oktober 2018
M T O T F L S
« sep    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘krimi’

Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Ensom ulv af Tommy ThorsteinssonEn ung kvinde bliver myrdet på bestialsk vis under Rihannas koncert i København sommeren 2016. Hendes brændte lig findes ophængt i den nærliggende B&W Hal, hvor en nattevagt finder hende dagen efter.

Anna Blaafalk og Anders Axelsen er de første efterforskere på scenen sammen med drabschefen Victor Bach, som straks sørger for, at politiet sætter alle kræfter ind på at finde morderen.

Men kort efter sker endnu et drab i København, og så findes en skovfoged dræbt i Nordjylland. Hvem står bag alle disse pludselige mord? Har de en sammenhæng? Og hvad er operation Guddommelig Vind?

Ensom ulv er en vellykket krimithriller om mord, terrorisme og rigtig politiarbejde. Plottet er gennemtænkt, og det mærkes, at Thorsteinsson har lagt et stort stykke arbejde i sin research. Efterforskernes politiarbejde fremstår meget troværdigt, og man får et godt billede af, hvor mange rutineopgaver der er vigtige for opklaringen af en sag.

At politiarbejdet får plads, betyder dog langt fra, at historien er kedelig. Tværtimod. Plottet fungerer rigtig godt med flere grene og skift imellem personerne. Og selvom vi ret hurtigt er klar over, hvem den ene “skurk” er, så gemmer slutningen på noget af en overraskelse.

Tommy Thorsteinsson debuterer med Ensom ulv, som er både underholdende og spændende. Thorsteinsson øger historiens troværdighed ved at kommentere på virkelige begivenheder undervejs, og ved en velintegreret detaljegrad på alt lige fra vinmærker til baggrundsviden om Marienborg. Jeg var f.eks. ikke klar over, at Marienborg var en gave fra højesteretssagfører David i 1962 til Danmarks statsministre, men det er jo sjovt at finde ud af.

Skal jeg komme med et forbedringspunkt, så virker dialogen til tider lidt for konstrueret. En sætning som: “Lisette, er der nogen her på teatret, du kunne mistænke for at stå bag så bestialsk en forbrydelse?” (s. 81) skurrer lidt rigeligt i mine øre. Men det hører til småtingsafdelingen, og jeg er sikker på, at Thorsteinsson får styr på det i næste bind om Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

Alt i alt er Ensom ulv en vellykket debut, og er du til gode politikrimier, er den absolut et fint bud.

En anden dansk debutant, der har skrevet en spændende politikrimi i 2017, er Katrine Engberg med Blodmåne.

Læs et interview med Tommy Thorsteinsson

Om Ensom ulv:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlaget Forfatterskabet, 328 sider
Omslag: umagebureau.dk / Trine Søgaard

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Et knoglefund i Saltmarsken og en sag om en forsvunden pige er udgangspunktet for 1. bind i serien om arkæologen Ruth Galloway

Ruth Galloway er arkæolog. Hun underviser på University of North Norfolk med speciale i biologisk antropologi og bor alene i et lille hus i udkanten af Saltmarsken med udsigt til en næsten uendelig himmel. Når hun i tankerne beskriver sig selv, er det med ordene: enlig, overvægtig kvinde der bor alene og har to katte. Men egentlig er hun godt tilfreds med sit liv.

En dag bliver hun overraskende kontaktet af politiet i skikkelse af vicekriminalkommisær Harry Nelson. Der er blevet fundet nogle børneknogler i Saltmarsken, og politiet har brug for at finde ud af, om de er nye eller gamle. For ti år siden forsvandt en lille pige ved navn Lucy Downey nemlig fra lokalområdet, og man frygter, at knoglerne tilhører hende.

Det viser sig dog, at knoglerne stammer fra Jernalderen, og altså ikke har noget med politisagen at gøre. Alligevel bliver Ruth involveret i den fortsatte efterforskning, da sagen pludselig trækker tråde ind i arkæologiens verden.

Pigen under jorden er første bind i krimiserien med Ruth Galloway i hovedrollen. I forordet fortæller Elly Griffiths (navnet er i øvrigt et pseudonym for Domenica de Rosa), hvordan idéen til bogen opstod under en vandretur i en saltmarsk med hendes mand – der er arkæolog. Herefter satte hun sig ved computeren og skrev hele romanen ‘i en rasende fart’, og resten er historie, som man siger. Pigen under jorden vandt The Mary Higgins Clark Award 2011, blev rost til skyerne af anmeldere og læsere, og i skrivende stund er der udkommet ni bind om Ruth Galloway.

Jeg kan sagtens forstå begejstringen, for Pigen under jorden er både spændende, velskrevet og med en sympatisk og troværdig hovedperson. Griffiths fortæller levende og får de arkæologiske elementer til at indgå i historien på en naturlig måde, så de bliver en ligeså fascinerende del af plottet som forsøget på at opklare Lucys forsvinden.

Samtidig føler man sig simpelthen i godt selskab med Ruth Galloway, og det er yderst befriende med en kvindelig hovedperson, der rent faktisk føles som et rigtigt levende menneske. Ligeledes har Griffiths i samspillet mellem med den reserverede akademiker Galloway og den bryske betjent Nelson skabt et vellykket makkerpar. De to virker umiddelbart som modsætninger, men viser sig alligevel at have en del til fælles.

Endelig er valget af lokaliteten – den ensomme og barske saltmarsk – lidt af en genistreg. Det er let at forestille sig fortiden rulle ind over nutiden som havgusen med havets bølger, og med sin barske og livsfarlige skønhed er Saltmarsken et sted for mysterier og død, som nærmest bliver en karakter i bogen på linje med Galloway og Nelson.

Pigen under jorden er ikke hæsblæsende action, hvor blodet drypper fra hver en side. I stedet emmer fortællingen af atmosfære på samme måde som f.eks. svenske Johan Theorins Ølands-kvartet gør. Griffiths lokker læseren længere og længere ind i historien uden at man kan slippe den igen. Præcis som lygtemændene lokkede mennesker i døden i mosen. Det er stemningsfyldt og spændende, men også med en lun understrøm af humor og varme.

Jeg ser allerede frem til det næste bind i serien om Ruth Galloway, og glæder mig til at lære den indadvendte og buttede arkæolog endnu bedre at kende.

Tak til forlaget Gad som har sponseret anmeldereksemplaret. Bogen udkommer d. 19. januar og kan købes her.

Besøg Elly Griffiths hjemmeside

Om Pigen under jorden:

Udgivelsesår: 19.01.2018
Forlag: Gads forlag, 309 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Crossing Places

Serien om Ruth Galloway:

The Crossing Places (Pigen under jorden)
The Janus Stone
The House at Sea’s End
Dying Fall
A Room Full of Bones
The Outcast Dead
The Ghost Fields
The Woman in Blue
The Chalk Pit

Kisten og andre historier om gys og giftmord / red. Tage la Cour

Kisten og andre historier om gys og giftmord / red. Tage la CourGys og giftmord

Disse 23 spændende historier kredser alle om emnet gys og giftmord. Det er en stærk cocktail, mesteren Tage la Cour har rystet sammen med ingredienser, der ikke er for folk med sarte nerver. Nogle af historierne er makabre og groteske, andre er humoristiske eller har en overraskende pointe. Men ingen af historierne er tamme eller kedelige.

En række kendte danske tegnere har dryppet penslen i arsenik og deres illustrationer forhøjer virkningen af den udsøgte krimi-cocktail.
(fra bagsiden)

 

Indhold:

J. S. Fletcher: Fyrtårnet ved det skælvende sand (The Lighthouse on Shivering Sand)
Palle Rosenkrantz: Et afhugget hoved
Ernest Bramah: Spøgelset fra Massingham Mansions (The Ghost at Massingham Mansions)
Edgar Wallace: Den grønne mamba (The Green Mamba)
Frank Heller: Mordet i Keizergracht (Mordet vid Keizergracht)
Thomas Burke: De gule smådjævle (The Yellow Imps)
Philip MacDonald: En skæbnesvanger fejltagelse (Malice Domestic)
James M. Cain: Babyen i køleskabet (The Baby in the Icebox)
Anthony Berkeley: Skæbnen som hævner (The Avenging Chance)
Edmund Crispin: Den forsvundne lokomotivfører (Beware of the Trains)
Cyril Hare: En morders held (Murderer’s Luck)
Dorothy B. Hughes: Hjemkomsten (The Homecoming)
John Collier: Det er muskatnødden, der gør det (The Touch of Nutmeg Makes It)
Ian Fleming: Snigskytten (The Living Daylights)
William Irish: Skjulte Øjne (Rear Window)
Michael Gilbert: Amatøren (The Amateur)
Patricia Highsmith: Skudsikkert alibi (The Perfect Alibi)
Vic Suneson: Dans med en død (Dans med en död)
Charlotte Armstrong: En helvedhund (The Cool Ones)
Roald Dahl: Forsinket afgang (The Way Up To Heaven)
Stanley Ellin: Mr. Applebys velordnede verden (The Orderly World of Mr. Appleby)
Ray Bradbury: Kisten (The Coffin)
Ursula Curtis: Klimaforandring (Change of Climate)

 

Om Kisten og andre historier om gys og giftmord:

Udgivelsesår: 1970
Forlag: Lademann, 239 sider
Illustratorer: Mads Stage, Thormod Kidde, Alex Secher, Palle Pio, Henry Thelander, Paul Høyrup, Povl Norholt, Eiler Krag, Des Asmussen og David Jarvis

Danske gys – kriminalnoveller / red. Harald Mogensen

Danske gys - kriminalnoveller red. Harald MogensenDanske gys – kriminalnoveller består af 12 danske noveller om mord, spænding, gys og mystik

Bagside tekst

Danske gys – kriminalnoveller er en samling kriminoveller, illustreret af Eiler Krag. Der er ikke mord i dem alle. Men spænding, overraskelse, gys, mystik.

Novellerne er udvalgt af Harald Mogensen, i mange år knyttet til Politikens Hus som chefredaktør og kulturredaktør.

Kun novellerne af Karen Blixen og Helle Stangerup har tidligere været udsendt – alle andre er nye.

Indhold:

Anders Bodelsen: Sæson
Dan Turèll: Lille makker
Poul-Henrik Trampe: Et lift
Helle Stangerup: Anemoner til Louise
Frits Remar: Kidnapning på italiensk
Torben Nielsen: John Elmonds collage
Ib Lucas: Behov for bevis
Orla Johansen: Sonaderne
Ole Høeg: Ekspertise
Anders Bodelsen: Et løb før døden
Karen Blixen: Den fede mand (første gang trykt i Ugebladet Hjemmet, 1973)
Gerda Berntsen: Træf

Om Danske gys – kriminalnoveller:

Udgivelsesår: 1982
Forlag: Centrum, 185 sider
Omslag: Inga-Britt Liljeroth
Illustreret af Eiler Krag

 

Hviskeren af Karin Fossum

Hviskeren af Karin FossumHviskeren er en stilfærdig krimi hvor spændingen ligger i det fascinerende psykologiske portræt af hovedpersonen.

Ragna Riegel er en stille eksistens. Hun passer sit arbejde i discountbutikken Europris, bor alene i sit barndomshjem efter forældrenes død, og sønnen Rikard Josef flyttede til Berlin for mange år siden. Oveni har en fejloperation efterladt hende med en stemme, der kun kan hviske. Et handicap der sammen med hendes spinkle udseende og selvudslettende opførsel er med til at holde hende ude af syne – lige som hun foretrækker.

Men dette efterår får nogen øje på Ragna. En dag ligger der pludselig et anonymt brev i hendes postkasse med ordene ”DU SKAL DØ”. Fra denne dag af bliver frygten og forvirringen en fast bestanddel af Ragnas dagligdag. Hvem er det, der har besluttet sig for at gå efter hende? Og hvorfor lige netop hende?

Hviskeren er 13. bog i serien om den norske politikommisær Konrad Sejer, en serie hvor bøgerne sagtens kan læses selvstændigt. Som i seriens øvrige bind er Karin Fossums ærinde ikke, at læseren skal gætte, hvem forbryderen er. Vi ved nemlig fra begyndelsen, at Ragna sidder fængslet, sigtet for en forbrydelse, som Sejer forsøger at finde frem til sandheden om. Og det er den sandhed, som læseren også er på jagt efter.

Hvad er der sket med Ragna i løbet af de mørke efterårsmåneder, hvor hendes verden langsomt bliver mindre og mindre på grund af hendes frygt for den fremmede forfølger. Hvilke hemmeligheder gemmer fortiden, der gør, at hun og sønnen Rikard Josef ikke mere har kontakt? Og hvorfor vil hun gerne tilstå, men føler ikke skyld?

Fossum skriver godt, og hun har et særligt talent for at skrive om samfundets oversete. Beskrivelsen af Ragna er levende og mangefacetteret, og som læser fandt jeg hende både rørende og oprørende. En stakkel, der måske ikke er så stakkels alligevel. Eller …?

Fossum er ekspert i disse fascinerende psykologiske portrætter, som jeg har været fængslet af i tidligere romaner som f.eks. Helvedesilden. Men hvor sidstnævnte er fortalt stramt, og lader fortællingen stå perfekt i sin enkelthed, så synes jeg denne gang, at Fossum går lidt for meget i tomgang midtvejs i romanen. Mod slutningen finder historien sig selv igen, og slutningen tog endnu en gang fusen på mig. Så trods min anke er Hviskeren bestemt stadigvæk værd at læse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Hviskeren:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 313 sider
Omslag: Terese Moe Leiner/Blæst-design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016
Hviskeren, 2017

Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Den sorte engel af Nina von StaffeldtEn død mand i en forladt fiskekutter fuld af smuglervarer er startskuddet på andet bind af Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund.

I 2016 modtog Nina von Staffeldt Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for Frosne beviser, der var første bog om grønlandske Sika. Nu kommer så efterfølgeren Den sorte engel.

Efter en personlig tragedie rejste Sika efter flere år i Danmark tilbage til Grønland sammen med sønnen Mathias. Her har hun bosat sig i Nuuk, hvor hun nu arbejder som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme.

Sika hører om den døde mand i radioen, og selvom det ikke er så heldigt for Grønlands omdømme med en smuglerisag, forestiller hun sig ikke, at sagen vil få international bevågenhed. Men sådan går det. Greenpeace opsnapper nemlig nyheden og lægger an til den helt store kampagne, da de sender skibet Arctic Sunrise til Uummannaq, hvor båden blev fundet. Spørgsmålet er dog, om det egentlig er beskyttelse af truede dyrearter, der er deres agenda, eller om det snarere handler om Statoil-Cairn-Nuanoil-konsortiet, som laver prøveboringer i nærheden?

Og i Uummannaq spidser situationen til. En lokal fisker forsvinder, og noget grus fundet på den forladte fiskekutter tyder på, at smugleriet er orkestreret fra udlandet. Samtidig begynder mod-demonstranter til Greenpeaces aktion at dukke op, og på trods af forstærkninger udefra er det lokale politi hårdt presset.

For at hjælpe de lokale myndigheder med at håndtere den internationale presse bliver Sika sendt til Uummannaq, og før hun ved af det, er hun blevet involveret i sagen om smugleriet og den myrdede mand, oveni sagen med Greenpeace.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Nina von Staffeldt på Krimimessens stand under Bogforum 2017Nina von Staffeldts krimier om Sika er blevet kaldt alt fra sympatiske thrillers over femikrimi til arctic noir. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der passer bedst, men sikkert er det, at jeg følte mig i ualmindelig godt selskab under læsningen.

Her er på ingen måde tale om hæsblæsende action, og nogle vil måske synes, at der går lidt for meget børnepasning og gåture i den. Personligt er jeg dog vild med den afdæmpede fortællestil, som lader læseren få et spændende indblik i Grønlands natur og befolkning ved siden af krimi-intrigen.

Det mærkes tydeligt, at Staffeldt kender Grønland, som hun har boet, arbejdet og rejst i siden 1997. Udover et omfattende kendskab til geografi og samfundsforhold, så flyder grønlandske vendinger og ord ubesværet ind i fortællingen og afslører en ægte kærlighed til landet, og gav mig lyst at besøge Grønland.

Selve plottet hænger udmærket sammen, og fungerer fint som motor for historien, men egentlig er det mest spændende næsten fortællingen om menneskene og landet. Staffeldt tegner nogle fantastiske billeder og får også flettet en masse interessante oplysninger og facts ind, og så er personerne bare generelt sympatiske og troværdige.

For mig lever Den sorte engel helt sikkert op til første bind. Så hvis du holder af en atmosfærefyldt og velfortalt historie, kan jeg kun anbefale at gribe fat i bøgerne om Sika. Du bliver ikke skuffet.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Den sorte engel:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Milik Publishing, 315 sider
Omslag: Marivik & Deluxus Studio

Læs også:

Mads Peder Nordbo Thuleselskabet
Robert Zola Christensen Is i blodet

Blodmåne af Katrine Engberg

Blodmåne af Katrine EngbergUnder modeugen i København findes en mand død på en legeplads. Først tror politiet, at der er tale om en hjemløs, som er faldet i søvn og frosset ihjel, men det viser sig snart, at her er tale om mord. Og at ofret er en kendis fra modeverdenen, Alpha Bartholdy.

Jeppe Kørner sættes på sagen sammen med kollegaen Anette Werner, og de har snart en mistænkt i sigte. Skuespilleren Johannes Ledmark blev set i skænderi med den afdøde på mordaftenen, og forsvandt efterfølgende i over et døgn. Nu hvor han er tilbage, er han mildest talt ikke særlig samarbejdsvillig overfor politiet. Der er kun et problem med den teori. Johannes er Jeppes kammerat gennem mange år, og Jeppe kan simpelthen ikke tro, at han er en morder.

Så forsøges endnu en kendis myrdet, og Jeppe får svært ved at bevare optimismen. Da pensionisten Esther derfor kommer med en vild teori om, at mordet kan have forbindelse til et radioprogram, griber Jeppe ud efter halmstrået. Men hvor godt kender man nogensinde et andet menneske?

Blodmåne er Katrine Engbergs anden bog om det umage makkerpar, Jeppe Kørner og Anette Werner. Selvom vi kommer lidt ind under huden på både Kørner, der er ved at komme sig efter et turbulent år i privaten, og Werner, der frygter en dårlig nyhed fra lægen, så er hovedvægten lagt på opklaringen af forbrydelsen, og bøgerne kan sagtens læses selvstændigt.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Katrine Engberg på Krimimessens stand til Bogforum 2017Her er tale om en effektiv og velturneret krimi med en god spændingskurve og et vellykket persongalleri. Plottet er solidt skruet sammen, og Engberg sørger for at kaste flere ledetråde ud undervejs, som alle samles op og binder en tilfredsstillende sløjfe til slut. Samtidig er persongalleriet interessant, og så er det fedt at læse en roman, hvor der er så mange stærke kvindefigurer, uden at det virker påtaget eller som en kliché.

Jeg var godt underholdt under læsningen, og er du til realistiske, velskrevne politiromaner, så er Blodmåne et godt bud.

Om Blodmåne:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: People’s Press, 366 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Marcherende myrer af Dennis Jürgensen

Marcherende myrer af Dennis JürgensenØrestadens nye turistattraktion, Sommerfugle Shangri-La, bliver scene for et ualmindeligt grusomt mord her i 4. bind af Dennis Jürgensens fremragende krimiserie med Roland Triel.

I Ørestaden er et entomologisk oplevelsescenter under opførelse. Her skal publikum om to måneder kunne opleve alverdens sommerfugle, eksotiske insekter og andre kriblekrabledyr. Men da to nattevagter gør et makabert fund under deres runde, bliver det i stedet for politiet, som bliver første gæster i centeret.

En mand bliver nemlig fundet død, uden id og næsten lemlæstet til ukendelighed. En tatovering af en skorpion på den ene hånd er eneste mulighed for at identificere ofret, og før man ved, hvem det er, kan politiet ikke finde morderen.

Roland Triel sættes på sagen, men uden helt at slippe sin private efterforskning efter morderen der slog hans kone ihjel og mishandlede hans datter, Andrea.

Sideløbende med nutiden følger vi danskeren David Schuster 32 år tidligere. Under en jordomrejse er han blevet bestjålet og ender derfor i en lille by i Andalusien, hvor en kammerat fra livgarden skaffer ham et chaufførjob.

Mens de to spor fortælles parallelt kommer vi også længere ind under huden på Inge Renee Janné, som vi fik sat navn på i Hviskende lig. Og det er ikke på nogen måde et behageligt sind, vi lukkes ind i.

Jeg havde fornøjelsen at tale med Dennis Jürgensen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Dennis Jürgensen tog første gang springet til voksen-forfatter med Løbende tjener i 2014. Han følte et behov for, at der skulle ske noget nyt i hans forfatterskab, og at det lige blev krimien han kastede sig over, var der flere grunde til. Dels vil Jürgensen gerne underholde, når han skriver. Dels giver krimien (ligesom gyset) mulighed for at undersøge menneskets dystre sider.

Jürgensens persongalleri er altid nuanceret og interessant at følge. Selv bipersonerne får kød på kroppen, så de føles som en reel del af historien. Nogle af dem har således også større roller i enkelte af bøgerne, mens de nærmest blot nævnes i andre. Triel har den altdominerende hovedrolle, og den udfylder han perfekt. Ikke en supermand, men et menneske med laster og fejl som vi andre, og det er med til at gøre romanerne så troværdige, selvom forbrydelserne er voldsomme og blodige.

Derudover er Jürgensen fremragende til at opbygge sin fortælling, så der skabes mest mulig suspense. Det gør han bl.a. ved at skifte fortæller-stemme; springe i tid og sted; og ikke mindst ved at lade det gennemgående plot i serien om hustruens morder blive flankeret af en ny sag i hvert bind. Men selvom der er mange bolde i luften, fanger Jürgensen dem alle igen med grusom elegance. Og denne gang efterlader han for alvor læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Jeg læste Marcherende myrer som ebog, og selvom jeg normalt ikke får samme gode oplevelse, som når jeg sidder med en fysisk bog i hånden, så blev jeg endnu engang fanget af Roland Triels univers. Dennis Jürgensen skriver simpelthen bare fantastisk, uanset om det er til børn eller voksne. Om det er gys, krimi eller humor. Jürgensen kan det hele – og så har han en modbydelig god fantasi.

Om Marcherende myrer:

Udgivelsesår: 08.11.2017
Forlag: Tellerup, 507 sider
Omslag: Danielle Finster

Roland Triel-serien:

Løbende tjener, 2014
Dansende røde bjørne, 2015
Hviskende lig, 2016
Marcherende myrer, 2017

Læs mere om Dennis Jürgensen på Tellerups hjemmeside eller besøg Dennis-klubben.

Den onde vilje af Karin Fossum

Den onde vilje af Karin FossumKarin Fossum er en af de krimi-forfattere, hvor opklaringen af forbrydelsen er sekundær i forhold til baggrunden for selve handlingen. Det er også tilfældet med Den onde vilje, der er både velskrevet og spændende, og giver et skræmmende indblik i det mørke i menneskesindet.

De tre venner, Axel, Reilly og Jon, er på weekendtur. Om natten tager de spontant ud at sejle på den nærliggende sø, og her springer Jon i for øjnene af vennerne. Reilly vil forsøge at redde ham, men Axel holder ham tilbage. Hvorfor begår Jon selvmord? Og hvorfor ønsker Axel at det sker?

Det er i korte træk handlingen i Den onde vilje, og måske det der adskiller den fra andre krimier. Jons selvmord sker nemlig i løbet af de første par sider, så jeg har ikke afsløret slutningen, og resten af bogen forsøger at skabe klarhed over, hvad der drev Jon til denne handling.

Det viser sig, at Jon var indlagt på en psykiatrisk afdeling, og at der tilsyneladende er sket noget, som de to kammerater også har deltaget i, som martrer Jon til døde. Det er denne gåde, der først løses til sidst, og indtil da tegner Karin Fossum et fremragende psykologisk portræt af både de to venner og Jon selv.

Hvis jeg skal sammenligne Karin Fossum med andre forfattere, må det bliver Inger Frimansson, hvis De nøgne kvinders ø jeg var helt vild med, og som også var en lidt atypisk krimi. Karin Fossum har en lidt anden skrivestil, men hun er letlæst og har nogle spændende overvejelser undervejs.

Den onde vilje fik mig også til at tænke på den danske film Fri os fra det onde, som har lidt det samme tema – nemlig at gode mennesker kan komme i situationer, hvor man ved at undlade at handle, gør andre fortræd. Det beskriver Karin Fossum fantastisk godt her.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den onde vilje:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Gyldendal, 191 sider
Originaltitel: Den onde viljen

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Vellykket og velskrevet krimi for alle med smag for gode historier og interessante personer

Margit Vesterlund er præst og enlig mor. En barsk barndom, hvor begge forældre døde, førte til et narkomisbrug, som hun dog er kommet ud af. Nu bryder hun sig kun om portvin, sønnen Jake og hunden Mandinka, og udfører som oftest sin præstegerning med tømmermænd.

Men en søndag dukker fortiden op under gudstjenesten i form af en nedbrudt onkel Holger. Han fortæller, at Margits grandniece, Augusta, er forsvundet og søger både hjælp, men også aflad for de mange år der er gået, siden kontakten mellem Margit og familien endte i bitterhed. Trods sin vrede tilbyder hun alligevel modvilligt sin hjælp. Margit har nemlig en god bekendt i politiet, som hun håber kan give nogle svar. Men politiet er nærmest helt uden spor.

Overraskende for Margit selv berører Augustas forsvinden hende dybt, så hun beslutter sig for at undersøge sagen. Heldigvis står hun ikke helt alene. Kirkens graver Kaj Brønds blev enkemand for et par år siden, og han og Margit har udviklet et godt venskab, trods hendes aversion mod mennesker generelt. Med en baggrund som pensioneret politimand har han både viden og forbindelser, og det umage par kaster sig ud i at løse mysteriet.

Men de få spor peger i mærkelige retninger, og snart forsvinder Augustas far også – kort efter at Margit har talt med ham. Er det den samme, der står bag begge kidnapninger? Og i givet fald – er Margit så også i fare?

Som en eksplosion tændtes lyset. Augusta hev hænderne op foran øjnene. Lettelsen løb gennem hendes bryst. Manden havde ændret sine besøgstider. Der gik længere tid mellem dem. Det følte hun, selvom der intet ur var i rummet. Og hun kunne ikke lide det. Han var hendes eneste faste holdepunkt. Hendes unge hjerne forstod ikke, hvad der foregik. Der var intet, hvormed hun kunne omfavne det, som var sket siden kidnapningen. Hun levede med sin rædsel. Hun fjernede hænderne og missede op mod lyset. Langsomt – som hver gang han kom – vænnede hun sig til lyset, og han blev tydelig. – Sulten? spurgte han muntert.”

Lars Thomassen debuterede i 2015 med novellesamlingen Når månen titter gennem ruden, som spændte fra krimi over spænding til horror. Jeg var rigtig begejstret for Thomassens noveller. Derfor var jeg ret spændt på, om han kunne transformere sit talent fra noveller til romanformen. Og her er virkelig tale om et spring, for med sine 565 sider er Han kender det som er i mørket en ordentlig moppedreng.

Der udgives rigtig mange krimier, men det er langt fra dem alle, der er værd at læse. Så lidt flov må jeg indrømme, at selvom jeg var spændt på at læse Han kender det som er i mørket, så lod jeg den alligevel ligge i bogstakken en uges tid på grund af tykkelsen. Men – jeg havde ingen grund til at frygte sidetallet. Ligeså snart jeg begyndte at læse, blev jeg hvirvlet ind i historien, og siderne nærmest vendte sig selv.

Han kender det som er i mørket er både spændende, overraskende, velskrevet og med et vellykket persongalleri. Både den alkoholiserede præst med en traumatisk fortid og den pensionerede politimand, som lider af stressrelateret inkontinens og må gå med voksenble, er interessante personligheder, som man får lyst til at lære nærmere at kende. Så udover at man læser for at finde ud af, hvad der er sket med Augusta, så er udfoldningen af Margit og Kaj og deres fortid også spændende læsning.

Plottet er ligeledes godt skruet sammen. Det er ikke klart fra starten af, hvad motivet til kidnapningen er, og undervejs kommer vi både omkring familieproblemer, pædofili, misbrug, organiseret kriminalitet og voldtægt. Jeg gættede livligt med undervejs, men som Thomassen også gjorde i sin debut, så twister han historien til allersidst. Så det, jeg troede, jeg vidste, bliver vendt på hovedet i en nervepirrende spændende finale, som udspiller sig delvist i sneglefart. Det er super godt skrevet. I det hele taget skriver Lars Thomassen godt, og Han kender det som er i mørket giver mindelser om både Psycho og Maniac, og er alligevel helt sin egen.

Endelig er jeg også vild med forsiden, som er skabt af forfatteren selv. Vi ser ryggen af en mandsperson, som har et hul i ryggen, hvor vi ser ryggen af en mandsperson med hul i ryggen, hvor vi ser … Forsiden er som en babushka dukke, der – yderst virkningsfuldt – giver en forsmag på de mange lag af hemmeligheder og løgne, som Han kender det som er i mørket indeholder.

Siderne drypper ikke i blod. Her er ingen superhelte og hverdagens daglige trummerum med indkøb, rengøring osv. beskrives også. Ikke desto mindre er Han kender det som er i mørket en intens læseoplevelse. Netop fordi setuppet er troværdigt, bliver spændingen reel, og jeg kun kan anbefale den til alle, der holder af en kringlet krimi, man ikke lige regner ud. Og det allerbedste er, at det måske ikke er sidste gang vi læsere får fornøjelsen af makkerparret. I efterordet lukker Lars Thomassen nemlig op for muligheden af en fortsættelse. Det bliver et Ja Tak herfra 🙂

Om Han kender det som er i mørket:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Månen, 565 sider
Omslag: Lars Thomassen
Udgivet: 10. juli 2017

Besøg Lars Thomassens hjemmeside