august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Arkivet for ‘Bøger’ Kategorien

Andreas Mogensen – Min rejse til rummet af Henrik Bendix og Thomas Djursing

Andreas Mogensen - Min rejse til rummet af Henrik Bendix og Thomas DjursingInteressant beretning om hvordan drømmen blev til virkelighed for Danmarks første astronaut.

Den 2. september 2015 rejste Andreas Mogensen som den første dansker nogensinde ud i rummet. Han skulle opholde sig otte dage på den Internationale Rumstation, men starten på denne rejse blev taget allerede da Andreas var en ganske ung dreng. Min rejse til rummet er således beretningen om en mand, der allerede som dreng besluttede sig for, at han ville være astronaut og herefter gik efter sit mål.

Andreas Mogensen fortæller, hvordan familien rejste meget rundt, mens han var dreng. Det gav ham et kendskab til verden, som gjorde, at da han ville læse til rumfartsingeniør, og uddannelsen ikke fandtes i Danmark, bosatte han sig i London. Efter studiet var det stadigvæk astronautdrømmen, der trak, men jobbene hang ikke på træerne, så Andreas søgte job på en boreplatform og endte i Congo, hvor han fik erfaringer med at arbejde under farlige forhold og bo helt tæt på sine kollegaer. Erfaringer han kunne gøre brug af senere.

Efter cirka et års ansættelse udskiftede Andreas jobbet i Afrika med en stilling hos Vestas og mødte sin kommende kone, Cecilie. Da Den Europæiske Rumorganisation søgte nye astronauter i 2008, var Andreas klar. Han søgte sammen med næsten 10.000 andre, og efter mange hårde og omfattende prøver, lykkedes det ham at komme igennem nåleøjet til astronautuddannelsen. Men det hårde arbejde var langt fra slut.

Min rejse til rummet er en flot bog, som er gennemillustreret med fotos fra bl.a. NASA og ESA, men også med familiefotos fra Andreas privatliv. Andreas fortæller selv om sine oplevelser, både under astronauttræningen og på selve turen, supplereret af de to journalister, Henrik Bendix og Thomas Djursing, som har skrevet biografien. I mellem kapitlerne er der fakta-sider, hvor man bl.a. kan læse om rumfartens rekorder, g-kræfter og dansk rumforskning. De kan springes over, hvis man ikke er interesseret, men det ville være en skam.

Hvis du har bare en lille smule interesse i rumfart, eller hvis du kan lide at læse om mennesker, der drives af deres lidenskab, så grib fat i Min rejse til rummet. Andreas Mogensens beretning er spændende læsning. Og så er hans historie et eksempel på, hvor meget man kan opnå, hvis man ikke giver op.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Andreas Mogensen – Min rejse til rummet:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Politikens forlag, 267 sider

Kaldet af Inger Ash Wolfe

Kaldet af Inger Ash WolfeHazel er konstitueret kriminalkommissær i den lille canadiske by Port Dundras, hvor sagerne som oftest handler om spritkørsel eller slagsmål på det lokale værtshus. Men en dag står hun pludselig med et bestialsk mord på en kræftsyg gammel dame.

Den lokale politistation er stærkt underbemandet. Alligevel knokler de på for at opklare den grusomme forbrydelse, og undervejs går det op for Hazel, at der er en sammenhæng mellem en lang række uopklarede mord i andre små byer, hvor ofrene også var dødssyge. For ikke at advare morderen forsøger Hazel at holde sagen ude af offentlighedens søgelys, men det er vanskeligt og bliver ikke lettere af interne stridigheder i hendes afdeling.

Kaldet er en underholdende og velskrevet krimi fra Canada. Forfatternavnet er et pseudonym, og blandt budene på hvem den virkelige person bag er, er der blevet gættet på forfattere lige fra Thomas Harris til Margaret Atwood. Uanset hvem der står bag pseudonymet, er Kaldet en knaldgod thriller.

Jeg faldt især for den lidt anderledes hovedperson, Hazel, som ikke er en typisk heltinde. Hun er først i tresserne, lettere alkoholiseret og for nylig blevet skilt fra sin mand gennem fyrre år. Det har ført en mindre depression med sig, og så lider hun af stærke rygsmerter. Men alt dette afholder hende ikke fra at gennemskue langt mere end omgivelserne, og med hjælp fra sine folk – og sin gamle mor på 87 – udgør hun en stærk modspiller til romanens morder, som i øvrigt også er stærkt portrætteret.

Kaldet krydsklipper mellem morderens og Hazels/politiets synsvinkel, og det er både med til at skabe suspense og øge spændingen. Samtidig giver det et indblik i morderens psyke, som både gør ham mere menneskelig, men også mere skræmmende.

En spændende seriemorderkrimi der lyser op i mængden.

Om Kaldet:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Klim, 324 sider
Originaltitel: The calling

Endorfino af JG Gylling

Endorfino af JG GyllingHvornår kammer hjælp til selvhjælp over i et formyndersamfund? Endorfino er en satirisk fremtidsroman hvor sundhedshysteriet har nået nye højder.

Endorfiner er et hormon som bl.a. udløses ved fysisk aktivitet, og som nærmest virker som et narkotikum. Populært sagt hjælper endorfiner hjernen med positiv tænkning og godt humør, ligesom de kan virke smertelindrende. Men kan det også blive for meget? Og når nu motion er så godt for os, hvorfor er der så stadig folk, der ryger, drikker, spiser for meget og rører sig for lidt?

I JG Gyllings roman Endorfino er det ikke længere det enkelte menneskes sag, hvordan man behandler sin krop. ”Sygdom er fravær af velvære, og velvære får man gennem sund livsstil” er blot et af de mange slogans folk dagligt bombarderes med i romanen. Motion og sundhed er en tvungen sag, og alle gennemgår jævnligt tests for at sikre, at man er i god form og hele tiden stræber efter at blive bedre.

Der er regler for, hvor mange grøntsager man skal spise om dagen; hvor meget affald man må smide ud; og firmaerne har hjemmesider hvor medarbejderne er kategoriseret efter deres sportslige resultater.

Vi følger Lise, som bor sammen med sin mand og deres fire børn. Lise arbejder som pædagogisk konsulent i kommunen, hvor hun tester børn op til 6 år, om de lever op til institutionernes formulerede mål, mens Martin er cheføkonom i Ernærings- og Sundhedsministeriet. De er en velfungerende og tilfreds familie med dagene fyldt af aktiviteter såsom løbetræning, svømning, kurser, coaching og naturligvis de evige tests, udover den 44 timers arbejdsuge og skolen.

For at lære folk at skønne på det gode liv de har, bliver der ind i mellem arrangeret ture til Bordingreservatet. Et reservat for bl.a. rygere, narkomaner, alkoholikere og overvægtige. Lise tager af sted med den ældste datter, Susanne, og det bliver en barsk oplevelse.

Endorfino er hurtigt læst og fortalt i et enkelt, letforståeligt sprog. Jeg blev ret fanget af Gyllings formynderiske fremtidssamfund. Allerede i dag er der jo forbud mod rygning flere og flere steder, ligesom opmærksomheden øges på de overvægtige. Men hvornår kammer hjælp til selvhjælp over i overvågning, kontrol og paternalisme?

Jeg er dog desværre ikke ubetinget begejstret for Gyllings roman. Selvom setuppet er interessant, er der ikke den store fremdrift i historien, som hovedsageligt er en beskrivelse af familiens dagligdag.

Der er ansatser til sprækker i den positive overflade, som når den yngste datter nægter at spise sin selleri, og derved indirekte får familien til at bryde op til flere forbud og regler. Eller når venner begår selvmord eller falder om på løbebåndet med et hjertestop, og reaktionen blot er et minuts stilhed på arbejdspladsen. Det tydeligste drama følger besøget i Bordingreservatet som gør Susanne så trist, at hun bliver hjemme fra skole, hvilket straks medfører at Lise indkaldes til en samtale.

Men desværre følger JG Gylling ikke op på noget af det. Personerne reflekterer ikke over begivenhederne, og vi hører intet om følgerne. I stedet fortsætter beskrivelsen af familiens dagligdag uden nogen ændringer. Gyllings beskriver et samfund, hvor positivitet og sundhed er banket så meget ind i befolkningen, at ingen overhovedet overvejer konsekvenserne eller stiller spørgsmålstegn ved den sundhedshysteriske livsstil.

Forlaget kalder romanen for samfundssatire, men den satiriske tone rammer ikke tydeligt nok. Dermed bliver Endorfino en halvtynd affære, som trods et spændende udgangspunkt og et lettilgængeligt sprog ikke rigtig formår at engagere læseren. Desværre, for oplægget er der til en interessant roman.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om “Endorfino”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Brændpunkt, 180 sider
Omslag: Marie Gylling Møllebæk

En dag uden sol af Benjamin Lunøe

En dag uden sol af Benjamin LunøeAnderledes, bevægende, charmerende, dvælende, effektive, fascinerende, gode historier i denne danske novelledebut.

En dag uden sol er en af den slags udgivelser, som jeg klart kan anbefale – men som jeg samtidig har rigtig svært ved at beskrive. Over ti noveller tager Benjamin Lunøe læseren med på en fabulerende og fascinerende rejse ind i menneskets tankeverden, hvor vi både geografisk og tidsmæssigt når langt omkring.

Blandt mine favoritnoveller er ”Manden og maskerne”, som er en slags klassisk engelsk kriminalfortælling. Fortællerens ven planlægger det perfekte mord – bare i teorien naturligvis – og selvom fortælleren til at begynde med finder tanken lidt morbid, så ender han alligevel med at blive en del af eksperimentet.

Også ”Uviljens triumf”, som foregår i 1650 og handler om en filosofisk diskussion om den frie vilje, hører til blandt favoritterne. Her står to mænd overfor hinanden i skarp diskussion, men inden natten er omme, tvivler de begge på deres tidligere overbevisning.

Benjamin Lunøes noveller stritter ud til alle sider, og bevæger sig fra det gamle Romerrige til det ydre rum. Alligevel synes jeg generelt, at samlingen føles helstøbt, måske fordi alle novellerne fortælles af en jeg-fortæller, og fordi de handler om almenmenneskelige spørgsmål. Og så fordi hver historie simpelthen emmer af fortælleglæde.

Den eneste novelle, jeg havde det lidt svært med, er den første novelle ”Vraggods”, som hører til blandt de mere surrealistiske fortællinger. I ”Vraggods” har en kunstner isoleret sig i sit sommerhus, men en dag oversvømmes hans strand med mannequindukker, og kort efter opsøges han af to kvinder som tilsyneladende kender ham. Måske var det fordi, jeg endnu ikke var kommet ind i Lunøes stil, eller måske var den lidt for symbolsk efter min smag. I hvert fald følte jeg, den var lidt uforløst og efterlod mig uden følelsen af afslutning.

På trods af det kan jeg som sagt klart anbefale Benjamin Lunøes debut, som måske nok kræver lidt af sin læser, men som til gengæld er både velskrevet og interessant.

Om En dag uden sol:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Ostenfeld, 207 sider
Omslag: Trine Eilersen

Forvandlingen af Franz Kafka, illustreret af Søren Jessen

Forvandlingen af Franz Kafka, illustreret af Søren JessenFascinerende og vellykket graphic novel udgave af Franz Kafkas Forvandlingen, som ikke kan undgå at betage læseren

Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng, forvandlet til et uhyre kryb.”

Selvom jeg med skam må indrømme, at jeg aldrig har læst Franz Kafkas Forvandlingen, kender jeg alligevel indledningen til denne 102 år gamle fortælling, om den handelsrejsende Gregor der pludselig forvandles til et insekt. I denne nye udgave har Søren Jessen illustreret novellen, hvor Kafkas ord glider hen over siderne, som med mørke, udtryksfulde billeder beretter om Gregors ulykkelige skæbne.

Gregor er som sagt handelsrejsende. Han bor hos sine forældre sammen med sin søster, og det er hans indtægt, der forsørger familien, efter at farens forretning gik konkurs fem år tidligere. Da det går op for dem, at Gregor er blevet forvandlet til et kryb, bliver de naturligvis chokerede. Han bliver lukket inde på værelset, men søsteren giver ham mad, og familien håber på, at han snart bliver et menneske igen.

Men efterhånden som tiden går, ændrer familiens opfattelse af Gregor sig. Langsomt forvandles han til et monster i deres øjne, og da han til sidst dør, føler resten af familien, at de endelig er blevet sat fri.

Franz Kafka var meget insisterende omkring, at der ikke måtte være en afbildning af et insekt på forsiden af bogen, da Forvandlingen oprindeligt udkom i 1915. Han ønskede, at læserens fantasi skulle tegne det eneste billede af det væsen, Gregor blev forvandlet til. Med den tanke i baghovedet kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor så overhovedet lave en graphic novel ud af novellen? Tjahh, det ved jeg ikke, men jeg kan sige, at resultatet er blevet en utrolig vellykket og fascinerende oplevelse.

Illustration fra Forvandlingen, skrevet af Franz Kafka og illustreret af Søren JessenSøren Jessens illustrationer er holdt i sort/hvide og grålige toner, og er en vellykket baggrund for den stemningsfulde historie, som både er dyster og samtidig absurd humoristisk. Vi ser aldrig krybet Gregor i fuld figur. Kun ben, skygger osv. afslører Jessen for os og efterlever på den måde Kafkas intention. Tegningernes udtryk spænder fra naturalisme til kubisme, hvor illustrationerne ophæver det tredimensionelle rum og interesserer sig for beskrivelsen af motivet frem for det naturalistiske udtryk. F.eks. når kontorbuddet afbildes med et ko-hoved, og teksten lyder: ”Det var chefens kreatur, uden rygrad og forstand.

Ligeledes arbejder Jessen også med tekstens grafiske udtryk. Her er ikke kun pæne talebobler eller ord i kasser. I stedet flyder teksten ind i mellem og ud over siderne på kryds og tværs, eller fungerer som baggrundsfyld for en tegning. Det er simpelthen blændende godt lavet.

Jeg vil ikke gå i dybden med de mange tolkninger, selve historien lægger op til, men kan anbefale at læse artiklen ”Man må gå, før man kan krybe” i Berlingske Tidende som giver en fin indføring, hvis man er interesseret.

Det er dog slet ikke nødvendigt at gøre noget som helst andet end at sætte sig med bogen og begynde at læse. For Kafkas novelle med Søren Jessens illustrationer står imponerende godt på egne fødder.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Forvandlingen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 127 sider, alle illustreret
Illustrator: Søren Jessen
Originaltitel: Die Verwandlung
Originaludgave: 1915

Besøg Søren Jessens hjemmeside

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars GabelSkæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel om jalousi, mod og troen på den frie vilje.

Jeg ville ønske, han aldrig var født!” Simon og Tim er tvillinger, men Simon har altid følt sig i skyggen af Tim. En aften koger alting over, og Simon ønsker inderligt, at Tim aldrig var blevet født. Næste dag er Tim væk, og ingen aner, at han har eksisteret.

Da det går op for Simon, hvad han har gjort, fortryder han bitterligt, og pludselig får han en chance for at gøre det godt igen. Et gammelt maleri, som har hængt i huset, siden de flyttede ind, viser sig nemlig at være en portal til en anden verden. Her bor spindlerheksen, som stjal Tim. Men også skæbnemageren som kan ændre ens skæbne og dermed redde Tim.

Heldigvis møder Simon Tom, som lover at hjælpe ham med at finde skæbnemageren og Tim. Heksen må Simon dog selv møde. Hendes mose tør Tom ikke vove sig ind i. Men det er ikke kun heksens mose, der er farlig. Overalt lurer farer, og Simon er i konstant livsfare. Spørgsmålet er, om han kan overleve længe nok til at redde Tim. Om det er hans skæbne …

Skæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og illustreret af Lars Gabel. Kenneth Bøgh Andersen, som bl.a. har skrevet serien om Den Store Djævlekrig, er altid garant for en god historie, og det er også tilfældet her. Fortællingen om den jaloux Simon, der i et dystert øjeblik ønsker sin mere populære bror væk, indeholder både drama og eksistentielle spørgsmål formidlet underholdende i et lettilgængeligt sprog.

Lars Gabel kendes bl.a. for sine illustrationer til Fra vand til blod skrevet af Morten Dürr, Mette Finderups Gemini-serie m.fl., og med “Skæbnemageren” er han atter medvirkende til en virkelig lækker udgivelse. Lige fra den flotte hardcover forsides edderkoppespind med maleriportalen i midten, til det tykke glitrede papir med perfekt farvelægning.

Lars Gabel rammer helt i plet med illustrationerne, og bruger både sort/hvid, farver, billedbeskæring og sideopsætningen til at understøtte fortællingen. Den del af historie, der foregår i vores verden, er f.eks. holdt i sort/hvid. Når der er tilbageblik, tegnes de mere gennemsigtigt, så man tydeligt fornemmer den tidsmæssige distance. Lige så snart vi kommer over i den anden verden, er farverne strålende, og billederne myldrer af liv. I nærheden af skæbnemageren bliver farveskalaen rødbrun, og i heksens mose dukker en giftiggrøn farve op i det sorte, mens teksten pludselig omgærdes af en pang rød kant.

En anden lækker detalje er den måde, Lars Gabel flytter perspektivet. F.eks. da Simon kravler ind gennem maleriportalen. Her er vi også nødt til at flytte bogen rundt for at kunne se og læse videre. Det er rigtig fedt tegnet.

Skæbnemageren er en historie om jalousi, mod og troen på den frie vilje. Simon er jaloux på Tim, men elsker ham alligevel. Så da Tim forsvinder, vil Simon gøre alt for at redde ham. Det fører ham på en farlig færd, der sætter hans mod på prøve. Men Tim nægter at give op – skæbne eller ej.

Jeg var meget begejstret for Skæbnemageren, som måske nok har målgruppen børn og unge, men en voksen læser kan bestemt sagtens være med. En klar anbefaling herfra.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Skæbnemageren:

Udgivelsesår: 9. juni 2017
Forlag: Høst & Søn, 176 sider
Omslag: Lars Gabel

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside
Besøg Lars Gabels hjemmeside

Mørk treenighed af Karin Slaughter

Mørk treenighed af Karin SlaughterI en ualmindelig grov sag om voldtægt mod mindreårige piger kolliderer tre meget forskellige mænd med hinanden. Kriminalassistent Michael Ormewood, der kæmper for sit ægteskab, hvor hustruen begraver sig i arbejdet og i deres handicappede søn; John Shelley en pædofildømt morder, som netop er blevet løsladt efter 20 år i fængsel; og specialagent Will Trent der gemmer på en dyster fortid.

Da en narkoluder findes dræbt og voldtaget på en måde, der minder om de mindreårige piger, bliver specialagent Trent involveret i politiets arbejde. Men intet er som man tror, og efterhånden som man læser videre, viser det sig, at Trent ikke er den eneste med hemmeligheder.

Karin Slaughter har med Mørk Treenighed begået en dyster og voldsom krimi, hvor der absolut ikke lægges fingre imellem. Det er ikke læsning for sarte sjæle, men til gengæld er man sikker på spænding og sans for det dramatiske, når Karin Slaughter fortæller. Samtidig leger hun med opbygningen af fortællingen, så der i hver del fortælles fra en ny synsvinkel og dermed afsløres detaljer, der giver et helt andet blik på det, vi hidtil har fået fortalt.

Mørk Treenighed er en rå og velskrevet seriemorder-thriller, hvor personerne står klart, og plottet virker troværdigt. En rigtig pageturner til elskere af f.eks. Jo Nesbø, Giorgio Faletti og Chelsea Cain.

Om Mørk Treenighed:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: Hr. Ferdinand, 441 sider
Originaltitel: Triptych
Omslag: Jón Ásgeir

Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Tejre Østberg

Tropika - Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje ØstbergFra forlagets hjemmeside:
”TROPIKA – Ainukka Heikkinens forandring” handler om længsel, ærgerrighed, forræderi og kampen for overlevelse i et strabadsfyldt tropemiljø, omgærdet af sære skabninger, svævende byer, kamprobotter og blå, lysende solkugler. Et actioneventyr som ender i både destruktion og oprejsning.

I 2057 er de nordiske lande dækket af en nærmest evig vinter. Samtidig hjemsøges jordens befolkning af en dødelig virus, kaldet Virus B, som med jævne mellemrum flammer op og hærger Europa og dele af resten af verden.

Den paramilitære sikkerhedskoncern ISoB har patent på en vaccine, som bygger på planter fundet på den afrikanske savanne. Men Stabiligen-medicinen virker kun, hvis man tager sine piller hver dag, så truslen fra Virus B er langt fra udryddet.

Nu er patentet på vaccinen ved at udløbe, og ISoB sender i samarbejde med New National Geographic en ekspedition af sted til Novgorod, knap 500 km fra den finsk/russiske grænse. Her er nemlig dukket efterretninger op, om at ukendt plantevækst dækker området. Et fænomen som også fandt sted i Tanzania hvor vaccinen først blev fundet.

Den alkoholiserede fotograf Ainukka Heikkinen bliver shanghajet til at dokumentere ekspeditionen for New National Geographic, som har fået alle eksklusive rettigheder til et særnummer og en dokumentarserie om ekspeditionen. Nu skal folket have vished og indsigt i processen omkring produktionen af vaccinen.

Snart er Ainukka og resten af ekspeditionen på vej til Novgorod. Men spørgsmålet er, om ISoB nu også har helt rent mel i posen …

Tropika af Jon Terje Østberg var et af de indsendte bidrag til Science Fiction Cirklens romankonkurrence i 2016. Vinderen af konkurrencen blev Nikolaj Johansens science fiction thriller ”Syndfloden og storbyen”. Dommerpanelet fandt dog, at flere af de indsendte romaner fortjente en udgivelse. Blandt dem var Tropika, som bl.a. blev frasorteret fra konkurrencen pga. længden.

Jon Terje Østberg er oprindelig født i Norge. Tropika er hans romandebut, omend han tidligere har fået udgivet en håndfuld noveller i den fantastiske genre.

Historien er elementær spændende med en vellykket opbygning, hvor vi springer mellem romanens nutid og fortid, og mellem forskellige personers synsvinkel. Derudover trækkes der tråde tilbage til en ekspedition i Sydøstasien i 1931, som Ainukka læser om i en gammel dagbog. Heri optræder besynderligheder, der fik mig til at tænke på H. P. Lovecrafts Cthulhu myter og er med til at væve en dyster atmosfære over begivenhederne. En atmosfære som Ainukka rammer præcist med sin beskrivelse af landskabet omkring hende, da de når frem til ekspeditionens bestemmelsessted: ”Et ukendt, forrevet landskab, en glemt ufremkommelig urtidsjungle af råddenskab og fugtigt forfald. En slags dødens ødemark.” (s. 143)

Jeg kunne godt have ønsket at få lidt mere kendskab til forholdene i 2057, som er romanens nutid. Østberg løfter lidt af sløret ved at fortælle, at Skandinavien er blevet slået sammen med Finland, Island og Grønland til Nordisk Alliance, og at den paramilitære sikkerhedskoncern IsoB har stor magt her. Men hvorfor landene er slået sammen, og hvorfor Norden nærmest er dækket af vinter året rundt (for mod slutningen finder vi ud af, at det tilsyneladende ikke gælder resten af jorden), står hen i det uvisse. Det er ikke oplysninger, der er nødvendig for forståelsen af romanen, men jeg synes, det kunne være interessant at kende Østbergs tanker bag.

Hele romanen fortælles i 3. person, hvilket giver den et lidt upersonligt, og til tider for beskrivende præg: ”Hun mandede sig op, tjekkede instinktivt Temp-dragten og dens basisudstyr. Rygbeholder, machete, vandflaske. Så løb hun videre, styrtede af sted mod Transporteren. Hun opfattede pludselig at omgivelserne var forandret. Transporteren burde være der, men alt hun så var en massiv vegetation, enorme planter og svampe og lianer havde dækket det hele. Hun ville ikke tage chancen på at lede lige nu, for ISoB-1 nærmede sig med hastige skridt. Så hun styrtede videre, så et hul i bevoksningen, og kastede sig igennem, kun for på den anden side, at falde ned i en fedtet, muddervåd skråning. Hun kom på benene, og så at hun havde udsyn til toppen af skråningen. Og hun så hvordan ISoB-1 kom til syne, og stod afventende som en vogtende skygge.” (s. 139)

Så selvom vi kommer lidt ind bag Ainukka og et par af de øvrige personer, så fremstår de desværre ret endimensionale, og jeg blev ikke helt grebet af deres baggrundshistorier, der ellers er interessante nok.

På trods af denne anke var jeg nu fint underholdt. Her er masser af action, og så har romanen ganske enkelt har en spændende handling og ikke mindst en overraskende slutning. Så er du til actionfyldt science fiction, hvor ambitioner og drømmen om rigdom og magt har taget overhånd, så læs Tropika og tag en tur til Novgorods tropiske og uheldsvangre jungle.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om “Tropika”:

Udgivelsesår: 6. maj 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 228 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars AhnDet handler om trafiksikkerhed, bizarre sexlege og gendigtede eventyr, når Lars Ahn inviterer læseren på 6 gensyn og 3 nyskrevne noveller i Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

Mange kan bedst lide romaner, men jeg kan nu også rigtig godt lide noveller. Og én af Danmarks fineste novelleforfattere er efter min mening Lars Ahn. Han har skrevet en lang række noveller indenfor de fantastiske genrer, og er repræsenteret i et mindre hav af antologier. I 2012 udgav han sin første selvstændige udgivelse, novellesamlingen Månebase Rødhætte og andre SF noveller. Nu er han endelig på banen igen med en ny novellesamling: Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

Og den kan absolut anbefales! Lars Ahn skriver ganske enkelt fremragende. Hans noveller er skarpe, og han kender horrorgenrens virkemidler, men er ikke bange for at bruge dem i nye sammenhænge og konstellationer. Og så har han en enestående evne til at få en novelle til at udfolde sig, som læste man en roman. Man fanges lynhurtigt ind og ‘føler’ personerne med det samme.

Samlingen starter med den nyskrevne novelle “Fortovsdrab”. Fortælleren skal til gammel elev fest på sin tidligere folkeskole og kombinere festen med et besøg hos sine forældre, som han ikke ser ret tit. Ikke fordi han har noget imod dem, men opholdet i barndommens hjemby bringer minder frem. Minder om den sommer hvor han opdagede det skjulte fortov. Jeg fik næsten Stephen King-fornemmelse under læsningen. Ahn beskriver barndommens evighed og tanker så det næsten gør ondt, og så leverer han lige den ondeste slutning på falderebet.

Novellen “Langt ude i skoven” handler om en trafikforsker, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene. En dag kommer han dog selv ud for et uheld, og da han kommer til bevidsthed, ser han en lille pige i vejkanten. Forvirret prøver han at få fat i pigen, som han er sikker på må være kommet til skade. Men i stedet kommer han længere og længere ind i skoven. Udgangspunktet i novellen er den klassiske gysersituation, hvor en person farer vild i en skov. Ahn sammenkobler derpå historien med den kendte børnesang “Langt ude i skoven lå et lille bjerg” for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Grebet med børnesangen virker rigtig godt, og giver novellen det grimme tvist i slutningen, der ændrer stemningen fra uhyggelig til grusom.

Også i “Blomstervanding” leger Ahn med fortællingens form, idet novellen er skrevet som en række indlæg på Facebook. Peter Larsen opretter en profil på Facebook, og selvom han i starten sværger, at han aldrig vil poste indlæg med ligegyldige opdateringer, varer det dog ikke længe, før den regel er brudt. Gennem Peters indlæg og vennernes kommentarer følger vi nu Peters liv, og – naturligvis – har novellen en uventet slutning. Hvad jeg særligt godt kan lide i “Blomstervanding” er den elegante måde, Ahn beskriver en menneskelig deroute uden at sige det direkte. Samtidig er novellen udover at være en god historie også et tankevækkende indlæg i brugen af de sociale medier.

En usædvanlig dreng dukker op på dørtrinnet hos et nyforlovet par i novellen “Donation”. Parret er lykkelige og forelskede, og da drengen beder om lov til at låne deres toilet, får han naturligvis lov til det. Men pludselig sidder han ved deres morgenbord og begynder at stille dem ubehagelige spørgsmål. Ahn stiller her spørgsmålet, hvad gør vi egentlig, hvis al almindelig opførsel suspenderes? Og hvor ærlige er vi overfor hinanden?

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos er endnu en af de nyskrevne noveller. Jimmy og Martin er bedste venner med en særlig forkærlighed for B-film. Da Jimmy en dag meddeler, at han har fået en kæreste – den perfekte Milla – ændrer det langsomt deres venskab. Måske er det bare fordi, de vokser fra hinanden? Eller måske har Martin ret i sin mistanke om, at Milla er FOR perfekt? En underholdende novelle med masser af filmreferencer som Ahn selv kalder for “en mareridtsudgave af hvad der kan ske, når ens interesse for noget får lov at overtage ens liv på bekostning af alt andet.”

“Telefon fra afdøde” mister Robert sin nye mobiltelefon. Da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de? Novellen er en moderne spøgelseshistorie, og Ahn har fortalt, at han ser den som sit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. En drejning han også bruger i “Blomstervanding”.

Orgasme kaldes på fransk for den lille død, og den vending er udgangspunkt for novellen “La petite mort“. Her begynder et ægtepar at eksperimentere med stoffet LPM, der efterlader brugeren i en dødlignende tilstand i en halv times tid, før de atter vender tilbage til livet. I starten er manden frastødt ved tanken, mens konen er begejstret. Snart får de dog begge smag for legen – som bliver mere og mere bizar. Novellen er erotisk horror, og Ahn leger her med nekrofili og den store kærlighed.

Den sidste af de nyskrevne noveller hedder “Lauras forudsigelige skæbne”. Som 14-årig besøger Laura en spåkone, som forudsiger, at Laura vil finde sit livs kærlighed – men at han vil ende med at slå hende ihjel. Besøget hjemsøger Laura i mange år efter, selvom hun til sidst gifter sig med den ihærdigt bejlende Jakob. Efter flere års ægteskab begynder hun dog at irriteres over Jakob, og spørgsmålet er, om hun har fundet sit livs kærlighed? Jeg læser novellen som en tanke på, at vi skal huske at være til stede i nuet, for vi har alligevel ikke kontrol over fremtiden.

Samlingens sidste novelle hedder “Fortsættelse til et eventyr”. Her har kongen og dronningen inviteret forfatteren til slottet, for at han skal skrive historien om, hvordan de to mødte hinanden. Det er ikke første gang, at Ahn arbejder med videredigtning af eventyr, omend der her snarere er tale om en fortsættelse – akkurat som titlen siger. Jeg vil ikke afsløre, hvilket eventyr vi hører fortsættelsen på, blot sige at nogle morderiske hunde og en magtgal konge er blandt fortællingens ingredienser.

I alt indeholder samlingen 9 noveller og et kort efterord, hvor læseren kan få lidt at vide om baggrunden for de enkelte noveller. Her er tale om noveller af høj kvalitet, og jeg kan faktisk ikke pege på en eneste, som jeg ikke synes holder standarden. Lars Ahn er en eminent novelleforfatter, og jeg kan kun anbefale hans nye udgivelse. Også selvom du måske har læst nogle af historierne før. Personligt havde jeg læst de 6 gengangere, men var nu alligevel nødt til at købe Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, for dels glædede jeg mig til at læse de 3 nye noveller, og dels kan jeg godt lide at have rene samlinger. Lidt nørdet er man vel altid 🙂

Om Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos:

Udgivelsesår: 31. maj 2017
Forlag: Kandor, 319 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Indhold:

Fortovsdrab, 2017
Langt ude i skoven, 2011 (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Blomstervanding, 2011 (tidligere trykt i Dystre Danmark 2)
Donation, 2013 (tidligere trykt i Vampyr)
Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, 2017
Telefon fra afdøde, 2013 (tidligere trykt i Pix)
La petite mort, 2014 (tidligere trykt i Drifter)
Lauras forudsigelige skæbne, 2017
Fortsættelse til et eventyr, 2013 (tidligere trykt i Forvandlinger)
Bag kameraet

Besøg Lars Ahns hjemmeside
Besøg forlaget Kandors hjemmeside

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Det handler om kunstig intelligens, religion, rumrejser og udforskning af nye verdener, atomkrig, klima-nedsmeltning, alternate history, tidsrejser, virtual reality og meget mere i Science Fiction Cirklens lækre mastodont udgivelse.

Hvad gør du, hvis din kontorstol tilfredsstiller din kæreste bedre end dig selv? Hvordan reagerer du, hvis du finder ud af, at dit liv blot er en simulation, som genstartes hver dag? Hvad sker der, hvis tre atombomber falder samtidigt? Hvordan beholder du din tilknytning til jorden, hvis der går 30 år, mellem hver gang du er “hjemme”? Det er blot nogle få af de spørgsmål, forfatterne stiller i Den Store Science Fiction-bog.

Niels Dalgaard har udvalgt og oversat de 22 noveller, der her er samlet. I forordet forklarer Dalgaard, at han ikke har gjort noget forsøg på at lave en systematisk antologi i forhold til science fiction genrens motiver, historiske udvikling el. lign. Den Store Science Fiction-bog indeholder simpelthen noveller udgivet i årene 1952 til 2011, udvalgt efter det indtryk de har sat i ham som læser.

Med en så subjektiv indgang til en antologi kan der være fare for, at samlingen ikke føles relevant for andre. Det er dog ikke tilfældet her. Selvom der er enkelte af novellerne, jeg ikke er så vild med, så mærkes både Dalgaards store kendskab til genren, men ikke mindst hans kærlighed for de gode historier – i alle science fiction genrens afskygninger.

For her er virkelig tale om forskellige fortællinger. I ”Og tallerkenen løb væk med skeen” af Paul Di Filippo er vi i en fremtid, hvor hvor møbler, tøj, alt – indeholder intelligente chips for at forbedre forbrugerens oplevelse. Ind i mellem forsøger genstandene at forbinde deres processorkraft og skabe nye uafhængige enheder, populært kaldet blebs. Fortælleren er rædselsslagen for disse blebs (hans forældre blev slået ihjel af én) og begynder derfor at overvåge sin kæreste for at passe på hende. Og en dag går hans værste frygt i opfyldelse …

Paul Di Filippo bruger humor til at tage livtag med teknologiens indtog i vores verden, og gør det både underholdende og velskrevet. Novellen er fra 2003 og omhandler også temaet overvågning, idet fortælleren arbejder for TANTE – en instans der overvåger alt og alle. Det er nærliggende at tænke George Orwell 1984, men også Niels E. Nielsen har en tante (tante kluk) i Troldmandens sværd fra 1967.

Flere af novellerne ser nærmere på religion. I “Ashkelons gader” af Harry Harrison er John Garth det eneste menneske på Weskers verden. Han er handelsmand og har været på planeten et år, kun i selskab med Weskerne. De er et rent logisk folk som aldrig har haft nogen form for religion, myter eller andre overleveringer ud over rene fakta. Da et rumskib sætter en anden passager af, er Garth først glad for selskabet, indtil han opdager, at den nyankomne er præst. For Garth ønsker ikke Weskerne ‘forurenet’ af religion.

I “Oceanisk” af Greg Egan er novellens fortæller drengen Martin. Hans storebror har sluttet sig til Den Dybe Kirke og ønsker at Martin skal følge ham. Martin er også troende, men ikke så inderligt. Alligevel vælger han at følge broren, og oplever samme religiøse vækkelse. Men som voksen begynder hykleriet og videnskaben at ændre hans tro.

Begge noveller er interessante, og har hver deres indgangsvinkel til diskussionen tro. Harrisons novelle fra 1962 er relativ kort og med en meget tydelig pointe, mens Egans novelle er fra 1998, og gør meget ud af også at introducere verdenen og baggrunden for religionen.

Udforskning af nye verdener er også udgangspunkt for et par af novellerne, der pudsigt nok begge er skrevet i 1950’erne. I “Overfladespænding” af James Blish er et udsåningsskib nødlandet på vandplaneten Hydrot. Besætningen har ingen chance for at overleve ret længe, men de kan nå at modificere deres menneskelige efterkommere, så de har en chance for at overleve. Og ligesom deres forfædre udforsker også disse efterkommere universet.

Fem år efter James Blishs novelle udkom, udgav H. Beam Piper “Universalordbogen”. Her er mennesket i fuld gang med at udforske Mars, og hovedpersonen Martha Dane har sat sig for at lære at læse marsiansk. Men det er mere end vanskeligt, da intet skriftligt af betydning tilsyneladende er bevaret.

Ingen af novellerne virker på nogen måde bedagede, hverken sprogligt eller idémæssigt. Nærmest kun de mange cigaretter der ryges i Pipers novelle afslører novellens alder.

Selve rumrejsen er udgangspunktet i Tom Godwins “De kolde ligninger”, der handler om en redningsmission der opdager en blind passager. Reglerne er ganske klare. Den ekstra vægt øger forbruget af brændstof, således at man ikke når frem. Derfor skal den blinde passager forlade rumskibet. Men hvad nu hvis den blinde passager er en ung teenagepige?

Lidt mere spidsfindigt undersøger John Varley rumrejsens tidsparadoks i “Pusheren”, hvor vi følger en voksen mands forsøg på at komme i nærkontakt med en lille pige på en legeplads.

I “At græde i regnen” af Tanith Lee er klimaet gået amok. De privilligerede bor under beskyttende kupler, mens resten må klare sig så godt de kan udenfor. En enlig mor kæmper for at passe godt på sine børn og sikre dem en bedre fremtid. Men betingelserne er barske. Jeg var meget betaget af Lees novelle, som jeg finder ualmindelig smuk, og som både er sørgmodig  men også fuld af håb for menneskehedens fremtid.

Novellen “Weinachtsabend” af Keith Roberts er en alternate history fortælling, hvor England og Tyskland er allierede, og der Führer regerer sammen med kongen. Charles Stross hovedperson er tidsrejseagent i “Palimpsest”. Og i “Forskellige slags mørke” af David Langford er vi næsten ovre i sci fi-horror. Her mødes en gruppe elever på en skole i deres hemmelige Gyserklub, hvor de bl.a. udfordrer hinanden i at se på et uhyggeligt billede. Hvor uhyggeligt det er, går først op for læseren mod slutningen.

Som det forhåbentlig anes, er Den Store Science Fiction-bog fyldt med spændende, anderledes, sjove, sørgelige, eftertænksomme, udfordrende og velskrevne historier, som alle viser forskellige aspekter af genrens spændvidde. Så selvom det ikke var et mål for Dalgaard, viser antologien alligevel genrens store bredde og kvalitet. Samtidig introduceres nye forfattere på dansk, ligesom koryfæerne også er repræsenteret.

Efter min mening er Den Store Science Fiction-bog derfor nærmest et must for science fiction fans. Og for de læsere, der endnu ikke ved, at de er science fiction fans, så er den et godt sted at starte. Hellere i dag end i morgen …

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den Store Science Fiction-bog:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 534 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Paul Di Filippo: Og tallerkenen løb væk med skeen (2003)
Harry Harrison: Ashkelons gader (1962)
Gene Wolfe: Mars’ skjolde (2002)
Paolo Bacigalupi: Fløjtepigen (2003)
James Blish: Overfladespænding (1952)
Vernor Vinge: Cookie monster (2003)
Malcolm Edwards: Efterbilleder (1983)
Tanith Lee: At græde i regnen (1987)
Greg Egan: Oceanisk (1998)
H. Beam Piper: Universalordbogen (1957)
Connie Wilis: Et brev fra familien Cleary (1982)
Ian R. MacLeod: Nyt lys på Drakes ligning (2001)
Keith Roberts: Weihnachtsabend (1972)
Bruce Sterling: Maneki Neko (1998)
Tom Godwin: De kolde ligninger (1954)
Charles Stross: Palimpsest (2009)
David Langford: Forskellige slags mørke (2000)
Richard Cowper: Derude hvor de store skibe sejler (1979)
Ken Liu: Et helt andet sted, uhyre flokke af rensdyr (2011)
John Varley: Pusheren (1981)
Pat MacEwen: Hjem, kære BioHjem (2011)
Brian W. Aldiss: Et skin af liv (1976)