Slip mig aldrig er en af den slags romaner, hvor man ikke helt ved, hvad den handler om, før man er et godt stykke inde i den. Men det er også en af den slags romaner, som er så velskrevet, at man nyder at finde frem til handlingen, og ikke et øjeblik overvejer at lægge bogen fra sig.
Kath er blevet voksen og fortæller om sin barndom og sin tid på Hailsham, det sted hun voksede op. Fra starten af er man klar over, at Hailsham ikke er et almindeligt børnehjem. Her er børn og her er værger, og vejen ud til omverdenen er spærret af hegn.
På hjemmet undervises børnene i alle de almindelige fag, og samtidig opfordres de kraftigt til at udfolde sig kunstnerisk. Ingen vil dog sige, hvorfor det er så vigtigt.
I tilbageblik fortæller Kath om hverdagen, og hvordan børnene selv prøver at finde ud af mysterierne om deres opvækst. Især Kath og Tommy har masser af teorier, men også deres fælles ven Ruth er med i fortællingen.
Det er svært at anbefale Slip mig aldrig uden at afsløre for meget, så jeg vil ikke gå i detaljer med handlingen. Blot sige at Ishiguro har skrevet en ualmindelig god roman, som fortjener masser af læsere.
Læs den…
(anmeldt til Bogrummet.dk)
Andre skriver:
Information:
Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling og en mesterligt konstrueret roman, der uden at gøre brug af hverken kulørte optrin eller futuristiske kulisser på skræmmende effektiv vis bevæger sig i grænselandet mellem horror og science-fiction. Ishiguro bidrager ikke med meget til debatten om kloning, men stiller så skarpt på, hvordan erindringer har det med at fordreje og hjemsøge virkeligheden, og hvordan vi er dømt til at tro på kærligheden, håbet og dannelsen, selv om disse ting i sidste ende næppe gør fra eller til. (Tonny Vorm i Information, 2005-09-21)
Berlingske tidende:
Slip mig aldrig er i den henseende en slags science fiction, som stiller skarpt på bioteknologiens etiske problemstillinger, men selvom der ikke hersker tvivl om, at Ishiguro er bekymret over de muligheder og perspektiver, som videnskaben har i dag, er der ikke tale om enøjet politiseren. Slægtskab med Orwells 1984 fornægter sig ikke – vi finder både nysprog og tankekontrol – og perspektiverne rækker meget længere end blot til det eksplicitte tema vedrørende kloning: Spørgsmålet om omkostningerne ved højnelse af livsværdien og sygdomsbekæmpelse, om kærlighed, om det at vokse op uden forældre og i visheden om, at man ingen fremtid har, og – mest af alt – om hvad det er for stof, der gør et menneske. (Per Krogh Hansen i Berlingske tidende, 2005-09-21)
Litteratur.nu:
Den japansk-britiske forfatter har skrevet en dystopisk roman, der rejser en debat om kloning, meningen med livet og menneskets ønske om at lege Gud. Det er en tankevækkende roman, som er svær at slippe. (Læs hele anmeldelsen her)
Om Slip mig aldrig:
Udgivelsesår: 2005
Forlag: Gyldendal, 287 sider
Originaltitel: Never Let Me Go
Oversætter: Jørgen Nielsen
Læs også:
Oryx og Crake af Margaret Atwood
Frysepunktet af Anders Bodelsen
Klara og solen af Kazuo Ihiguro
Midnat af Dean Koontz
Sin egen tanke af Jan Venzel Nielsen