Jeg har med stor fornøjelse lyttet til podcasten Rumsnak, der i skrivende stund kører på ottende sæson. Værterne er astrofysiker Tina Ibsen og techjournalist Anders Høeg Nissen, som i hvert afsnit inviterer en ekspert indenfor forskellige områder. Derudover fortælles om nye rumaktiviteter både i Danmark og i verden, og det hele formidles seriøst, men også med lune. Nu har Tine og Anders samlet en række af de emner, der er blevet talt om i Rumsnak siden starten i 2019, og udgivet dem i bogen Danmark i rummet. Flere af episoderne er opdateret med nyeste viden, og derudover er bogen fuld af flotte fotos og illustrationer. Resultatet er en lækker og læseværdig bog for både nørder og lægmænd.
Danmark i rummet er opdelt i fem overordnede temaer: rumhistorie, rumforskning, rumteknologi, rumforretning og rum-Danmark. Hvert tema indeholder så en række kapitler, der ser nærmere på forskellige områder.
Rumhistorie
Første kapitel giver et kort overblik over Danmarks rumhistorie. Vi introduceres for danske astronom Tycho Brahe (1546-1601), der ses som en af grundlæggerne af den moderne videnskab om rummet. Herfra springes til Ole Rømer (1644-1710), der opdagede at lyset har en endelig hastighed. Videre over stiftelsen af Astronomisk Selskab i 1916 og grundlæggelsen af Dansk Selskab for Rumfartsforskning i 1949, samt udviklingen af det internationale samarbejde og begyndelsen på den danske rumindustri.
Rumforskning
Kapitlet om rumforskning gennemgår på en letforståelig facon nogle af helt store komplekse spørgsmål fra Big Bang til mørk energi, men ser også nærmere på udviklingen af rummedicin, hvordan planeter dannes og jagten på exoplaneter. Exoplaneter er planeter uden for vores eget solsystem. Den første (51 Pegasi b) blev opdaget i 1995, og siden er det gået stærkt.
I Danmark arbejder blandt andre professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet med exoplaneter:
“I vores eget solsystem har vi to-tre forskellige typer af planeter. Inderst har vi de fire klippeplaneter, og så har vi de fire gasplaneter, som vi kan dele op i to typer: gaskæmperne Jupitor og Saturn samt Uranus og Neptun, der ud over store mængder gas også indeholder betydelige mængder af is. Men uden for vores eget solsystem er der mange flere forskelige typer af planeter. 51 Pegasi b er fx en Hot Jupiter. De er ikke så svære at finde med radialhastighedsmetoden. Havde vi vidst, hvad vi skulle lede efter, havde vi fundet den før.
I dag kender vi flere end 5000 exoplaneter. Hvis vi tager nogle grundstoffer og sætter dem sammen på forskellige måder, så findes der nok en planet, der ser sådan ud. Det har virkelig været en af de helt store opdagelser, at der findes masser af exoplaneter, der overhovedet ikke minder om planeterne i vores solsystem.” (side 76-77)
Rumteknologi
Tredje kapitel om rumteknologi sætter fokus på teknologi indenfor rumforskning med et særligt blik for de danske bidrag. De fleste af os tænker måske mest på raketter og teleskoper, når vi tænker på rumteknologi. Det er dog kun toppen af kransekagen, og for eksempel er et teleskop ikke bare et teleskop. Seniorforsker Desiree Della Monica Ferrerira fra DTU Space i Lyngby er for eksempel specialist i at lave instrumenter til at kigge efter røntgenkilder i universet. Og hvad bruger man det til? Jo, det er via observationer af røntgenstråling, at vi har opdaget objekter som neutronstjerner, pulsarer og supernovaer.
Et af de områder i rumforskningen, hvor Danmark virkelig er med helt fremme, er forskning i jordens magnetfelt. Blandt andet blev Danmarks første satellit, Ørsted-satellitten, opsendt for at kortlægge jordens magnetfelt og undersøge ændringer heri. Ørsted-satellitten blev opsendt d. 23. februar 1999 og leverede data i 14 år. Blandt andet har resultater herfra påvist, at jordens magnetfelt over en 10-årig periode blev 5% svagere i et område mellem Sydafrika og Sydamerika. Og at tidevandet overraskende nok har indflydelse på jordens magnetfelt, selvom 95% kommer fra jordens kerne.
Også på Mars-missioner har danske forskere sat aftryk. Astrofysiker Jens Martin Knudsen (1930-2005), der blev kendt som Marsmanden, eksperimenterede med magneter for at få information om mineralogien af luftbåret støv og ‘marsjord’. Det førte til, at Danmark blev inviteret med som deltager i både Mars Pathfinder-missionen og Mars Exploration Rovers. I 2012 fik han endda opkaldt et område efter sig på Mars: Knudsen Ridge ved kanten af Endeavour-krateret.
Rumforretning
Men rumforskning i dag er også et spørgsmål om forretning, så i kapitlet rumforretning ses nærmere på de kommercielle muligheder. Rumforretninger kan inddeles i tre overordnede områder. Virksomheder, der laver ‘noget’, der skal ud i rummet. Virksomheder, der overfører rumteknologi til hverdagsanvendelse. Og virksomheder der arbejder med udnyttelsen af data og signaler fra satellitsystemer. Det danske firma DHI tilhører sidstnævnte kategori. Ved at bararbejde data fra satellitter rådgiver de landbruget med at optimere produktion, gødning og vanding som samtidig har sideeffekten at gøre produktionen mere bæredygtig. (Læs mere om DHI her)
Et eksempel på dansk rumforretning, der producerer ‘noget’, der skal ud i rummet, er Danish Aerospace Company i Odense, som blandt andet har lavet CEVIS, en motionscykel der bruges af alle astronauterne i Den Internationale Rumstation. I skrivende stund rejser den danske astronaut Andreas Mogensen snart tilbage til rummet, og også han skal en tur på cyklen. (Læs mere om DAC her)
Men også blandt arkitekturvirksomheder er der mulighed for rumforretninger. Den lille virksomhed SAGA laver præfabrikerede hytter til månen, og de to arkitekter bag har testet deres LUNARK-habitat på en over to måneder lang mission til Nordøstgrønland. (Læs mere om SAGA her) Mens Bjarke Ingels Group er med i et samarbejde om at lave et 3D-printet Mars-habitat. (Læs mere her)
Rum-Danmark
Det sidste kapitel i Danmark i rummet fokuserer på fremtiden. Rum-Danmark ser nærmere på væksten i rumfarten, og hvordan Europa arbejder hen mod rumfartsautonomi, så man ikke er afhængige af USA og Rusland. Derudover får vi korte statusser for rumforskningen i forskellige lande, samt indblik i kommende missioner og affødte problemer af rumfarten. Allersidst kommer Tina og Anders med deres ønsker til fremtiden for rumnationen Danmark.
Danmark i rummet er opbygget, så man kan springe i kapitlerne og læse om det, der interesserer én. Jeg synes dog, at det var spændende at læse kapitlerne i rækkefølge, da jeg på den måde fik indblik i områder, jeg slet ikke var klar over, var interessante. For her er virkelig mange spændende informationer og ny viden – også selvom man måske har hørt podcasten.
Hvis du har den mindste interesse for rummet og udforskningen heraf, så kan jeg klart anbefale Danmark i rummet. Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen har skrevet en både underholdende og informationsrig bog, der giver lyst til at læse videre.
Oprindeligt anmeldt til Litteratursiden.dk
Om Danmark i rummet:
Udgivelsesår: 08.08.2023
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 263 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet
Indhold:
Rumhistorie – fra Tycho Brahe til i dag
Rumforskning – fra Big Bang til bjørnedyr
Rumteknologi – fra Mars-rovere til digitale universer
Rumforretning – fra satellitdata til rumcykler
Rum-Danmark – i verden og i fremtiden
Læs også:
En lille bog om universet af Anja C. Andersen
Andreas Mogensen – Min rejse til rummet af Henrik Bendix og Thomas Djursing
Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen
MARS – myter, magi og missioner af Tina Ibsen
Fjerne kloder af Gunver Lystbæk Vestergård
