august 2018
M T O T F L S
« jul    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Lars Ahn’

De sidste kærester på Månen – Lige under overfladen 9 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De sidste kærester på Månen / red. Carl-Eddy SkovgaardSpændende antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens.

I 2007 udgav Science Fiction Cirklen første bind i serien Lige under overfladen med nyskrevne danske science fiction-noveller skrevet af en blanding af nye og etablerede forfattere. Konceptet har vist sig at være så levedygtigt, at vi her i 2014 er nået til bind ni, og endnu en gang må jeg sige, at her overordnet er tale om en rigtig fin udgivelse.

I alt tyve fortællinger (heraf et digt) er blevet valgt ud, og temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens. Også tandlæger har fundet vej til flere fortællinger, så det er science fiction i en bred forstand, læseren kan fornøje sig med.

Blandt mine absolutte favoritter i antologien er Jesper Golls novelle ’Betydningen af små ting’. Han skrev titelnovellen i seriens bind otte Farvel, min astronautog ’Betydningen af små ting’ er en selvstændig fortsættelse af denne. Vi følger en gruppe astronauter, som er udvalgt til at rejse ud i rummet, og for at klare den lange rejse er deres biologiske tid gjort så langsom, at for dem svarer en måned til hundrede menneskeår. Da de endelig når deres mål, planeten FGTS-218b, lykkes det dem at etablere en base. Men så sker det uforudsete, hvor små tings betydning går op for besætningen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en fortsættelse på beretningen om Cecilie og de øvrige astronauter og krydser fingre for, at Jesper Goll har det på samme måde. Også A. Silvestri imponerer med sin novelle ’Ukrudt’, som foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

Mikkel Harris Carlsens ‘Ledige værelser’ hører også til mine favoritter. Den handler om en sælger, som tilbringer de fleste af sine nætter på upersonlige hotelværelser over hele landet for en dag at falde over en hemmelighed om nattens værelse. Blandt kuriositeterne er Niels Kjærgaards ’Hvis De lige vil gabe op engang’ om tandlægen, der opdager et sort hul i patientens tænder. Digtet er ikke litterært nogen stor oplevelse, men idéen og lunet bag er ganske enkelt underholdende.

Derudover kunne jeg nævne ’Cogitopia’ af Kim Foss, som fascinerede mig med sin forestilling om, hvorledes Medicopolitiet i fremtiden medicinerer borgerne, så de overholder samfundets regler til alles bedste, ’Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma’ af Glen Stihmøe, en underholdende pastiche, der mindede mig om science fiction skrevet i starten af 1900-tallet samt ’De sidste kærester på Månen’ af Lars Ahn Pedersen, en velskrevet historie om hvad der vil ske med en månekoloni, hvis kontakten til jorden ryger.

Som sagt er kvaliteten af novellerne generelt højt og temaerne meget blandede. Enkelte noveller fangede mig dog ikke rigtigt, hovedsageligt fordi jeg ikke helt fik fat i pointen, for eksempel ’Stakhanov’ af Henning Andersen. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale De sidste kærester på Månen til alle, der holder af spændende ny science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Storm på vej.
Gudrun Østergaard: Mission.
Martin Schantz Faurholt: Blændværk.
Henning Andersen: Stakhanov.
Jesper Goll: Betydningen af små ting.
Mikkel Harris Carlsen: Ledige værelser.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Græsset må ikke betrædes.
Glen Stihmøe: Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma.
Lonni Krause: Tandlægen der havde en plan.
A. Silvestri: Ukrudt.
Niels Kjærgaard: Hvis De lige vil gabe op engang.
Lars Ahn Pedersen: De sidste kærester på Månen.
Gry Pil Lund Ranfelt: HjernProtesen.
Claus Holm: Den perfekte partner.
Bo Sejer: Stilheden.
Majbrit Høyrup: Dommedagsdrømmere.
Christian Kaarup Baron: Den oligocæne forbindelse.
Maik Jensen: Bangkok Sim.
Kim Foss: Cogitopia.
Jon Terje Østberg: Bunker Blues

Om De sidste kærester på månen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Science Fiction Cirklen, 322 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg

Drifter / red. Nikolaj HøjbergBagsidetekst:

I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog. Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen. Du kommer også til at møde manden, der en dag får en henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere. Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensynende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud. Alle tre foruroligende noveller. Og der er yderligere 10 i samlingen.

 

Fra forordet:

Nu har jeg brugt genrebetegnelsen mørk erotik flere gange, men hvad er det egentlig for en størrelse? Jeg har ikke kunne finde en klokkeklar definition. Nogle steder defineres genren som en erotisk historie, hvor døden spiller en central rolle. Andre steder defineres den som en historie, hvor erotik kombineret med frygt. Jeg har valgt den sidste definition i forbindelse med udvælgelsen af novellerne til denne antologi. I nogle af novellerne spiller døden dog også en væsentlig rolle.

En af udfordringerne ved at sammensætte nærværende antologi var spændviden i de to bærende følelser. Nogle af novellerne er eksplicitte i deres håndtering af erotikken, andre er underspillede. Det samme gør sig gældende med frygten, der spænder fra almindelig hverdagsfrygt for at blive afsløret i en prekær situation, til den voldsomme frygt associeret  med voldtægt og død. Jeg har forsøgt at vise hele spektret mellem de to følelsers yderpunkter.

Ud over lyst og frygt varierer novellerne også i graden af realisme. Nogle af novellerne er tro mod virkelighedens verden, andre bevæger sig bort fra den. Jeg har valgt at bruge realismen som rettesnor i forbindelse med organiseringen af antologien. Novellernes rækkefølge er sat efter graden af realisme, med de realistiske først og de fantasifulde til sidst.

God læselyst
Nikolaj Højberg, Redaktør

 

Indhold:

Forord
La petite mort af Lars Ahn Pedersen
Kongler af Anika Eibe
In spe af Teddy Vork
Drifter af Flemming Rasch
Store bryster af Alice Aagaard
Hjemkomsten af Jesper Rugård
Dronningen af Maria Bache Andersen
Parringsdans af Carina Evytt
Sort undfangelse af Jonas Wilmann
Aftenens vinder af Pernille Eybye
Liliths døtre af Luna Pedersen
I nationens tjeneste af Thomas Vernon Nielsen
I røg og dis af Louise Floor Frellsen

Om Drifter:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Kandor, 344 sider
Omslag: Luca Oleastri

Nær og fjern – lige under overfladen 7 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Nær og fjern / red. Carl-Eddy Skovgaard Hvad kan en fejl under en teleportation afstedkomme, og må man fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre? Science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

Jeg har været fast læser af serien Lige under overfladen, siden den første antologi udkom i 2007. Serien indeholder science fiction-noveller skrevet af danske forfattere, og med science fiction menes genren i bredeste forstand. Årets første antologi Nær og fjern indeholder femten noveller af både debutanter og gamle kendinge. Temaerne er som altid mange, og generelt er novellerne af høj kvalitet. Det er interessant at læse, hvor mange forskellige temaer og indfaldsvinkler, genren giver plads til, og uanset om man mest er til det eksperimenterende eller det mere klassiske sci-fi, vil jeg mene, at man kan få sin lyst stillet.

Blandt de noveller jeg især bed mærke i, er Jesper Rugård Jensens ’Krigen i himlen’. Da Eigons kone bider ham i læben under et kys, overfører hun utilsigtet nogle af sine nanoer til ham. Eigon har aldrig fået lavet nogen udvidelser, da stemmerne i hans hoved har sagt nej. Så hvad sker der, når en skizofren krop tilføres nanoer, der arbejder for at hjælpe værtskroppen mange personligheder med at opnå sine mål?

Mere klassisk er titelnovellen, ’Nær og fjern’, af Gudrun Østergaard. Her styrter et rumskib ned på en planet, og da den eneste overlevende kommer til sig selv, er hun blevet reddet af et fremmed væsen, der viser sig at være intelligent. Men hvordan kommunikerer man på tværs af race? Simon Christiansen bidrager med novellen ’Fanget i tiden’, som er et interaktivt science fiction-eventyr, hvor læseren er helten. Historien er opdelt i små bidder, og efter hver bid vælger man hvilken vej, man vil gå. Personligt er jeg ikke så vild med den slags fortællinger, men historien er velskrevet og veludført, så jeg er sikker på, at andre læsere vil finde den vældigt underholdende.

I ’Et hændeligt uheld på Lincoln Street’ ser Mikkel Harris Carlsen på, hvad en fejl under en teleportation kan afstedkomme. Mens Manfred Christiansen undersøger, om det kan tilgives at fuske med ekspeditionsdata, hvis det kan ændre fremtiden til det bedre. Endelig bidrager Lars Ahn Pedersen med ’Tannhäuser Gate’, som måske mere er en historie om science fiction og de ting, der følger med at være fan af genren, når fremtiden udvikler sig i en anden retning, end man forventede. Forfatteren har fundet inspiration i blandt andet filmen Blade Runner og romanen Neuromancer, men som altid giver han historien sit helt eget twist.

Alt i alt er Nær og fjern endnu en spændende udgivelse fra Science Fiction Cirklen, som kun kan anbefales til alle fans af genren men også til dem, der endnu ikke ved, at science fiction er meget mere end rumkrig og små grønne mænd.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Henning Andersen: Fyrtårnet
Jesper Rugård Jensen: Krigen i himlen
Nicole Boyle Rødtnes: Mobildoktor
Lonni Krause: Tibetaneren Tilda og grønthandleren
Gudrun Østergaard: Nær og fjern
Martin Willer: Dr Kincaids optegnelser
Simon Christiansen: Fanget i tiden
Ellen Miriam Pedersen: For sent
Helle Jakobsen: PXx21894 område DK-Nord
Mikkel Harris Carlsen: Et hændeligt uheld på Lincoln Street
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Chatbot
Flemming R. P. Rasch: Omvej ved de ydre planeter
Nikolaj Johansen: Jump Session
Kenneth Krabat: Verdens nye ende
Manfred Christiansen: Mod bedre tider
Lars Ahn Pedersen: Tannhäuser Gate

Om Nær og fjern:

Udgivelsesår:
Forlag: Science Fiction Cirklen, 260 sider

 

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen

Pix_2013H. Harksen Productions er ikke bange for at kaste sig ud i anderledes udgivelser, og antologien “PIX” hører til i kategorien litterære eksperimenter. De 12 forfattere, som bidrager til samlingen, modtog et PIX på deres mobiltelefon, som skulle fungere som inspirationskilde til en gotisk fortælling sat i vor tid, og så fik de ellers frie hænder til at skrive løs. Resultatet er blevet en vellykket antologi med bidrag fra nogen af Danmarks dygtigste horror-forfattere. Jeg har – naturligvis – mine personlige favoritter, men generelt er niveauet meget højt, også i den fysiske udformning, som udover bogen også rummer en cd med musik af Ras Bolding.

Blandt novellerne, jeg vil fremhæve, er “Sin mors søn” af Sandra Schwartz. Hovedpersonen er en destruktiv og omklamrende mor, der drikker alt for meget, og da manden vil skilles, fordi han har mødt en anden, har hun ikke tænkt sig at gøre det nemt for ham – heller ikke selvom det går ud over hendes søn.

Henrik har ikke tænkt sig at sige mig imod. Ikke denne gang. Jeg stirrer på Mikkel, ønsker at trække ham ind til mig, knuge ham, fortælle ham, det ikke er sandt, men det er for sent. Jeg ser det i måden, hans skuldre ligesom synker sammen på, fingrene, der knuger om gaflen, og hans mund, der bæver. Mest af alt ser jeg det i hans blik. Hvordan han styrter sammen som et korthus indeni.”

Jeg har tidligere læst novellen “Jægeren” af Sandra Schwartz, som var okay, men “Sin mors søn” er langt mere grum og skal fremhæves for sin skånselsløshed og troværdighed.

En af mine yndlingsforfattere, Teddy Vork, bidrager med novellen “Den usynlige verdens undere“, som hører til blandt samlingens bedste. Asger Schmidt elsker bøger, så da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Da han falder over en usynlighedsformular, tænker han på genboen, forfatteren Aya, som han er stærkt tiltrukket af, og han udtaler besværgelsen. I første omgang virker det ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til Aya, hvor han opdager nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

Der er altid flere lag i Vorks historier, og det er der også i denne. Jeg kom til at tænke på H. P. Lovecrafts “From Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“.

En lav form nærmede sig i en glidende bevægelse akkompagneret af de metalliske hvin. En dreng på en trehjulet ladcykel. Han stod op i sadlen med hovedet bøjet over styret og kroppen spændt i anstrengelse for at træde de træge pedaler rundt. Drengen var nøgen. Slangen, Asger havde trådt på, var fastgjort til hans krop ved navlen. Den spændte en stram line, når drengen ikke trådte tilstrækkeligt hårdt i pedalerne, andre gange hang den slapt. Asger pressede ryggen mod muren. Knirk. Knirk. Drengen drejede hovedet, da han var lige ud for Asger. Intet ansigt, blot et rundt hul, der trak sig sammen og udvidede sig som en krampende ringmuskel.”

Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst.

Lars Ahn Pedersens novelle “Telefon fra afdøde” er en anden af mine absolutte favoritter i antologien. Robert mister sin nye mobiltelefon, og da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de?

Novellen er velskrevet og underholdende, og som altid giver LAP historien sin helt egen drejning. På sin hjemmeside skriver han følgende om arbejdet med novellen:

Konceptet bag PIX gik ud på, at hver forfatter fik tilsendt et foto taget med en mobiltelefon, som vi derefter skulle skrive en “moderne skæbnefortælling” ud fra. Jeg modtog “Phonebook of the Dead”-billedet, som kan ses på den øverste af forsiderne (i øvrigt med Ras Bolding selv som model), og det stod hurtigt klart for mig, at min novelle skulle handle om at blive ringet op fra hinsides. Resultatet blev “Telefon fra afdøde” (og ja, titlen er en omskrivning af John Le Carrés debutroman “Telefon til afdøde”, men har ellers intet med spioner at gøre), der kan ses som mit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. Inden for de senere år har især asiatisk horror dog sørget for, at spøgelserne har taget de digitale medier til sig, og man kan vel sige, at jeg allerede flirtede med tanken i min Facebook-novelle “Blomstervanding”, der var med i en anden Harksen-udgivelse, Dystre Danmark 2.”

Jeg har ikke tidligere læst noget af Ruben Strid, som bidrager med novellen “Bunkeren“, men han tegner til at blive et lovende bekendtskab. Fortællingen handler om Susan, der tager på besøg hos sin far sammen med sin lille dreng. Men besøget har en bagtanke. “Bunkeren” er som “Sin mors søn” en fortælling der tager udgangspunkt i en dysfunktionel familie med mørke hemmeligheder. Også Susan har en hemmelighed – eller er det den, som har hende?

Susan trådte hen til vinduet, lagde den ene hånd på glasset, gnavede i en neglerod på den anden. rytmen fortsatte. Det kom fra taget af nissanen. Selvom hun endnu ikke havde set det vidste hun hvad det var. Det formløse mørke fra hendes drømme, altid lokkende og tiggende. Nu forsøgte det at kravle op på taget af bilen. Selvom skikkelsen herfra virkede klumpet, uformelig, svær at fastholde med øjnene, havde Susan allerede givet den form i sit hoved. Det var mågen, den store fugl med deforme, knækkede vinger, den ikke kunne løfte. De slæbte efter den hen ad jorden, tynget ned af vådt sand og slimet tang. Alligevel lykkedes det for den at slæbe sig op på taget, hvor den nu tronede i det blege lys fra den enlige pære.”

Også helt i topklasse er Michael Kamp med novellen “Sort”. Morten arbejder sent, da han ud af vinduet får øje på en mørk stribe i Københavns lyshav. Hans første tanke er en strømafbrydelse, men efterhånden går det op for ham, at det ikke er tilfældet, for hvor mørket er faldet, virker det til, at byen er forsvundet.

Morten pustede langsomt ud og støttede sig til vinduet. Månelyset faldt ned over et blankt landskab. Et kort øjeblik havde han troet, at alting var væk – at der kun var den bare jord tilbage derude – men så indså han, at alting var dækket af en tyk røg eller tåge. Det reflekterede ikke lyset særligt godt, men han kunne alligevel ane toppen af laget. Det så gråt eller sort ud i det hvide lys og han følte igen et stik af uro. Så vidt han kunne vurdere var det adskillige etager tykt. Der plejede at være syv etager ned til parkeringspladsen, men nu så den mørke overflade ud til at være kun en eller to etager under ham.”

Kamp skriver bare generelt godt, og han er ekspert i at gøre det fantastiske troværdigt. “Sort” minder lidt om f.eks. “Sommerfrost” af Nikolaj Højberg eller “Tågen” af Stephen King, hvor en uforklarlig katastrofe også kaster historiens personer ud i et mareridt. Og så fik slutningen mig til at mindes en af mine yndlingsscener i en film, nemlig slutningen i “Ghost” hvor skurken (Tony Goldwyn) bliver hentet til sin velfortjente straf.

Niels Ole Busk Nielsen, som har skrevet “Nysgerrighed” har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, men historien om den biologi-studerende, som finder et mærkeligt spiger i skoven, da han samler svampe, giver mig bestemt lyst til at læse mere af ham. Som spigeret er fortællingen både ubehagelig og fascinerende. Dog virker det som om, korrekturen er smuttet i allersidste afsnit, hvor fortæller-stemmen begynder at skifte mellem jeg og han. Det gjorde mig forvirret og ødelagde dermed en del af stemningen.

Et skrig fik mig til at vende mig om mod de tre kneppende unge igen. De lå i en dynge med kroppene viklet ind i hinanden. Deres arme var blevet til tentakler, der borede sig ind i kroppene på de andre igennem alle deres åbninger. Selv ørene og øjnene blev gennemboret af de vildt slingrende tentakler. Jeg ville vende mig væk fra dem igen, men var for fascineret til gøre det. I stedet nærmede jeg mig de tre.”

“Mærket” er skrevet af Sarah Fürst, som jeg tidligere har læst den vellykkede novelle “Cikadernes sang” af. Novellen handler om vold i parforholdet, men har naturligvis et twist.

Det var den nat han brændemærkede mig. Med sin ring. Jeg plejede at tage mine tæsk uden et kny, men jeg skreg, da han brændte sine initialer ind i mit bløde kød. Skreg som en vanvittig. Jeg havde aldrig set ham så rasende. Det var derefter, jeg så dem første gang, men i starten var jeg slet ikke sikker på, at jeg overhovedet så noget.”

Også Patrick Leis’ bidrag bør fremhæves. I “Den syvende dør” er den småt begavede pedel på vej rundt på sin rengøringsrunde på skolen. Det er aften, og alt er rutine – indtil han skal ordne toiletterne i kælderen. Novellen fortælles i jeg-form med afstik ud til en samtale mellem en advokat og en psykiater. En samtale som får en helt ny betydning til slut.

Jeg kigger ned i mørket under skolen. Her har jeg ikke tændt lys selvom jeg også skal gøre rent dernede og de nederste trappetrin kan man slet ikke få øje på. Jeg tripper som sædvanligt lidt på stedet. Hvis mit hoved er ligesom et barns, er det nok derfor kælderen altid gør mig en smule urolig; rigtige voksne er jo ikke bange for mørket, siger de. Men faktisk er det ikke mørket jeg er bange for, nærmere det som bor i mørket.”

Alt i alt kan jeg tilslutte mig bibliotekernes lektørudtalelse, som kalder “PIX” for: “…en velskrevet, stemningsfuld og uhyggelig udgivelse, der bør stå på alle landets folkebiblioteker…“, dog med den tilføjelse at jeg også synes, den bør stå i alle hjem, som holder af et godt gys.

Se en trailer for “PIX” her
Se mere på H. Harksen Productions

Indhold:

Flimmer af Thomas Strømsholt
Sin mors søn af Sandra Schwartz
Den usynlige verdens undere af Teddy Vork
Præludium af Martin Schjönning
Telefon fra afdøde af Lars Ahn Pedersen
Bunkeren af Ruben Strid
Sort af Michael Kamp
Nysgerrighed af Niels Ole Busk Nielsen
Mærket af Sarah Fürst
Den syvende dør af Patrick Leis
Livmoder af Nikolaj Johansen
Hamskifte af A. Silvestri
Om bidragsyderne
Cd med tekst og musik af Ras Bolding

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Sider: 243
Forlag: H. Harksen Productions

Vampyr / red. Nikolaj Højberg

Vampyr_2013På trods af at jeg aldrig har læst en bog af Stephenie Meyer eller set filmatiseringerne af Twilight-serien, så har jeg en voldsom antipati mod begge dele. Jeg bryder mig overhovedet ikke om vampyren som en kærlighedshungrende narhat, der kun drømmer om en ligegyldig teenagetøs med et evigt mut udtryk i ansigtet. Så da jeg læste, at forlaget Kandor lavede en konkurrence med vampyrnoveller, som sparker vampyren ud af teenagepigens lyserøde værelse og tilbage til horroren, blev jeg yderst begejstret. Nu er “Vampyr” så endelig udkommet, og den indeholder 11 ret forskellige vampyrfortællinger.

Min favorit er også vindernovellen “De fattige blandt menneskene” af Martin Schjönning. Historien udspiller sig i narkomiljøet, hvor vi følger en lille gruppe narkomaner, der har holdt sammen gennem flere år. En dag finder de det nyeste medlem død – og ikke af en overdosis – og hvad gør man så. Martin Schjönning skriver overbevisende og virkeligt skræmmende om narkomanernes hverdag. Den realisme gør historien så meget desto stærkere, og så synes jeg, at sammenstillingen af narkomaner og vampyrer er på samme tid overraskende og indlysende. Slutningen er ligeså grum som fortællingen, og det er fuldt fortjent, at Schjönning vandt konkurrencen.

Også Teddy Vork indsendte en novelle “De rette omgivelser”, som blev nummer to, og som absolut også hører til blandt mine favoritter. En forfatter møder den anmelder, som jordede hans første udgivelse. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt. Og uden at røbe for meget kan jeg afsløre, at jeg i hvert fald blev skræmt undervejs. Teddy Vork kan noget med at binde sin historie til troværdige lokaliteter. Det lykkes også til fulde her i novellen, hvor lokaliteten er selve præmissen for historien. Det er jo også altid sjovt at læse om forfattere, som udlever deres morbide fantasier på anmelderne, og så er Vork bare en velskrivende mand. Han fortæller i øvrigt i et lille efterord, at inspirationen til historien kom fra Ambrose Bierces “The Suitable Surroundings”.

Konkurrencens nummer tre blev Christian Reslow med “Verdens krig”, der også er i min top tre. Historien udspiller sig i 1917. Under det blodige slag ved Verdun under 1. verdenskrig, føder det blodmættede land en ny race – vampyrerne. I stedet for at menneskene slås mod hinanden, har de nu en fælles fjende, og vi følger en lille gruppe franske soldater, mens de kæmper sig vej mod Danmark, hvor vampyrerne efter sigende ikke skulle stå så stærkt. Idéen med at lade vampyren opstå som et resultat af menneskets blodige dårskab er rigtig godt fundet på. Derudover er fortællingen om soldaterne velskrevet og med et godt (Richard Matheson inspireret?) twist mod slutningen. Reslow har ikke været at finde så tit i de horror-antologier, der er udkommet de senere år, men han fortjener sin plads, og jeg håber, at der kommer flere noveller fra ham fremover.

Udover disse tre er der masser af andre gode fortællinger i “Vampyr”. Jeg var også ret vild med “Venter på Misha” af Nina Holm-Jensen, som debuterer her. Vi er i en verden, hvor særlige familier er vampyrjægere og har været det gennem generationer. Fortælleren er på sporet af to vampyrer, der rejser sammen, og det lykkes ham at få fat i den kvindelige vampyr. Men hendes partner vender uventet tilbage. I efterordet skriver Holm-Jensen, at hun altid har været fascineret af Anne Rices vampyrer, og det er lykkes hende at bruge den fascination fornuftigt. Novellen er underholdende og velskrevet, med en blodig kant.

Ligeledes vil jeg også fremhæve den indledende novelle “Vampyren …” af Aske Munk-Jørgensen. Han skriver i efterordet, at idéen opstod, da han endnu en gang læste Bram Stokers “Dracula”, hvor van Helsing forsøger at få John Seward til at acceptere, at vampyrer eksisterer som væsener, man kan forholde sig til rationelt og videnskabeligt. Det fik Munk-Jørgensen til at tænke: Hvad nu hvis det overnaturlige er naturlige fænomener, vi bare ikke har forklaret endnu? Det førte til novellen her, som bygger på en doktorafhandling om vampyren – en gennemgang af historiske kilder og dokumentede forekomster i Europa, 1853 til 1947.

“Røde dæmoner” af Kristoffer J. Andersen er ligeledes en underholdende fortælling. Her følger vi lægen Frank, som har mistet sit job og konen er skredet. Den slags omvæltninger har det med at medføre depression og selvmordstanker, så da Frank bliver opsøgt af en medarbejder fra Selvmordslinjen, er det vel ikke så overraskende? Kristoffer J. Andersen har lavet en rigtig fin krølle på vampyr-rollen her i novellen, som jeg var vældig underholdt af. Slutningen var herlig, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde set den komme, og det er jo altid det sjoveste.

“Som vinden blæser” af A. Silvestri tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib; “Nordpå” af Jan K.  lader vampyren bo i udkants Danmark og undersøger ligheden mellem det dyriske i mennesket og vampyren; mens  Julie Johanne Kirkegaard lader sin vampyr få en usædvanlig cocktail, og Lars Ahn Pedersen vampyr godt nok føder af mennesket men ikke af dets blod.

Jeg sætter stor pris på, at de medvirkende forfattere får muligheden for at give deres bidrag et lille Post Scriptum med på vejen, og alt i alt er “Vampyr” en yderst vellykket antologi, både kvalitetsmæssigt og med hensyn til at få den skræmmende vampyr tilbage. Mit eneste lille men er, at det kunne have været interessant at få Nikolaj Højbergs overvejelser om udvælgelsen af novellerne med, samt baggrunden for udgivelsen idet det formentlig langt fra er alle læsere, som har fulgt med på forlagets hjemmeside.

Indhold:

Vampyren … af Aske Munk-Jørgensen
De rette omgivelser af Teddy Vork (2. pladsen)
Nordpå af Jan K
Sorgens museum af Jonas Wilmann
Som vinden blæser af A. Silvestri
Røde dæmoner af Kristoffer J. Andersen
Staven af Julie Johanne Kirkegaard
Donation af Lars Ahn Pedersen
Venter på Misha af Nina Holm-Jensen
De fattige blandt mennesker af Martin Schjönning (1. pladsen)
Verdens krig af Christian Reslow (3. pladsen)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Dusan Kostic | Dreamstime.com / Nikolaj Højberg

Se mere på forlaget Kandors hjemmeside

Fremmed stjerne – Lige under overfladen 6 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Fremmed stjerne - lige under overfladen 6Tidsrejser, satiriske fremtidsscenarier og alternative virkeligheder og aliens er blot nogle af ingredienserne i Fremmed stjerne.

Fremmed stjerne er sjette bind i Science Fiction Cirklens serie af novelleantologier med nyskrevne noveller af danske forfattere. I år er der medtaget 26 noveller plus et digt, og sidetallet er da også nærmest fordoblet i forhold til første bog i serien. Det skal jeg dog på ingen måde brokke mig over, for som i de første fem bind er her generelt tale om noveller af høj kvalitet.

Temaerne i antologien dækker både tidsrejser, satiriske fremtidsscenarier og alternative virkeligheder, aliens og meget mere, mens forfatterne spænder fra debutanter til garvede skribenter.

Blandt mine favoritter er Sofie Boysens novelle ”Savner du din far?”, som foregår i en verden i krig. Hver aften skal hovedpersonen, en lille dreng, svare på et langt spørgeskema, som altid indledes med spørgsmålet: Savner du din far? En fin lille novelle som fik mig til at tænke på Orson Scott Cards roman Enders strategi.

En anden perle er Beatrix Miranda Ginn Nielsens ”Orm”. I en fremtidig verden er følelser ilde set. Hvis man ikke selv kan kontrollere dem, kan man få en ”orm” indopereret, og herefter er man sikker. Hovedpersonen Rikke er dog sikker på, at hun aldrig vil få brug for en orm, men så falder hendes fars rumsonde ned. Tanken om et fremtidssamfund, hvor følelser ikke længere er tilladte, virker skræmmende på mig, og måske derfor står denne novelle stærkt efter endt læsning.

I Richard Ipsens novelle ”Jeg husker alt” er vesten blevet stedet med den billige arbejdskraft, og kineserne har overtaget stort set alle arbejdspladser i Danmark. Hovedpersonen er uddannet akademiker, men kalder sig selv for dataslave. Hans job går ud på at behandle forskningsdata i små bidder og sende resultaterne videre. Hovedpersonen hader kineserne og det, de står for, og han har en plan, som skal gøre ham rig og samtidig ødelægge kinesernes monopol på vigtige opdagelser. Jeg synes tanken om en verden, hvor vi i vesten er reduceret til lønslaver under usle forhold er rigtig interessant. Scenariet henleder læserens tanker på, hvordan virkeligheden er for mange millioner mennesker i dag, men som vi sjældent interessere os for.

Også Jesper Rugård Jensen har med ”Fredag formiddag” skrevet en yderst vellykket fortælling. Miklas arbejder for politiet, og en fredag formiddag bliver han bedt om at tage til Dragør med en kollega for at undersøge et mord. Og hvad har det så med science fiction at gøre? Jo, Dragør var udsat for en uforklarlig hændelse nogen tid før, hvor alle indbyggerne blev kopieret. Nu er byen kontrolleret af militæret, som altså har brug for Miklas hjælp. En rigtig skræmmende og velfortalt novelle om identitet og menneskelighed.

Jeg er også vild med Lars Ahn Pedersens novelle ”Zoo”. Fortælleren har aldrig troet på ”galningene”, som fortalte, at de havde været kidnappet af rumvæsner. Stor er derfor hans fortrydelse, da han selv oplever det – og endnu større bliver fortrydelsen, da det går op for ham, hvad formålet med kidnapningen har været. Lars Ahn Pedersen har en sjælden evne til at sige ”hvad nu hvis?” og så løbe tanken helt ud. Denne gang fortæller han humoristisk om manden, der ender som udstillingsobjekt i en intergalaktisk zoologisk have, men samtidig rummer fortællingen en dyb alvor, og som i Richard Ipsens novelle viser han os skyggesiderne i vores egen verden.

Naturligvis – kunne jeg næste skrive – er også A. Silvestris novelle ”Højdepunkt” blandt samlingens bedste. Her følger vi en ung mand, som lever under jorden. Han drømmer om at blive voksen, så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste – gerne Maria med de store bryster. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel.

Til slut skal også Gudrun Østergaards ”Sidst på eftermiddagen, først på aftenen” fremhæves for sin smukke og grumme fortælling, samt Michael Kamp for titelnovellen ”Fremmed stjerne” som i den grad maner til eftertænksomhed.

Som sagt er kvaliteten af novellerne dog generelt højt, og jeg kunne sagtens have fremhævet endnu flere fortællinger fra Fremmed stjerne. Jeg glæder mig allerede til næste års udgivelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

 

Indhold:

Flemming R.P. Rasch: Hotellet ved verdens ende.
Sofie Boysen: Savner du din far?.
Hanne Rump: At bede en stille bøn.
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm.
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag.
Lise Andreasen: Samtaler på bryllupsdagen / Lise Andreasen & Glen Stihmøe.
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden.
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme.
Richard Ipsen: Jeg husker alt.
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg.
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning.
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction (digt)
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag.
Maik Jensen: Museumsinspektøren.
Lars Ahn Pedersen: Zoo.
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat.
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev.
A. Silvestri: Højdepunkt.
Manfred Christiansen: Peblingesøen.
Michael Kamp: Fremmed stjerne.
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia.
Lonni Krause: Slagelse versus Kuiperbæltet.
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger.
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen.
Nikolaj Johansen: Atomvinter.
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Om Fremmed stjerne:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 409 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Til deres dages ende / redigeret af Nikolaj Højberg

Jeg læser ikke ret meget fantasy. Sikkert fordi jeg fejlagtig forbinder det med meget sort/hvide tjubang-fortællinger med muskelsvulmende helte, som redder skønjomfruer og kæmper mod onde troldmænd, drager og andet skidtværk. Jeg læste dog alligevel “Til deres dages ende”, fordi jeg i en omtale af antologien havde set, at enkelte af novellerne også indeholdt horror-træk. Stor var min glæde, da det viste sig at være sandt, og at “Til deres dages ende” ovenikøbet er en rigtig underholdende antologi, også for ikke-fantasy-læsere.

Novellerne er skrevet af en blanding af mere og mindre kendte forfattere. Ikke overraskende er de mest vellykkede historier (efter min mening) skrevet af de mere garvede penneførere, men der er også rigtig gode takter blandt de nyere stemmer, og jeg synes ikke, at nogen af novellerne falder helt ved siden af.

Min favorit er Teddy Vorks ”Mare mare minde”, som bringer Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent? Vork har bl.a. skrevet novellesamlingen “Hvor skyggen falder” og romanen “Diget“. Her kombinerer han sin evne til at fortælle en skarp og velvinklet historie med sit kendskab til sagn og myter. En uhyggelig underholdende novelle.

Aske Munk-Jørgensen indleder antologien med sin skræmmende og velfortalte ”Seidr”, som tager læseren med tilbage i Danmarkshistorien, før kristendommen helt fordrev de gamle skikke. Jeg har ikke læst andet af Munk-Jørgensen, men her viser han klart gode takter indenfor horror-genren.

Også Richard Ipsen får det til at isne i læseren med novellen ”Bronze” om jalousi og alkymi, og hvad der kan ske, når man ikke helt gennemtænker konsekvenserne af sine handlinger.

Lars Ahn Pedersen er også altid repræsentant for en læseværdig novelle, og således er ”Til deres dages ende” med sine fortsættelser på kendte eventyr både underholdende og tankevækkende. Det er måske ikke rigtig horror, men det er faktisk lidt uhyggeligt alligevel.

Også A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter.

Nikolaj Johansens ”Sidste Konda” er en betagende fortælling med rødder i kinesisk folklore, og Martin Schjønnings ”Træ” er actionfyldt underholdning med grønne bagtanker og en advarsel om ubetinget at stole på magthaverne. Endeligt vil jeg også fremhæve ”Cara” af Tina Christensen, som er en alfe-historie med en ny vinkel.

Som sagt er niveauet generelt højt i samlingen, som i bibliotekernes lektørudtalelse også fik følgende beskrivelse med sig: ”Alle novellerne emmer af stor fortælle- og skrivelyst, og bogen er en oplagt mulighed for at få en smagsprøve på, hvad dansk fantasy kan.”

Jeg følte mig vældigt underholdt, og synes at de mange forskellige noveller viser en bred mangfoldighed indenfor fantasy-genren, som jeg stort set var uvidende om. Og så er det jo lækkert, at der også er et par horror-bidder med undervejs.

Indhold:

Aske Munk-Jørgensen: Seidr
Sven Ørnstrup: Zebraungens jul
Richard Ipsen: Bronze
Nikolaj Johansen: Sidste Konda
Andreas Markert: Eudaimonia
Gudrun Østergaard: Animaxit
Kristoffer J. Andersen: Tale af guld, tavshed af sølv
Lars Ahn Pedersen: Til deres dages ende
Sari Therkelsen Arent: Krystalstemmer
Martin Schjønning: Træ
Tina Christensen: Cara
Mikkel Harris Carlsen: De umætteliges kreds
A. Silvestri: Et horn i siden
Helle Lee Sol Haugaard: Engel eller dæmon?
Teddy Vork: Mare, mare minde

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Leeloomultipass/Dreamstime.com

Også omtalt på Den Elektriske Kanin og Litteratursiden.dk

Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen

Dystre Danmark 2I  2009 udkom første samling af Dystre Danmark, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Dystre Danmark 2 er heldigvis en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere.

Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Jacobs stige” af A. Silvestri, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her. Sprogligt hører “Jacobs stige” også til i toppen af samlingen, og så er Silvestri utrolig dygtig til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren.

Allerede da hun tog afsæt, gik det op for Jacob, at hun umuligt kunne rammen linen. Hun faldt gennem luften i en kaskade af saltomortaler, så hurtigt at hendes træk blev udhvisket. Kun den røde mund var tydelig, og den voksede og voksede, mens hun faldt. Sekundet inden hun ramte, stoppede orkestret brat.

Et skrig nåede at starte et sted i teltet, før linedanserinden ramte jorden. Så gik hun i et med savsmuldet. Hendes krop eksploderede i fragmenter mod jorden. Jacob kunne tydeligt høre, hvordan hendes knogler brækkede i en hurtig serie af sprøde lyde, og blod stod ud til alle sider. Da noget varmt og fugtigt ramte hans kind, trak han sig tilbage med et gisp. På jorden lå en blodig klump, stadig iført den sølvskinnende dragt. Der blev helt stille i teltet. Så lød en fanfare fra en enkelt trompet.”

En anden favorit er “Babyalarm” af Patrick Leis om babysitteren der vælger det forkerte hus at babysitte i. Historien virker umiddelbart kendt, men Leis giver den lige sit helt eget twist, og så er han bare ualmindelig god til at skrive så adrenalinet flyder hos læseren.

Lars Ahn Pedersen plejer også altid at være værd at læse, og det er “Blomstervanding” bestemt også. Her leger Ahn med formen, så novellen læses som en række indlæg på facebook, og på trods af at jeg ellers ikke altid er så vild med den slags fiksfakserier, så lykkes det ualmindelig godt. Novellen står skarpt og har en grum slutning.

Også samlingens sidste novelle skrevet af Freddy E. Silva “Stumt vanvid” bør fremhæves. Novellen læner sig genremæssigt stærkt op ad thrilleren, men atmosfæren er ualmindelig ond. Stilen er lige ud ad landevejen, og historien om politimanden, som hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder fyldt med tatoveringer, er godt skruet sammen og emmer af vanvid.

Jeg kunne dog sagtens fremhæve flere af novellerne. Søren Kaysers “Stemmen”, Bjarke Schjødt Larsen “Portræt af dukke og dreng” og Henrik Sandbeck Harksens “Tusind generationer før min fødsel” er absolut også læseværdige, og selvom der måske er enkelte historier, der ikke helt rammer niveauet, så er her generelt tale om en glimrende antologi for alle horror-elskere.

Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.

Dystre Danmark 2 afsluttes i øvrigt med en kort biografi om hver enkelt forfatter.

Indhold:

Jacobs stige af A. Silvestri
Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Sammenhold af Jonas Wilmann
Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Jægeren af Sandra Schwartz
Røg af Morten Carlsen
Babyalarm af Patrick Leis
Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
En morders drøm af Thomas Bøttern
Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Stemmen af Søren Kayser
Stumt vanvid af Freddy E. Silva

Læs mere om Dystre Danmark 2hplmythos.dk

Om Dystre Danmark 2:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: H. Harksen Productions
Omslag: Tomas Gindeberg

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm

Den nye koloni – lige under overfladen 5 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Den nye koloni - LUO 5Rumrejser, kolonier på månen, satiriske fremtidsscenarier og spekulativ fiktion er blot nogle af ingredienserne i endnu en fin novelleantologi fra Science Fiction Cirklen

Forestil dig en verden hvor døden er udryddet. Du bliver bare ved og ved med at leve, og skulle du komme alvorligt til skade i en ulykke, så bliver du uden problemer reloaded og kan leve videre. For Piet er livet dog blevet for indholdsløst, og nu ønsker han at dø for alvor. Men det kræver tilladelse – og hjælp fra et særligt firma.

Det er udgangspunktet for Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død, der indleder Den nye koloni, femte novelleantologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevet dansk science fiction. Pressemeddelelsen lover, at samlingen er endnu bedre end i de foregående år, og jeg er tilbøjelig til at give redaktør Carl-Eddy Skovgaard ret, for fra Ahns fremragende start stiger niveauet bare endnu mere.

Blandt de øvrige bidrag finder man bl.a. A. Silvestri, som giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med Glemmer du så husker jeg alt; Steen Knudsens Ad Astra som lader fremtidens rumrejser blive foretaget af munke; Gudrun Østergaards Den sidste markør der bliver endnu mere aktuel pga. det nyligt udskrevne valg; Flemming R. P. Rasch’s Lige efter bogen som både er interessant og skræmmende; Glen Stihmøes Grimpeur som giver os noget at tænke over i forhold til aliens og cykelløb; og ikke mindst Oliver Rubys poetiske Kærlighedens gyldne ord.

Jeg holder meget af science fiction og i særdeleshed i novelleformen, hvor forfatteren skærer helt ind til benet af sin historie. I Den nye koloni er det lykkedes at samle en lang række spændende og meget forskellige historier, som hver især giver sit bud på, hvad en science fiction novelle kan være. Her er både rumrejser og alternative religiøse samfund; her er aliens og robotter og ikke mindst mennesket kastet ud i forskellige fremtidsscenarier. Det er underholdende, tankevækkende, spændende, morsomt og til tider rørende. Det er med andre ord god litteratur for alle – og ikke bare for science fiction entusiaster som mig…

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Lars Ahn Pedersen: En helt almindelig død
Christian Holger Pedersen: Ingen plads til superhelte
Steen Knudsen: Ad astra
Michael Kamp: Homo arachnida
Maria Kjær-Madsen: Mellem liv og død
Nikolaj Johansen: Ex terra
Jesper Rugård: Hvis løver kunne tale
Camilla Wandahl: Himmelflugt
Jeppe Bisbjerg: Eon
Klaus Æ. Mogensen: Palins projekt
Gudrun Østergaard: Den sidste markør
Mogens Graae Hansen: En mand ved navn Quinn
Manfred Christiansen: Bedre oplevelser til salg
Palle Hellemann: Den nye koloni
Henning Andersen: Ananke
Patrick Leis: Loops
Glen Stihmøe: Grimpeur
Flemming R.P. Rasch: Lige efter bogen
Ellen Miriam Pedersen: Sort Messias
A. Silvestri: Glemmer du så husker jeg alt
Oliver Ruby: Kærlighedsgyldne ord
Richard Ipsen: Lysets by
Anders Weitze Pedersen: Istid
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen

Om Den nye koloni:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Science Fiction Cirklen, 332 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen