Jeg har glædet mig som et lille barn til at offentliggøre denne nyhed. Torsdag d. 13. november udkom første episode af Bibliotek X, som min kollega Janus og jeg er værter på.
Bibliotek X er en podcast udgivet af Horsens kommunes biblioteker. Serien vil hver sæson dykke ned i en ny genre. Her i første sæson handler det om gys og horror, og over 10 episoder udforsker vi genrens kringelkroge via interviews, research og anbefalinger. Denne første episode ser nærmere på spøgelset.
Interview med Teddy Vork:
Teddy Vork, Danmarks mest prisvindende horrorforfatter, kan om nogen skrue en god spøgelseshistorie sammen. Jeg var så heldig at få lov til at tale med ham under Fantasyfestivalen i Esbjerg, og det blev en god snak, dog i meget larmende omgivelser.
Vi kom bl.a. omkring, hvorfor kvindelige spøgelser er mere uhyggelige. Om det er en fordel at være en bangebuks, når man skriver horror. Om hvilken af Teddy Vorks historier han selv synes er mest uhyggelig. Og så gav Teddy også sit bud på de tre bedste spøgelseshistorier, han har læst.
Spøgelseshistoriens historie:
Fortællinger om spøgelser i litteraturen kan spores tilbage til det gamle Rom, hvor Plinius den Yngre nedskrev en af verdens ældste spøgelseshistorier i det første århundrede. Historien handlede om en hvileløs sjæl, som hjemsøgte et hus i Athen.
Det var dog først i løbet af det 19. århundrede, at spøgelsets overnaturlige elementer blev et almindeligt litterært greb i den engelske litteratur. I starten dog kun som mindre indslag for at forskrække og lokke læseren.
Spøgelseshistorien nåede højdepunktet af sin popularitet i England i slutningen af 1900-tallet og ind i begyndelsen af det 20. århundrede. Blandt genrens største forfattere tælles navne som Sheridan Le Fanu, M. R. James og Algernon Blackwood, der alle var med til at udvikle spøgelseshistoriens litterære greb og finesser til perfektion.
Også Danmark har en lang tradition for spøgelser som en del af folkeeventyrene og lokale sagn og myter. Modsat de engelske spøgelseshistorier hvor spøgelset oftest blev brugt til at skræmme, så har de danske spøgelseshistorier fra slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede, snarere fokus på hvordan historiens personer reagerer på spøgelsets opdukken.
De amerikanske spøgelseshistorier adskiller sig fra både de engelske og danske historier ved at koncentrere sig om begivenhederne omkring spøgelset. Begivenheder som ofte sammenkobler fortiden med nutiden og skaber et mix af drøm og virkelighed. (Spøgelseshistorien)
Spøgelset ifølge Lex:
Ifølge folketroen drejer det sig om personer, der på grund af deres ugerninger eller voldsomme død ikke kan finde fred i graven. Andre ord for spøgelser er f.eks. dødninge, gejster, gespenster, spektra, ånder og arme sjæle. Der skelnes mellem egentlige spøgelser, der kan påvirkes af omgivelserne, fx af iagttageren, og gengangere eller genfærd, der er umulige at komme i kontakt med, men blot går igen som i en film, der spilles gang på gang. (Lex)
Næste episode:
Vi er måske lidt uskolede her i første episode, men det får vi rettet op på til næste gang. Bibliotek X er klar med næste episode d. 13. december, hvor det skal handle om julehorror.
Om Bibliotek X:
Værter: Janus Andersen og Jette Holst
Udgiver: Horsens kommunes biblioteker
Klippet og redigeret af Thomas Vang Glud og Morten Walther Rasmussen
Vi talte bl.a. om:
Thir13en Ghosts instrueret af Steve Beck
Signalpasseren af Charles Dickens
De udøde af Johan Egerkrans
Dødens jagt af Joe Hill
Kvinden i sort af Susan Hill
Fløjt min dreng og jeg kommer af M.R. James
Ondskabens hotel af Stephen King
Dark Matter af Michelle Paver
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger
Ghost Story (det forfærdeligste) af Peter Straub
Natteværelset af Peter Straub
Hvor skyggen falder af Teddy Vork
Diget af Teddy Vork
Ex af Teddy Vork
Mulm af Teddy Vork
Pigen med det regnvåde hår af Teddy Vork
Ubuden af Teddy Vork
Rød stue af Teddy Vork
