december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘thriller’

Lyst af Åsa Schwarz

Lyst af Åsa SchwarzUnderholdende chick litt thriller som gør, hvad den skal

Lyst er historien om Sara. Hun er forfatter, og er netop slået igennem med en kærlighedsroman efter flere forsøg. I den forbindelse bliver hun headhuntet af et større forlag, og hun forelsker sig pladask i sin nye redaktør, Anders.

Forelskelsen bliver benzin til en ny roman, selvom Sara i begyndelsen kun drømmer om Anders. Men langsomt går det op for hende, at han også er interesseret, og en aften efter et hyggeligt møde ender de hjemme i Saras lejlighed.

Sara er lykkelig – indtil hun opdager, at Anders er gift og har to børn. Nu er det forræderiet, der driver den nye bogs handling, for ved tasterne kan hun få al sin frustration og vrede ud. Men jo længere hun kommer med manuskriptet, desto flere mærkelige sammentræf opdager hun i den virkelige verden. Har det mon noget at gøre med mormoren, som Sara voksede op hos en stor del af sin barndom?

Åsa Schwarz er et nyt navn i Danmark, men hun er velkendt i hjemlandet Sverige, og er blevet oversat til ikke mindre end 18 sprog. Herhjemme er hun netop udkommet med to romaner: De 7 nøgler og Lyst på forlaget Hoi.

Lyst er en hurtigt læst chick litt thriller, der gør lige det, den skal, nemlig underholder i et par timer uden at kræve det store af sin læser. Det er ikke ment nedladende, for Åsa Schwarz skriver flydende og effektiv med et konstant fremadskridende plot, der dog ikke rummer de helt store overraskelser.

Der sker dog en udvikling med Sara undervejs, som jeg fandt ret interessant. Vi finder hurtigt ud af, at hun har et rigtig skidt forhold bag sig, og i starten styres hun konstant af dårlig samvittighed. F.eks. går hun tilbage til en hjemløs mand for at give ham lidt mad, efter at hun er gået forbi ham, fordi hun ellers ved, at tanken vil martre hende resten af dagen. Men efterhånden som det nye manuskript skrider frem, ændrer hun sig, og det beskriver Schwarz diskret og alligevel meget effektfuldt.

Saras historie krydres med en række tilbageblik fra 1940’ernes England. Her har Aleister Crowley (kaldet Udyret) lejet sig ind på en lille engelsk kro, hvor svenske Margareta arbejder. Hvad sammenhængen er mellem de to tråde, skal naturligvis ikke afsløres her. Men at kalde det “chick litt tilsat gys”, er at overdrive.

Ikke desto mindre var jeg fornøjet under læsningen, og har du brug for lidt kalorielet underholdning, er Lyst af Åsa Schwarz et godt bud. Bare du ikke forventer at komme til at bide negle af spænding.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Lyst:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Hoi, 227 sider
Originaltitel: Lust (svensk)
Forside: Cecilia Pettersson, Pica Pica Design

Besøg Åsa Schwarz’s hjemmeside eller læs mere om Aleister Crowley

Perfekte dage af Raphael Montes

Perfekte dage af Raphael MontesEn sociopat er kendetegnet ved bl.a. at være ligeglad med love og sociale spilleregler og ikke føle skyld og fortrydelse. Teo er sociopat, og han er dybt betaget af Clarice.

Den indadvendte Teo er under uddannelse som læge. Han bor alene med sin handicappede mor, og det nærmeste han har været på et forhold med en kvinde, var da han som teenager skrev sammen men en jævnaldrende pige, der boede langt væk. Så er der selvfølgelig Gertrude – liget som de medicinstuderende øver sig i at dissekere på. Gertrude og Teo har haft mange gode stunder sammen, men nu er det slut.

Til en fest som hans mor har trukket ham med til, møder Teo den sprudlende Clarice. Hun skriver på et filmmanuskript, ryger og drikker, og er på alle måder helt anderledes frimodig og selvsikker end Teo. Alligevel bliver han dybt betaget af hende, og sætter sig for at de skal være sammen. Så Teo stalker Clarice, og ender med at hjælpe hende en aften hun har fået alt for meget at drikke og er faldet om på gaden.

Men i stedet for at se hvor godt de passer sammen, ønsker Clarice ikke at have spor med Teo at gøre. I affekt slår Teo hende bevidstløs, putter hende i en kuffert og tager hende med på et roadtrip. Clarice skal overbevises om, at Teo er manden for hende. Uanset hvad.

Brasilianske Raphael Montes er advokat og forfatter med en række romaner og noveller bag sig. Perfekte dage er hans første udgivelse på dansk, og her er tale om en spændende og anderledes thriller.

Dels er Teo en anderledes hovedperson. Han er godt selv klar over, at han er anderledes end andre mennesker. Ikke desto mindre gør han sit bedste for at passe ind i samfundet og følge normerne. Selvom han f.eks. ikke elsker sin mor, så er han alligevel på alle måder en pligtopfyldende søn, og kysser hende hver dag godmorgen.

Dels er selve plottet så helt anderledes end en almindelig thriller. Teo kidnapper Clarice, men han forstår slet ikke, at han overskrider nogen grænser ved at gøre det. Tværtimod er han sikker på, at når først Clarice ser, hvor god han er for hende, så vil de blive lykkelige sammen. At hun så modarbejder ham undervejs er kun normalt. For et forhold går jo op og ned.

Endelig lader Raphael Montes også plottet tage en uventet drejning mod slutningen af bogen, ligesom slutningen så igen går i en ny og overraskende retning. Jeg kunne i hvert fald ikke regne ud, hvad der var i vente.

Perfekte dage er fascinerende og foruroligende læsning. Jeg sad hele tiden og forventede det værste, når den manipulerende Teo endnu en gang bedøver Clarice, når hun ikke gør som han ønsker. Samtidig udspiller der sig et intenst psykologisk spil imellem Teo og Clarice, som er nervepirrende og uforudsigeligt. Så selvom her ikke er tale om en thriller, hvor siderne drypper af blod med et mord på hver side, så er fortællingen alligevel både ond og brutal.

Jeg kom til at tænke på John Fowles nyklassiker fra 1963, Offer for en samler, og jeg er sikker på, at Raphael Montes også kender den. For mon ikke det er en homage, at han lader Clarice være kunststuderende ligesom Miranda er i John Fowles roman?

Sproget flyder let, og Raphael Montes lader os komme helt ind i hovedet på Teo. Det er godt, ondt og morbidt, og med en understrøm af sort, sort humor. Perfekte dage er absolut en bog der er værd at læse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Perfekte dage:

Udgivelsesår: 07.06.2017
Forlag: Gyldendal, 285 sider
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet
Originaltitel: Dias perfeitos

Bjerget af Luca D’Andrea

Bjerget af Luca D'AndreaItaliensk thriller-sensation” står der på forsiden af Bjerget, og på bagsiden fortsætter roserne: “Kan uden overdrivelse sammenlignes med Stephen King og Jo Nesbø“. Den slags superlativer sætter unægtelig forventningerne i vejret, når man som læser sætter sig til rette med en bog. Heldigvis lever Luca D’Andreas Bjerget fuldt ud op til de mange lovprisninger.

Jeremiah Sallinger er en amerikansk manuskriptforfatter. Sammen med vennen og instruktøren Mike McMellan står han bag succes-serien ‘Road Crew’, som kører på 4. sæson, men som hænger dem begge ud af halsen.

Derfor er Sallinger hurtig til at sige ja, da hans hustru Annelise foreslår, at de skal tilbringe nogle måneder i hendes fødeby Siebenhoch, en lille landsby i Sydtyrols bjerge, langt væk fra verdens larm og støj.

For Sallinger er det kærlighed ved første blik. Han falder for den lille bys charme, og da han finder ud af, at svigerfaren, Werner Mair, var blandt foregangsmændene for den lokale redningstjeneste Dolomitternes Alpine Redningstjeneste, fødes idéen til en ny tv-serie. Men under optagelserne sker et frygteligt uheld, og Sallinger overlever kun med nød og næppe.

Mens Sallinger kæmper for at slippe af med de psykiske følger af ulykken, støder han på et 30 år gammelt mysterium. Under et voldsomt uvejr tilbage i 1985 blev 3 lokale unge mennesker dræbt på bestialsk vis. Morderen blev aldrig fundet, og landsbyen lider stadig under historien.

Selvom alle advarer Sallinger om at begynde at efterforske den gamle tragedie, bliver han alligevel fanget ind af den grusomme historie. Langsomt forvandles interessen til besættelse, og pludselig befinder Sallinger sig midt i brændpunktet. Siebenhoch er nemlig slet ikke den idylliske plet, han først troede, og beboerne er overhovedet ikke interesseret i, at en udenforstående begynder at dykke ned i fortidens hemmeligheder. Og hvad er det for noget, med en gammel ondskab der lurer i bjergets dyb?

Jeg kan ligeså godt erkende, at jeg var solgt, med det samme jeg begyndte at læse. Luca D’Andrea har som manuskriptforfatter på en tv-dokumentar om bjergredningshold en baggrundsviden om forholdene i bjergene, som han omsætter til en nervepirrende spændingsroman i Bjerget, der både er solgt til udgivelse i 35 lande og til filmatisering.

Det forstår jeg så godt. D’Andrea skriver nemlig fantastisk, og samtidig er plottet både spændende og fyldt med overraskelser. Bedst som jeg troede, at nu havde jeg regnet det ud, tager historien en ny og uventet drejning, så jeg var hele tiden nødt til at læse videre.

Valget af lokaliteten i Sydtyrols bjerge giver romanen en helt unik atmosfære. Bjerget er nærmest en karakter i fortællingen på linje med Sallinger, Werner og de andre. Derudover har regionen en kompleks historie fyldt med fordomme mellem folkeslagene, terrorisme og national patriotisme, der ikke altid har udmøntet sig fredeligt. Endeligt fortæller D’Andrea ikke blot en lige ud ad landevejen mordgåde, men krydrer historien med lokale myter, palæontologi og et fremragende indblik i den menneskelige psyke. Resultatet er en kompleks og alligevel letlæst thriller, der er umulig at lægge fra sig. En stor anbefaling herfra.

“I det øjeblik jeg bøjede mig ned for at lægge kameraet i rygsækken, opsnappede jeg et brudstykke af en samtale mellem Ilse og to ældre turister med bare ben, hvide ankelsokker i de obligatoriske Birkenstock-sandaler og tydelige åreknuder på benene. Somme tider kan nogle få ord være mere end nok. Så har skæbnen allerede lagt sin løkke om halsen på dig.
‘Det var i 1985, frue.’
‘Er De sikker?’
‘Jeg er født det år. Det år, massakren i Bletterbach fandt sted. Min mor plejede altid at sige: Du er født det år, den forfærdelige ting skete, og det er derfor, du er så ustyrlig. Hun var traumatiseret over det, der var sket. Hun var nemlig en fjern slægtning til familien Schaltzmann.’
‘Fandt man nogensinde ud af, hvem der stod bag blodbadet?’
En kort pause. Et suk.
‘Nej, aldrig.'”

Bjerget af Luca D’Andrea er læst som et anmelder-eksemplar sponseret af Bog & Idé. Den kan bestilles her.

Om Bjerget:

Udgivelsesår: 04.09.2017
Originaltitel: La Sostanza del Male
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 493 sider
Omslag: Imperiet

Dark Matter af Blake Crouch

Dark Matter af Blake CrouchJason Dessen er en tilfreds mand. Han er gift med sit livs kærlighed, Daniela, og sammen har de sønnen Charlie. Hver dag vågner han med visheden om, at han er lige, hvor han vil være.

Men Jasons liv kunne have været helt anderledes. Da han mødte Daniela, var hun en lovende kunstner, og han på sporet af en stor karriere som atomfysiker. Så blev Daniela gravid, og Charlie havde problemer, da han blev født, og i stedet for at forfølge sine ambitioner valgte Jason at undervise på et universitet, ligesom Daniela måtte sætte sin karriere på standby.

Hvor lykkelig Jason er for sit liv, går først op for ham, den dag det bliver taget fra ham. En ganske almindelig hverdagsaften hvor han er på vej hjem med is til familiens aftensmad, bliver han overfaldet og bortført. Hans kidnapper tager ham med til en ensomt beliggende pakhus. Her tvinger han Jason til at klæde sig nøgen og forhører ham. Til sidst giver kidnapperen ham en sprøjte, og da Jason kommer til sig selv igen, er han omringet af en masse mennesker, som tilsyneladende kender ham – men han aner ikke, hvem de er.

Dark Matter er en usædvanlig spændende science fiction thriller, der stiller spørgsmålet: Ville du vælge et andet liv, hvis du fik muligheden?

Jeg er meget fascineret af teorien om multiverset. En potentielt uendelig gruppe af universer hvor hver eneste ting, der kan ske, vil ske, og hvor vores univers således blot er ét af mange. Det er denne idé Blake Crouch udforsker i Dark Matter. I ét univers er det nemlig lykkes for en anden Jason at udvikle et apparat, der kan skabe kontakt mellem de forskellige universer. Men hvad er følgerne?

Crouch beskriver let forståeligt teorien bag multiverset, Schrödingers kat og københavnerfortolkningen, så selvom man ikke ved noget om kvantemekanik, kan man sagtens følge med. Lad ikke videnskaben afskrække dig, men lad dig i stedet for underholde af denne både spændende og tankevækkende thriller, der kommer omkring temaer som, identitet – hvad gør os til lige præcis os; moral – hvor langt vil vi gå for vores ambitioner; kærlighed – hvad er vi villige til at udholde, for dem vi elsker; og ikke mindst eksistens – hvordan ved vi, hvad der er virkeligt, rigtigt, sandt.

“Nogle dage kan jeg mærke at min realitetssans glider fra mig. Amanda sagde engang at hendes gamle verden var begyndt at føles uvirkelig, og jeg tror jeg ved hvad hun mente. Vi forbinder virkeligheden med det håndgribelige – alt det vi kan opleve med vores sanser. Og selv om jeg bliver ved med at sige til mig selv at der står en terning i Chicagos South Side som kan tage mig til en verden hvor jeg har alt hvad jeg behøver og kan drømme om, så tror jeg ikke længere på at der findes sådan et sted. Min virkelighed er – mere og mere for hver dag der går – denne verden. Hvor jeg intet ejer. Hvor jeg er en beskidt, hjemløs skabning hvis eksistens kun fremkalder medfølelse og væmmelse i andre. Ikke så langt derfra står en anden hjemløs mand midt på fortovet og fører en højlydt samtale med den tomme luft. Jeg tænker: Er jeg så forskellig fra ham? Er vi ikke begge to fortabt i verdener der, af grunde som ligger uden for vores kontrol, ikke længere stemmer overens med vores identitet? (s. 276)”

Jeg var fuldstændig opslugt af Dark Matter, der da også har høstet roser, overalt den er udkommet. Plottet er overraskende og hele tiden genialt vinklet, så spændingskurven stiger støt frem til den nervepirrende slutning. Romanen er også solgt til filmatisering, og Crouch arbejder i øjeblikket på at skrive manuskriptet.

Har du mod på en tankeforvridende thriller, der sætter spørgsmålstegn ved selve vores eksistens, så er Dark Matter et fremragende bud. Jeg måtte i hvert fald overgive mig betingelsesløst.

Også Nikolaj Johansen og Lars Kramhøft har i øvrigt begivet sig ud i multiverset. Johansen med romanen Skygger fra Oktoberland, mens Kramhøft dykker ind i mørket med novellen ‘Forandringer’ fra Således forgår alverdens herlighed.

Om Dark Matter:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 390 sider
Omslag: Crown Publishing Group

Besøg Blake Crouchs hjemmeside

Close-up af Esther Verhoef

Close-up af Esther VerhoefI 7 år har Margot boet sammen med John, og i årenes løb har de slidt på hinanden uden dog rigtig at indse det. Da Margot opdager, at John har en affære med hendes veninde Mieke, bliver det dog dråben, der får bægeret til at løbe over, og Margot flytter for sig selv.

Til at begynde med har Margot det forfærdelig. Den nye start går slet ikke, som hun forestiller sig, men på en weekendtur til London møder hun den charmerende Leon, som hun falder pladask for. Og han falder tilsyneladende også pladask for hende.

Leon viser sig at være en kendt fotograf, og pludselig involveres Margot i en ny verden med frigjorte og ukonventionelle mennesker. Noget helt andet end den lille landsby hun kommer fra. Leon giver hende modet til at sige sit job op og starte freelance som indretningsarkitekt. Noget hun har drømt om længe.

Men alt er alligevel ikke lykken, for Leon er frygtelig jaloux, og da Margot mødes med ex-kæresten John, bliver han rasende. Og så er der også den lille detalje, at Margot nærmest til mindste detalje ligner Leons tidligere kæreste, Edith, som tilsyneladende begik selvmord.

Close-up er en letlæst erotisk thriller, som fanger læseren ind fra første side. Leon er med sin blanding af forståelse og jalousi-udbrud en fascinerende karakter, og man forstår sagtens, hvorfor Margot bliver så betaget af ham.

Esther Verhoef fortæller historien i to spor. Dels lader hun den navnløse morder fortælle, og dels hører vi Margots tanker og følelser. På den måde ved læseren mere end Margot og det er med til at øge spændingen.

Hvis du kunne lide Afsporet af James Siegel, tror jeg også, at du vil kunne lide Close-up, som er både underholdende og spændende.

Om Close-up:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 319 sider
Originaltitel: Close-up
Omslag: Henriette Mørk, Imperiet

Kaldet af Inger Ash Wolfe

Kaldet af Inger Ash WolfeHazel er konstitueret kriminalkommissær i den lille canadiske by Port Dundras, hvor sagerne som oftest handler om spritkørsel eller slagsmål på det lokale værtshus. Men en dag står hun pludselig med et bestialsk mord på en kræftsyg gammel dame.

Den lokale politistation er stærkt underbemandet. Alligevel knokler de på for at opklare den grusomme forbrydelse, og undervejs går det op for Hazel, at der er en sammenhæng mellem en lang række uopklarede mord i andre små byer, hvor ofrene også var dødssyge. For ikke at advare morderen forsøger Hazel at holde sagen ude af offentlighedens søgelys, men det er vanskeligt og bliver ikke lettere af interne stridigheder i hendes afdeling.

Kaldet er en underholdende og velskrevet krimi fra Canada. Forfatternavnet er et pseudonym, og blandt budene på hvem den virkelige person bag er, er der blevet gættet på forfattere lige fra Thomas Harris til Margaret Atwood. Uanset hvem der står bag pseudonymet, er Kaldet en knaldgod thriller.

Jeg faldt især for den lidt anderledes hovedperson, Hazel, som ikke er en typisk heltinde. Hun er først i tresserne, lettere alkoholiseret og for nylig blevet skilt fra sin mand gennem fyrre år. Det har ført en mindre depression med sig, og så lider hun af stærke rygsmerter. Men alt dette afholder hende ikke fra at gennemskue langt mere end omgivelserne, og med hjælp fra sine folk – og sin gamle mor på 87 – udgør hun en stærk modspiller til romanens morder, som i øvrigt også er stærkt portrætteret.

Kaldet krydsklipper mellem morderens og Hazels/politiets synsvinkel, og det er både med til at skabe suspense og øge spændingen. Samtidig giver det et indblik i morderens psyke, som både gør ham mere menneskelig, men også mere skræmmende.

En spændende seriemorderkrimi der lyser op i mængden.

Om Kaldet:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Klim, 324 sider
Originaltitel: The calling

Mørk treenighed af Karin Slaughter

Mørk treenighed af Karin SlaughterI en ualmindelig grov sag om voldtægt mod mindreårige piger kolliderer tre meget forskellige mænd med hinanden. Kriminalassistent Michael Ormewood, der kæmper for sit ægteskab, hvor hustruen begraver sig i arbejdet og i deres handicappede søn; John Shelley en pædofildømt morder, som netop er blevet løsladt efter 20 år i fængsel; og specialagent Will Trent der gemmer på en dyster fortid.

Da en narkoluder findes dræbt og voldtaget på en måde, der minder om de mindreårige piger, bliver specialagent Trent involveret i politiets arbejde. Men intet er som man tror, og efterhånden som man læser videre, viser det sig, at Trent ikke er den eneste med hemmeligheder.

Karin Slaughter har med Mørk Treenighed begået en dyster og voldsom krimi, hvor der absolut ikke lægges fingre imellem. Det er ikke læsning for sarte sjæle, men til gengæld er man sikker på spænding og sans for det dramatiske, når Karin Slaughter fortæller. Samtidig leger hun med opbygningen af fortællingen, så der i hver del fortælles fra en ny synsvinkel og dermed afsløres detaljer, der giver et helt andet blik på det, vi hidtil har fået fortalt.

Mørk Treenighed er en rå og velskrevet seriemorder-thriller, hvor personerne står klart, og plottet virker troværdigt. En rigtig pageturner til elskere af f.eks. Jo Nesbø, Giorgio Faletti og Chelsea Cain.

Om Mørk Treenighed:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: Hr. Ferdinand, 441 sider
Originaltitel: Triptych
Omslag: Jón Ásgeir

Syndfloden og Storbyen af Nikolaj Johansen

Syndfloden og Storbyen af Nikolaj JohansenSpændende og velskrevet science fiction thriller der tager læseren med til et regnfyldt Odense og tættere på udødeligheden

Den danske medicinal virksomhed Medici har udviklet biokernen. Et kunstigt organ, der løbende reparerer cellernes forfald og holder mennesket sundt og ungt frem til udløbsdatoen. Den danske stat samarbejder med Medici, for jo flere der får indsat en biokerne, jo billigere er udgifterne til sundhedsvæsenet. Så nu har op til 99% af befolkningen biokerner – og i fremtiden vil de måske allerede kunne indopereres i fosterstadiet.

Men ikke alle er ubetinget begejstret for hverken biokerneteknologien eller Medici. En hackergruppe, der gemmer sig på Netværket, er modstandere af, at et privat firma har så meget magt og har frivilligt undergået operationer for at få fjernet deres biokerner igen.

Det var det faktum, at hun fint kunne klare sig uden, som for alvor havde overbevist hende om, at biokerneteknologien ikke bare var kapitalistisk, men at den var fjendtlig for hele menneskeheden, at den var direkte ond. Et menneske kunne sagtens klare sig uden en biokerne, men Medici havde manipuleret folk til at tro, at det var umuligt, og at indoperationen af en biokerne var det eneste logiske valg, det eneste samfundstjenstlige valg. Ja, biokernen holdt måske nok folk sunde, men dens bagside var enorm, og for Katrine fyldte bagsiden det hele. Når kernen kunne hackes, som Netværket havde demonstreret, man kunne gøre, blev alles liv bragt i fare, og når klip kunne stjæles, som det var sket for Konrad, så beviste det, at biokernen kun havde de to funktioner og ingen nuancer derimellem. Det var enten unaturlig sundhed eller øjeblikkelig død. Hak. Den magt burde intet privat firma have over menneskekroppen, og den magt burde intet menneske tvinges til at underkaste sig.”

I denne fremtidige verden møder vi Anna og Konrad. De har været gift i mange år, men for et par måneder siden fik Anna en umulig besked. En ondartet kræftknude breder sig i hendes indre, og der er intet at gøre. Konrad forsøger at overføre nogle af sine klip til hende, men en regnvåd nat bliver han overfaldet og får selv frarøvet alle sine klip. Nu er de begge dødsdømte.

Men Anna har en hemmelighed. Hun er gravid. I et desperat håb fortæller hun det til sin arbejdsgiver, Medici, for Anna vil gøre alt for at barnet skal overleve. Så da Medici tilbyder hende at indoperere en biokerne i fostret, hvis hun vil være deres spion i Netværket, har Anna ikke andet valg end at sige ja.

I 2016 udskrev Science Fiction Cirklen en romankonkurrence, som Nikolaj Johansen vandt med sit bidrag Syndfloden og Storbyen.

Her er tale om en velskrevet og nervepirrende science fiction thriller, som både har et elementært spændende plot, men som også giver stof til eftertanke. Det dystre regnvåde Odense er en perfekt kulisse for fortællingen, hvor befolkningens rettigheder langsomt skylles bort af fremskridtets syndflod. Det emmer af noir.

Syndfloden og Storbyen er også en interessant roman. Dels er det første gang (så vidt jeg husker), at jeg læser en historie med en ‘ond’ danskejet virksomhed som skurk. Endda i tæt samarbejde med den danske stat/det danske forsvar. Medici er naturligvis en forkortelse af medicin, men det er også navnet på den florentinske Medici slægt, der med få afbrydelser sad på magten i Firenze og Toscana i næsten 300 år (1434-1737). Blandt andet var pave Leo 10., som bandlyste Martin Luther i 1521, af Medici-slægten. Altså et magtforum som romanens medicinalfirma.

Ligeledes er det interessant at følge Johansens overvejelser om biokernen: hvordan den kan bruges og misbruges. Som læser må vi i det hele taget løbende tage stilling til moralske problemstillinger. Kan man f.eks. retfærdiggøre et mord i en højere sags tjeneste? Hvad er en højere sag? Og hvor langt vil man gå for at redde sit eget liv?

Endelig er persontegningerne af Anna og Konrad både overraskende og nuancerede. De to sidste hovedpersoner er hackeren Katrine og privatdetektiven Kurt, og selvom de ikke fremstår helt så facetterede som Anna og Konrad, så virker også de troværdige. Jeg har måske ikke altid har sympati for personernes overvejelser og handlinger, men jeg kan forstå dem.

I det hele taget er Syndfloden og Storbyen langt mere end en standard thriller, og jeg blev hurtigt grebet af historien, som fortælles på skift gennem de forskellige personer. Johansen afslører detaljer undervejs, så noget af plottet gættede jeg godt. Men slutningen var alligevel en stor overraskelse, og jeg brygger stadigvæk videre på den i mit hoved. Og det er altså godt gået af forfatteren.

Skulle du ikke være science fiction læser, så lad dig ikke skræmme væk af den label. Læs i stedet Syndfloden og Storbyen som en etisk thriller, for jeg garanterer, at du vil føle dig godt underholdt.

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet horrorromanen ”Skygger fra oktoberland”, ligesom flere af hans noveller er udkommet i forskellige antologier.

(også anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om Syndfloden og Storbyen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 281 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Udryddelsen af Kazuaki Takano

Udryddelsen af Kazuaki TakanoTankevækkende thriller om hvad der kan ske, hvis en ny livsform truer menneskeheden

Da den amerikanske efterretningstjeneste opsnapper oplysninger om, at der er opstået en ny livsform med potentiale til at udrydde menneskeheden, er valget for den amerikanske præsident ikke vanskelig. Han sætter en lille gruppe professionelle lejesoldater på opgaven – at opspore og udrydde truslen.

Samtidig er den unge japanske universitetsstuderende Kento i sorg over farens pludselige død. Midt i sorgen modtager han en mail fra faren med helt specielle anvisninger. Faren vil have Kento til at fuldføre den opgave, han var i gang med. Og det vender op og ned på Kentos liv. Men også på alle hans forestillinger om faren.

De to spor krydser hinanden, og snart er læseren fanget i en hæsblæsende jagt på det afrikanske kontinent, hvor skellet mellem godhed og ondskab er blevet udvisket i den uoverskuelige krig mellem stater, befolkninger og oprørsgrupper.

Folkedrab”, messede Singleton. “I øjeblikket gennemlever Congo en storkonflikt, én der er blevet kaldt Den Første Afrikanske Verdenskrig. Her er det højeste antal døde siden anden verdenskrig fire millioner. Våbenhvilerne bliver brudt igen og igen, og der er ingen ende i sigte.” Som kunne han aflæse tvivlen i soldaternes ansigter, fortsatte han. “Det her sker faktisk, tro mg. Det er bare sådan at aviserne og tv ikke rapporterer om det. Man kan godt kalde det diskrimination fra mediernes side. Massemedierne i de udviklede lande er ligeglade med hvor mange afrikanere der bliver slået ihjel. Det konstante folkedrab i denne region får mindre presseomtale end da syv gorillaer blev dræbt. Men på den anden side er afrikanere heller ikke nogen truet art.”

Jeg havde ikke hørt udtrykket Den Første Afrikanske Verdenskrig før, men et hurtigt tjek på nettet førte til denne JP Explorer-artikel, der ord for ord bekræfter den grusomme historie, som Singleton fremfører i citatet. Hvordan væbnede konflikter oftest udvikler sig til regionale kriser (og også bliver globale fordi I-landene støtter de forskellige parter), når der er mulighed for at tjene penge på at plyndre værdifulde naturressourcer, hvad enten det er olie, diamanter eller metaller til brug i computere. Det er svært for en almindelig dansk bibliotekar, der aldrig har oplevet noget værre end overvejelser om aftensmaden, at forstå de grusomheder der her udspiller sig hver eneste dag. Alene fordi Kazuaki Takano sætter fokus på dette, er Udryddelsen værd at læse.

Men historien rummer naturligvis mere, for det er selv sagt ikke kun på det afrikanske kontinent ondskaben findes. I USA har den amerikanske præsident Burns i sin iver for at ramme terroristerne sat en række love og menneskerettigheder til side. Mistænkte sendes rask væk til lande som Usbekistan for at blive tortureret, og præsidenten styrer landet ud fra frygt for det fremmede fremfor ønsket om at favne det. Spørgsmålet er, om det også er den rette tilgang til problemet denne gang?

Udryddelsen er som antydet en roman, der rejser en række etiske problemstillinger. Er det f.eks. i orden at slå en gruppe uskyldige mennesker ihjel, hvis det potentielt redder resten af verden? Kan vold og tortur retfærdiggøres, hvis det er i en højere sags tjeneste? Og hvem bestemmer, hvad en højere sag er? Ændrer det ens opfattelse af et drab, hvis man kan se det menneske, man skal dræbe, i øjnene i forhold til at dræbe via droner? I hvor høj grad påvirker ens barndom de beslutninger man træffer senere i livet? Er mennesket i bund og grund et frygtsomt og hadefuldt væsen, eller er godhed og kærlighed indgroet i os? Den diskussion af menneskets sind er uhyre interessant, men desværre også temmelig desillusionerende.

Kazuaki Takano har skrevet en tankevækkende thriller, som kræver at man fordyber sig i læsningen. Både pga. de etiske spørgsmål, men også fordi den indeholder en del videnskabelige afsnit, der sikkert kan afskrække enkelte læsere. Samtidig er historien dog også elementært spændende. Dels er der gruppens flugt gennem et land, hvor oprørsstyrker og lokale bander ingen skrupler har over at myrde hvem som helst. Dels er der Kentos forsøg på at finde den kur, som hans far arbejdede på, da han døde. Så her er også masser af underholdning.

Under alle omstændigheder har Takano skrevet en yderst læseværdig roman, med en slutning der kan dele vandene. For hvad er egentlig håbet for menneskeheden?

Kazuaki Takano debuterer på dansk med Udryddelsen, men i hjemlandet Japan er han en anerkendt forfatter. Med sin blanding af videnskab og spænding minder Takanos forfatterskab om forfattere som Michael Crichton og på dansk Mads Peder Nordbo. Jeg ser frem til at læse mere fra Takanos hånd.

Om Udryddelsen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Turbine, 444 sider
Originaltitel: Jenosaido
Omslag: Bitten Vernersen

Slagtehuset af Paul Cleave

Slagtehuset af Paul CleaveSlagtehuset er mit første besøg i Paul Cleaves Christchurch noir-serie – men det bliver bestemt ikke det sidste!

Privatdetektiven og tidligere betjent Theodore Tate har haft nogle vanskelige år, med bl.a. et fængselsophold for spritkørsel, en død datter og en hustru i koma. Han drømmer om at vende tilbage til sit job i politiet, og får chancen da en seriemorder hen over en enkelt nat slår til mod flere ofre.

De første to ofre er plejehjemsbeboere, og pressen døber derfor hurtigt morderen ’seniormorderen’. Men så brydes mønstret, da en hårdtarbejdende revisor bliver næste offer. Og da en yngre læge med sine tre børn kort efter forsvinder, sætter politiet alle sejl til.

Romanen udspiller sig i Christchurch, der er den andenstørste by i New Zealand. Jeg håber dog ikke, at bøgerne tegner et korrekt billede af byen, for jeg kom til at tænke på Gotham City under læsningen. Kriminaliteten er støt stigende, og menneskekærligheden faldende i samme hastighed i Cleaves kulsorte version af byen, hvor borgerne hellere spytter på politiet end hjælper dem.

Paul Cleave skriver forrygende. Det er sort, ondt og uden mange lyse øjeblikke, men det er også spændende og gribende. Ved at lade os følge sagen fra både Tates og morderens side får vi en helt anderledes forståelse for begivenhederne. Det er svært ikke at føle medlidenhed med morderen, jo mere vi lærer hans fortid at kende. Men samtidig er hans gerninger så modbydelige, at de ikke kan forsvares. Oveni er Tate bestemt ingen engel, og til tider sidder man under læsningen og spekulerer over, om der i virkeligheden er den store forskel på betjenten og morderen?

Jeg er vild med Slagtehuset, som nok er både dyster og brutal, men som også er velskrevet og med et skarptskåren plot, der bliver ved med at overraske lige til sidste side. Det er ikke ofte, at en thriller, hvor vi kender morderens identitet fra start, kan overraske så meget til slut.

Som sagt har jeg ikke læst de tidligere bøger i Christchurch noir-serien, men det var ikke noget problem at følge med af den grund. Selvom personerne går igen i universet, og der naturligvis sker en personlig udvikling med bl.a. Tate, så er han ikke hovedpersonen i alle bøgerne. Det syvende mord har f.eks. seriemorderen Joe som fortæller, mens Hævn har en søn af en seriemorder i hovedrollen. Så man kan sagtens springe ind undervejs, omend jeg nu vil skynde mig at læse de første også.

Slagtehuset er ikke for alle. Den er grum og dyster, og Cleave lægger ikke fingrene imellem i de mere blodige detaljer. Men jeg var vild med den, og vil slutte med at citere lektør Jacob Holm Krogsøe som opsummerer så rammende: ”Efter endt gennemlæsning sidder man tilbage med en knugende fornemmelse i maven og undres over, hvordan noget så modbydeligt, kan være så underholdende på samme tid.”

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Slagtehuset:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Jentas, 383 sider
Originaltitel: Laughterhouse
Omslagsillustration: Koitz Animation & Graphics

Christchurch noir-serien:

Slagtehuset (Originaltitel: Laughterhouse), 2016
Dybet (Originaltitel: Cemetery lake), 2016
Samleren (Originaltitel: Collecting cooper), 2015
Hævn (Originaltitel: Bloodmen), 2014
Det syvende mord (Originaltitel: The cleaner), 2013