Indlæg tagget med ‘politik’

Brændoffer af Christian Kronow

Brændoffer af Christian Kronow

Journalisten Johan er med kollegaen/kæresten Ane på arbejdsweekend i Thyborøn. Han har tidligere skrevet om kvotekongen Bjørn Gabriel Havkarl og dennes forhold til landets statsminister Hans Hauge. Denne weekend har Ane et interview med Hauge, mens Johan skal dække en fiskeauktion holdt til fordel for statsministerens velgørende organisation Rødder.

Men alle overskrifter ændrer sig, da de sidste kasser til auktionen viser sig at indeholde liget af en teenager med hænderne skåret af. Hvem har lagt ham der og hvorfor? Er det en advarsel til statsministeren? Og hvem er den døde?

Ved et tilfælde opdager Johan, at sagen har tråde til hans gamle soldaterkammerat, Benjamin. Benjamin blev i hæren, da Johan forlod den, og har været udstationeret flere gange. Nu bor han på sin fiskekutter i Thyborøns havn, hvor han sælger hash og ellers holder sig langt væk fra livet. Men livet lader ikke Benjamin få fred.

Mens Johan forsøger at finde hoved og hale i mistankerne om mord, korruption, smugleri og skattesnyd, brænder hans privatliv sammen. Hustruen Laura har fået nok af deres proforma ægteskab og vil tage deres to piger fra Johan. Han ved godt, at han har kvajet sig, men ikke desto mindre vil han gøre alt for at blive i pigernes liv.

Jeg har tidligere læst de første to bind i Orator-trilogien af Christian Kronow. En ungdoms fantasy-serie med rødder i danske myter og sagn. Bøgerne var underholdende og letlæste, så jeg havde gode forventninger i Brændoffer.

Brændoffer er inspireret af virkelige begivenheder, og jeg kunne da heller ikke undgå at tænke på LøkkeFonden og Lars Løkke Rasmussens forhold til kvotekongen John-Anker Hametner Larsen, mens jeg læste. Kronow understreger dog i et interview, at alle personer er opdigtede, og jeg forestiller mig da heller næppe, at Hans Hauge er en en-til-en fremstilling af Lars Løkke. Men omstændighederne med fonde og tilskud og en adskillelse af privatpersonen og statsministeren er et interessant udgangspunkt for en krimi om korruption i et land, der ligger helt i top på Transparency Internationals liste sammen med New Zealand som verdens mindst korrupte lande.

Johan er jeg-fortælleren i historien. Ind i mellem er der enkelte kapitler fra andre synsvinkler, som dels skaber suspense. Dels giver os indblik i begivenheder og tanker, som Johan ikke kan vide noget om.

Generelt var jeg godt underholdt af Brændoffer, selvom jeg lige skulle vænne mig til skrivestilen. Kronow skriver for så vidt godt, men flere gange studsede jeg lidt over ordstillingerne, som jeg synes bremsede fortællingen lidt. Men det kan være en smagssag. I hvert fald blev jeg ret hurtigt fanget ind af historien, og ikke mindst af den uperfekte Johan der er en troværdig hovedperson. Samtidig kan jeg også godt lide, at handlingen udspiller sig i Thyborøn, langt fra Christiansborg. Det er altid interessant, når forfattere bruger anderledes lokationer.

Brændoffer er en spændende politisk krimi om korruption og mord. Men det er også en fortælling om familie. Om hvordan kærlighed kan udvikle sig til en destruktiv kraft, og hvordan principper og moral forkastes, når det for alvor bliver personligt.

Christian Kronow er sluppet godt fra sin krimi-debut, som i øvrigt har en yderst smuk forside lavet af Betina Drews.

Uddrag af bogen:

Hauge smiler stadig, da det utænkelige sker. Om det er et forsagt skrig fra en i mængden, eller fordi jeg genkender færten af menneskelig tragedie, er jeg ikke sikker på. Jeg tænder videokameraet på min smartphone hurtigere, end Hauges ansigtskulør skifter fra bodegarød til ligbleg, idet det sidste lag af kasser åbenbares. Først ser fiskerne det og træder tilbage. Så turisterne, og så er alt kaos. Skrig, tumult. Jeg træder ind i cirklen af grønne kasser. Døde kulmuler, fladfisk og muslinger. Mine nakkehår bliver stive som børster. Jeg filmer statsministeren, der hastigt bliver ført væk af sine PET-vagter, og ned på kasserne igen. Mens jeg filmer, bliver jeg slået med rædsel.

Foran mig, i tre kasser, hvor siderne mod hinanden er fjernet med en nedstryger, mellem stendøde atlantiske laks, ligger noget langt større, der fylder hele det underste lag. Det hører ikke hjemme på en fiskeauktion, endsige nogen andre steder. Jeg kaster op i munden, da jeg indser, hvad jeg står og filmer. Et halvvejs frossent lig af en teenagedreng med et gabende åbent sår på tværs af halsen. Han har tøris i de åbne øjne. Hans arme er for korte, og jeg indser hvorfor. Senerne stritter stive og døde som metalwirer ud efter håndleddet, der, hvor der burde være hænder. (side 29)

Reklame: Tak til forlaget SuperLux der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Brændoffer:

Udgivelsesår: 12.10.2021
Forlag: Superlux, 244 sider
Omslag: Betina Drews

Orbital 3: Modstandskamp af Sylvain Runberg og Serge Pellé

Orbital 3: Modstandskamp af Sylvain Runberg og Serge Pellé

Orbital 3: Modstandskamp byder både på politiske intriger, attentater og anklager om forræderi. IDB agenterne Mezoke og Caleb må stå op imod både ydre og indre fjender i 3. del af ’Orbital’.

Vi befinder os i det 23. århundrede. Rumstationen Orbital er både den konføderale magts centrum og en åbning mod andre rumtider, og så er den base for Det Interplanetariske Diplomatbureau (IDB), der forsøger at opretholde freden mellem de næsten 800 forskellige verdener.

Spændingerne mellem jorden og konføderationen har nået nyet højder, efter at en stor forsoningsceremoni mellem jordboere og sandjarrer endte i en katastrofe i bind 2 Nomader. Jagten på en syndebuk har bragt agenterne Caleb og Mezoke på anklagebænken for at være involveret i sagen, selvom Caleb stadig er i koma med svære skader.

Det lykkes for Mezoke at flygte med Caleb, men han er langt fra sig selv. Samtidig er Calebs værge fra barndommen, Hector Ulrich, blevet kidnappet af ukendte gerningsmænd. De anklager ham for at stå bag attentatet på den verdenskonference, hvor Calebs forældre, der var glødende forkæmpere for jordens integration i konføderationen, blev dræbt. Oveni er der gang i de politiske intriger i konføderationens råd. Her presser acherodernes rådmand Ekkhlid på for at få afsat første-rådmand Evona Toot under anklage for højforræderi.

Der er mange tråde at holde styr på i Modstandskamp, og da der også springes i tid og sted, kræver det koncentration af læseren. Men jeg var opslugt af historien, som både er spændende og aktuel. For nok handler det om modsætninger mellem jordboere og udenjordiske racer, men angsten for det fremmede og racismens grimme ansigt er genkendelig i vores nutid. Det samme er magtspillet og de politiske intriger, hvor de personlige vindinger overtrumfer befolkningens bedste. Sidst men ikke mindst giver Modstandstandskamp også et blik ind i, hvordan jagt på retfærdighed kan udløse uretfærdigheder, hvis man lader målet hellige midlet.

Sylvain Runberg er også kendt fra ’Millennium’-trilogien baseret på Stieg Larssons krimier om journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander, samt ’Hammerfall’-sagaen om kampen mellem vikingerne og frankerne.

Serge Pellé har ikke udgivet noget på dansk før ’Orbital’-serien, men hans realistiske streg er fyldt med detaljer, der gør det spændende at gå på opdagelse i billedsiden. Farverne er overordnet holdt i afdæmpede brunlige og grålige toner, som understreger seriens rå atmosfære. Siderne er opdelt i faste billedrammer, men formen, størrelsen og antallet af rammer skifter, hvilket er med til at skabe suspense i fortællingen. Hver ramme holder øjet fast, mens man er spændt på at se, hvad der sker i næste ramme.

Da første bind i Runberg og Pellés serie ’Orbital’ udkom, blev den af mange betragtet som en moderne arvtager til P. Christins kæmpesucces om rumagenterne Linda og Valentin. Jeg er også begejstret for serien, som blot bliver bedre og bedre, og jeg glæder mig til de følgende bind.

’Orbital’-serien er dog ikke en ny ’Linda og Valentin’. Den er mere dyster, kompleks og alvorlig. Men den er bestemt ikke mindre god, og kan du lide science fiction, der sætter spot på aktuelle tendenser og problemstillinger og mikser det med underholdning og action, så led ikke længere.

Oprindeligt anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Orbital 3: Modstandskamp

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Cobolt, 112 sider
Omslag: Serge Pellé

Orbital:

Nærkontakt; 1
Nomader; 2
Modstandskamp; 3

Læs også:

Ruiner af Adam O.
Sarkofagen; 1 af Christophe Bec
Rejsende i tid og rum: Linda og Valentins samlede eventyr; 1 af P. Christin
Dværgenes ø; 1 af Massimiliano Frezzato
Overløber; 1 af Tatiana Goldberg
Fyr og flamme; 1 af Jean-David Morvan
Saga; 1 af Brian K. Vaughan

Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal

Tankevækkende debut der reflekterer over kærlighedens natur

Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal

Elin Arenfelt er ikke interesseret i mennesker. Til gengæld er hun dyreelsker med stort D, og har skrevet en phd-afhandling med titlen ‘The Impact of Dog Ownership on Mental and Physical Health, Education, Crime and Happiness‘. Heri gør hun rede for, hvordan hunde påvirker deres ejere både fysisk og psykisk i en positiv retning. Alligevel har hun ikke selv et kæledyr.

En dag bliver hun opsøgt af iværksætter-kendissen fra tv, Asger Holmblad. Han ønsker hendes hjælp i forbindelse med et videoklip, han har modtaget. Elin indvilliger modstræbende, og snart er hun involveret i udviklingen af en robothund, der skal være helt virkelighedstro. I starten er Elin yderst skeptisk over projektet, men efterhånden som prototypen af robothunden forbedres, bliver hun mere og mere knyttet til Leia, som den kaldes.

Arbejdet fører Elin til New York, hvor hun møder kvinden Shanay. Shanay er aktivist for sortes rettigheder, og uden at nogen af dem egentlig ønsker det, opstår der en tæt forbindelse mellem de to kvinder. Men i USA lurer urolighederne under overfladen, og selv umiddelbart altruistiske handlinger kan gemme på bagtanker.

Hjemme i Danmark gemmer Elins fortid også på hemmeligheder. Elins mor, Irmelin, var en kendt skuespiller, og i barndommen havde de to et tæt forhold. Som voksen har Elin dog trukket sig væk fra moren, så da hun får at vide, at Irmelin er alvorligt syg, ønsker hun ikke at tage hjem til hende. Hvorfor ikke?

Jeg blev yderst positivt overrasket over Hundehjerte, som helt uforudset ramte mig lige i hjertekulen. Historien om enspænderen Elin, der ikke stoler på mennesker, men lægger sit hjerte i poten på en robothund, lyder måske som en kliché, men den er alt andet.

Romanens to kvinder virker umiddelbart meget forskellige. Shanay er aktiv i kampen for sortes rettigheder, hun er smuk, udadvendt og lever i et tæt parforhold med kæresten Emanuel. I modsætning til hende lever Elin alene, går ikke op i sit udseende og interesserer sig ikke for andre mennesker. Trods de umiddelbare modsætninger er Elin og Shanay dog mere ens, end vi umiddelbart tror.

Hundehjerte er en både rørende og tankevækkende roman, som får læseren til at reflektere over forholdet mellem mennesker og dyr og over kærlighedens natur.

Jeg er selv hundeejer, og kan sagtens sætte mig ind i Elins kærlighed til hunde. De er trofaste, hengivne og uden skjulte dagsordener. Mennesker derimod lyver og bedrager. De bærer nag, de er fordomsfulde og deres kærlighed kan være fyldt med krav. Elin kan ikke forudsige andre menneskers adfærd, hvilket gør hende angst og afvisende. Her er dyr anderledes umiddelbare, så at Elin kaster sin kærlighed på en robothund, er ikke uforståeligt.

I modsætning til hundens umiddelbare hengivenhed er menneskers kærlighed mere kompleks. Menneskelig kærlighed er bevidst og måske af den grund også mere tilfredsstillende? Eller betyder det overhovedet noget for modtageren, om kærlighed gives bevidst? For hvad er kærlighed?

Hundehjerte er Gurli Marie Kløvedals debut. Jeg blev som sagt dybt grebet under læsningen af historien, der dog ikke kun er en rørende roman om kærlighedens natur. Kløvedal lader nemlig sin fortælling udspille sig i en kontrafaktisk virkelighed, der giver romanen endnu en dimension. Hvor Danmark umiddelbart ligner sig selv, er USA er fanget i et magtspil mellem demokrater og republikanere, og splittet af rabiate fraktioner der er imod alt lige fra kvinder til sorte. Præsident Trump er død, men er nærmest blevet helgenkåret af befolkningen, og den helt store politiske stjerne er nu hans datter, Ivanka. Men hvad er hendes mål?

Beskrivelsen af bl.a. raceproblematikken er spændende og udfordrende. Er det kun hvide, der er racistiske? Hvad skal der til for at samle en befolkning? Og hvorfor har den hadefulde retorik og opførsel sneget sig ind overalt?

Endelig er der også hele problematikken om vores forhold til teknologien. Er der en grænse for, hvor langt vi kan og bør gå? Hundehjerte stiller en lang række interessante spørgsmål, der bliver ved med at snurre rundt efter endt læsning.

Er du til eksistentiel science fiction uden perfekte helte eller garanti for en lykkelig slutning, er Hundehjerte et rigtig godt bud. Jeg har ikke læst andet, der er helt som Gurli Marie Kløvedals debut, men forhåbentlig får jeg lov til det i fremtiden.

En varm anbefaling herfra, også af Mikkel Henssells smukke forside, der både fanger øjet og romanens fine tone.

Anmeldt til Litteratursiden

Om Hundehjerte:

Udgivelsesår: 01.06.2020
Forlag: Grønningen 1, 351 sider
Omslag: Mikkel Henssell

Læs også:

Dark Matter af Blake Crouch
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Thornhill af Pam Smy
Station 11 af Emily St. John Mandel

Coyote af Allen M. Steele

Coyote af Allen M. Steele46 lysår fra Jorden har astronomer opdaget en, formodet, beboelig måne – Coyote – i kredsløb om en gaskæmpe. Amerikas Forenede Republiks totalitære regering ser en mulighed for at skabe sig et historisk monument ved at kolonisere Coyote og sætter nationens økonomi over styr for at konstruere menneskehedens første stjerneskib. Besætningen og kolonisterne er udvalgt blandt Frihedspartiets mest trofaste medlemmer, dog har skibets kaptajn andre planer. Men er det overhovedet muligt at kapre et stærkt bevogtet rumskib? Og kan utrænede kolonister overleve i en ukendt vildmark, så langt fra resten af menneskeheden, at den lige så godt kunne være ikkeeksisterende? (fra forlagets beskrivelse)

Jeg havde længe gået og luret på Coyote af Allen M. Steele, men ikke lige haft tiden til at kaste mig over de lidt over 500 sider. Andre behøver dog ikke at have samme skrupler, for da jeg først begyndte at læse, stoppede jeg stort set ikke, før end sidste side var vendt.

Romanen tager udgangspunkt i en virkelig opdagelse. I 1996 opdagede astronomerne Geoffery Marcy og Paul Butler en kæmpeplanet i kredsløb om 47 Ursae Majoris. Planeten var særlig interessant, fordi dens kredsløb lå lige udenfor den ‘beboelige zone’, så man spekulerede i om eventuelle måner kunne være hjem for liv.

I Steeles roman (der oprindelig udkom i 2002) er handlingen flyttet godt 80 år ud i fremtiden. Magten i USA er blevet overtaget af det totalitære Frihedsparti, som sidder hårdt på landet. Deres drøm om at kolonisere rummet har næsten bragt USA i knæ økonomisk, men nu er det lykkes dem at bygge stjerneskibet URSS Alabama, som snart rejser ud på sin 46 lysår lange færd.

Det er dog ikke alle, der er lige store tilhængere af Frihedspartiets ideologi, og op mod afgang er et omfattende plot i gang for at overtage URSS Alabama ved opsendelse. Men er det muligt i et statsovervåget samfund?

Romanen er opdelt i to “bøger”. Den første handler om det sidste døgn op til URSS Alabamas opsendelse, selve rumrejsen og ankomsten til Coyote. Den anden handler om kolonisternes første år på planeten, hvor de skal overleve i en fremmed og fjendtlig verden.

Jeg er stor fan af rumrejser og udforskning af fremmede planeter, og det får man masser af i Coyote. Sproget er lige ud af landevejen, og jeg skal ikke kunne sige, hvor realistisk romanens videnskab er, men jeg var vældig underholdt under læsningen.

Coyote er første del af en serie. Det ser umiddelbart ud til, at forlaget Dreamlitt også har planer om at udgive de næste to bind Opstand og Grænseland. Jeg er klar, når de kommer.

Uddrag fra Coyote:

Han vendte sig mod manden, han talte med tidligere. “Jeg ved ikke, om De nogensinde har mødt direktøren for Sikkerhedstjenesten … hr. Shaw, kaptajn Lee.”

“Ikke før nu, hr. præsident.” Roland Shaw kommer ned ad midtergangen for at række hånden frem. “Jeg mener dog, at vi har et møde i morgen tidligt på Capen.”

“Ja, hr. Det har vi.” Lee griber Shaws hånd. “En detalje i sidste øjeblik før opsendelsen. Sikkerhedsprocedurer …”

“Selvfølgelig.” Det trækker lidt op i Shaws venstre mundvig. “Vi var lige i færd med at diskutere noget lignende.”

“Virkelig?” Senator Rochelle forsøger at indsætte sig selv i samtalen. “Noget, De har lyst til at dele med os?”

Shaw rynker brynene. “Ikke noget at snakke om,” siger han, og et øjeblik møder hans øjnes Lees. “En razzia mod dissidenter, som muligvis er imod missionen. Udelukkende for en sikkerheds skyld.”

“En god idé.” Rochelle er hurtig til at tydeliggøre sin anerkendelse. “Jeg er glad for, at vi var i stand til at forny Indvandrer- og Oprørsloven ved sidste samling. Det virkede fornuftigt, vores nuværende situation taget i betragtning.”

Den nuværende situation. Republikken er som altid under konstant belejring af sine fjender, både uden- og indenlandske. New Englands Statsforbund, som stadig har bevæbnede tropper på grænserne til Connecticut, Massachusetts og Vermont. Pacifica, hvis guerillahær har daglige skærmydsler med URS-styrker over omstridte territorier i den nordlige del af Sierra Nevada-bjergkæden. Det Europæiske Statsforbund, som fastholder sine handelsembargoer, indtil Republikken indvilger i at fjerne sine atomvåben fra geostationære kredsløb. Dagligt anholdes påstående spioner i byer over hele landet. I aftes blev en gymnasielærer offentlig hængt i Houston. En af hendes tidligere elever påstod, at hun brugte en satelittelefon til at sende informationer til Frankrig […] (side 33)

Om Coyote:

Udgivelsesår: 03.10.2019
Forlag: Dreamlitt, 527 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen
Originaltitel: Coyote (amerikansk)
Oversætter: Tom Vedsted Vonsild

Besøg Allen M. Steeles hjemmeside

Læs også:

Armada – Spillet om jorden af Ernest Cline
Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Exnihilo af Publius Enigma
The Martian af Andy Weir

Russerne på månen af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau

Hvad nu hvis - Russerne på månen! af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau, illustreret af Philippe BuchetHvad nu hvis russerne slog amerikanerne i kapløbet om at få den første mand på månen? Det forestiller forfatterne sig her i første oversatte bind af den franske serie ”Hvad nu hvis …”.

Apollo 11 missionen mislykkes, og i stedet bliver det russerne, som først lander en mand (eller mere præcist en kvinde) på månen. Det får præsident Nixon til at sætte turbo på det amerikanske rumprogram, og indenfor 10 år har både amerikanerne og russerne en fast base på månen.

Men spændingen stiger mellem de to supermagter på jorden, og snart bliver månen skueplads for et livsfarligt storpolitisk spil.

Billedsiden står franske Philippe Buchet for. Han er bl.a. kendt fra science fiction tegneserien Konvojen. Tegnestilen er realistisk og med en dynamisk, nærmest filmisk brug af billedrammerne, hvor der veksles mellem oversigtsbilleder og close-up af detaljer. Det er effektivt og skaber et godt drive i fortællingen.

Selve historien er skrevet af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau, som her tager en verdenshistorisk begivenhed og vender den på hovedet.

Det er altid spændende at forestille sig, hvordan verden ville se ud, hvis enkelte ting var anderledes, og der findes en hel subgenre kaldet kontrafaktisk historie, der netop beskæftiger sig med den præmis. Det kan være meget tankevækkende at se på historien fra en alternativ vinkel, men her i Russerne på månen! er resultatet nu mere ovre i ren underholdning. Det klager jeg dog bestemt ikke over, for her er både action og humor, og en lydefri billedside der kun kan fornøje.

God underholdning er ikke at foragte, og det er netop hvad Russerne på månen! er. Anbefales.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Russerne på månen!:

Udgivelsesår: 01.04.2019
Forlag: Zoom, 56 sider
Illustrationer: Philippe Buchet
Originaltitel: Jour J 1: Les Russes sur la Lune!
Oversætter: Amalie Grubb Martinussen

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Kijara af Tatiana Goldberg
Darlah : 172 timer på månen af Johan Harstad
Metrozone af Søren Mosdal
Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

De indviede af Manfred Christiansen

De indviede af Manfred Christiansen

Magt, politik og skjulte dagsordener – hvad nu hvis det i virkeligheden er De indviede der styrer Danmark?

Kristian Meyer skal være far. Det har fået ham til at overveje et karriereskift fra jobbet som journalist på ‘Avisen’, hvor han sammen med kollegaen Esben Burg står for den politiske sektion. Kristian er træt af at den daglige trummerum, og et tilbud om en stilling som kommunikationsansvarlig for en dagligvaregrossist er kommet som sendt fra himlen. Han skal bare lige have sagt det til Esben.

I stedet for bliver Kristian ufrivilligt involveret i en korruptionshistorie af uhørt omfang. Esben skriver på en roman, der skal afdække den chokerende sandhed om Svend Vendell, en af Danmarks mest magtfulde mænd. Han præsenterer den for Kristian, som ikke ligefrem falder på halen over manuskriptet og samtidig forudser injurieanklager. Kristian beder derfor Esben om at skaffe beviser, men kort efter bliver Esben indlagt i koma på hospitalet efter at være blevet kørt ned.

Modvilligt tager Kristian alligevel til mødet med Esbens informant, som overrækker ham et USB-stik, der tilsyneladende underbygger beskyldningerne i romanen. Før Kristian kan nå at undersøge indholdet, bliver også informanten kørt ned og dræbt. Nu kan Kristian ikke længere ignorere, at der er noget helt galt. Han begynder modstræbende at dykke ned i sagen, der viser sig at have tråde langt ind i Danmarks elite.

Nu befinder Kristian sig pludselig selv i farezonen, og spørgsmålet er: hvem kan han stole på?

Under den amerikanske valgkamp blev Danmark pludselig et emne, da demokraten Bernie Sanders pegede på os, som model for hans vision for USA. Danmark har da også  et velfungerende demokrati, ligesom vi scorer højt på lykke-skalaen og lavt på korruption. Men hvad nu hvis det korruptionsfri folketing alligevel ikke var så rene i kanten? Hvad nu hvis der bag de folkevalgte politikere stod en skyggeloge af rige erhvervsfolk, skjult for befolkningens blik, men med magten til at få deres ønsker og beslutninger igennem? Det er kernen i Manfred Christiansens thriller De indviede.

Jeg kender mest Manfred Christiansen fra hans science fiction fortællinger. Han har deltaget i en lang række af Science Fiction Cirklens antologier, og fik i 2012 udgivet novellesamlingen Galaktiske forestillinger. I 2014 udgav han så spændingsromanen The Real Houdinis som jeg endnu ikke har læst. Det har jeg nu fået lyst til at, for Christiansen demonstrerer her i De indviede, at han bestemt også magter romanformatet.

De indviede er en elementært spændende fortælling med et veldrejet plot. Christiansen skriver levende og er god til at skabe action og fremdrift i fortællingen, så man som læser hænger på for at finde ud af, hvad der nu sker. Samtidig er romanen tankevækkende med sin konspirationsteori om en skyggeloge med skjulte dagsordener, der står bag udvalgte politikere for at fremme egne formål under dække af den demokratiske proces. Når man ser på USA, kan jeg i hvert fald ikke lade være med at tænke, at de kapitalistiske interesser styrer mere end godt er. Ikke mindst når jeg tænker på deres våbenlovgivning. Som en bonus leger Christiansen med navnene på romanens politikere, der bl.a. tæller lederen af oppositionen Frederikke Madsen fra Socialpartiet samt Johannes B. Olufsen og Andreas Emanuelsen fra Den Frie Koalition.

Udover Kristian Meyer introduceres vi også for en oliemægler der har bevæget sig ind i den politiske arena og ikke mindst en mystisk kvindelig lejemorder. Sidstnævnte er en kompleks og interessant person, og romanens slutning kunne godt antyde en fortsættelse, hvor hun spiller en større rolle.

Jeg læste bogen i et stræk og var vældig underholdt imens. Så er du til thrillers om magt, skjulte dagsordener, politik og korruption, er De indviede et godt valg.

Om De indviede:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: EgoLibris, 228 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside