgaard
Besynderlig frugt af Teddy Vork
Buddhas blindveje af Martine Cardel Gertsen
Blod og majs af Luna Dantoft
Ukendt afsender af Hanne Rump

Om Rustkammeret:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot