Indlæg tagget med ‘soldater’

Død sne

Død sneJeg fik respekt for norsk horror, da jeg så Vildmark for nogen tid siden. Alligevel havde jeg lidt svært ved at forestille mig, at en norsk nazi zombi-film kunne lykkes – men Død sne er forrygende underholdning fra start til slut.

En gruppe unge medicinstuderende tager på påskeferie i en hytte langt oppe i fjeldene. Så langt faktisk at de må lade bilerne stå og gå det sidste stykke, og så langt at mobiltelefonerne ingen dækning har.

Den første dag er ren hygge med tumlen i sneen, drikken øl og grinen og fjanten. Men om aftenen dukker en fremmed op. Han advarer dem om, at fjeldene omkring dem gemmer på hemmeligheder og fortæller om nogle tyske SS-soldater, som under 2. verdenskrig terroriserede området.

De unge er dog ikke tilbøjelige til at tro ham, men da Sara, den sidste af gruppen, endnu ikke er kommet næste dag, tager hendes kæreste ud for at lede efter hende, og mens han er væk, sker der ting og sager i hytten.

Død sne er en forrygende sjov og vildt blodig zombi-film, hvor vores norske venner må bruge de våben, de har ved hånden. Special effects budgettet var på 3,5 millioner og hele 450 liter falsk blod blev brugt i filmen. En ting er sikkert – Peter Jackson lavede ikke Braindead forgæves.

Død sne blev vist som midnatsfilm til Sundancefestivalen 2009. Instruktøren Tommy Wirkola har også lavet Kill Buljo: the movie, som beskrives som Norges svar på Kill Bill. Jeg kunne godt forestille mig, at den også var ret morsom.

Besøg filmens hjemmeside

Om filmen:

Instruktør: Tommy Wirkola
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Død snø

Outpost

OutpostI et ikke nærmere bestemt østeuropæisk land bliver lejesoldaten DC og hans kumpaner hyret til at følge en forretningsmand midt ind i et ingenmandsland, der konstant er skueplads for krigshandlinger. Hunt, som forretningsmanden hedder, siger, at han leder efter mineraler, men det viser sig at være løgn. Gruppen skal nemlig finde en gammel nazibunker, som gemmer på en grufuld hemmelighed.

Film som Outpost er som regel ikke særligt overraskende, og jeg sad da heller ikke og blev overvældet af fryd over uforudsete drejninger af historien eller et sindrigt plot. Ikke desto mindre følte jeg mig vældig godt underholdt, for trods et lille budget, er det lykkes instruktør Steve Barker at skrue en effektiv film sammen.

Filmen bæres delvist af okay skuespilspræstationer. Udover Paul Blair kan nævnes Richard Brake og ikke mindst Johnny Meres, der ikke siger et eneste ord under hele filmen, men alligevel er ham jeg husker  allerbedst efterfølgende. Derudover har Barker filmet historien godt. Billederne er farveløse og triste, og det bakker godt om historien. Nazibunkeren er en stor labyrint, og scenerne i skoven om natten, når lejesoldaterne får besøg, er også rigtig overbevisende (måske lige bortset fra bombesprængningerne *S*). Endelig er nazi-skurkene rigtig arketypiske og virker derfor totalt uhyggelige på mig.

Alt i alt synes jeg, at Outpost hører til i den bedre ende, og kunne du lide f.eks. Deathwatch, så skal du ikke gå glip af Outpost. Her er samme isnende stemning (næsten) og frygtelige fjender.

Om Outpost:

Instruktør: Steve Barker
Udgivelsesår: 2008

The hills have eyes – the beginning af Jimmy Palmiotti og Justin Gray

The hills have eyes - the beginningI ekstra-materialerne til nyindspilningen af “The hills have eyes 2” hørte jeg, at der var lavet en tegneserie, som fortalte forhistorien til Wes Cravens originale idé, og som samtidig bandt de to nyindspilninger sammen med denne. Det gjorde mig nysgerrig, så jeg skulle selvfølgelig have fat i “The hills have eyes – the beginning”.

En lille mineby skal nedlægges, fordi militæret skal bruge området. Beboerne har dog ikke til sinds at opgive deres jord, så nogle soldater opsøger dem i nattens mørke for at “overtale” dem alligevel. Overtalelsen ender i mord, så da militæret senere vender tilbage, er landsbyen bevæbnet og giver sig ikke uden kamp.

Men de er for få og for dårligt bevæbnet, og til sidst må landsbyen med Mrs. Sawney i spidsen overgive sig. De går dog ikke med militæret, men gemmer sig i stedet for i minerne – og her bor de de næste år, mens militæret forvandler området til testområde for prøvespræning for atombomber.

Også dette får dog en ende, og efter nogle år kan beboerne vende tilbage og indtage testlandsbyen, som militæret har efterladt. Men radioaktiviteten får følger for menneskene, og da Mrs. Sawney føder en vanskabt dreng, smides hun ud af samfundet. Flere kvinder får også vanskabte børn, og de samles alle i de gamle miner, hvor de udstødte skaber et nyt samfund. Men da Mrs. Sawney dør, får vanskabningerne sandheden at vide – at landsbyen ikke ville vide af dem, og at de i virkeligheden alle skulle være dræbt. Nu er hævnens time kommet …

Jeg synes, at formålet med tegnserien er blevet indfriet. Det er lykkes at skabe en baggrundshistorie for filmuniverset, så man får – måske ikke ligefrem sympati for minefolket – men så i hvert fald en forståelse for hvordan de er endt i den situation, de er. Der bindes også en fin sløjfe til filmen med beskrivelsen af, at minefolket af nød var nødt til at opfinde “the tourist trap”, og hvordan de forsøger at putte sig for det officielle samfund.

Samtidig synes jeg dog godt, at tegnserien kan stå alene, for man behøver langt fra at have set filmene for at få noget ud af historien. Og så er tegningerne af John Higgins simpelthen fantastiske. De underbygger historien på smukkeste vis og skåner ikke læseren for blodige detaljer. Billederne til tider nærmest emmer af gru, og giver samtidig læseren sympati for vanskabningerne – i hvert fald næsten – for deres ondskab er jo netop ikke kommet af ingenting.

Absolut en læseværdig tegneserie …

Om “The hills have eyes – the beginning”:

Udgivelsesår: 2007

The Hills Have Eyes 2

hillshaveeyes2Mange af filmene, jeg har set det sidste stykke tid, har enten været middelmådige eller decideret dårlige. Derfor var det en stor fornøjelse at se “The Hills Have Eyes 2”, som i mine øjne er alt det, en god gyser skal være.

Alexandre Aja lavede i 2006 en genindspilning af Wes Cravens film “The Hills Have Eyes” fra 1977. Genindspilningen var yderst vellykket, og filmselskabet ville godt se et manuskript på en efterfølger. Wes Craven og hans søn Jonathan satte sig sammen, og i løbet af en måned skrev de manuskriptet til toeren. Filmselskabet var med på idéen, og Martin Weisz blev bedt om at instruere den. Og er der kommet et supergodt resultat ud af.

“The Hills Have Eyes 2” starter, hvor etteren slutter. Hæren er rykket ind i sektion 16 for at finde ud af, hvem der myrdede familien, og oberst Redding, som står i spidsen for operationen, ønsker at sprænge hele mineområdet i luften og smadrer alt, som endnu måtte leve der. Men han når ikke så langt.

Samtidig er en gruppe unge nationalgardister på øvelse i nærheden. De får besked om at tage omkring oberst Reddings lejr på tilbagevejen, men da de når frem, er lejren tom. Et nødopkald får dem op i bjergene, pånær Napoleon og Amber som bliver i lejren. Her går det dog op for dem at noget er helt galt, og snart er deres vogn stukket i brand, og nogen har taget deres våben. De må forsøge at finde deres kammerater – men også de er i knibe.

Herfra tager filmen os dybere ind i bjergene og langt ned i minerne, og vi ser glimt af det uhyrlige liv, mutanterne lever langt borte fra solens lys.

Jeg synes, det er fantastisk, hvor stor forskel der er på god og dårlig horror. Her følte jeg straks sympati og samhørighed med de unge soldater, hvor jeg i f.eks. “Red Sands” aldrig opnåede en interesse i soldaternes skæbne. Historien er mere sammenhængende, og selvom man jo i bund og grund godt ved, hvad der vil ske, så er udførelsen alligevel så gennemtænkt, at man bliver overrasket og forskrækket gang på gang. Samtidig er der også puttet en god del humor ind i historien, som når en af mutanterne munter vinker bye bye – med en afhugget arm!

Filmens udendørs-scener er optaget i Marokko, og bjerglandskabet er barskt og fantastisk smukt – samtidig med at man ikke er i tvivl om, at her findes dødelig fare, når filmens actionscener går i gang.

I ekstra-materialerne fortæller Wes Craven, at filmen også er en kommentar til den nuværende politiske situation. I “The Hills Have Eyes 2” sendes en gruppe unge soldater ud i en situation, som de er uforberedte på og ingen chancer har for at blive forberedte til. De må kæmpe mod dyriske skabninger, som viser sig at være mennesker – og at være kløgtige endda. Samme situation er de unge amerikanske soldater, der sendes til Afghanistan og skal kæmpe mod folk, der har en helt anden kulturel baggrund og derfor virker uforståelige og dyriske. Jeg tror ikke, jeg havde fanget denne allegori, hvis ikke Wes Craven havde gjort opmærksom på den, og synes også at filmen klarer sig fint uden denne ekstra dimension.

Ekstra-materialerne afslører også, at der er blevet lavet en graphic novel med titlen “The Hills Have Eyes – The Beginning“, som jeg helt sikkert gerne vil have fingre i. Den fortæller historien om sektion 16 de sidste halvtreds år, og her lærer vi baggrunden for mutanternes opståen. Efter sigende skulle den være voldsom og blodig, og de tegninger der blev vist, ser utroligt flotte ud.

Man kan sagtens se denne toer uden at have set hverken originalen (som jeg stadig har til gode) eller Alexandre Ajas genindspilning. Men jeg kan bestemt anbefale ikke at gå glip af den sidste, for den er altså også værd at se.

Læs også Uncuts noget mere forbeholdne omtale.

Instruktør: Martin Weisz
Udgivelsesår: 2007

Red Sands

Red-SandsNogen gange har man urealistiske forventninger til en film, selvom man nærmest ikke har hørt om den. Sådan havde jeg det med “Red Sands”, og sikkert derfor blev jeg ganske skuffet.

En gruppe amerikanske soldater i Afghanistan bliver sat til at bevogtet en nærmest usynlig vej, som tilsyneladende bliver brugt af Taliban. Soldaterne slår sig ned i et nærvedliggende hus, der er blevet delvist bombet, og hvor de finder beboerne brændt til ukendelighed.

Men allerede første nat blæser en sandstorm ind over dem, og med den kommer en ung afghansk kvinde, der ikke taler et sprog de forstår. Kvinden skaber uro i gruppen, hvor en straks tænker voldtægt, men de andre bremser ham dog. Der begynder også at ske andre mystiske ting. De kan ikke få radiokontakt med overkommandoen – i stedet hører de brudstrykker af et SOS-kald. En af soldaterne påstår, at han ser en død kammerat, og stabssergeanten har syner om en lille pige, han skød ved et uheld. Og så forsvinder en af soldaterne …

Det lyder godt og kunne sikkert også have været det, men filmen fangede mig bare ikke rigtigt. Historien om Djinnen som lurer i ørkenen er ellers uhyggelig nok, og der er også et par gode scener, hvor den eneste overlevende soldat har mareridt. Instruktøren Alex Turner har arbejdet med filmens farver, så vi det meste af tiden befinder os i et gult-brunt scenarie, for så at vise fuld-farve i bl.a. drømmesekvenserne. Alligevel bliver det aldrig rigtigt uhyggeligt, og jeg vil til enhver tid hellere se f.eks. “R-Point“, som jeg tror Alex Turner har skelet en del til, da han lavede “Red Sands”.

Alex Turner debuterede som instruktør i 2004 med “Dead birds“. Se den i stedet for …

Instruktør: Alex Turner
Udgivelsesår: 2009

Også omtalt på Horrorsiden.dk

R-Point

R-PointNo. 1 Korean Horror Movie of the Year står der på bagsiden af “R-Point”, og det er nok lidt af en overdrivelse. Men det er helt sikkert en film med flere interessante scener i.

Vietnamkrigen er mod slutningen, da løjtnant Choi bliver sendt på en mission med sin enhed. De skal finde 9 soldater, der er forsvundet i det samme område – døde eller levende. Hvad Choi og hans mænd ikke ved, er at hovedkvarteret igennem længere tid har modtaget nødråb fra de forsvundne mænd, selvom en overlevende har sværget på, at alle er døde.

Redningsgruppen ankommer i god behold til R-Point, som området kaldes, og slår lejr i et gammelt tempel. Men snart begynder mystiske ting at ske. En af soldaterne i gruppen dør, og det viser sig, at han i virkeligheden var en af de forsvundne soldater. Hvor kom han fra? Og hvorfor kan gruppen ikke slippe væk igen?

Som sagt er noget af filmen noget værre hø, men der er også flere rigtig fede scener. “R-Point” er et udmærket valg til en krigsgyser, men “Deathwatch” er alligevel bedre.

Om filmen:

Instruktør: Su-chang Kong
Udgivelsesår: 2004

Også omtalt på Horrorsiden.dk

Doomsday

DoomsdayJeg var så heldig at få Doomsday i julegave. Det var en af de film, jeg ikke nåede at se i biffen, så stor var glæden, da jeg så den fine metalæske under juletræet. Efter at have set den er jeg dog en lille smule splittet. Jeg vil rigtig gerne kunne lide den, fordi den er flot lavet, sjov, fuld af splat og historien er slet ikke så tosset. Men der var dog småting, som jeg blev voldsomt irriteret over.

Doomsday udspiller sig i 2038 i et næsten uddødt Skotland. 30 år tidligere dukkede en virus op, som slog stort set alle ihjel. For at redde resten af Storbritannien byggede man en mur tværs over grænsen og lod Skotland dø inde bag den.

Ved filmens begyndelse er der dog fundet nye udbrud af virussen midt i London, og man er nødt til at forsøge at skaffe en vacine. Det viser sig nemlig, at der trods alt lever mennesker bag muren, og en specialenhed med Kathrine Sinclair i spidsen sendes ind for at finde en kur. Men det går naturligvis ikke så nemt, som håbet.

Doomsday er fyldt med flotte futuristiske scener, og der er ingen tvivl om, at instruktøren Neil Marshall har været inspireret af Mad Max filmene. Emma Cleasby, der spiller Sinclair, er slet ikke så dårlig som den barske soldat, der ikke føler, at hun har noget at leve for. Og så er der ca. midtvejs et ret skægt skifte i filmens univers. Fra storbyens vilde horder fyldt med tatoveringer og anderledes tøj, flyttes handlingen pludselig ud på et skotsk slot med riddere og skønjomfruer. Det er helt godt lavet.

På minus-siden tæller at der flere steder er kiks i universet. Hvordan kan det fx lade sig gøre at skyde en armbrøst gennem en panseret vogn? Og hvorfor er fremtidens bybefolkning altid kannibaler?

Jeg tror, at jeg vil se Doomsday igen om et stykke tid. Så tror jeg nemlig, at de gode ting vil overskygge de dårlige. For jeg vil altså rigtig gerne lade mig underholde af en apokalyptisk sci-fi thriller.

Neil Marshall har tidligere instrueret bl.a. The decent og Dog soldiers.

Om filmen:

Instruktør: Neil Marshall
Udgivelsesår: 2008

Jacob’s ladder

Jacob's ladderJeg forsøgte at se Jacob’s ladder for mange år siden, men blev overhovedet ikke grebet af historien, som jeg fandt meget forvirrende, og derfor fik jeg aldrig set den færdig. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at give den en chance igen, og sikke et held for det var en yderst intens oplevelse!

Jacob Singer var i 1971 soldat under Vietnam krigen. Under et angreb bliver han hårdt såret, og nu følger man ham, efter han er vendt tilbage til USA. Han er blevet skilt fra sin hustru, Sarah, som han har drengene Eli og Jed samt den døde søn Gabriel med, og nu bor han sammen med Jezabel fra postkontoret.

Men noget er ikke rigtigt. Jacob begynder at se mærkelige ting, mennesker der ligner dæmoner, og han bliver forfulgt. Han bliver opsøgt af en gammel soldaterkammerat, som oplever det samme, og da denne kammerat bliver dræbt af en bilbombe, beslutter Jacob sig til at bringe sagen op for de øvrige kammerater fra delingen. De er sikre på, at hæren har udsat dem for et eksperiment, og at det er derfor, de bliver forfulgt. Men intet er, hvad det ser ud til at være…

Jacob’s ladder er en intens, forvirrende, ubehagelig og meget skræmmende film, hvor historien i de sidste 10 minutter falder helt på plads og forklarer alt. Og da jeg ikke vil ødelægge slutningen, er min beskrivelse af handlingen derfor langtfra fuldstændig.

Der er masser af symbolik i filmen, og alene navnevalget af de to kvinder i Jacobs liv, Sarah og Jezabel, siger en del. Derudover er den filmet fantastisk. I en scene bliver Jacob kørt rundt på en båre på hospitalet, og omgivelserne bare bliver mere og mere sindssyge, og til sidst er det bare for rædselsfuldt. Men Jacob er fanget i det.

Hovedrollen Jacob spilles af Tim Robbins, og jeg har aldrig set ham bedre.

Jacob’s ladder er en film, som man absolut ikke bør snyde sig selv for, og som sagt så er starten lidt kringlet, men hæng på – for det ender i en fantastisk oplevelse.

Om Jacob’s ladder:

Instruktør: Adrian Lyne
Udgivelsesår: 1990

Også omtalt på horrorsiden.dk

Lysbrigaden af Peter J. Tomasi

LysbrigadenI 2004 udkom Lysbrigaden, som strengt taget ikke er rigtig gys, men jeg synes, den er så fed, at den fortjener en omtale alligevel.

36 amerikanske soldater holder en position i Belgien under 2. verdenskrig, da de pludselig bliver løbet over ende af en tysk division, der ikke er helt almindelig. Det lykkes en gruppe af de amerikanske soldater at slippe væk, og de giver sig til at lede efter et sted, hvor noget faldt ned fra himlen. Én af de amerikanske soldater er nemlig heller ikke helt almindelig.

Det viser sig, at der længe har været krig i himlen mellem forskellige grene af engle (kort fortalt), og nu har oprørsenglene fået fat i Sværdet og ønsker at tænde det ved Korset for at kunne slå Gud. De amerikanske soldater bliver hvervet til at hjælpe i kampen, men det er ikke uden omkostninger.

Lysbrigaden er en rigtig spændende og velfortalt historie med masser af action og et sammenhængende plot. Den virker ikke specielt religiøst, selvom den handler om Gud og engle, og på et tidspunkt fik jeg faktisk også en vis sympati for de oprørske engle, selvom de ikke er særligt behagelige.

Peter Snejbjerg har tegnet historien, som er skrevet af Peter J. Tomasi og farvelagt af Bjarne Hansen.

Læs også anmeldelsen på sleazehound.dk

Day of the dead

I en militærbase befinder tre videnskabsmænd sig sammen med en deling soldater og et par teknikere. Videnskabsmændene skal forsøge at finde en løsning på zombiproblemet, hvilket den ene – kaldet doktor Frankenstein – gør ved at skære zombierne op og senere ved at forsøge at opdrage dem. 

Men så dør basens kaptajn og erstattes af næstkommanderende Rhodes, og Rhodes har ingen tiltro til de videnskabelige projekter. Han vil efterlade videnskabsmændene og tage væk med sine soldater, men endnu en gang overlistes de levende, så zombierne når ned i den underjordiske base.

“Day of the dead” er efter min mening den svageste film i trilogien, men er alligevel stadig værd at se.

Instruktør: George A. Romero
Udgivelsesår: 1985

George A. Romeros zombi-serie:

Night of the living dead – 1968
Dawn of the dead – 1978
Day of the dead – 1985
Land of the dead – 2005
Diary of the dead – 2008
Survival of the dead – 2009