august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘humor’

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. Andersen

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. AndersenPeter går i 9. klasse. Han er hemmeligt forelsket i Anna, dårlig til sport, men elsker kaffe. Og så er hans lillesøster Rosa blevet besat af spøgelset af en russisk KGB agent ved navn Boris…

Peter bor sammen med sine forældre og lillesøsteren Rosa. Han er en god dreng, men i dag er han alligevel lidt træt af Rosa, som bliver ved med at påstå, at hendes usynlige ven Boris er virkelig. For én gang for alle at overbevise hende om, at Boris ikke eksisterer, udfordrer han hende til at bevise det. Men da hun gør det, går alting helt galt.

Pludselig er deres forældre væk – bortført af russere påstår Rosa. Som nu også siger, at Boris’ spøgelse har overtaget hendes krop. Men heldigvis kan Boris hjælpe. Han er nemlig Ruslands bedste agent, en mester i kampsport, uovertruffen i våbenbrug og kan bryde en dør op hurtigere end du kan blinke. Han skal bare lige overbevise Peter om, at han ikke er et produkt af Rosas fantasi.

Operation: Blå Beluga er en fandenivoldsk actionfyldt agenthistorie for børn og unge, men som voksen følte jeg mig nu også vældig underholdt. Kristoffer J. Andersen skriver nemlig veloplagt og fuld af humor, og selvom det ikke er så svært at gennemskue plottet (for en voksen), så er det hamrende underholdende at følge Peter og Boris’ bestræbelser på at finde de bortførte forældre.

Jeg er også vild med, hvordan forfatteren smider små samfundsrevsende kommentarer ind i romanen, uden at det virker hverken moraliserende eller påklistret. Som når Boris bliver helt salig, da det går op for ham, at i Danmark kan firmaer og regeringen helt lovligt se og høre gennem folks mobiltelefoner, mens offentlighedsloven skjuler politikernes gerninger for befolkningen. For en tidligere KGB agent er det jo simpelthen himmelsk.

I det hele taget er der ikke meget skidt at sige om Operation: Blå Beluga. Den er sjov, actionfyldt og spændende, og så hænger plottet rigtig fint sammen. Med andre ord – læs den. Også hvis du er over din først ungdom.

Rosa,” sagde Peter. “Hold så op. Det er ikke sjovt, det der.”
“Nej, det er det ikke,” sagde Rosa. “Dine forældre er lige blevet kidnappet. Jeg var her, og jeg så det.”
Peter blinkede forvirret.
“Jeg kender de typer. Har jagtet dem i hele min karriere,” sagde Rosa. “Og hvis du ringer til politiet, er dine forældre døde inden er der er gået en time. Sandsynligvis inden et kvarter. Jeg …” hun slog sig i brystet med en knyttet næve “… er den eneste der kan hjælpe dig. Så fortæl mig hvad jeg skal gøre for at overbevise dig om at jeg ikke er en lille pige på syv år.”
“Jeg …” Peter gik i stå. Havde hun fået en psykose?
“Nå, men hvad skal jeg gøre?” spurgte Rosa. “Men ikke noget med matematik, sømand.” Hun stak underlæben frem og skulede. “Som om nogen an huske det efter de er gået ud af skolen.” Rosa pegede på Peter med sin lillefinger. “Jeg kan godt sige dig det er spild af tid. Så snart du går ud af skolen, får du aldrig brug for det igen. Aldrig. Og hvis du vil vide hvor højt det lokale vandtårn er, slår du det op! Du står ikke og fedter med en vinkelmåler
.”

Om Operation: Blå Beluga:

Udgivelsesår: 17. maj 2017
Forlag: Tellerup, 240 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Julefandens hævn af Patrick Leis

JuleFandens hævn af Patrick LeisDet er blevet d. 24. december og sidste side er læst i Patrick Leis‘ kalenderbog for uartige unger JuleFandens hævn. Og for dælen den har været underholdende …

Fra bagsiden:
“JuleFandens hævn er en julekalenderbog i 24 kapitler. Om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Bogstaveligt talt. Hvor Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med, hvor dukker og havenisser slet ikke opførte sig, som de burde, og hvor katten Felix måtte erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke var så hyggelig og tryg, som den plejede at være. Snart blev familieidyllen udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det gik bestemt ikke stille af sig.”

Kia er Mikkels lillesøster, og hun går næsten amok, da det endelig bliver 1. december. Hun har plaget forældrene om en pakke-kalender og tvunget Mikkel til at være med til at åbne den hver eneste dag i december (hun slog ham nemlig ydmygende i Speeddrive på X-boxen og vandt deres væddemål). Men i stedet for fede pakker ligger der en grim, ildelugtende dukke i Kias julestrømpe og to plantefrø i Mikkels. Selvom Kia skælder forældrene hæder og ære fra, bliver gaverne i julestrømpen blot værre d. 2. december. Og det er kun begyndelsen.

Overalt i kvarteret går tingene lidt skævt. Der bliver stjålet småting, strømmen går, en snestorm truer og underlige små fodspor dukker op i sneen. Mikkel begynder at undre sig, og sammen med kammeraten Dex begynder han at undersøge de mange sære begivenheder, der – spøjst nok – koncentrerer sig om ‘idioterne’ i kvarteret.

Imens har Kia besluttet sig for at finde juleglæden frem, og besøger den gamle eneboer på vejen for at give ham julesmåkager. Og katten Felix – ja, den passer sig selv som en rigtig kat skal. Bortset fra at den kommer til at hjælpe familien, da det hele brænder på. For da sneen begynder at falde som en tung dyne, forvandler hele kvarteret sig ganske langsomt. Og de voksne lader ikke til at bemærke spor.

Det er svært at give et fyldestgørende referat af handlingen i JuleFandens hævn, for Patrick Leis lader fantasien løbe med warp speed. Hvert kapitel er fyldt med sjove, skøre og skræmmende hændelser fortalt levende og totalt overskudsagtigt. Vi præsenteres for havenisser, havuhyrer, nordiske guder og julemanden, og som et andet julemirakel lykkes det Leis at samle alle båndene til en fin julesløjfe i sidste kapitel.

JuleFandens hævn er illustreret af Patrick Leis selv, og de gråtonede stregtegninger er både utroligt flotte og stemningsskabende. I det hele taget er der gjort meget ud af bogens layout. Alle siderne er indrammede, papiret er blankt og lækkert, og omslaget er hardback med en appetitvækker af en forside. Det giver altså bare noget ekstra, når der er arbejdet så meget med detaljerne.

Propfyldt med både action, humor og en noget anderledes juleånd er JuleFandens hævn ikke en traditionel kalenderbog. Men den er underholdende som ind i Hades, og jeg er sikker på, at børnene vil more sig lige så kosteligt over den, som jeg har gjort. Glædelig jul!

Om JuleFandens Hævn:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 245 sider
Omslag: Patrick Leis

To Those Who Are Asleep af Bo Sejer

To Those Who Are Asleep af Bo SejerI 2015 udkom Bo Sejers totalt gakkede, men også vildt underholdende horror-roman Dead World, der udspillede sig i et ikke særligt hyggeligt Esbjerg. Nu kommer så en stand-alone novella i samme univers, denne gang dog skrevet på engelsk.

Ash vågner op i sin seng uden at kunne genkende sin lejlighed. Da han ringer til Easley, viser det sig, at der er forsvundet fire år fra Ash’s hukommelse. Mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket, bliver han næsten opslugt af et talende sort hul. Verden er nemlig død og befolket af edderkoppe-folk, søvngængere og spøgelser, samt en lille håndfuld mennesker (heriblandt Ash, Easley og Sid) som kan se de dæmoner, der har overtaget jorden.

For de tre venner er hver dag en flugt fra dæmonerne, som de dog også af bedste evne forsøger at udrydde, hvor de kan (på trods af at deres helte-potentiale er på det absolutte minimum!). Så da detective Jensen dukker op og beder om deres hjælp, følger de gladeligt med. Og herfra tonser historien af sted i fuld fart med døde dæmoniske piger, ande-monstre og huse hvis døre forsvinder og grundplan ændrer sig i et væk.

Ligesom Dead World er To Those Who Are Asleep en surrealistisk læseoplevelse. Ash har ingen anelse om, hvad der foregår, og det har læseren stort set heller ikke. Vi halser bare efter hovedpersonerne og prøver at overskue den ene gakkede og gyselige episode efter den anden, fra tid der stopper, til edderkopper der kravler ned i halsen på folk og fjernstyrer dem som robotter. Det er vildt, men heldigvis også vildt underholdende.

Som sagt er To Those Who Are Asleep skrevet på engelsk for at udvide læserskaren. Jeg kan sagtens læse engelsk, men er ikke stærk nok til at kunne vurdere hvorvidt romanen sprogligt lever op til Dead World. Jeg fornemmer dog, at det ikke er lykkes at nå helt samme niveau af crazy humor, som gennemsyrede universet i første bog.

To Those Who Are Asleep er dog stadigvæk en både underholdende og syret læseoplevelse, hvor grum horror går hånd i hånd med slapstick humor, og som en smagsprøve på Dead World universet er den slet ikke så ringe – for at sige det på jysk.

When I looked up again I almost split my pants in two by a massive fart of terror. In the gap, where Syd’s front door used to be located, there was nothing but at swirling black hole. A swirling black hole with teeth. And a tongue. A swirling black hole with teeth and tongue and which apparently talked. – Hello there! it remarked chippy, like it was the most natural occuring thing in the world.”

Om To Those Who Are Asleep:

Udgivelsesår: 2016
Victory Publishing, 132 sider
Omslag: Branca Studio, Bacelona

Læs mere på Bo Sejers hjemmeside

Lockwood & Co. – Den skrigende trappe af Jonathan Stroud

Lockwood & Co. - Den skrigende trappeNår de døde vender tilbage for at jage de levende, træder Lockwood og Co. til… (fra bogens bagside)

For ca. 50 år siden begyndte Problemet – eller rettere, man erkendte at det var et problem. Pludselig begyndte de døde i stigende grad at vende tilbage og terroriserer de levende, og siden er spøgelses-epidemien kun blevet værre. Langt de fleste voksne har ikke evnen til at se og høre de døde, så opgaven med at mane spøgelserne væk er tilfaldet børnene og de unge.

Lucy Carlyle var 8 år, da hun kom i lære hos den lokale agent, Mr. Jacobs. Nogle år efter søger hun job hos Lockwood & Co., et uafhængigt agentbureau i London som usædvanligt nok ikke har en voksen tilsynsførende. I stedet består bureauet af ejeren Anthony Lockwood, medhjælperen George Cubbins. Og nu Lucy.

Men det er svært at klare sig på markedet, der er domineret af de to gamle og respekterede agentbureauer Fittes og Rotwell, og da en sag ender med, at Lucy og Lockwood nærmest brænder deres klients hus ned, får de DEPFOK (Departementet for Parapsykologisk Forskning og Kontrol) på nakken. Hvis de ikke inden en måned betaler 60.000 £ til deres klient, lukker DEPFOK bureauet ned.

Heldigvis dukker en yderst usædvanlig sag op. Ejeren af den velrennomerede virksomhed Fairfax Jern ønsker deres hjælp til at komme nogle uhyre sejlivede genfærd til livs på en gammel herregård, han har overtaget. Det er ikke første gang, at agenter har forsøgt at fjerne de døde fra adressen, men det er end ikke lykkes nogen at overleve natten.

Det får dog ikke Lockwood & Co. til at ryste på hånden, og snart er de på vej mod Combe Carey Hall, hvor deres største sag venter dem.

Jeg hyggede mig gevaldigt med Den skrigende trappe, som en anmelder meget rammende har betegnet som “Hitchcock møder Ghostbusters”. Det er godt nok en ungdomsroman, men den kan nu også sagtens læses af voksne. Jonathan Stroud lader Lucy fortælle historien, og det fører både til sjove episoder men lader også uhyggen komme tættere på læseren.

Stroud skriver godt og levende med nuancerede hovedpersoner, som man som læser hurtigt kommer til at holde af. Plottet er naturligvis ikke så kompliceret, men Den skrigende trappe er ikke desto mindre et rigtigt underholdende bekendtskab. Det er desværre kun første bind i serien, der indtil videre er oversat til dansk. Men man har da lov at håbe, at Carlsen med tiden vil oversætte resten også.

Lige så hurtigt som jeg blev vild med huset og dets finurligheder, lige så hurtigt dannede jeg mig en uforbeholden mening om mine nye kollegaer. Lockwood kunne jeg allerede godt lide. Han virkede som det stik modsatte af den fjerne og forræderiske agent Jacobs; hans iver og engagement var tydelig for enhver. Hér var én, som jeg følte, jeg kunne følge, måske endda ligefrem stole på. Men George Cubbins? Nej. Han gik mig virkelig på. Jeg forsøgte heroisk ikke at lade mig irritere alt for meget den første dag, men det var ikke menneskeligt muligt. Tag nu bare hans udseende. Der var noget ved det, som udløste éns værste instinkter. Hans ansigt var ufatteligt øretæveindbydende – selv en nonne ville have brændt efter at stikke ham et par på skrinet – mens hans bagdel skreg til himlen efter et velrettet spark…” (side 110)

Om bogen:

Dansk udgivelsesår: 2014
Originaltitel: The Screaming Staircase
Omslag: Allessandro ‘Talexi’ Taini
Forlag: Carlsen, 430 sider

Serien Lockwood & Co.:

The Creaping Shadow, 2016
The Hollow Boy, 2015
The Wispering Scull, 2014
Den skrigende trappe (The Screaming Staircase, 2013)

Besøg Jonathan Strouds hjemmeside

Gigant af Rune Ryberg

gigant_rune_rybergKulørt, humoristisk og actionfyldt coming-of-age tegneserie fyldt med monstre, ottebenede hunde og en kærlighed der overvinder alt

Den lille, spinkle Ozzy, hvis øgenavn er Gigant, er på date med Donna. Pludselig dukker et monster op og spiser Donna i en mundfuld. Gigants første indskydelse er at stikke af, som han plejer, men så beslutter han sig alligevel for at tage kampen op. Det fører ham ud på en farlig færd til fremmede dimensioner, hvor monstre og ottebenede hunde forsøger at bremse ham i at redde Donna.

Historien om Gigant er en kulørt coming of age-fortælling pakket godt ind i humor, action og tjubang. Helten skal som i de klassiske eventyr igennem en masse prøvelser, før han kan få prinsessen og vende hjem som et bedre menneske. Der er dog ikke meget belærende over Gigants flippede og crazy univers, som ubegribeligt nok er Rune Rybergs debut.

Der kan siges meget positivt om ebøger, men for mig slår intet følelsen af at sidde med en rigtig bog, hvor du ligefrem kan mærke håndværket. Sådan en udgivelse er Gigant. Med sit luksuriøse omslag hvorpå tegninger og tekst er trykt i klare røde og blå farver, så de nærmest springer ud i hovedet på læseren, ligefrem skriger udgivelsen: fremragende håndvæk. Papiret er ligeledes i kraftig kvalitet, og udgivelsen afsluttes med et indblik i Rybergs arbejdsproces med Gigant. Det er bare så lækkert, og udgivelsen har da også modtaget støtte fra Statens Kunstfond.

Rybergs tegninger fremstår lidt forpjuskede og skæve, men er samtidig både udtryksfulde og fyldt med dynamik og energi. Her i Gigant er de holdt i pangfarver, der underbygger det gakkede univers, vi befinder os i.

Ryberg er oprindeligt uddannet animator fra Animationsværkstedet i Viborg. Han har også arbejdet på forskellige danske kortfilm og tv-serier. Gigant vandt Pingprisen 2015 for Bedste børne/ungdomstegneserie, hvor den fik følgende ord med på vejen:

Med minimal tekst og up-beat tempo styrer et suverænt billedflow fortællingen i land. Det gennemarbejdede fantasyunivers byder på action, humor og spænding, og de vilde farver og afstemningen mellem dem gør læsningen til en udsøgt visuel fornøjelse.”

Jeg kunne ikke være mere enig.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Forlæns, 60 sider

Besøg Rune Rybergs hjemmeside

Den gale galakse 1: Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm Nielsen

Ondskaben vågner af Anders Winkel Hjelm NielsenHvad har dinosaurernes uddøen med teddybamser at gøre? Tilsyneladende en hel del hvis den debuterende forfatter Anders Winkel Hjelm Nielsen har ret

Peter er lidt af en nørd og er vild med dinosaurer. Desværre er der ikke rigtig andre, der forstår hans fascination. Forældrene har travlt med at feste, og skælder bare ud når de endelig lægger mærke til ham. Og i skolen er både klassekammeraten Hans og deres klasselærer hr. Rheitl efter ham.

Men en dag finder Peter en teddybjørn ude i skoven. Han tager bamsen med hjem, blot for at opdage at den er levende! Faktisk hedder den Lumbazor, er teddarianer og har ligget i dvale i sit rumskib i 65 millioner år.

Peter bliver selvfølgelig begejstret og vil gøre alt for at hjælpe sin nye ven. Desværre er han ikke klar over, at Lumbazor blot lader som om, han er rar. I virkeligheden er han et morderisk bæst, der drømmer om at blive universets hersker, og som sammen med de andre teddarianer har flere planet-udryddelser på samvittigheden.

Heldigvis er pigen Hyori lige startet på skolen. Og så er der også den grå alien, Bent.

Med muligheden for selvudgivelser er bogmarkedet blevet åbnet for alle med en forfatter i maven. Langt fra alle forsøg er lige vellykkede, men jeg synes faktisk, at Ondskaben vågner er underholdende læsning.

Dels har Anders Winkel Hjelm Nielsen et godt nuanceret sprog, på et til tider højt – og bramfrit – niveau for en børnebog. Dels er historien både skæv og sjov med overraskende vinkler, som f.eks. en fortæller der helt fralægger sig ansvaret for bogens indhold. Jeg er også vild med, hvordan AWHN har lavet sit eget rumvæsen-alfabet, som jeg bladrede lystigt frem og tilbage til, når jeg skulle oversætte undervejs.

På minus-siden er der ikke helt overensstemmelse mellem udseende og indhold. Forsiden signalerer umiddelbart børn, men her tænker jeg, at bl.a. den ret splattede slutning bliver for voldsom. Til gengæld er personerne lidt unuancerede for den unge læser, hvortil indholdet passer. Forfatteren angiver selv målgruppen som 12+ med et ønske om ”at sprede latter til læserne, hvad enten de er 12 eller 30.”

Bortset fra dette lille sure opstød, så blev jeg dog hurtigt grebet af det skøre univers, hvor dødsensfarlige teddybjørne med znazzle blastere ikke lige er sådan at spøge med. Humoren fejler ikke noget, og slutningen har masser af splatter, såvel som begyndelsen på et nyt eventyr. Så jeg ser frem til fortsættelsen. Ondskaben vågner er nemlig blot første bind i serien Den gale galakse, som AWHN har arbejdet på siden 2012.

Brachiosauren blev holdt fast, da tippen af dens hale kørtes over af meteoren. Det store dyr kunne ikke bevæge sig og trompeterede højt af smerte, mens kometen kørte længere og længere hen over dinosaurens krop som en kagerulle over en dej! Meteoren havde bevæget sig fra halespidsen op ad ryggen og kørte nu hen ad dyrets lange hals, mens blodet fossede ud af munden på den stakkels sauropod. Meteoritten stoppede endelig op, men det var kun brachiosaurens hoved, der ikke nåede at blive mast fladt under det tunge himmelobjekt. Dens oppustede øjne lignede fodbolde med pupiller, der kiggede i hver deres retning … OKAY, HVOR POKKER BLIVER DEN ALTØDELÆGGENDE KOMET AF!? ØH, HVAD FA...”

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Anders Winkel
Forlag: Books on Demand, 163 sider

Blandt danske galakser: humor, horror og science fiction af Kristoffer J. Andersen

Blandt_danske_galakser“Blandt danske galakser” er Kristoffer J. Andersens anden novellesamling udgivet på forlaget Kandor. Den første hed “Dansk tusmørke” og udkom i 2013. Den bestod af noveller indenfor henholdsvis humor, horror og fantasy. Denne gang er emnerne humor, horror og science fiction, men ellers er konceptet og målgruppen den samme – unge mennesker med smag for underholdning i et lidt crazy univers.

Samlingen åbner med tre noveller under temaet Humor, og her kan jeg absolut anbefale den allerførste novelle “En revisors død”.

Revisoren Poul vågner op på en blød sky, og opdager at han er død. Ikke nok med det, han er valgt som Guds repræsentant mod Djævelen i en kamp om jordens sjæle. Poul føler sig absolut ikke som en særlig velvalgt repræsentant, da han tvivler på, at nogen af de tre udfordringer, han og Djævelens repræsentant skal dyste i, handler om bogføring eller dansk virksomhedsskat. “En revisors død” er en af samlingens bedste. Den er morsom på den underspillede måde, og så synes jeg, at det er rigtig fedt, at KJA lige giver novellen et lille twist mod slutningen.

Jeg var ikke så vild med “Snyd, svindel og kikset hår”, men “Karzul, Stjernekoglerens forbandelse” er en underholdende fantasy fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre.

Under temaet Horror  hedder den første novelle “Barnegråd”. Lasse og Susanne venter barn og er derfor flyttet i en ny lejlighed. Men om natten, et kvarter efter midnat, vågner Lasse ved lyden af voldsom barnegråd. Først tror han, at lyden kommer fra naboerne, men det viser sig, at den kommer fra deres eget tomme barneværelse. Selve novellens idé er rigtig god og ond, men måske særlig i horror-novellerne spiller det en rolle, at målgruppen er unge. I hvert fald bliver personerne for stereotype og flade, til at “Barnegråd” holder hele vejen.

”Ildskolopendre” har tidligere været trykt i “Universets Mørke“, og ligesom med “Barnegråd” er idéen god, mens persontegningerne er for karikerede til at være troværdige. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne. Men en uge går hurtigt.

Sidste novelle i Horror-afdelingen er “Eliksir” om den hjemløse pige Helene, som får tilbudt et nemt job. Hun skal blot røre i en eliksir en gang hver uge og ellers holde sin mund. Helene kan dog ikke helt holde næsen for sig selv, og snart opdager hun, at når man fusker med magi, er der altid en pris at betale. Særligt slutningen synes jeg rammer rent, og novellen findes også i en illustreret udgave udgivet på Forlaget Silhuet.

De tre noveller under Science fiction hatten lægger ud med novellen “Sumpmus” der tidligere har været trykt i 10. bind “Som et urværk” i Science Fiction Cirklens årlige novelleantologi. Det er en tankevækkende historie, der ligesom “Ildskolopendre” handler om, hvad der sker, hvis man ændrer på balancen i naturen.

“Wingcommander Zorg” er derimod ren underholdning. Nørden Bjarke er vild med Rikke, men hun vil da aldrig se til hans side, eller – måske hvis verden blev angrebet af aliens?

Sidste novelle “Rumrejsen 2014” er skrevet af Bettina Andersen. Her bliver drengen Anton hentet til Universets Midterste Domstol for at forsvare menneskets ret til jorden, og det er en fin lille historie med en god pointe.

Samlingen indledes med et forord og et efterord. I det sidste takker KJA læseren for at have kæmpet sig igennem de ni noveller og nu være mytonaut. Dernæst takker han sine hjælpere for at have sat deres præg på historierne og dermed været med til at gøre læserens rejse bedre. Endeligt slutter han af med følgende citat, som jeg simpelthen nød uden forbehold:

Fandt du alligevel en stavefejl trods navigatørens, ingeniørens, maskinmesterens, warp-drive-ekspertens, den holografiske doktors, pilotens og det venlige rumvæsens utrættelige arbejde? Blev et ord brugt forkert på trods af deres umenneskelige indsats? Skiftede hovedpersonen pludselig hårfarve? Eller reagerede en person underligt og unaturligt på det, han oplevede? Ja, så skyldes det sikkert interferens i subspace, et misforstået rumvæsen eller en anormalitet i rum-tid-kontinuummet.” Og så er mine kommentarer ligesom sat til vægs 🙂

Hvis man er til skæv humor iblandet lidt splat og horror, så er Kristoffer J. Andersen, manden der leverer. Dybere persontegninger og komplekse problemstillinger kan ikke forventes, men eftersom det heller ikke er formålet med hans fortællinger, så pyt med det. I hvert fald var jeg godt underholdt af “Blandt danske galakser”, og jeg er sikker på, at den unge læser vil have en fest med læsningen.

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

Indhold:

En revisors død
Snyd, svindel og kikset hår
Karzul, Stjernekoglerens forbandelse
Barnegråd
Ildskolopendre
Eliksiren
Sumpmus
Wingcommandor Zorg
Rumrejsen 2014 af Bettina Andersen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Frenta | Dreamstime.com
ISBN-13: 9788791589522
Sideantal: 224
Forlag: Kandor

 

 

Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen

Turen-gennem-Midnatsskoven_John_Kenn_MortensenMåske kender du John Kenn Mortensen? Han har bl.a. lavet bøgerne ‘Post-it monstre’ og ‘Flere post-it monstre’ med tegninger af monstre udført på de små, gule post-it blokke. Det er imponerende lavet, og John Kenn Mortensen er en fremragende tegner.

I sin nyeste udgivelse, børnebogen ‘Turen gennem Midnatsskoven’, viser han også masser af humor. Her begiver troldungen Dennis sig på en livsfarlig færd gennem den forbandede Midnatsskov i sin søgen efter skovens fineste pind for at blive bedstevenner med Petro.

På turen møder han både en vampyr-agtig flagermusepige, en enhjørninge-gris, en edderkoppemand og skræmmende væsner som baglænsmænd, kannibalklovne og tusmørketjenere.

Shit, det er vildt. Vildt sjovt. Og vildt godt tegnet. Siderne indeholder et hav af finurlige detaljer, og John Kenn Mortensen leger med formatet, så enkelte sider skal foldes ud for at se hele billedet, mens andre tegninger blot fylder lidt af en side. Han bruger ingen farver udover den røde i titlen, og så en diskret beige som baggrund.

Jeg er sikker på, at min nevø vil elske ‘Turen gennem Midnatsskoven’, og det samme gør jeg.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: John Kenn Mortensen
ISBN-13: 9788711444580
Sideantal: 32
Forlag: Carlsen

I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen

ihelvedeflyderenflodHvad nu hvis indgangen til helvede lå under det lokale indkøbscenter? Underholdende og eftertænksom roman om livet og helvede og alt det der.

Tore har været centerchef for Skejby Centret, siden det blev indviet i 1988. Dengang troede han på en fremtid med udvikling og masser af liv i centret. Det var før, han fandt ud af, at entreprenørselskabet havde afdækket nedgangen til Helvede, da de byggede centret. Selvfølgelig blev indgangen straks lukket til med en solid port, som kun Tore har nøglen til, samt skjult i en ekstra kælder der ikke kan ses på nogen tegninger.

Men det er ikke nok. Kort efter åbningen begynder problemerne. Skræmte ansatte, uforklarlig sort slim på væggene, kunder der forsvinder, og ikke mindst papfiguren af Søren Pilmark som dukker op uden en skramme igen og igen, uanset hvad Tore gør ved den.

Nu er der gået 27 år, og begivenhederne er for alvor begyndt at accelerere. Faktisk er centret ved at falde sammen. Tore gruer for, hvad der vil ske, hvis reparationerne afdækker kælderens hemmelighed. Men hvad kan han gøre?

Jeg læste ”I helvede flyder en flod” ud i et stræk. På forhånd vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af en roman, hvis præmis er, at indgangen til helvede findes under Skejby Centret. Jeg blev dog yderst positivt overrasket. Selvom historien om Tore er fuld af humor – og horror – er her også plads til eftertænksomhed. Ikke kun overvejelser over hvad helvede er, men også Tores tilbageblik på sit liv. For centret har krævet meget, og hvad har det egentlig givet igen? Og den tanke er nem at overføre til ens eget liv.

”I helvede flyder en flod” er Morten Leth Jacobsens femte roman. Tidligere har hans romaner bevæget sig indenfor krimi og spænding, men også med elementer af science fiction og socialrealisme. Denne gang blander han humor og horror i en fabel om en midaldrende mand, som ser tilbage på et liv, der slet ikke gik som planlagt. Heri rører han tanker om helvedes eksistens, form og baggrund, og resultatet er en velskrevet, underholdende og til tider eftertænksom roman, som klart kan anbefales. Også selvom jeg ikke er helt sikker på, hvad romanens budskab egentlig er.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: EC Edition, 219 sider
Omslag: Line Thornberg
ISBN: 978-87-93046-42-9

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Ghoul : Graveyard Herd 2 af Bjarne Nordberg Pedersen

GhoulI 2014 udkom første bind i serien Graveyard Herd af Bjarne Nordberg Pedersen. Det var romanen “Lich”, om drengen Rasmus der roder sig ud i noget sort magi og vækkelse af de døde.

Her i bind to er hovedpersonen pigen Annika. Hun er lige flyttet til en ny by og skal starte i sin nye klasse. Men første skoledag bliver et sandt mareridt. Hun bliver mobbet fra første sekund og bliver både involveret i et indbrud på skolen og vandalisering af pigetoilettet. I panik stikker hun af fra skolen, men hjemme er der ingen trøst at hente. Og hvorfor er det lige, at hun er så vild med faderens specielle kød-krydderi?

Gravyard Herd bøgerne er skrevet til unge fra ca. 12 år, og stilen er en blanding af humor og hæsblæsende action. Der er masser af splat og ikke så meget eftertænksomhed, og selvom det er en ungdomsbog, så synes jeg måske alligevel, at handlingen til tider bliver for meget kliché, f.eks. forløbet af Annikas første skoledag.

Til gengæld kan jeg godt lide idéen bag serien, hvor hvert bind introducerer et nyt væsen, og hvor den traditionelle skelen mellem de gode og de onde delvist nedbrydes, fordi hovedpersonerne – i Annikas tilfælde uforskyldt – forvandles til væsener, som normalt betragtes som skurke i genren.

Letbenet underholdning der passer fint til målgruppen.

Udgivelsesår: 2015
Illustrationer: Morten Sjøgreen

Læs mere på forlaget Mellemgaards hjemmeside