Siden jeg købte Drømmenes pris af Martin Wangsgaard Jürgensen på Fantasy Festival i Esbjerg sidste år, har den ligget i min TBR stak. Hvorfor jeg først har fået læst den nu, er et af universets store spørgsmål, for ganske som forventet er her tale om et fremragende værk.
MWJ’s bog om H.P. Lovecrafts liv og litteratur er den første danske bogudgivelse om Lovecraft og bag den ligger et imponerende research- og analysearbejde.
Opdelt i 10 kapitler fortæller MWJ først om Lovecrafts liv for derefter kronologisk at gennemgå forfatterskabet. Slutteligt kommer bogen omkring Cthulhu Mythos, samtidens syn på Lovecraft og mytologiseringen af ham i eftertiden samt hans indflydelse ind i nutiden. Bagerst er indsat en omfattende litteraturliste, hvis man vil læse videre om Lovecraft samt et indeks med henvisninger til alt fra ‘135 Benefit Street’ (et hus i Providence som inspirerede Lovecraft til historien The Shunned House) til ‘Zkaubas’ (en ikke-jordisk troldmand fra historien Through the Gates of the Silver Key) og ‘zombier’ (som Lovecraft ikke skrev om).
Mit kendskab til Lovecraft var på forhånd ikke overvældende. Jeg kender en god del af hans historier, men jeg har aldrig “nørdet” i hans forfatterskab. At læse Drømmenes pris gav mig lyst til at genlæse hele forfatterskabet med nye øjne. MWJ giver med sit store overblik over både Lovecrafts forfatterskab, hans enorme brevkorrespondance, tidens strømninger m.m. nogle interessante indblik i historierne, som føjer flere dimensioner til dem. Og det uden at det bliver tørt og akademisk.
Vi hører om, hvordan Lovecraft ikke skrev “almindelig skræk og rædsel”, som han anså for trivielt pladder. Han stræbte i stedet for efter at skrive “weird fiction”. En mission MWJ peger på blandt andet lykkedes i “den perfekte, kosmiske skrækfortælling”, nemlig The Colour Out of Space, der er en hjørnesten for Lovecrafts filosofiske og æstetiske tanker. Væsnet eller entiteten i historien er den ultimative fremmede og et symbol på entropien i verden.
Familien Gardners bondegård bliver i novellen et billede på universet i mikroformat, og budskabet er sønderknusende. Efter entitetens (læs: entropiens) hærgen, er der intet tilbage. Ingen kan stille noget op mod entropien, der stille og roligt æder livet og laver alt til askepulver. Dette er familiens skæbne; det vil blive menneskehedens skæbne, og det vil blive hele universets skæbne. (side 206)
MWJ giver også et nuanceret blik på personen Lovecraft der, udover at bane vejen for den moderne horrorgenre, også var racist og antisemitist, og i sin ungdom mente, at kvinder ikke kunne være intellektuelle eller kunstnere. Senere i livet opdagede han dog, at verden var mere kompleks, og på nogle områder rykkede han sig væsentligt. For eksempel udviklede han en social bevidsthed under 1930’ernes fattigdom og begyndte at favne socialismen, dog samtidig med at han argumenterede for et intellektuelt aristokrati (side 231). Racismen lagde han aldrig fra sig.
Et andet interessant område, som MWJ belyser, er hele Lovecraft mytologiseringen, lige fra hans selviscenesættelse til eftertidens Cthulu Mythos besættelse.
Det er bemærkelsesværdigt, at Lovecrafts berømmelse i dag mere eller mindre beror på det, man må opfatte som bagtæppet eller slet og ret overfladen i hans værk. Jeg tænker selvfølgelig her på den såkaldte “Cthulhu mythos”, der er blevet en betegnelse for en hel undergenre i skrækfiktionen og tilmed en populær en af slagsen. Lovecrafts væsner, Cthulhu, Azathoth og alle de andre, kan i dag sidestilles med vampyrer, varulve, zombier og andre klassiske monstre. (side 286)
Her kommer MWJ ind på den divergens, der er mellem Lovecrafts symbolske brug af sine skabninger, og hvordan de er blevet læst og brugt af andre. I dag har mytologien fået sit eget selvstændige liv, hvor væsnerne er at sidestille med andre monstre, som citatet ovenfor beskriver. Men Lovecraft selv så væsnerne som symboler, som mod slutningen af hans forfatterskab blev til skabninger i egen ret med intellekt og evne til at ræsonnere. Væsnerne var et symbol på menneskets ubetydelighed, og det var menneskets fortolkning af dem, der gjorde dem til monstre.
Faktisk spillede Lovecrafts fiktive New England formentlig, ifølge MWJ, en vigtigere rolle for Lovecraft end hans væsner.
[…] det er karakteristisk for de sene fortællinger, at de gør en dyd ud af at pege tilbage på resten af tekstuniverset. Geografisk bygger Lovecraft dermed den bro, som han ikke gør i forhold til sine væsner, og selvom hans fiktive byer løbende ændrer karakter og synes at ligge lidt forskellige steder, fornemmer man alligevel en form for fortsat kortlægning, efterhånden som historierne blev skrevet. (side 300)
Denne udlægning underbygges af et brev fra Lovecraft, hvor han omtaler The Dunwich Horror i en bibemærkning som hørende til hans ‘Arkham-cyklus’. I et senere brev til Fritz Leiber understreger Lovecraft, at opfindelsen af lokaliteterne var nødvendige for hans skrivearbejde. Hans drøm om det eventyrlige kunne ikke udleves i hans rationelle verden, så derfor måtte han opfinde den. (side 302)
Jeg kunne trække mange flere nye, interessante og overraskende pointer frem, men i stedet vil jeg anbefale alle med bare den mindste interesse i Lovecraft eller horrorgenren at læse Drømmenes pris, der – ligesom Lovecrafts forfatterskab – står som et værk, der ikke kan underkendes. Det er således aldeles fortjent, at Martin Wangsgaard Jürgensen blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2024 for Drømmenes pris, og han kunne i den grad have fortjent at vinde den.
I øvrigt har MWJ og forlaget Dreamlitt/Kandor endnu to spændende biografier på vej, nemlig de første danske biografier om H. P. Lovecrafts samtidige forfattere: Robert E. Howard og Clark Ashton Smith.
Andre skriver:
Søren K. Villemoes i Weekendavisen
Uhørt ambitiøs dansk biografi kommer hele vejen rundt om horror-eminencen H.P. Lovecrafts litterære univers. Det er imponerende arbejde […] Det er en meget ambitiøs bog, der giver sig i kast med et projekt, man let kan brække halsen på. Lovecraft er en skattet kultfigur, der dyrkes lidenskabeligt af dedikerede fans verden over […] Bogen er således lidt af en bedrift, da Jürgensen formår at komme rundt om alle de væsentlige Lovecraft-relaterede emner, uden at det på noget tidspunkt bliver hverken uinteressant eller langtrukket. Tværtimod er det hele skrevet i sådan et letfordøjeligt, formfuldendt sprog, man helst skal have forladt universitetet for at mestre. (Læs hele anmeldelsen i Weekendavisen 27.09.2024)
Torben Rølmer Bille i Kulturkapellet
En bog der ikke alene er en glimrende biografi, der gør op med mange af de myter, der eksisterer om forfatteren (og årsagerne til at de er opstået), men så meget mere […] et af de bedste elementer er opgøret med den gængse opfattelse af Lovecrafts person og måske mere vigtig, den ovennævnte opfattelse af Cthulhu-mytologien, som bestemt ikke handler om kampen mellem ondt og godt, men i stedet tilværelsens totale ubetydelighed set i lyset af et uendeligt og iskoldt kosmos med kræfter der overgår menneskelig forstand […] Det er også fedt at Martin Wangsgaard Jürgensens bog ikke bliver en ensidig hyldesttale til en forfatter han holder af, men derimod et kritisk og ganske detaljeret blik på mandens forfatterskab, samtid, hans rolle i nutiden og ikke mindst de universer han skabte med ord. (Læs hele anmeldelsen her)
Thomas Winther i Himmelskibet
Drømmenes pris er ikke en direkte biografi, men derimod en bog der kombinerer en gennemgang af Lovecrafts liv med udgangspunkt i de historier han skrev, og hvornår han skrev dem. Det er således mere en analyse af hans værker og hans udvikling som forfatter, sammenstillet med hvordan hans liv artede sig, og hvordan han udviklede sig […] Med alt det der er skrevet og udgivet om Lovecraft kan man selvfølgelig godt tænke om der er behov for endnu en bog. Efter endt læsning af Drømmenes pris må jeg sige at denne bog bestemt har sin berettigelse. Ikke kun fordi det er det første udgivelse på dansk der så grundigt går til stoffet, men også fordi den ikke bare er en et opkog af andre biografier, men Jürgensen har lavet et grundigt analytisk arbejde. (Læs hele anmeldelsen her)
Om Drømmenes pris:
Udgivelsesår: 12.09.2024
Forlag: Kandor, 442 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen
Indhold:
Forord
Indledning
Kapitel 1: Lovecrafts liv
Kapitel 2: En ny begyndelse, 1916-19
Kapitel 3: Mellem patos og gru, 1919-23
Kapitel 4: New York, New York, 1924-26
Kapitel 5: Providence er min verden, 1926-27
Kapitel 6: De sidste år, 1927-37
Kapitel 7: Yog-Sothothery
Kapitel 8: Lovecraft i samtiden
Kapitel 9: I mytologiens tegn
Kapitel 10: Lovecraft i det nye årtusind
Efterskrift
Indeks
Læs også:
Pilene af Algernon Blackwood
Teatro Grottesco af Thomas Ligotti
Tanker om at flygte af A. Silvestri
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck Harksen
Udslettelse af Jeff VanderMeer
Thelema af Martin Wangsgaard-Jürgensen
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann
