oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘dansk horror’

Volt #3

Volt #3På Facebook er jeg medlem af gruppen Danske Horrorfans. Her stødte jeg en dag på et opslag om antologihæftet Volt, der udgives af tegneseriekollektivet Urkraft. Det nyligt udkomne nummer 3 er et temanummer om gys, så det måtte jeg naturligvis se nærmere på.

Volt #3 indeholder 7 korte historier, og stemningen anslås på bedste vis af Simon Petersens kriblende klamme forside (i ordets bedste forstand forstås).

Anders Fjølvar indleder hæftet med ‘Huset af lig’, tegnet i en stil der mindede mig lidt om Rune T. Kidde. Som i de gode gamle Gru-hæfter indledes historien med en introduktion fra en fætter Maddike lignende personage, og herefter følger en eventyragtig lille gyser, om punkeren som gik ind i skoven og fandt et hus af lig.

‘Der findes monstre’ af Vicky Tornemand er næste bidrag. Her er stilen mere blød, næsten som akvarel selvom her også er tale om stregtegninger. Indholdet er dog ikke spor blødagtig med sin fortælling om Netty, der gemmer sig under trappen, fordi hun er bange for monstret under sengen.

En helt tredje tegnestil står Kasper Clemmensen for i ‘Skorstensfejeren’. Her arbejdes med sort/hvid kontrasten, og tegningerne er i samme stil som Piet Wijns Gammelpot med et drys Babadook. Historien handler om en ung pige, der drømmer om et romantisk kys af skorstensfejeren. Men man skal passe på med, hvad man ønsker sig.

‘Kødæder’ af Claudy er en rigtig Tales From the Crypt fortælling om manden hvis kone har været væk i ugevis. Han flirter dog løs og er ikke bekymret. Hun skal nok dukke op igen. Og det gør hun. Historien er tegnet i sort/hvide stregtegninger, hvor Claudy leger med billedrammerne, som dynamisk fører historien videre.

Amalie Martens har skrevet og tegnet ‘Skype’. Tegnestilen er enkel, og historien bygger videre på idéerne fra film som Ringu og Kaïro m.fl.

Tech tegnet af Hannah Woetmann Bitton‘Tech’ er tredje og sidste del af en historie, som jeg gætter på, har været bragt i de første to numre af Volt. Den er tegnet af Hannah Woetmann Bitton, og selvom man kommer ind midt i slutningen, så blev jeg alligevel fanget af stemningen og de fine tegninger.

Hæftets sidste historie er også den mest humoristiske. ‘The Bog Hag’ af Simon Quitzau fylder blot bagsiden og er den eneste historie trykt i farver.

Volt #3 kan på alle måder anbefales, hvis du interesserer dig for tegneserier og har lyst til at udforske, hvad der sker på den danske tegneserie-scene. Hæftet er en glimrende introduktion til en række nye tegnetalenter, og jeg blev positivt overrasket over kvaliteten af bidragene. Her er både visuelt udfordrende historier, såvel som mere mainstream tegnede fortællinger. Alle bobler dog af kreativitet og ønsket om at give læseren et godt gys. Hvilket heldigvis også lykkes stort set hele vejen igennem.

Om Volt #3:

Udgivelsesår: 2019
Udgiver: Tegneseriekollektivet Urkraft, 40 sider
Omslag: Simon Petersen
Pris: 40 kr.

Indhold:

Huset af lig tegnet og skrevet af Anders Fjølvar
Der findes monstre tegnet og skrevet af Vicky Tornemand
Skorstensfejeren tegnet og skrevet af Kasper Clemmensen
Kødæder tegnet og skrevet af Claudy
Skype tegnet og skrevet af Amalie Martens
Tech (3. og sidste del) tegnet og skrevet af Hannah Woetmann Bitton
The Bog Hag tegnet og skrevet af Simon Quitzau

Læs også:

Ruiner af Adam. O
Morf af Frank Brahe
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Deadboy af Tom Kristensen
The Best of Kim Larsen af K. Lyng Larsen
Gigant af Rune Ryberg

Stonelegenderne af Danny H. L. Nielsen

Stonelegenderne af Danny H. L. NielsenFra bogens bagside:

I 1878 vender Jonathan hjem efter sin lange forretningsrejse til Stone Island. Idet han stiger af færgen, mærker han straks, at noget er galt – luften føles tung, og de tjenestefolk, som ikke er stukket af, er skræmte. Da han konfronteres med sine børn, indser han hurtigt, at Howard, Marcus, Elza og Sara ikke længere er de samme, som han forlod. I hans fravær har de leget med kræfter ud over børns forståelse og forstand.

Howard Stone ved, at det var hans skyld. Det var ham, der overtalte de andre til at være med i ritualet som ændrede deres liv. I en desperat søgen på svar krydser han membranen til en ødelagt verden fuld af mystik og fare. Men at finde svar er ikke nok. For Marcus, Elza og Sara har hver fundet deres måde at håndtere mørket på.

I en fortælling, som strækker sig over 130 år, følger vi de fire børn og deres ulykkelige skæbner, mens Howard forsøger at finde svar. Hvad fremkaldte børnene den stormfulde aften i 1878? Hvorfor ældes de ikke som andre? Og hvordan kan det være, at de – som de eneste – tilsyneladende er i stand til at bryde fysikkens ukrænkelige love?

Stonelegenderne er Danny H. L. Nielsens debut og på mange måder en rigtig spændende bog. Plottet er effektivt og underholdende med sin blanding af science fiction og horror, der krydses i en overraskende krølle. Historien fortælles gennem forskellige personer og i forskellige tider, og selvom det som sådan ikke er nyskabende i sig selv, så bruger forfatteren alligevel grebet på en ny måde, som både overrasker og fastholder spændingen. Romanen er således spændende og dramatisk med et snært af okkultisme og videnskab.

På det sproglige synes jeg til gengæld, at man mærker, at Stonelegenderne er en debutroman. Her mangler DHLN lidt finesse og et større vokabular. Jeg køber simpelthen ikke, at privatdetektiven John Harrow i 1879 bruger udtryk som ‘lortejob‘ og kalder kirkeklokkens ringen søndag morgen for en ‘fandens idé‘.

Derudover er sproget også for knudret ind i mellem. F.eks. side 29: “Elza fik pludselig en motivation og begyndte at samle noter …” Hvorfor ikke skrive det langt mere mundrette “… Motiveret begyndte Elza at samle noter …”? Eller side 84: “… Hr Stone og børnene har brug for mig her,” sagde pigen med en dyster tone i stemmen.” Hvorfor ikke bare skrive “… sagde pigen dystert.“?

Der er ingen tvivl om, at DHLN har rigtig mange gode idéer og en stor kærlighed for de fantastiske genrer. Stonelegenderne er bestemt heller ikke en dårlig bog. For mig halter det sproglige dog lidt for meget til en 100% uforbeholden anbefaling. Den finder du til gengæld HER.

Alt i alt er her dog tale om en ganske vellykket debutroman, og hvis Danny H. L. Nielsen fortsætter med ligeså fascinerende historier og får arbejdet lidt med det sproglige, så bliver han en spændende forfatter at følge.

Uddrag fra Stonelegenderne:

Hendes faders noter havde været mere omfattende, end hun nogensinde kunne have håbet på – eller frygtet. Men der var for meget: paralleluniverser, tidslinjer, kinetisk trolddom, fysik, mental projektion, telepati, biologi, kemi – det hele hang sammen. Men hvordan? Elza blev fortvivlet. Hun gik fra den ene væg til den anden, tog noter og smed dem på gulvet, halvfærdige og utydelige. Hun samlede bøger op og smed dem igen.

Hvorfor svarer han mig ikke? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Elza brød sammen og faldt på knæ.

Jeg samlede mine noter, skrev en analyse og relaterede til hans egne teorier. Jeg sendte endda kopier af nogle af min fars noter. Hvorfor svarer han mig så ikke? Tror han ikke på mig? Er der ingen, der tror på mig?

Det blev svært at trække vejret, og Elza følte mørket tage over. Hun kæmpede imod denne gang. Hun brugte en hånd til at trække sig op, men på en stol fandt hånden et stykke papir. Det var et brev. (side 27)

Om Stonelegenderne:

Udgivelsesår: 27.04.2017
Forlag: Skriveforlaget, 257 sider
Omslag: Lotte Lund/GrafiskGenvej

Besøg Danny H. L. Nielsens hjemmeside HER.

Læs også:

Skygger fra Oktoberland af Nikolaj Johansen
Dæmonen i hælene af Dennis Jürgensen
Bunker 137 af Michael Kamp
Miraklets fald af Christian Reslow
Hotellet af Jonas Wilmann

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Fall of Gods: the Faceless King af Michael Vogt

Fall of Gods: the Faceless King af Michael VogtDet er mere end tre år siden, jeg læste første bind i Fall of Gods-serien She Is Gone, men ENDELIG er The Faceless King her.

I en verden som guderne for længst har forladt, er krigeren kendt som bear man på jagt. I første bind hørte vi, hvordan hans hustru skulle ofres til en af de ældste i form af en gigantisk ulv. Under opgøret med ulven lod krigeren sin indre dæmon overtage, men i stedet for at slå ulven ihjel, slap dæmonen den fri. I sit raseri dræbte ulven i hundredevis af både mennesker og jætter, før den forsvandt.

Nu er krigeren på jagt efter ulven for at hævne sin hustru. Med ham følger en Faunir dreng, den eneste overlevende fra sin landsby efter ulvens massakre. Men på trods af ulvens størrelse er den ikke nem at finde. Og den er ikke den eneste ældste, der er vågnet op. Flere andre væsener hærger landet, og en ny krig mellem mennesker og jætter er under optrapning. Menneskenes konge, Rolf Krake, er nemlig overbevist om, at det er jætterne, som har hidkaldt de ældste. Han samler derfor alle høvdingene under sig for at drage til Jotunheim og én gang for alle udslette alle jætterne.

Krigeren er ikke interesseret i krigen. Alligevel bliver han mod sin vilje pludselig en brik i spillet mellem mennesker og jætter. Hans søgen bringer skjulte minder og gamle hemmeligheder frem, så han må konfrontere sin indre dæmon, og – i sidste ende erkende – at ingen kan holde sig helt udenfor.

Fall of Gods: the Faceless King udspiller sig i rammerne af den nordiske mytologi med mennesker, jætter og andre sagnvæsner. Det er et imponerende smukt værk, og jeg blev endnu engang blæst omkuld, da jeg læste den. De fantastiske cinematiske illustrationer er ganske enkelt mageløse. Jeg formår ikke at yde dem retfærdighed i min beskrivelse, men se nogle eksempler på Moods hjemmeside.

Et tredje bind er planlagt, og jeg håber ikke, at vi skal vente længe. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at finde ud af, hvad det er for et komplot, der er i gære. Indtil da må jeg nøjes med at læse og genlæse de to første bind igen og igen og nyde de fantastiske billeder. En stor anbefaling herfra.

Om Fall of Gods: the Faceless King:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Mood Publishing, 140 sider
Illustreret af Mood

Serien Fall of Gods:

Fall of Gods: the Faceless King, 2018
Fall of Gods: She Is Gone, 2015

Zombiekongens kald af Lasse Bo Andersen

Zombiekongens kald af Lasse Bo AndersenDet vrimler med zombier i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park. Ikke sjove udklædte zombier, men vaskeægte kødædere der er undsluppet deres bur og nu bider alle, de kommer i nærheden af. Alex mor er kommet til skade, og Alex og Mark er taget hen på direktørens kontor, hvor førstehjælpskassen er. Her opdager de nogle billeder, der fortæller om parkens historie, og Mark genkender en stor stålbeholder på et af dem. En stålbeholder han har set i parken …

Imens får ilden fat i bygningen. Vennerne er fanget, og udenfor venter zombien med de røde øjne, der tilsyneladende kan styre de andre zombier.

Zombiekongens kald er sidste bind i spin-off serien Zombie Splatter Fun Park, og handlingen accelerer stadigt. Lasse Bo Andersen kan noget særligt, når det gælder zombier. Historien sprudler af fortælleglæde, og vi får opklaret et spørgsmål helt tilbage fra Endestation Z, ligesom et par gamle kendinge dukker op. Og så er der – naturligvis fristes jeg næsten til at sige – en grum overraskelse til sidst.

En actionfyldt afslutning på en zombielicious serie for de +10-årige læsere. Den er letlæst, underholdende og spændende. What’s not to like 🙂

Uddrag fra Zombiekongens kald:

– Kom, vi må videre. Vi har ikke tid til at kigge på de fotos. Vi skal have fundet den medi …

– Det ser ud, som om der har været en kælder mere, sagde Mark og afbrød hende.

– Hvad mener du? spurgte Alex.

– En kælder under den første kælder, sagde Mark. Han lyste og pegede på fotografierne på væggen. – Se!

Alex stirrede forbløffeet på dem. Mark havde ret. Det var tydeligt, at der blev udgravet en kælder mere.

– En hemmelig kælder, sagde Alex langsomt.

– Og der står direktøren. Se, hvor han smiler over hele hovedet.

På fotografiet stod direktør Wilson ved siden af en stålbeholder. Den var halvt begravet i murbrokker.

– Det gør han sgu ikke mere, sagde Alex tørt.

Mark kom i tanke om synet af Wilson, der slæbende på fødderne nærmede sig Rødøje. Og på det store, gabende sår, han havde haft på halsen.

Pludselig gik det op for ham, hvad det var for en stålbeholder, Wilson stod ved siden af på fotoet. (side 15-16)

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Zombiekongens kald:

Udgivelsesår: 12.03.2019
Forlag: Tekst&Tegning, 86 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 4
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne
Zombiekongens fald

Zombien med de røde øjne af Lasse Bo Andersen

Zombien med de røde øjne af Lasse Bo AndersenAlex skreg højt.

Hun skreg, fordi Mark skreg. Deres skrig rungede gennem de mørke gange i Zombiehuset. Den unge mand med cykelhjelmen kom nærmere. Han vraltede sidelæns hen mod dem. En stank af forrådnelse og fugtig jord kom dem i møde.

– Det er zombien med cykelhjelmen! hylede Mark. – Vi er fanget i den her blindgyde! Han trådte et skridt baglæns og kom til at jokke Alex over tæerne.

– Av for … Alex bed tænderne sammen. Men smerten fik hende vækket. Hun greb fat i den syvarmede gulvlysestage ved siden af døren. Den var af metal, og modsat alt andet var den ægte. Men til gengæld var den boltet fast til gulvet. (uddrag side 13-14)

I tredje bind af spin-off serien Zombie Splatter Fun Park er Alex og Mark trængt op i en krog i forlystelsesparken. Det er lykkes zombierne at undslippe fra deres indhegning, og nu går jagten på menneskekød.

Og det er ikke kun Alex og Mark, der pludselig er blevet byttedyr. Skolebøllen Zeb og hans venner bliver også jaget af de undslupne zombier, der springer på alle der befinder sig indenfor hegnet. Men virker zombierne ikke mere fokuserede og målbevidste, end de hjernedøde kødædere der hærgede for 20 år siden?

Zombien med de røde øjne er endnu et underholdende kapitel i Lasse Bo Andersens zombie saga. Her er splatten tilbage for fuld tryk, kombineret med svigefulde mennesker, heltemod og venskab. Topklasse for de +10 årige zombieentusiaster.

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Zombien med de røde øjne:

Udgivelsesår: 12.03.2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 3
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne
Zombiekongens fald

Små onde svin af John Kenn Mortensen

Små onde svin af John Kenn MortensenDa 13-årige Sebastians mor bliver indlagt med nervøst sammenbrud, må Sebastian flytte til Lolland hos sin onkel Gunnar på hans ruin af en herregård. Nætterne på Kragenborg er ensomme og fulde af lyde, skikkelser og søvngængeri. Sebastian ser en mand med en økse og en kæmpe gris med tre ben, og husets gamle elevator går hele tiden i gang af sig selv.

Er han blevet gal ligesom sin mor, eller er der noget, der vil ham til livs? (bagsideteksten)

John Kenn Mortensen har endnu en gang skrevet en forrygende historie, der kan læses af alle aldersgrupper – bare nerverne er i orden. Som i De utilpassede er vi atter på Lolland, hvor JKM selv voksede op. Der er nu ikke meget barndoms-nostalgi over Små onde svin, som på alle måder er uhyggelig – også uhyggelig god.

Men udover at være en ædende ond historie er Små onde svin også en fortælling om venskab og sammenhold. Selvom de voksne sjældent kan hjælpe de lidt anderledes eksistenser, står den følsomme Sebastian heldigvis ikke helt alene overfor de mystiske hændelser på Kragenborg. En lille outsider-gruppe på hans nye skole tager ham under vingerne, og det viser sig, at de har en særlig tilknytning til Sebastians nye hjem. Og ved at hjælpe dem hjælper Sebastian sig selv.

Små onde svin er en ualmindelig god roman, der både er skræmmende og rørende med et lille drys sort humor. Jeg har i virkeligheden kun én ting at sige om den, og det er: Læs den!

Om Små onde svin:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Høst & Søn, 315 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Læs også:

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Dukkehuset af D. S. Henriksen
I brøndens mørke af Annette Herzog
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Thornhill af Pam Smy
Lockwood & Co. – Den skrigende trappe af Jonathan Stroud
Det sidste hus af Jonas Wilmann

De rådne vender tilbage af Lasse Bo Andersen

De rådne vender tilbage af Lasse Bo AndersenAction fra start til slut for de +10-årige zombie entusiaster

Alex er på flugt fra vagterne i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, og leder efter et sted at gemme sig. Ved et tilfælde støder hun ind i Mark, der gemmer sig for skolebøllen Zeb. Men parkens vagter er helt på dupperne og gennemsøger alle steder, så hvor kan de to gemme sig?

Da der opstår tumult ved hegnet, bliver der fri bane til et stort gråt telt, som indtil da har været bevogtet af vagter. Det må være det bedste gemmested! Men indeni teltet gemmer sig en rådden overraskelse …

De rådne vender tilbage er andet bind i Lasse Bo Andersens spin-off serie: Zombie Splatter Fun Park. Vi starter lige hvor bind et sluttede, så jeg anbefaler stærkt at læse I zombiernes skygge først.

Som i første bind er der højt tempo fra start til slut. Vi følger skiftevis det umage makkerpar, Alex og Mark, og bøllerne der jagter Mark. Zeb er opsat på hævn, og han vil gå langt for at få den. Sproget er letlæst, med korte sætninger og overskuelige kapitler, men spændingen er stadigvæk i top.

Endnu en gang afsluttes bogen med en modbydelig cliffhanger, der nok skal få målgruppen til at længes efter at læse bind tre. Og selvom jeg er langt over +10 år, så glæder jeg mig også.

Uddrag fra De rådne vender tilbage:

Mark smilede atter lidt forlegent. Men smilet forsvandt hurtigt.

– Jeg tror, at der kommer zombier her i parken, sagde han så.

– Ja, er du tosset? Det kommer til at vrimle med dem herinde, grinede Alex og pegede rundt. – Der skal vralte sminkede og udklædte folk rundt mellem gæsterne i parken, har jeg læst. Og man bliver jagtet af zombier i Zombiehuset og i de mange andre baner. Det bliver en helt vild skræmmende oplevelse, når …

Mark rystede energisk på hovedet. – Nej. Jeg tror, at der kommer rigtige zombier herinde.

Alex rynkede panden. – Hvad mener du?

– Jeg har set et skilt, sagde Mark og tøvede lidt. – inde i skiltemandens bil …

– Og?

– Og der stod: “Kom og bliv bidt af en ægte zombie! på det. 
(side 20)

 

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om De rådne vender tilbage:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 2
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

I zombiernes skygge af Lasse Bo Andersen

I Zombiernes skygge af Lasse Bo AndersenUnderholdende zombie-action for de +10-årige 

Der er gået mere end 20 år, siden zombierne blev overvundet. I dag har alle nærmest glemt katastrofen, og zombier betragtes som sjov underholdning. Den helt store nyhed for zombiefans er forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, der snart åbner.

Mens Alexandra (kaldet Alex) er vild med zombier og drømmer om at få et fritidsjob i forlystelsesparken, er Mark hundeangst for dem. Så da en gruppe PR-zombier omringer ham i storcenteret, er han ved at dø af skræk. Det er desværre ikke dagens lavpunkt. Kort efter opdager Zeb (skolens bølle) nemlig Mark, og så går den vilde jagt. Mark gemmer sig på toilettet, men herfra går tingene fra skidt til værre.

Imens er det lykkes Alex at komme til jobsamtale i parken. Men udenfor parkens hegn samler en demonstration sig anført af Alex mor. Hun er nemlig zombiemodstander – og med god grund.

I zombiernes skygge er første bind i en ny spin-off af Lasse Bo Andersens totalt underholdende Zombie Splatter-serie. Vi befinder os i en fremtid, hvor zombierne er blevet bekæmpet, og det giver plads til et par forfriskende nye hovedpersoner. Alex er datter af Lisa og Johnny, som vi kender fra Zombie Splatter. Hun er en sej pige, der ikke er sådan at slå ud. Mark er derimod en forsigtig dreng, som gemmer sig lidt i skyggerne. De to beskrives troværdigt og nuanceret og tegner til at blive et lovende bekendtskab fremadrettet.

Selvom første bind ikke rummer så meget splat, så er her alligevel masser af action og spænding. Derudover får vi lidt baggrundsopfølgning på de tidligere serier, hvilket giver historien en ekstra dimension og dybde.

Jeg kunne lide både Zombie Splatter-serien og Zombie Splatter Efterskælv. Ikke desto mindre er jeg lige ved at tro, at Zombie Splatter Fun Park bliver endnu bedre. I hvert fald starter serien stærkt ud med I zombiernes skygge, som viser ualmindeligt gode takter. Jeg ser absolut frem til at læse bind to, for som altid efterlader Lasse Bo Andersen læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Uddrag fra I zombiernes skygge:

Mark gispede efter vejret. Rundt om ham havde flere af kunderne i storcenteret vendt sig om. De kiggede hen på ham. Mange af dem lo højt. Nogle af dem pegede fingre ad ham. Alle zombierne lo også. Han blev rød i hovedet.

– Forskrækkede jeg dig? klukkede den zombie, der havde grebet fat i ham. – Så husk at kom til åbningen af Zombie Splatter Fun Park i morgen. Så dør du helt sikkert af skræk!

Den udklædte mand slog en høj latter op og rakte i det samme Mark en farvestrålende reklameflyer. Flokken af zombier fortsatte videre. De vraltede hen forbi butikkerne i storcentret. På vejen delte de flyere ud til alle, de mødte. (side 11)

 

Tak til forlaget tekstogtegning der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om I zombiernes skygge:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park; 1
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

I lygternes skær af Steen Langstrup

I lygternes skær af Steen Langstrup11 gys – nye og gamle – der inviterer læseren ind i mørket, langt væk fra lygternes skær …

Den 14. februar er Valentines Day. Det er også dagen, hvor Steen Langstrups nye novellesamling I lygternes skær udkommer. Skulle du nu være i den situation, at du mangler at købe en Valentines gave (eventuelt til dig selv), så led ikke længere 🙂

Samlingens 11 noveller er en blanding af nyskrevne og tidligere udgivne historier, som alle ønsker at skræmme livet af læseren. Og det lykkes i det store hele. Jeg har mine favoritter, men synes ikke at nogle af historierne falder igennem.

I lygternes skær indledes af ‘Spis mig, drik mig’, om en ung kvinde der vil hengive sig betingelsesløst til sin kæreste for at bevise sin kærlighed. Aftenen starter planmæssigt, men så dukker en bekendt af kæresten op, og pludselig ændres spillet. Som Langstrup er en mester i, leger historien med læserens forventninger og ender et helt andet sted, end man tror.

Min yndlingshistorie er ‘Aben smiler’, der ramte mig midt i mit frygtcenter. Det er muligvis ikke den mest originale fortælling i samlingen, men Langstrup skaber her en ualmindelig isnende stemning som opslugte mig fuldstændig. Maja kommer hjem efter en ferie, hvor hun har haft lånt sin lejlighed ud via Airbnb. Hun er meget spændt på om de ukendte italienske gæster har behandlet hendes hjem ordentlig, og det ser det heldigvis umiddelbart ud til. Men så finder hun noget glemt bag sofaen…

Udover sin forfatterblog skriver Steen Langstrup også på bloggen Mod nye grænser. Her kan man bl.a. læse om hans rejser til Thailand, og jeg er helt sikker på, at det er her inspirationen til novellen ‘Kryb’ stammer fra. Novellen handler om den midaldrende Anita, hvis kryb af en ægtemand vil skilles for at flytte sammen med sin nye 27-årige kæreste. Som en slags hævn rejser Anita til Thailand på 1. klasse sammen med datteren. Hotellet er skønt og personalet upåklageligt, men i Thailand findes der også kryb.

Jeg synes, det er fedt, når forfatterne leger med ordene og deres betydning. Det gør Langstrup både i ‘Kryb’, men også i ‘Ondskaben i ham’ der (så vidt jeg ved) er samlingens ældste novelle. Her graver John noget op af jorden under en ferie i sommerhuset, og pludselig er stemningen helt anderledes.

Julenovellen ‘Første jul uden mor’ har en yderst ond drejning til slut, ligesom ‘Valentinsdag’ heller ikke levner meget håb om en happy ending.

‘Metro’ er en gendigtning af Edgar Allan Poes novelle ‘William Wilson’, hvor spejlbilleder gør en nattur i metroen til en rædselsrejse, mens ‘At dræbe en vampyr’ udfordrer læserens forståelse af en helt.

Jeg er ikke ubetinget begejstret for den afsluttende novelle ‘Hvide piger i lygternes skær’, der handler om lægen Knud Felding, som under udbruddet af Den Spanske Syge i 1918 pludselig befinder sig i Københavns slum. Her er ellers en fin reference til Dagmar Overby, og selve setuppet med Den Spanske Syge er også rigtig interessant. Jeg synes desværre bare ikke, at slutningen følger historiens oplæg, og derfor følte jeg mig lidt snydt, på trods af at slutningen sådan set er ret grum. Nu er smag jo heldigvis subjektiv, og den lille anke gør ingen forskel for det overordnede indtryk.

Langstrup har efterhånden et langt forfatterskab bag sig, og selvom hovedparten af hans udgivelser har været romaner, så er det også blevet til et par novellesamlinger. Gysersamlingen 9 før døden fra 2001, den socialrealistiske novellesamling Amerikansk olie fra 2015 og nu I lygternes skær, 2019. Jeg kan godt lide, når Langstrup skriver langt, men jeg er også begejstret, når han skriver kort. Uanset længden lykkes det ham nemlig næsten altid at overraske, forskrække og vække eftertænksomhed hos læseren, og det gør han også denne gang.

En vellykket og grum novellesamling der nok skal underholde horror-elskere. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Om I lygternes skær:

Udgivelsesår: 14.02.2019
Forlag: 2 Feet Entertainment, 183 sider
Omslag: Steen Langstrup

Indhold:

Spis mig, drik mig
James
Aben smiler
Første jul uden mor (tidligere trykt i Politiken, 2008)
Metro (tidligere trykt i Poe – 4 makabre hyldester, 2009)
Ondskaben i ham (tidligere trykt i Berlingske Tidende, 1997)
El Daemon (genskrivning af SMS-novellen fra 2011)
At dræbe en vampyr (tidligere trykt i Litteratursider, 2010)
Kryb
Valentinsdag
Hvide piger i lygternes skær

Læs også:

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Afkroge af Helene Hindberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen
Sprækker af Teddy Vork
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen
Frygtfilerne af Jonas Wilmann